---  RETSSAGEN  ---
www.noer.info
2012-06-15


STÆVNING

 

Undertegnede Johny Noer, BATAR, Quéré 4, 22590 Pordic, Frankrig

Indstævner herved på vegne af 50 danske borgere

Den danske Stat ved statsministeren, Helle Thorning Schmidt, Prins Jørgens Gård 13, 1218 København K og social og integrationsministeren, Karen Hækkerup, Holmens Kanal 22, 1060 København K og ligestillings og kirkeministeren, Manu Sareen, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København

til at møde i Københavns Byret, Domhuset, Nytorv 15, København K på den måde og med svar, som retten bestemmer ved påtegning på stævningen.

 

SAGSØGERS PÅSTAND

Sagsøgte tilpligtes at måtte anerkende, at regeringens lovforslag nr. L106 vedr. kirkeligt ægteskab mellem to personer af samme køn, fremsat d. 14. marts 2012 og ved kongelig anordning ført til ikrafttræden den 15. juni 2012 har medført 1) statslig påtvingelse vedr. udarbejdelsen af et ritual til brug ved kirkens vielse af homoseksuelle, samt 2) at indholdet af dette ritual er en krænkelse af Grundlovens § 4 og 6, som betoner Den evangelisk- lutherske kirkes lære.

Det indførte vielsesritual for homoseksuelle indeholder fem punkter, som er i modstrid med både Skrift og bekendelse. Disse er følgende: Det nye ritual…
 

1. vedkender sig ikke Den Augsburgske Bekendelses lære om omvendelsens betydning.

2. vedkender sig ikke Jesu lære om ’den guddommelige sammenføjnings betydning.

3. vedkender sig ikke Bekendelsesskrifternes lære om Skriftens betydning.

4. vedkender sig ikke Skriftens og bekendelsens lære om dommens betydning.

5. vedkender sig ikke betydningen af Skabelsesberetningen, som Jesu lære om ægteskabet. (Se vedlagte begrundelse: ’FEM MØRKE PUNKTER I DET NYE RITUAL’)
 

Sagsøger begærer sagen henvist til Østre Landsret til behandling i 1. instans.

Der tages forbehold om at udvide påstanden til også at omfatte krænkelse af Grundlovens § 13, ministeransvarlighedsloven § 4 og 5 og menighedsrådsloven § 38 samt FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder artikel 18, stk. 1,2 og 4.

 

GRUNDLOVENS RELEVANTE BESTEMMELSER

§ 4: Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.

§ 6: Kongen skal tilhøre den evangelisk-lutherske kirke.

Disse klare beskrivelser i Grundloven vedrørende den kirkes lære, som den danske stat er forpligtet til at understøtte, og som dronningen er forpligtet til at tilhøre, bør retten nu tage stilling til. Domstolen må afgøre, hvorvidt det ritual, som staten ved lov har pålagt kirken, er i overensstemmelse med Den evangelisk lutherske kirkes bekendelsesskrifter. Hvis dette er tilfældet, opfylder staten sin pligt ved at ’understøtte’ kirkens lære. Hvis det ikke er tilfældet, underminerer staten kirkens lære og krænker derved både dronningen og rigets grundlov.

For dronningen kan sagen få betydning i det tilfælde, den gennemførte lov fører til en splittelse af folkekirken. Dronningens tilhørsforhold er da grundlovsbestemt, og domstolen må da afgøre, hvilken del af ’den splittede kirke’, der ifølge bekendelsesskrifterne tør betegnes som Den evangelisk-lutherske kirke.

 

SAGSFREMSTILLING

Denne retssag handler udelukkende om, hvorvidt det er i overensstemmelse med Grundloven, at staten ved lov påtvinger kirken et ritual, der ifølge Bibelen og bekendelsesskrifterne forekommer i en uforsonlig modsætning til kirkens grundlovsbestemte lære og dronningens (af staten forpligtede) trosbekendelse.

De tre indstævnede ministre har alle (og hver for sig) offentligt afleveret deres fortolkning af kirkens bekendelse – en forståelse, der (som det ses af følgende) åbenlyst trodser kirkens lære og ved lov tvinger kirkens menighedsråd, organister, kirketjenere og andre funktionærer til at medvirke ved anvendelsen af ritualet for vielser af homoseksuelle.

Idet sagsøger forudsætter, at sagsøgte ikke bestrider, at den nu gennemførte lov tilsigter, at (citat): ’alle medlemmer af den danske folkekirke kan blive gift i kirken – uanset deres seksuelle orientering, samt at regeringen hermed fjerner forbuddet mod vielser af homoseksuelle i kirken for fremover at kunne fortsætte med andre tiltag i retning af kønsneutral ægteskabslovgivning ’fremlægges lovforslaget med (andre lignende) bemærkninger ikke.

*

Den retlige interesse for sagsøgeren består i, at folkekirkens forfatning ifølge Grundlovens § 66 ’ordnes ved lov’. En løfteparagraf, der siden 1849 har ventet på sin opfyldelse. Regeringens lov om kirkelig vielse af par af samme køn indeholder en substantiel læreafvigelse og er et angreb på selve livsnerven af landets kristne kirke. En højaktuel, relevant sag for retsteologien – og dermed for domstolen (med henvisning til, at Højestret i aug. 1996 godtog en lignende sagsøgning af statsministeren for brud på Maastricht-Traktaten på grund af traktatens ’generelle og indgribende karakter’).

Sagens offentlige interesse bevises ved at en lignende sag om indførelse af et nyt kirkeligt ritual i Norge endte med Højesteret d. 9. april 1987 (Rt. s. 473; ISBN 8200028488).

Sagens samfundsmæssige interesse bevidnes ved, at en fjerdedel af de præster, der betjener landets 2394 folkekirker nægter at følge indholdet af regeringens nye lov og mere end et halvt hundrede præster anser lovens indhold som dokumenteret vranglære og i modstrid med præsteløftet (fastsat v. kgl. resolution 27. aug. 1870).

Sagsøgerens personlige interesse er bevidnet i bogen ’Folkekirken og vielse af homoseksuelle’, som sagsøgeren udgav 15. sept. 2010 (Forlaget Scandinavia).

Hvad yderligere angår sagsøgerens personlige interesse, henvises til den sagsbehandling, som sagsøgeren personligt er blevet udsat for vedrørende den klage, som han d. 14. sept. 2010 sendte til biskop Lise-Lotte Rebel, Helsingør, over en artikel, som i det 120. nummer (juni 2010) i tidsskriftet ’Kritisk Forum for Praktisk Teologi’ var skrevet af den teologiske konsulent for Helsingør Stift, sognepræst Jørgen Demant, Kgs. Lyngby. I denne artikel erklærer forfatteren, at Guds tilstedeværelse i bryllupsritualet for det homoseksuelle par, Søren og Peter, er så nærværende, at Den Treenige Gud inkarnerer sig i det homoseksuelle brudekys.

På trods af sagsøgerens omhyggelige dokumentation afviste samtlige instanser: præst, provst, biskop og til sidst kirkeminister, klagen uden anden begrundelse end denne ene: "Der er muligvis tale om ’en fejlagtig opfattelse af Jørgen Demants artikel" (Kirkeminister Birthe Rønn Hornbech, dok. nr. 126204/10).


Sagsøgerens ’fejlagtige indlæsninger’ drejer sig om følgende fire påstande i præstens artikel:

Den trinitariske velsignelse er (citat): ’en inkarnatorisk bevægelse, hvor parret (Søren og Peter) indsættes som bærere af Guds velsignelse (side 65).

Ved vielsesritualet (ved Søren og Peters bryllup) bliver (citat): ’Menigheden vidne til inkarnationsunderet’ (side 66)

Præstens håndpålæggelse (ved Søren og Peters bryllup) er (citat): ’En solidaritetserklæring, der indebærer Guds medleven og støtte til de to mennesker, der har givet sig til hinanden’ (side 67).

Ved Peter og Sørens bryllup er (citat): ’kysset måske det stærkeste udtryk for inkarnationens teologi’ (side 68)… for (citat): "Ligesom Gud forbandt sig med verden i Kristus, sådan kan mennesker i den erotiske hengivelse forbinde sig med hinanden" (side 69).

Artiklens forfatter udtaler ved en høring 21. sept. 2010 at han (på trods af brudeparrets mandsnavne) ikke henviser til ’homovielser’ men kun til ’vielsen’. Disse fire påstande må i dag – efter både de verdslige og kirkelige myndigheders blåstempling – anses for at være den teologiske baggrund for det aktuelle ritual, som nu ved lov indgår i folkekirkens kirkelige handlinger.

 

OM GRUNDLOVSBRUD


Det gøres gældende, at efter at have overvejet indholdet af den nu gennemførte lov i 150 dage konkluderede et kirkeministerielt udvalg d. 15. sept. 2010 (citat): "Folketinget kan ikke lovgive på en måde, der er i strid med den grundlæggende evangelisk-lutherske bekendelse; Folketinget er i den henseende begrænset af udtrykkelige grundlovsbestemmelser (som f.eks. Grundlovens § 4).

Og yderligere: Professor i retsvidenskab, Hans Gammeltoft Hansen erklærer: "Den danske folkekirke kan ikke retligt gestaltes på en måde, der strider mod det system af kirkelige opfattelser, som indgår i Den evangelisk-lutherske kirke. Noget sådant ville simpelthen være i strid med Grundloven! Det er ikke til at komme uden om!" (Kr. Dagbl. 28.06.91).

Og yderligere: Daværende departementchef i kirkeministeriet, Preben Espersen erklærer: "Grundlovsbestemmelse § 4 må opfattes som en generalklausul, der påbyder folketinget og kirkeministeriet at tage skyldig hensyn til indholdet af den evangelisk-lutherske bekendelse (Kr. Dagbl. 25.04.91).

Og yderligere: Den jurauddannede, tidligere kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech erklærer: "Forslaget om ændring af ægteskabsloven er i strid med Grundloven, hvis forslaget ikke er i overensstemmelse med bekendelsesskrifternes opfattelse af ægteskabet; det virker ikke som om kirkeministeren kender dette ansvar over for Grundloven" (Kr. Dagbl. 10.02.2012).

 

OM KIRKENS BEKENDELSE

Det gøres fremdeles gældende, at da Kejser Karl V den 21. januar 1530 indkaldte fyrster og stænder til en rigsdag i Augsburg med påbuddet: "I skal gøre rede for jeres tro!" kunne de reformerte teologer få måneder efter fremlægge deres forsvarsskrift. Dette var begyndelsen til Confessio Augustana, som i dag er et hovedbekendelsesskrift i Den Danske Folkekirke. I 1555 blev det et grundlag for Augsburger-religionsfreden. 1577 fik det kirkeretlig gyldighed for de kirker, som tilsluttede sig konkordieformlen (sidste lutherske bekendelsesskrift). For Danmarks vedkommende præciseres CA’s ’karakter af bekendelsesskrift’ såvel i Kongeloven som i Chr. V’s Danske Lov. Da grundloven ingen ændring har foretaget med hensyn til kirkens bekendelse, gælder dette stadig! Derfor må reformerte kristne i dag som dengang ’gøre rede for deres tro¨’.

I Den Augsburgske Bekendelse hedder det således, ’at siden Adams fald fødes alle mennesker, som er forplantet på en naturlig måde, med synd, det vil sige: Uden gudsfrygt, uden tillid til Gud og med begær; "denne sygdom eller last," betones det, "er virkelig synd…" (art. 2, stk. 1-2).

Dette udsagn (at ’synd er synd’) stemmer overens med Bibelens lære, hvor der i beretningen om Sodomas undergang fortælles, at byens indbyggere råbte til Abrahams slægtning, Lot: "Hvor er de mænd, der er kommet til dig i nat? Kom ud med dem til os! Vi vil ligge med dem!" (1. Mose 19:5). Om det homofile forhold i Sodoma forklarer Skriften: Herren sagde: ’Der lyder et højt skrig fra Sodoma; deres synd er meget stor!" (1. Mose 18:20). Apostlene forklarer i Ny Testamente, at når det homofile ’begær optændes’, er både mænd og kvinder ’hengivet til vanærende lidenskaber’ – ja, til ’et uværdigt sind, så de gør det, der er usømmeligt" (Rom. 1:26-28).

Regeringens lov om vielse af homoseksuelle par i kirken og dermed velsignelse af deres samliv fjerner sig fra det centrale punkt i kirkens bekendelse og Skriftens lære at ’synd er synd’ – og at en synder derfor først og fremmest skal omvende sig.

I Den Augsburgske Bekendelse hedder det fremdeles, at ’faldne kan opnå syndernes forladelse til enhver tid, når de omvender sig" (Art. 12, stk. 1).

Dette samstemmer med apostelens lære, når han siger: "I skal aflægge det gamle menneske, som hører til jeres hidtidige levned, og som ødelægges af sine forføreriske lyster, og I skal fornyes i sind og ånd og iføre jer det nye menneske, skabt i Guds billede…" (Ef. 4:22).

Eftersom Guds lov er til for (ifølge Skriften) at føre syndere til omvendelse, hedder det videre: "Loven er bestemt for forbrydere… dem, der slår deres far og mor ihjel, for drabsmænd, utugtige, mænd, der ligger i med mænd… og hvad ellers strider mod den sunde lære (1. Tim. 1:8-11).

Regeringens nye lov foranlediger kirkens største lærestrid efter reformationen. Den nye lov strider mod kirkens lære om omvendelsens betydning. Den er i direkte kollisionskurs med kirkens bekendelsesskrifter og er derfor i uoverensstemmelse med Grundloven.

*

Det gøres gældende, at Danmarks dronning på grund af sin grundlovsbefæstede bekendelsesbinding (gr.l. § 6) og ved den påbudte udstedelse af ’kongelig forordning’ bliver årsag til, at ministerens ansvar skærpes (gr.l. § 13). Ministeren har ved denne lov taget dronningen ’som gidsel’ for en politisk mærkesag. Majestæten er den eneste person i riget, der ikke (som andre borgere) har trosfrihed… hvilket er blevet krænket af et regeringsgrundlag, der strider mod dronningens (af staten påbudte) trosbekendelse og dermed mod grundlovens klare bestemmelser.

6000 borgeres protester ligger allerede i kirkeministeriet – (protestbevægelsen vil vokse med dagen – og vil ved sin styrke bevidne ’sagsgenstandens størrelse’).
Ifølge de 1738 høringssvar, som d. 22. feb. 2012 lå på kirkeministerens bord, har 157 præster anmodet om, at også ’andre kirkefunktionærer kan fritages for at deltage i bryllupper med par af samme køn’ (40 organister har fremsat samme ønske). Ministeren har afslået denne anmodning – hvilket forekommer som en overtrædelse af FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder af 1966 art. 18 stk. 1-2, der bl.a. betoner: "Denne ret skal omfatte frihed til… at kunne udføre rituelle handlinger… efter eget valg," samt: "ingen må underkastes tvang, der kan begrænse hans frihed til at antage en anden tro efter eget valg." Samt artiklens 4. stykke (i forbindelse med det normgennembrud, som er inkorporeret i det nye statsligt påtvungne ritual): "De i denne konvention deltagende stater forpligter sig til at respektere forældres ret til at sikre deres børns moralske opdragelse i overensstemmelse med deres egen overbevisning."

Sagen har af den grund ikke kun national interesse men følges med global opmærksomhed – og dens forløb vil enten bekræfte eller afkræfte, hvorvidt retfærdigheden i Danmark sker fyldest, eller om Shakespeares verdenskendte replik fra skuespillet Hamlet synes at gå i opfyldelse: "Something rotten in the State of Denmark". – Må Gud give, at der i Danmark ydes retfærdighed i denne sag, og at Shakespeares dystre erklæring bliver gjort til skamme!

Sagsøgte opfordres til at oplyse om begrundelserne for berettigelsen til at gennemføre en ny ægteskabslov, der med sit nye ritual som anført er i åbenlys strid med kirkens bekendelsesskrifter, og som derfor er i et absolut modsætningsforhold til de nævnte paragraffer i Grundloven.
 

Bilag, der fremlægges: 1) Det nye vielsesritual, 2) Fem mørke punkter i det nye ritual


Sodomas ørken, Israel, den 15. juni 2012

J o h n y  N o e r