DAGLI'T BREV 2013
www.noer.info


31-12-2013

NØGLEORDET FOR 2014. Inden jeg peger på Gudsordet for det kommende år, må jeg indledningsvis (før jeg kommer til selve sagen) betone følgende: ”… Af dem (jøderne) er Kristus kommet efter kødet” (Rom.9:5). – I det nye år vil det på en ny og gennemtrængende måde blive åbenbaret for mange, at Israel er og forbliver ’Guds folk’, og at det jødiske folk (på trods af sin 4000-årige hårdnakkethed’ (5.Mose 9:25-26) er ’elsket af Gud’ (Rom.11:28). Hvis derfor ikke noget andet kan overbevise de troende i nationerne om, at ’Jakob er udvalgt af Den Almægtige’, da må det være nok at fremhæve denne ene men altoverskyggende kendsgerning: ’Jesus kom fra jøderne’! (Johs.4:22) – Af denne ene grund må Gud frelsesplan (i overensstemmelse med Den Eviges forudbestemmelse) gennemføres med Israel og Israels børn og jordens forskellige nationer. – ”Den beslutning, der således ene og alene hviler på Guds udvælgelse (v.11) – kan hverken berøres af uheldige omstændigheder eller ’støvets’ manglende indsigt og viljekraft. Guds suveræne vilje og evige formål vil med overjordisk præcision blive gennemført og vil aldrig kunne hindres (eller forsinkes) af nogen djævel, engel eller nogen dødelig… Af den grund er nøgleordet for år 2014 dette: ”ALTSÅ BEROR DET IKKE PÅ DEN, DER VIL, ELLER PÅ DEN, DER ANSTRENGER SIG, MEN PÅ GUD, DER VISER BARMHJERTIGHED” (Rom.9:16). Med denne Helligåndens opmuntrende hilsen bør de troende alle vegne (og stående over for alverdens udfordringer) træde over tærskelen til det nye år. 2014 bliver en ny fase i Guds virke med Israel og nationerne, hvor Han ikke længere tillader, at nidkære Guds børn fortsat skaber problemer for Hans evige råd. Nej, i dette kommende år griber Herren selv tøjlerne og gennemfører suverænt, hvad Han har i sinde med den enkelte, familien, tjenesten, nationen – ja, den hele verden…


29-12-2013

LOVENS BETYDNING. At stille spørgsmålet ’om det er bibelsk at retsforfølge staten’ er i virkeligheden at sætte spørgsmålstegn ved, om Guds lov er bestemt til at skulle forkyndes for den lovløse! (2.Thess.2:3-4) At et sådant spørgsmål overhovedet tør stilles, er den beske frugt af mange års afsporede forståelse af den nytestamentlige sammenhæng mellem lov og nåde… - ”Jeg havde ikke lært synden at kende uden ved loven.” – Det vil sige, at Guds lov har et stort og (med henhold til evangeliet) afgørende ’arbejde’ at skulle udføre. Lovens højærværdige opgave er én: at afsløre synd som synd – (og hvis der er noget, der er brug for i Danmark – ja, i hele den dybt faldne, vestlige verden, så er det at benævne enhver form for overtrædelse af Guds bud ved dets rette navn). Dette gælder ikke mindst den globalt udbredte overtrædelse, der i Ny Testamente står omtalt som ’unaturlig utugt...’ Loven ’klæder synden af’, så at den ikke længere under de nydeligste og flotteste klædedragter kan skjule sit grusomme udseende. Hvis dette (afsløringen) ikke var sket for mig,” fortæller apostelen, ”så ville jeg aldrig have lært synden og dens modbydelige og lave hensigter at kende. Loven afslører synden ved (hos synderen) at fremkalde de voldsomste reaktioner, så såre ’Guds bud’ kommer på tale. Loven gør det nemlig muligt for en stakkels, forblindet synder at indse og ane de rædselsfulde fortabelsesperspektiver, der lurer bag hans overtrædelse – ja, den arme synder, der således gennemlyses ved lovens lysende lygte, må falde grædende på knæ og takke sin Gud og Skaber, at han lod denne befriende åbenbarelsesstjerne oprinde over hans formørkede sjæl. Dette vil den forfladigede, såkaldte ’nådesforkyndelse’ aldrig tillade; den vil med Bibelen i hånden søge at holde det absolut påkrævede vidnesbyrd om Guds strenge lov uden for den civile lovs hovedsæde; ja, den vil påstå, at en sådan ’ubelejlig forkyndelse’ af Guds ubøjelige bud ikke hører hjemme i den verdslige retssal. Den vil fromt spørge: ”Er det bibelsk at retsforfølge staten?”


27-12-2013

JESU OPSKRIFT PÅ RETSFORFØLGELSE. Med hensyn til ’at retsforfølge’, så giver Jesus selv (og det nok så detaljeret) opskriften på dette juridiske begreb. Han betragter det altså ikke som ’en usædvanlig fremgangsmåde’ men anvender oven i købet begrebet ’retsforfølgelse’ som en lysende illustration på, hvilken afgørende betydning, det har, ’gennem lovens strenghed at finde Kristus og blive forligt med Gud’. Han siger: ”Skynd dig at søge forlig med din modpart… for at din modpart ikke skal overgive dig til dommeren og dommeren til retstjeneren og du bliver kastet i fængsel.” Han fortsætter: ”Sandelig siger Jeg dig: Du skal (hvis ikke du når frem til forligelsen) ingenlunde slippe ud derfra, før du har betalt den sidste øre” (Matt.5:25-26). I denne bibelske illustration, der kommer direkte fra Jesu mund, tales der åbenlyst om ’en modpart’ samt, at denne krænkede ’modpart’ på et givet tidspunkt (for at opnå det forsonende forlig) indleder en fuldt ud lovlig retsforfølgelse, der består af følgende klart detaljerede og juridisk adskilte syv led: 1) Den forulempede modpart overgiver den arme skyldner, der nægter ’at søge forlig’ til en dommer, 2) Dommeren dømmer og 3) den anklagede bliver (i Jesu fremstilling) erklæret skyldig, thi 4) dommeren ’overgiver den dømte ’til retstjeneren, 5) der på stedet eksekverer dommen: Han kaster den strafskyldige i fængsel. Sagens nærmere omstændigheder detaljeres ikke, men den må have drejet sig om et gældsforhold (og en større sum penge, der for længst var forfalden til at skulle betales). 6) Dommens udfald står anført i retsprotokollen; den skyldige skal betale et vist beløb – og i kendelsen hedder det, at den dømte (som afviste forliget) nu ikke længere kan opnå nogen form for yderligere henstand; han skal (som det hedder i dommens præmisser): 7) ’ingenlunde slippe ud af fængslet, før han har betalt den sidste øre’ (v.26). Dette er, hvad en ’retsforfølgelse’ ifølge Jesu belæring indebærer. Spørgsmålet er nu om en sådan procedure i dagens Danmark tør indledes mod tre af statens ministre? – og hvis dette er tilfældet, om det da er (som det anklagende spørgsmål lyder): ’bibelsk at retsforfølge statsmagten’? Dette emne vil jeg fortsat behandle i det afsnit, som står under titlen: ’Kampen for Ordet’.


24-12-2013

DET KAN IKKE HINDRES. På denne juleaften, hvor mange sukker over det i samfund og kirke tiltagende midnatsmørke, får den traditionelle tekst en særlig betydning; den lyder således: ”Det skete, mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde…men der var ikke plads til dem i herberget…” (Luk.2:6-7). – Denne både lykkelige og smertelige oplysning er en af de mest talende i dette kendte afsnit af Ny Testamente, som over den ganske klode har fået benævnelsen: ’Juleevangeliet’. Beretningen fortæller, hvorledes hele himlen var i bevægelse, thi verdenshistoriens mest glædelige budskab blev forkyndt på en mark, ikke langt fra Jerusalem – men samtidig lyder den bitre, kortfattede rapport således: ”Der var ikke plads til denne begivenhed.” – Kejseren havde forinden udstedt sin totalitære befaling, og ’den hellige familie’ måtte (idet også den var tvunget til at adlyde denne ubønhørlige ordre) at begive sig af sted på den besværlige rejse fra ’Nazaret til Betlehem’ (v.4). Trængslen var voldsom, thi ’alle gik hen for at lade sig indskrive, hver til sin by’ (v.3). Tidspunktet for et sådant opbrud var (for at sige det mildt) i allerhøjeste grad ubelejligt, thi ’Maria var frugtsommelig’ (v.5) – men de få ord, der angiver selve klimaks for denne årtusindgamle fortælling (som på denne dag i det uendelige gentages og gentages ud over den vide jord) er disse: ”Det skete, mens de var dér, kom tiden, da hun skulle føde…” For at sige det kort: Situationen var umulig! Kejseren ubøjelig (og det i en sådan grad, at endog Den Højestes Søn var undergivet hans ’folketælling’). Trængselen var uoverskuelig. ’Hjerterne kolde og snævre’ (2.Kor.6:12). Ja, ’Han kom til Sit eget, og Hans egne tog ikke imod Ham’ (Johs.1:11). ’Der var simpelthen ikke plads’ til den herlighed, som i denne nat (v.8) var ved at komme til verden’. Men Jesus var, som man i dag siger det: ’kommet for at blive’ – og timen var uigenkaldeligt inde: Universets og evighedens største begivenhed kunne ikke længere holdes tilbage…


22-12-2013

’DET KRISTNE ISLÆT’. ”En hurtig retssag kan ikke afgøre tingene,” skriver vor broder i sin åbenlyst ’negativ’ mail. Vor svar til dette er: ”En sådan udtalelse (’den hurtige retssag’) er så sand som den er sagt’! Men hvem siger, at det bliver ’en hurtig retssag’? Hvem vover at påstå, at dette blot er ’et enkelt, blindt slag i luften’ (1.Kor.9:26). Kender vor ven og brevskriver den guddommelige strategi, siden han tør tale om retssagens konsekvenser på en så afgørende måde. Efter min beskedne opfattelse ’fordunkler han Guds råd med ord, som er uden mening’ (Job 38:2). ”Jeg er ret sikker på,” fortsætter han, ”at vinder I den retssag, vil det blot føre til, at politikerne siger: ’Så er det på tide at få ændret den grundlov’! Hvad har I så opnået? Ingenting eller rettere: Det kristne islæt i loven bliver nu fjernet!” – Jaså! ville det dybest set ikke være ønskværdigt? Ordet ’islæt’ betyder jo (Gads leksikon) en form for ’tilsætning’. Ifølge Ny Testamente kan den nydelige formulering: ’det kristne islæt’ oversættes med apostelens usminkede beskrivelse: ’De har gudsfrygts skin, men fornægter dens kraft’… med den bydende tilføjelse: ”Dem skal du holde dig fra” (2.Tim.3:5)… hvilket på godt dansk vil sige, at ’med den slags har de sande Kristi efterfølgere ikke noget at gøre’; ja, de kunne end ikke et øjeblik drømme om så meget som at løfte røsten for en lovbestemmelse for at bevare dens ydre (løgnagtige) skin. Det såkaldt ’kristne islæt’, som vor broder i sin dybt kritiske mail tilsyneladende gør sig til talsmand for, er ikke et eneste sværdhug værd! Når Skriften på det klareste befaler de troende at ’holde sig på afstand’ af den slags ydre kristendom’ (religiøsitet) og overfladiske ’skin og skær af gudsfrygt’, så betyder det i hvert fald ikke, at de skal forsvare det! – Lad da blot den 4. grundlovsparagraf stå prøve! (Den, som siger, at staten skal understøtte en kristen lære og livsholdning). Lad den paragraf blive holdt i hævd eller lad den for altid blive forkastet. Lad blot politikerne sætte den bestemmelse på valg, og lad folket ved en afstemning give klar besked på, om det fremover vil styres af Guds gode Helligånd eller af en formørket politisk ideologi… og lad netop det valg blive den solide platform, hvor Guds Ord med kraft og adresse bliver forkyndt over det ganske land.


20-12-2013

LØVENS HULE. I den ’alvorlige’ mail, som jeg har modtaget fra en ven, der indledningsvis erklærer, at han ’fuldt ud anerkender vor pligt til at gøre det, Herren har kaldet os til – og som slutter med at bekende, at ’han har stor respekt for vore tjenester’ afleveres følgende salve: ”I vil bruge det verdslige magtapparat til at kæmpe for Guds Rige; I vil udnytte ’kongemagten’ til at få det igennem, som I føler Gud kalder jer til. Derved synes jeg ikke, at I er bedre end den regering, som brugte sin magt til at blande sig i kirkens indre anliggender.” – Det er rene ord for pengene og bør derfor (i al forståelse) betales tilbage med samme mønt. – Hvis det er sandt, som brevskriveren hævder, at vi (med stævningen af de tre ministre) arbejder ud fra et så lavt motiv (’at vi vil bruge det verdslige magtapparat til at kæmpe for Guds Rige) – da måtte vi på stedet pakke vore sager sammen og gå skamfulde hjem! Da burde vi under bod og tårer bede vor opstandne Herre og frelser om tilgivelse, thi da har vi i allerhøjeste grad misbrugt Hans hellige navn og forrådt den alvorlige sag, som Han har betroet os! Derfor bekender vi her for Guds ansigt og alle de hellige engles åsyn (1.Tim.3:16 og 5:28), at dette ikke er – og har aldrig været - vor agt! Som bevis fremlægger vi indholdet af vor stævning for den hele verden; den er (som man kan se) ene bygget på Guds ord og den del af kirkens bekendelse, som er relevant. Vore møder landet over ligger på nettet og beviser ligeledes, at ’vore stridsvåben ikke er verdslige men mægtige for Gud, så de kan nedbryde tankebygninger…” (2.Kor.10:4). Vi slår hermed fast, at der er himmelvid forskel på (som det hedder i den irettesættende mail): at ’udnytte det verdslige magtapparat’ og så (ud fra en given strategi) at ’bevæge sig ind i løvens hule’ for at bekæmpe den på dens eget territorium! Set fra den synsvinkel er det sandt, at vi ikke ’er bedre end fjenden’. Han har nemlig strategisk bevæget sig ind ’i kirkens indre anliggender’ – og vi gør (med kampens sejrrige udfald for øje) det samme! Vi drister os helt ind i hans onde magtapparats inderste kamre – jo, helt frem til Sodoma-højesterettens vidneskranke for der ’uden at forfalske Guds ord at anbefale os til ethvert menneskes samvittighed for Guds Åsyn ved åbent at forkynde sandheden…” (2.Kor.4:2).


17-12-2013

ØSTGRÆNSENS FARE. Den ørkenbase, som den danske pilgrim konvoj (med til sandsynlighed grænsende sikkerhed) skal forlade inden d. 9. februar 2014, synes dag for dag at blive et mere og mere ’usikkert sted’ at opholde sig. – Et af de hovedemner, der lå på forhandlingsbordet ved de seneste israelsk-palæstinensiske ’fredsdrøftelser’, var den væsentlige problematik, der har at gøre med sikkerhedssituationen langs Israels grænse mod øst – det vil sige grænsen til Jordan, der kun ligger 15 km fra den danske ørkenlejr. – Det jordanske kongedømme (som Israel indtil videre har haft et rimeligt godt forhold til) befinder sig i en voksende fare. Ingen kan i dag (politisk) forudsige, hvor længe det vil bestå. Mere end halvanden million flygtninge fra Irak og Syrien er væltet ind over den forholdsvis lille jordanske befolkning på seks millioner ”(det er ikke svært for danskerne at forestille sig, hvad det betyder, idet Danmarks befolkning er af omtrent samme størrelse – og med så vældig en flygtningestrøm vil enhver nation blive tvunget i knæ). Samtidig har Jordans konge ’sine vanskeligheder’ med at holde den palæstinensiske del af befolkningen på plads (hvilken er en majoritet af landets indbyggere) – tillige med de voksende problemer med det muslimske broderskab (’the Muslim Brotherhood’), som ikke levner kongen en chance, hvis han viser det mindste tegn på svaghed… Både Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, og dets forsvarsminister, Moshé Ya’alon, giver i pressen udtryk for, at de stiller spørgsmålstegn ved, hvor længe der vil herske fred ved ’østfronten’, hvilket er grænsen til Jordan, hvis snedækte bjergtoppe (i den sidste kolde uge) har kunnet ses fra danskernes ørkenbase…


16-12-2013

DET SLÅENDE ARGUMENT. Australiens højesteret har bestemt, at det – efter at 27 nygifte par fem dage forinden fejrede deres bryllup – alligevel ikke er lovligt for homoseksuelle at gifte sig! Det usædvanlige hændelsesforløb som førte til, at homoseksuelle fik de ’legale’ ægteskaber omstødt, som ifølge bestemmelser i territoriets parlament i Australiens hovedstad, Canberra, var ’lovformeligt indgået’, bygger på samme situation, som i øjeblikket hersker i Danmark. Ifølge CNN var de 27 homo-viede par de første i Australien. For en uge siden meddelte landets højeste retsinstans imidlertid, at den havde besluttet, at den kontroversielle lov, der gav de homoseksuelle ret til at gifte sig, strider mod en anden af landets love, der allerede i 2004 specificerer, at ’ægteskab kun kan indgås mellem en mand og en kvinde’. De 27 par, der ugen forinden var blevet gift, fik dermed på stedet deres ægteskaber annulleret. – Dette har naturligvis vakt betydelig opsigt, og det er derfor væsentligt at få et dybere indblik i, med hvilket ’slående argument’ Australiens højesteret kunne tage en så drastisk beslutning. Dommernes forklaring er følgende: ”Højesteret forholder sig i sin beslutning kun til lovteksten, og det må være parlamentets beslutning, om loven skal ændres; kun hvis dette sker, kan homoseksuelle få lov til at indgå ægteskab på lige fod med heteroseksuelle.” Nøjagtigt dette er, hvad en dansk domstol i 2014 stilles overfor. En kontroversiel lov er i juni 2012 blevet indført, ved hvilken par af samme køn kan gifte sig i kirken. Nu stævnes imidlertid tre af regeringens ministre på grund af en 150-årig grundlovsparagraf, der mere end tydeligt indikerer, at et ’ægteskab’ af den art aldrig (ifølge Skrift og bekendelse) kan finde sted i den evangelisk-lutherske kirke. Dommerne skal derfor i denne sag ikke tage højde for, hvilken ’opsigt’ deres kendelse ville kunne medføre; de bør – som i Australien – udelukkende forholde sig til grundlovens tekst. Konsekvenserne må folketinget tage sig af…


15-12-2013

DEN ANFÆGTEDE SAMVITTIGHED. Inden udgangen af december vil et forslag til den stævning, der i 2014 skal søge at bringe tre af regeringens ministre for retten, blive afleveret til kvalificeret, juridisk korrektion i Danmark. Forslaget til den vigtige stævning, som jeg i disse dage er ved at lægge sidste hånd på, udfærdiges her i Israels ørken, kun få kilometer fra Sodoma! De ufrugtbare salt- og sandstrækninger, der fra et goldt svovlområde ved Dødehavet strækker sig her til vor ørkenlejr i Aravadalen, taler deres eget dystre sprog. Den jødiske historiker, der i sine omfattende værker omtaler en af sine samtidige ved navn Jesus fra Nazaret, nævner også Jakob, Jesu bror (Ant.20.200-203) og fortæller levende om Johannes Døber. Om hele denne domfældte egn skriver Josefus: ”Det var engang et lykkeligt, frugtbart landskab. Folk siger, at disse nedbrændte saltstepper er fremstået på grund af den gudløshed, der herskede i Sodoma. ’Guds ild faldt ned fra himlen’, siger man…” – I forslaget til stævningen nævner jeg bl.a. FN-konventionen om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966. Den erklærer nemlig i sin 18. artikel, stk. 1, at ’enhver har ret til samvittigheds- og religionsfrihed'.” Det med samvittigheden mener jeg er af væsentlig betydning. Mange danske, kirkelige medarbejdere (kordegne, organister og andre kirkelige funktionærer) er i dag dybt anfægtede i deres samvittighed. Den kirkeministerielle tvangsforordning med hensyn til kirkelige vielser af homoseksuelle fordrer nemlig, at ’den kirkelige handling’ – på trods af de mange protester – ’skal gennemføres…’


13-12-2013

KAMPEN OM ØRKENLAND. Kampen om ørkenland er i Israel gået ind i en ny fase. Samtidig med, at den danske pilgrimkonvoj er blevet fordrevet fra sin ørkenbase i Aravadalen, så har urolighederne med beduinerne i ørkenbyen Hura (hvor israelske specialtropper støttet af beredent politi konfronterede 500 demonstranter), nået et klimaks. ”Dette er ikke et socialt problem ej heller en boligkrise,” forklarede en toppolitiker af en partileder til Jerusalem Post. De fortsatte: ”Vi kæmper for det jødiske folks nationale landområder, og ’nogle’ prøver med fuldt overlæg at stjæle det og overtage det med magt.” Med denne udtalelse henvistes med al tydelighed til beduinerne, som nægter at blive tvangsforflyttet til bestemte angivne boligområder. Det er en kendsgerning, at mange af beduinstammerne lever i dyb fattigdom og heller ikke har fået den opmærksomhed fra staten (i form af tildelte veje, el og rindende vand) som er blevet andre til del. Beduinerne, som har beboet ørkenerne i årtusinder, hævder, at de israelske myndigheder nu ’stjæler deres land’. – ”Vi vil ikke ind i de byer, som er blevet udpeget for os,” erklærer de. ”Der finder vi kun arbejdsløshed, kriminalitet og forhold, som vil smadre vor familiestruktur.” Det er ikke umuligt, at disse stridigheder kan være en af årsagerne til, at det er så vanskeligt for den danske pilgrim-oase at finde fodfæste i Israels ørkenområder. De national-politiske kræfter, som virkede aktivt for at få danske-lejren fordrevet, er de samme, som på det seneste jagter de lokale beduiner for at få dem fjernet fra de teltlandsbyer, som ligger i samme område som den danske ørkenlejr.


12-12-2013

DET NYE STATSEVANGELIUM. Det har været på tale, at det udelukkende skulle være landets statsminister, Helle Thorning-Schmidt, som i 2014 af 50 danske borgere skulle stævnes for retten for overtrædelse af Grundlovens fjerde paragraf. Imidlertid forekommer det mig, at stævningen vil miste sin glød, hvis ikke den lovgiver, Manu Sareen, som har gjort loven om kirkelige homovielser til sin egen politiske mærkesag, modtager den samme stævning – og det er min opfattelse, at den lovgiver, der er ansvarlig for den fatale ændring af ægteskabsloven, ikke bør slippe helskindet fra denne alvorlige krænkelse af Grundlovens klare påbud. Derfor fastholder jeg i min oplæg til forslag vedr. stævningens indhold, at alle tre ministre stævnes! Den ene (statsministeren) for selve indholdet af oktober 2011-regeringsgrundlaget, som provokerende meddeler, at det er regeringens mål, at ’give alle folkekirkens medlemmer mulighed for at blive gift i kirken – uanset deres seksuelle orientering’. Statsministeren har ved lovens ikrafttræden d. 15. juni 2012 erklæret, at hun ’var stolt af dette initiativ’ – thi (som ministeren udtrykte det): ’nu kan alle, som elsker hinanden, blive gift i kirken’! Det sidste tør faktisk opfattes som bebudelsen af et nyt statsevangelium, som – hvis ikke der i denne sene time gribes ind over for denne forfladigelse af apostlenes lære – vil komme til at præge al efterfølgende lovgivning om kirkelige forhold. Adskillige har spurgt, hvilken rolle social- og integrationsminister, Karen Hækkerup, spiller i denne sag. Mit svar er: En hovedrolle! I ’Hækkerup-lovens’ bemærkninger (14.marts 2012, L106) erklærer ministeren med egne ord: ”Der tages med dette forslag et stort skridt i retning af at gøre op med…’ægteskabsforståelsen’!” Kun få har fattet, hvor stort dette omtalte skridt er. Det er et ’syvmileskridt’. Et ’opgør’ (som ministeren selv udtrykker det) , der i sig selv har voldsomme følger – og en af disse er, at ministeren selv bør stævnes; det ’opgør’, som ministeren så åbenlyst efterlyser, banker nu på hendes egen dør…


11-12-2013

VOR FREMTIDIGE BOSÆTTELSE? For nogle uger siden besøgte Gisèle og jeg en mindre ørkenby, Ofakim, nær Beersheva, i det sydlige Israel – ikke langt fra den egyptiske grænse. Vi blev på stedet hjerteligt modtaget af byens borgmester, Shai Hagigi, som, efter at have hørt vor beretning, udbrød: ”Vi vil gerne hos os give jer både land, vand og el! Overrasket over at modtage et så åbenhjertigt løfte blev vi endnu mere forbløffede over, at han med det samme startede sin bil og kørte os til et af de smukkeste naturreservater i Israel, som vi nogensinde har set. – Selvom det betagende område støder op til Sinaj-ørkenens vildeste vildmarker, så er jorden her frodig og grøn, og der vokser mange træer, hvilket giver landskabet et savanneagtigt udseende. Den unge, smilende borgmester slog ud med hånden. ”hvor mange dunam (tyrkisk mål på ca. 1000 m2) skal I bruge?” spurgte han. På mit svar (’fem dunam til vor beboelse og otte dunam til vort arbejde’) erklærede han: ”Ikke noget problem!” – Eftersom Gisèle og jeg i ugevis havde stået over for hermetisk lukkede døre, lød dette næsten for godt til at være sandt. Det var derfor med en sær, ængstelig overraskelse og forventning, at vi vendte tilbage til vor base. Her modtog vi nogle dage senere en jævn og smilende ’embedsmand’ fra borgmesterens kontor. Han skulle ’tage vor ørkenlejr i nøjere eftersyn’ – og er åbenbart vendt tilbage til sin chef med en begejstret rapport. Tirsdag d. 10. november var Gisèle og jeg atter i borgmesterens kontor. Denne gang havde vi med os Benjamin og Lee, som fik et indtryk af de fortsatte forhandlinger og derefter fik det smukke, naturfredede område at se. Her blev nu flere detaljer afklaret, og det ser ud til, at denne udsøgte plet i det sydlige Israel bliver vor fremtidige bosættelse. Om dette vil jeg i nogle følgende breve give flere og mere præcise oplysninger.


10-12-2013

(Manifest nr.1) – STATENS UFRAVIGELIGE FORPLIGTELSE. Ingen behøver at vende blikket så langt tilbage som til de såkaldt ’antikke perioder’ i verdenshistorien eller til de græske byers ældede konstitutioner, (der så fascinerende er beskrevet af Aristoteles) for endeligt at kunne indse, at den fjerde paragraf i Danmarks Grundlov er og forbliver en enestående, historisk begivenhed; den ejer i sig en revolutionerende Gudsbekendelse, som hverken det 18. århundredes Amerika eller datidens Frankrig har kunnet frembringe! Indtil da blev magtens søjler fortsat rejst på nedslidte, halvkedelige, historiske fundamenter. Storbritannien gentog sig selv i en ’sædvande-konstitution’, og Frankrig vovede ikke et øjeblik med sin forfatning at løfte blikket mod himlen; kun Danmark turde tale åbent om evangeliet, som er ’en Guds kraft til frelse’ (Rom.1:16), den danske grundlov taler i den forbindelse et sprog, som den halve verden i dag betragter som et ufatteligt vidnesbyrd: Et 150-årigt manifest, som folkeslagene alle vegne har brug for; en fakkel, som er i stand til at bringe lys til klodens mørkeste kamre. Den danske grundlov taler om statens ufravigelige forpligtelse over for Guds kirke. Dens fjerde paragraf nævner højlydt evangeliet og taler i samme åndedrag om en af reformationens største skikkelser: Martin Luther! Danmarks Grundlov er med sit åndelige budskab højt hævet over det franske imperiums ’lois fondamentales’ og EU’s moderne, gudsforladte forfatning. Den er inspireret og givet ved Guds Hellige Ånd! Derfor rejser danske kristne sig i denne time for samlet og i Åndens enhed at forsvare den evangelisk-lutherske lære, der uden at blinke omtaler Bibelen som Guds Ord, og som åbent og frit bekender sig til kirkens levende og opstandne Herre, Jesus Kristus. Det er deres agt at søge at bringe tre af den ansvarlige regerings ministre for retten for samlet og enkeltvis at have forulempet Danmarks Grundlov ved den 15. juni 2012 at have iværksat indførelsen af den lov, der åbner kirkens døre for vielser af par af samme køn. ”Dermed har de styrende som ingen andre solgt sig selv til at gøre, hvad der er ondt i Herrens øjne,” hedder det i en bibelsk tekst, hvori det tilføjes: ’de har handlet såre vederstyggeligt’ (1.Konge 21:25-26) – og det må nu få sine konsekvenser…


09-12-2013

MINISTRENES OVERTRÆDELSER. I forbindelse med udarbejdelsen af den stævning, som i 2014 skal søge at bringe tre af regeringens ministre for retten, er det afsnit, som hedder ’sagsøgers påstand’ blevet udarbejdet. Det lyder i det sprog, der anvendes ved sådanne retssager, højtravende og næsten ulæseligt. Imidlertid er der ingen vej uden om. Den første, indledende (foreslåede) tekst lyder således: Sagsøgte, statsminister Helle Thorning Schmidt, tilpligtes at måtte anerkende, at regeringsgrundlaget oktober 2011 vedrørende regeringens løfte om (citat): ’at ville give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken – uanset deres seksuelle orientering’ er en provokante forulempelse af Grundlovens § 4 og § 6, som betoner statens forpligtelse til at understøtte den evangelisk-lutherske kirkes 500-årige lære om dette for både kirke og samfund dybt forankrede, etiske forhold, - samt sagsøgte, social, børne- og integrationsminister, Karen Hækkerups lovforslag nr. 106, fremsat d. 14. marts 2012 og ved kongelig anordning ført til ikrafttræden d. 15. juni 2012 vedrørende lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab – ægteskab mellem to personer af samme køn, ligeledes er en krænkelse af grundlovens § 4 og § 6, som betoner statens ufravigelige forpligtelse til at understøtte den evangelisk-lutherske lære om familien i denne for både kirke og samfund afgørende sag, - samt sagsøgte ligestillings- og kirkeminister, Manu Sareens lovforslag nr. 105, fremsat d. 14. marts 2012 og ved kongelig anordning ført til ikrafttræden d. 15. juni 2012 vedrørende lov om ændring om medlemskab og folkekirken, kirkelig betjening og søgnebåndsløsning – præsters ret til at undlade at vie to personer af samme køn, ligeledes er (ved statslig påtvingelse vedr. et for Skrift og bekendelse ’fremmed ritual’ til brug ved kirkens vielse af homoseksuelle) en overtrædelse af grundlovens § 4 og § 6, som betoner statens fortsatte og ubrydelige forpligtelse over for den evangelisk-lutherske kirkes tydelige lære om dette forhold.


08-12-2013

EN SMUK, BEVÆGENDE WEEKEND. Den lange, lange rejse er overstået! Flyturen til København, hvor min datter, Florence, havde arrangeret ’åbent hus’ med aftensspisning for alle børn og børnebørn i den smukke, rummelige lejlighed på Nørrebro – højt over hovedstadens utallige tage. En betydelig flok samledes, og de mange ’vrimlende’ børnebørn kom enkeltvis og fortalte mig deres historier (- og ’at de elskede mig’!) Ved det lange, veldækkede bord blev der ved aftenstide stille, da jeg med mange detaljer berettede om familiens situation i Israel samt om det præcise formål med min aktuelle rejse til Danmark. Spørgsmålene var mange, og jeg gjorde mit bedste med hensyn til at besvare dem; pilgrimkonvojens skæbne lå jo (som enhver kan forestå) alle særligt på sinde; det er her, at ’hele flokken’ har haft sin opvækst, og det manglede ikke på tilbud om at komme til ørkenen for at give en hånd med, når vogntoget atter skal sættes i bevægelse. Ja, der var blanke øjne omkring bordet, da jeg fortalte, at den gamle skolevogn var blevet ’revet ned’ og ombygget til værelser. Det var som om en ældre sort-hvid film i det øjeblik rullede forbi alles ’indre blik’: De lykkelige dage, da skoleklokken ringede, og den støjende flok kom styrtende og buldrende op ad trappen til det særligt indrettede ACE-skolelokale, hvor undervisningen i ’Den gamle skolevogn’ atter skulle begynde. Det blev en smuk og bevægende weekend med den del af familien, som (indtil videre) har slået sig ned på ’Sjællandssiden’ af Danmark…


19-11-2013

UNDVIGELSER OG UDSÆTTELSER. Det har tidligere været omtalt i mine daglige breve, men midt i oktober (d.14.10) gjorde jeg alvor af det. ”Der er ’ugler i mosen’,” skrev jeg – og dermed henviste jeg til de mærkelige ’undvigelsesmanøvrer’, som de forskellige ministerier foretog, når jeg anmodede om at få lov til at kigge ned i deres hemmelige skuffe. Med dette udtryk mener jeg det ’digitale journalsystem’, der rent faktisk rummer det konkrete svar, som Justitsministeriet har givet de to ministre, der ’ifølge gældende procedure’ har burdet spørge, om deres lovforslag om kirkelige homovielser er i overensstemmelse med Grundloven. De ministerielle embedsmænd, som jeg har henvendt mig til, har ifølge loven burdet sende mig ministeriets afgørelse ’inden 7 arbejdsdage’ (Offentlighedslov § 36, stk.2) – men de har nu i ikke mindre end tre måneder holdt mig hen med ’undvigelser og udsættelser’. Dråben, der har fået bægeret til at flyde over, er en mail fra Social- Børne- og Integrationsministeriet, der d. 8. november erklærer, at det (efter én måneds arbejde med min anmodning) ’desværre ikke har været i stand til at træffe afgørelse i sagen’, hvorfor man hermed informerer om, at jeg ’vil modtage afgørelse senest udgangen af denne måned…” Det – i mine øjne – betænkelige ved denne ’sidste udsættelse’ er, at ministeriet dermed kunne mistænkes for at sigte på at komme på den anden side af ’den farlige weekend’. Hermed mener jeg stævnet og 23. november-generalforsamlingen for foreningen ’Med Grundlov skal land bygges’, hvor en kommende 2014-stævning mod tre af regeringens ministre er på dagsordenen. De tre ministre øjner med sikkerhed faren i tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbechs februar 2012-erklæring: ”Det er en eklatant fejl og regeringens pligtforsømmelse, at lovforslag L106’s stilling til Grundloven ikke er nævnt i forslagets bemærkninger. ”Det er dette forhold, som ’nogen’ synes at ville dække over…


18-11-2013

TRUENDE SKYER. I det sydlige Libanon og i Baka-dalen i det østlige Libanon peger 80.000 raketter og missiler i denne time mod Israel. De repræsenterer en ny trussel mod Den hebraiske stat – og det israelske militær arbejder dag og nat på at planlægge, hvorledes kampfly i løbet af få timer skal være i stand til at eliminere denne trussel. Ifølge en udtalelse tirsdag af Israels premierminister Benjamin Netanyahu er denne for det jødiske folk så farlige situation for intet at regne mod den fortættede og formørkede skygge, der rejste sig over Iran. ”Nyhederne om, at Iran ikke påviseligt har udvidet sit atomprogram, gør intet indtryk på mig,” erklærede premierministeren. ”De har nemlig tilstrækkelig muligheder til allerede nuværende tidspunkt at udgøre en overvældende trussel for Israel.” Premierministeren henviser til en 14-november rapport fra den internationale atomenergi-komite, som meddeler, at Irans lager af bombeklar uranium er steget med 10 kg siden august. Iran har nu 200 kg og mangler blot de sidste 50 kg for at kunne true Israel og den halve verden med et terroranslag. De 80.000 missiler i Libanon er betalt af Iran. Det er Iran, som har bragt dem til den nordlige grænse af Israel, idet de kaotiske tilstande i Syrien har banet vej for, at store lastbilkonvojer har kunnet bringe de dødbringende affyringsramper til Libanon. ”Hvis Iran kan gennemføre en sådan operation,” siger kommentatorer i Israel – ”så kan de gå endnu længere – når de har bomben!”


17-11-2013

UDENRIGSMINISTERENS ISRAEL-BOYKOT. Den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, og den danske udenrigsminister, Villy Søvndal, fører samme sprog. De vil have private firmaer og alverdens stater til at afbryde samtlige handelsforbindelser med de jødiske bosiddere, der er placeret i Judæa, Samaria og Østjerusalem. Af den grund vil den danske udenrigsminister nikke bifaldende til den aktion, som nu søges gennemført i Frankrig. Paris anmodes af palæstinenserne om at fratage alle franske jøder, som har slået sig ned i de gamle, bibelske områder deres franske borgerskab. ”Deres franske pas bør fratages dem,” hedder det. Danmarks udenrigsminister er ligeledes helt på linje med, at EU med stor enighed i juli har besluttet, at i begyndelsen af 2014 ’smækker man kassen i’ med hensyn til al form for videnskabelig og teknologisk hjælp til jøder, der lever i de områder, hvor Herren Jesus vandrede (samt i den del af Jerusalem, som araberne nu gør krav på). – Hvis nogen jøde drister sig til at have bopæl i den del af Jerusalem, som Israel sejrrigt indtog under seksdagskrigen, og hvor Tempelpladsen med Vestmuren er beliggende, så er Danmarks udenrigsminister indforstået med, at ’den slags folk’ fra nu af skal boykottes! Ministeren burde nærlæse det enestående afsnit af Folkeforbundets 1922-mandat, der tydeligt anerkender jødernes ’stærke bånd’ til Judæa, Samaria og Jerusalem. Medens Israel i denne time åbenhjertigt har givet borgerskab til 1.7 millioner arabere, tillader disse ikke én eneste jøde at have bosted i de områder, hvor de hebraiske profeter i årtusinder har levet og talt.


15-11-2013

DET GUDGIVNE SKJOLD. Da den evangelisk-lutherske præst, Hans Tavsen i 1526 begyndte sin reformerte prædiken i Viborg, gav kongen ham på stedet et ’værnebrev’. Det vil sige, at majestæten (med sin egen kongelige person) sikrede den lutherske forkyndelse ved at beskytte den modige præst imod hans hadefulde fjender. Kongen stod fra det øjeblik inde for præstens liv. Ingen skulle driste sig til at slå Tavsen ihjel! – Den fjerde paragraf i Danmarks Grundlov har som et af sine syv hovedformål at være et ’sådant ’værnebrev’ for protestantismens sande børn. Denne konditionelle bestemmelse er og forbliver som en mægtig majestætisk beskyttelse af de mænd, som i denne tid modigt og ufortøvet vil rejse sig mod evangeliets fjender. Den 4. paragraf sikrer den kommende reformerte vækkelse og hele det protestantiske livsgrundlag, som denne vækkelse betoner. – Når Luther synger: ”Min Gud, Han er så fast en borg” – så er den fjerde paragraf i Danmarks Grundlov denne (i nødens time Gudgivne) borg, hvortil Kristi forfulgte menighed kan ty, for dér at finde juridisk beskyttelse mod et fjendtligt systems rasende overgreb. – Når salmisten synger: ”Vort skjold tilhører Herren” (89:19) – siger han dermed, at det også kan betragtes som et Helligåndens værk, at Danmarks Grundlov blev så stærkt og kort formuleret, at den for al fremtid beskytter de troende, - ja, ikke mindst dem, som ved dagenes afslutning må kæmpe mod det gudløse samfunds mest hadefulde antikristelige kræfter. Af den grund bør ingen sand Kristi efterfølger stiltiende se til, at dette lovværn fjernes; ingen Kristi stridsmand eller stridskvinde bør passivt være tilskuere til, at dette kostbare, kongelige ’værnebrev’ rives i stykker! Det gælder fra nu af vore menigheder, familier, folk og land… må Gud da se i nåde til dem, der i denne time sænker sværdet og lader dette værnende Gudsskjold falde til jorden…


14-11-2013

DET GRUSOMME DOGMES TRE FASER. Da instituttet for menneskerettigheder i foråret 2012, hvor kirkeminister Manu Sareen var godt i gang med at gennemføre loven om homovielser, anbefalede, at blasfemiparagraffen blev ophævet, faldt det i god jord hos flere danske politiske partier (bl.a. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti). Nu er det kirkeminister Manu Sareen, som mener, at forbuddet skal væk! ”Du skal ikke blive anmeldt for at kritisere en religion,” siger ministeren til avisen, ”der skal vi vælge ytringsfriheden!” Med dette udfald følger ministeren den gamle, doktrinære linje fra tidligere justitsminister Knud Thestrups (K) tid. Han gik rundt med (et smukt læderindbunden) Ny Testamente i lommen og fik love om tekstpornografi (derefter billedpornografi og film) ophævet. Da så filmproduceren Thorsen (som i dag ligger i sin grav) fremstillede sit livsværk: En pornofilm om Jesus, modtog denne blasfemiker til dette projekt millioner i statsstøtte – og samtidig blev der (i begyndelsen af 70’erne) arbejdet koncentreret på at få blasfemiparagraffen fjernet! Argumentationen var den samme: ”Vi skal forsvare ytringsfriheden.” Imidlertid har jøderne måttet høste de smerteligste følger af den politik. De siger (grædende): ”Det grusomme dogme om blasfemiparagraffens ophævelse har tre stadier: 1) Først spotter og skænder man de hellige bøger, som taler om Gud, - derefter brænder man dem! 2) Dernæst spytter man på de Gudshuse, hvori de bøger ligger, som taler om Gud – derefter brænder man dem! 3) Til sidst gennemfører man en landsomfattende smædekampagne mod de mennesker, (som sidder i de huse, hvori de bøger ligger, der taler om Gud) – og så brænder man dem! ”Blasfemiparagraffen,” siger de lærde rabbier, ”er ikke indsat for at beskytte Gud; Han kan beskytte sig selv. Den er indført for at beskytte de mennesker, der tror på Gud!” – Det er dette værn, som kirkeministeren nu vil have fjernet…


13-11-2013

DÅRLIG HANDEL. Med skepsis iagttager Israel, at da Iran forlod konferencecenteret i Geneve, var ikke én af Irans 19.000 centrifuger blevet standset. De drejer i denne time fortsat for at frembringe tilstrækkeligt uranium til de første seks atombomber. Samtidig er det økonomiske pres på Teheran blevet betydeligt lettet, hvilket betyder, at milliarder af dollar vil strømme ind i landet, hvor de da kan anvendes til at finansiere Irans kontroversielle atomprogram. Efter konferencen i Geneve var Israels premierminister i øjeblikkelig telefonforbindelse med fem ’store’ statschefer. Benjamin Netanyahu ringede til den russiske præsident Vladimir Putin, den franske præsident Francois Hollande, den tyske kansler, Angela Merkel og den britiske premierminister, David Cameron. ”I har gjort en dårlig handel,” sagde han. ”Pas på, at I ikke underskriver en dødsens farlig kontrakt!” Det er ikke umuligt, at Israels forsøg på at råbe vagt i gevær hos verdensherskerne vil efterlade et vist indtryk. I de forløbne uger har der været tusinder på Teherans gader med råbet: ”Død over Amerika!” Alle ved, at Iran står bag den fortsatte blod-massakre i Syrien – samt Teheran åbenlyst befordrer terror på fem kontinenter. Det forbliver i de højere kredse heller ikke ubemærket, at Israel og adskillige arabiske nationer i denne sag pludselig taler samme sprog. ”Underligt,” tilføjer amerikanske senatorer, ”at alverden synes at være mere ivrigt end Iran i at få slået en handel af. Især når man tænker på, at Iran økonomisk ’hænger i tovene’ – og er lige ved økonomisk at blive slået ud!


12-11-2013

JØDISK-KRISTENT BRYLLUP. Yitzak (Isak) var for mig at se ’Israels bedste rabbi’ med hensyn til at skulle medvirke i det jødisk-kristne bryllup, der fandt sted d. 1. september 2013 i Tel Aviv. Jeg mødte ham ved midnatstid, torsdagen forinden på en strømlinet café i et kæmpecenter i Tel Avivs midte. Det var (endog på det tidspunkt) svært at finde en parkeringsplads blandt de tusinde supermoderne parkerede biler – for centeret er et yndlingsudflugtssted for den travle storby, inden sabbatten sætter ind… Yitzak og jeg skulle nu i fællesskab udarbejde den jødisk-kristne ceremoni, der skulle smede min yngste datter, Stephanie, i hymens lænker med Tzlil Katin, den unge, jødiske soldat, som nu er hendes ægtemand; de to unge havde mødt hinanden for fire-fem år siden i Moshav Iddan, som er det jødiske bosted, der ligger kun 4 km fra vor ørkenlejr… og nu skulle brylluppet stå. Allerede ved de første linjer, som jeg (efter traditionen skulle udtale): ’Marriage is given that husband and wife shall be living faithfully together in need and in plenty, in sorrow and joy’ var han overlykkelig. ”Det er det samme, som er i min bog,” strålede han… og sådan sad vi i de følgende to timer og planlagde den jødisk-kristne bryllupsceremoni.


11-11-2013

DE TROENDE IKKE-JØDERS ANSVAR. En ting er, hvad den guddommelige bestemmelse har fastsat for ’de elendige’ (les misérables) blandt nationerne, der som hedninger har syndet ’uden lov’ (Rom.2:12)… disse, der (før de fik evangeliet) har måttet leve som ’fremmede for forjættelsens pagter, uden Gud og uden håb i verden’ (Ef.2:12). En anden ting er det, hvis jøden, ’der sætter sin lid til loven… og som tiltror sig selv at være vejleder for blinde og lys for dem i mørke… hvis han prædiker, at man ikke må stjæle – og selv gør det – da vil hans navn blive spottet blandt hedningerne’ (Rom.2:17-24). Efter at den israelske politiker Lapid med sit parti (Yesh Atid… hvilket betyder: ’Der er fremtid’) d. 5. november 2013 har fremsat det lovforslag i Knesset, at homoseksuelle skal have deres partnerskab legalt registreret, så rykker Moselovens ord – som det næppe er sket i nyere tid – ind på livet af Israel. Moseloven siger: ”Hvis en mand har samleje med en mand, som man har samleje med en kvinde, har de begge to begået en vederstyggelighed. De skal lide døden” (3.Mose 20:13). Straffen for denne overtrædelse er (uden undtagelse) for jøder den samme som for ikke-jøder. Om disse sidste (hedningerne) hedder det: ”De, som har syndet uden loven, vil gå fortabt uden loven.” Om de første (jøderne) hedder det: ”De, som har syndet under loven, vil blive dømt efter loven” (Rom.2:12) – ja, den oprindelige tekst skærper jødernes ansvar, idet det i den egentlige græske tekst hedder: ”Hvem som helst, der har syndet I loven, - GENNEM loven vil han blive dømt” (Rom.2:12). Det vil sige, at Israels børn ikke kun er UNDER loven… men de er (ved den legemlige omskærelse) I loven - altså en substantiel del af’ loven – og vil som sådanne aldrig kunne undgå at blive dømt efter lovens ord. Her kommer (sådan ser jeg det) mere end nogensinde de troende ikke-jøders ansvar ind i billedet! Først og fremmest skal disse nu feje for deres egen dør – dernæst tale højt om ’undergangens kost’ til Jerusalem (Es.14:23).


10-11-2013

VELKOMMEN I KLUBBEN. Jeg har modtaget et brev fra en kristen kvinde, hvis indsigt og helhjertede efterfølgelse af Kristus, jeg gennem adskillige år er blevet gjort bekendt med. Hun meldte sig ud af folkekirken allerede i 2005, da hun på det tidspunkt var klar over, i hvilken retning, vinden drejede med hensyn til ’kirkelige homovielser’. – Nu skriver hun, at der er ’et par spørgsmål, som hun tumler med’ – og da disse angår retssagen mod de tre ministre, vender hun sig til mig for at få svar. I dette – som i andre tilfælde – vælger jeg at besvare sådanne spørgsmål, der er relevante, og som kan afklare nogle problemer for flere – her på hjemmesiden. Da jeg jo gør dette ’uden navns nævnelse’ (af den oprindelige spørger) mener jeg, at jeg tør lade mine svar på den måde blive flere til del. Det første spørgsmål lyder: ”Kan det blive et problem i en retssag, at min stemme ikke kan tælle, da jeg ikke er medlem af folkekirken.” – Eftersom jeg ved, at vedkommende er en af ’de 50’ – er det sikkert i den forbindelse, at spørgsmålet stilles. Mit svar er, at dette (evt. medlemskab i folkekirken) ikke har nogen betydning! Vi (’de 50’ og mange med os’) strider i denne sag ikke (som ’medlemmer’) for ’folkekirkens vakkelvorne beståen’. Nej, vi har i denne sag rejst os som danske borgere for at kæmpe for den ret i vor grundlov, der giver os den (alle vegne anerkendte) religionsfrihed, som fædrene har skænket os! Den ritualtvang, som folketinget udøver over for folkekirken, vil ikke ophøre, når frikirkernes forhold sidenhen skal ’ordnes ved lov’. De fleste af ’de 50’ er frikirkefolk. Så velkommen i klubben!


08-11-2013

GRUNDLOVENS ’EDSAFLÆGGELSE’. ”Eftersom det ifølge grundloven er pålagt staten at understøtte den evangelisk-lutherske kirke, kan staten i så tilfælde pålægge kirken et ritual, der er i modsætning til den evangelisk-lutherske kirkes lære?” Dette spørgsmål kan kun besvares med et ’nej’. Staten kan ikke med den ene hånd understøtte en bestemt kristen lære og med den anden hånd understøtte et ritual, som er målrettet imod denne kirkes lære. Staten kan ikke både ’blæse og have mel i munden’. Også for lovgiverne gælder princippet i apostelens belæring: ”Frem for alt: Sværg ikke ved himlen eller jorden, eller nogen anden ed; men jeres ja skal være ja, og jeres nej skal være ét nej, for at I ikke skal hjemfalde til dom” (Jak.5:12). Grundloven er at betragte som en sådan ’edsaflæggelse’. Den kan derfor kun fremsiges ’med løftet hånd’. Hvis den erklærer, at staten skal ’støtte og befordre’, kan den aldrig samtidig sige det modsatte, (at staten skal ’nedbryde og ødelægge’). Hvis staten i sin fornemme og ophøjede konstitution har udtalt et ’ja’ – kan den ikke bagefter sige ’nej’. Hvis noget sådant skulle forekomme, ’hjemfalder staten (på stedet) til dom’. Derfor bør tre af regeringens ministre bringes for en dommer. De har på trods af Grundlovens ’ja’ erklæret et kraftigt udtalt ’nej’. For dette må de nu stå til regnskab. Spørgsmålet er altså ikke i første omgang, hvorvidt det omtalte ritual er / eller ikke er i overensstemmelse med kirkens lære. Den sag må undersøges efterfølgende. Hvad det drejer sig om her, er det principielle spørgsmål, om Grundloven tillader, at staten modarbejder Grundlovens bestemmelse. Da dette kun (og absolut kun) kan besvares med et ’nej’ (noget sådant kan Grundloven aldrig tillade) – så er vejen åbnet for, at finde ud af, om en sådan overtrædelse har fundet sted. Imidlertid gælder samme princip for de troende, hvilket jeg forklarer i ’Kampen for Ordet’.


07-11-2013

ISRAELS OPRØR MOD ISRAELS GUD. Med den sørgelige meddelelse, som tirsdag d. 5. november løb ind på min netadresse fra den franske ambassade i Tel Aviv, begynder jeg at fatte de første hjertegribende brudstykker af det ulykkelige scenario, som meget snart (og med fuld udblæsning) vil kunne udspille sig i Israel. Meddelelsen (på fransk) var på kun 25 ord – men disse få sætninger indeholder et bælgmørkt bibliotek af kommentarer! Hvis disse 25 ord, som nu (i disse anspændte timer) fremlægges i Knesset, bliver vedtaget, så erklærer Den Hellige Skrift (med Toraens egne ord og med henblik på Israels børn) at ’lyset skal slukkes i jeres øjne og livskraften skal blive taget fra jer’ (3.Mose 26:16). Skriftens alvorlige formaning og advarsel lyder videre: ”Forgæves skal I så jeres sæd, for jeres fjender får udbyttet at spise. Hvis I ikke nu hører Mig, vil Jeg tugte jer yderligere syvdobbelt for jeres synder; himlen gør Jeg til jern og jeres land til bronze, jeres kraft skal opbruges til ingen nytte…” – Den franske meddelelse lyder sådan: ”Le parti de Lapid, Yesh Atid, a soumis une proposition de loi à la Knesset permettant l’union civile entre homosexuels… qui veulent se marier.” Oversættelsen er følgende: ”Lapids parti, Yesh Atid, har fremlagt et lovforslag i Knesset, som skal tillade registreret partnerskab mellem homoseksuelle, der vil gifte sig.” Den franske meddelelses eneste kommentar er denne: ”Dette forslag sigter på at revolutionere de religiøse institutioner…” Den sidste sætning er en pæn og ambassade-diplomatisk formulering af det, som her er ved at ske. Lovforslaget sigter ikke kun på at ’revolutionere nogle institutioner’; det er et politisk oprør mod Israels Gud!


06-11-2013

EN TVANGSKIRKE. At folketinget har pålagt den danske folkekirke et formørket ritual, der udelukkende bygger på et politisk-ideologisk regeringsgrundlag, har sat sig for – uanset hvilke andre meninger, der kunne være om den sag – at gennemføre kirkelige vielser af par af samme køn, må umiddelbart og åbenlyst støde an mod Danmarks Grundlov. Med en sådan totalitær bestemmelse gøres nationalkirken til en ’tvangskirke’, der på linje med andre statsligt styrede dele af samfundslivet er underlagt folketingets uindskrænkede lovgivningskompetence. Hvor som helst dette syn er gældende, bliver den politiske stat kirkens øverste synode. Statens kirkelige magt er fra det øjeblik (hvad angår kirkelige handlinger)diktatorisk. Alt, hvad der hedder ’åndelig styrelse’, prædikens indhold, præsternes og forkyndernes indsættelse og tolkningen af Ny Testamente hører da ind under den statslige forvaltning – først og fremmest kirkeministeriet, og ligestillings- og kirkeministeren bliver da kirkens eneste, retmæssige ærkebiskop. Hans ord og hans bestemmelser bliver eneste gældende rettesnor. Hvis det af staten i juni 2012 påtvungne kirkelige ritual ikke fjernes, står alt, hvad der i Danmark hedder ’kristen lære’ og ’Helligåndens ledelse’ over for (i alle sammenhænge) at blive trælbundet af en statslig, jernhård kontrol. Spørgsmålet i denne for Danmark så afgørende time er dette: Ønsker Gudsfolket i vort land en sådan ordning? Hvis ikke, da bør man melde sig til på stævnet d. 22.-24. november på Pottemagerens Hus, hvor den stiftende generalforsamling for foreningen ’Med Grundlov skal land bygges’ afholdes d. 23. november kl. 15:00.


05-11-2013

DE HEMMELIGE DOKUMENTER. Jeg har tidligere fortalt, at jeg den 20. september 2013 skrev til justitsministeriet og (som det hedder) ’begærede aktindsigt’ i nogle ’hemmelige dokumenter’, der ligger omhyggeligt skjult i ministeriets skabe og skuffer. Det drejer sig om nogle skrivelser, der er knyttet til det lovforslag, som social- og integrationsminister, Karen Hækkerup, under stort postyr fremsatte på en kold og blæsende 14-martsdag i 2012. Lovforslaget er mærket med kodenummeret L106 og drejer sig om at ændre ægteskabsforståelsen, så at den kan rumme kirkelig vielse af par af samme køn. Et par uger efter min henvendelse til justitsministeriet (som forklarede, at denne ’aktindsigt’ skulle jeg ansøge om ved ’et andet bord’) skrev jeg til Karen Hækkerups ministerium. Jeg ’begærede’ her (d. 7. okt.) den samme indsigt og modtog fire dage senere (d. 11.okt.) en mail fra social-, børne- og integrationsministeriet, der høfligt forklarede, at det skulle ’i byen’ (’indhente eksternt) nogle papirer for at kunne svare på min henvendelse. Desuden skulle man ’undersøge i offentlighedsloven’, om man kunne undgå (sådan har jeg forstået det) at give mig disse oplysninger. ”Det vil tage en måned, før vi svarer,” hed det. Mens jeg nu venter på at få svar fra Karen Hækkerup inden 11. november, har jeg d. 5. i samme måned skrevet til ministeriet for ligestilling og kirke og bedt om samme aktindsigt. ”Baggrunden for denne anmodning,” har jeg forklaret, ”er den kommende stiftende generalforsamling for foreningen ’Med Grundlov skal land bygges’ d. 23. nov. 2013, hvor 50 danske borgere lægger første hånd på værket med hensyn til en 2014-stævning af kirkeminister Manu Sareen for ved loven om kirkelige homovielser at have overtrådt Danmarks Grundlovs 4. paragraf.


04-11-2013

INGEN FRATERNISERING. I gårsdagens ’daglige brev’ omtalte jeg Frikirkenet-formanden Lars Bo Olesens artikel ’Kirken skal ud af boblen’ i bladet Domino, og det var ikke min hensigt at ville skrive mere om denne sag. Imidlertid står én sætning fra denne artikel stadig for mine øjne. Den er som en advarende illustration på, hvor menighedens belæring i denne (for de troende dødsensfarlige time) fører hen. Sætningen lyder sådan: ”Tanken om, at vi skal holde os fra det, vi ikke kan styre eller umiddelbart forandre, er ubibelsk og grundlæggende motiveret af frygt. Frygt og usikkerhed vil som regelen få os til at lukke os sammen om os selv. I det felt forstærkes fjendebilleder, ligesom distancen øges og muligheden for at påvirke og forandre formindskes.” – Alt dette lyder tilsyneladende ’vel gennemtænkt’ og psykologisk rigtigt! Sætningen kunne være anvendt til at besvare en opgave på universitetet. Imidlertid bør det nøjere undersøges, hvilke ’fjendebilleder’, der her tales om. Hvis det nemlig er ’den sande fjende’, som man ikke skal danne sig noget (illusorisk) ’fjendebillede’ om – og hvis det er den hadefulde ’fjende og hævner’, som Bibelen taler om (Salme 8:3)… som de troende i farens time ikke skal tage alvorligt, så kan en sådan flot formuleret ’belæring’ være – ikke kun falsk og vildledende men – livsfarlig og ødelæggende! Jesus fremmanede ikke ’falske fjendebilleder’, da Han i lignelsen om ’ukrudtet i hveden’ (Matt.13:24-43) udlægger og forklarer dens indhold. Han siger: ”Ukrudtet er den ondes børn, og fjenden, der såede det, er djævelen.” Han slutter: ”Menneskesønnen skal tage alt det væk, som fører til frafald, og alle dem, der begår lovbrud, og kaste dem i ovnen med ild” (v.38-42). Djævelen er ikke illusorisk – og ham skal de troende aldrig fraternisere med!


03-11-2013

NÅR BYPORTENE LUKKES. Efter stævnet på Pottemagerens Hus d. 22.-24. november rejser jeg og Moses Hansen land og rige rundt for at lægge den alvorlige sag om bl.a. de kirkelige homovielser frem for de troende i landets forskellige menigheder. – Det bliver uden tvivl en møderække, hvor der vil blive stillet skarpt på Guds Ord, og hvor der bliver skabt en stærkere samling omkring den opgave ’at stævne tre af regeringens ministre’ for at have brudt den paragraf i Danmarks Grundlov, der giver landets kristne konstitutionel ret til i denne mørke time at stå fast på det reformatoriske, protestantiske livssyn, som er blevet dem overdraget fra fædrene. Imidlertid er det kommet mig for øre, at der (som rejsen nu planlægges) er byer og menigheder, der enten hastigt aflyser – eller hårdfast nægter at stille deres lokaler til rådighed for dette budskab! De etablerede menigheder inden for både folkekirke og frikirker er overalt i land og rige slået ind på den såkaldte ’søgervenlige linje’, hvor der ikke må siges, skrives eller gøres noget, der kan virke stødende… og de, der handler imod denne godkendte holdning vil uden tvivl af velanskrevne, ’statsautoriserede’, kirkelige myndigheder blive spurgt ’med hvilken ret’ (Luk.20:1-8) de tillader sig at tale og handle, som de gør… Spørgsmålet er da, om disse udsendinge skylder ’de gejstlige’ et svar. De, der spørger, behøver jo blot at slå op i deres kirkehistorie for på hver eneste side at se, at så såre Den opstandne Herre udsender budbringerne med Skriftens ord om omvendelse, vil byportene blive lukket, og alle slags flotformulerede advarsler blive slået op på husmure og kirkedøre. Som Moses Hansen skrev til mig: ”Du skal ikke regne med, at denne aktion/sag vinder nogen popularitetskonkurrence!” – Det tror jeg heller ikke; jeg mærker den voksende modstand! Men vi kommer alligevel… og vi ved, at der overalt er et Herrens folk, der byder os velkommen med ordene: ”Velsignet være Han, som kommer i Herrens Navn” (Matt.23:39).


01-11-2013

AFGØRENDE SPØRGSMÅL. Et af de første spørgsmål, som skal fremlægges ved stævnet på Pottemagerens Hus d. 22.-24. nov. 2013 er dette: Da afsættet til lovforslagene om kirkelige homovielser står tydeligt nedfældet i selve regeringsgrundlaget oktober 2011, tør påstanden om en grundlovsovertrædelse hvile ene og alene på den tekst, som regeringen offentliggjorde i den forbindelse. Teksten lyder sådan: ”Regeringen vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken – uanset deres seksuelle orientering’. Det afgørende spørgsmål, som her bør afklares, er dette: 1) Kan regeringen ’give’ medlemmerne af den danske folkekirke noget som helst? 2) Er det overhovedet inden for statens jurisdiktion at ’give folkekirkens medlemmer muligheder’ – af en hvilken som helst art? 3) Kan den danske stat og regering ’give’ kirkens medlemmer (ekstreme) muligheder af etisk art? 4) Kan en verdslig regering i det hele taget give en kristen kirkes og dermed den evangelisk-lutherske menigheds medlemmer muligheder for forskellige former for seksuelt samliv – uanset hvad dette samliv indbefatter? Disse fire spørgsmål bør ved en retssag besvares ud fra Danmarks Grundlov samt ud fra Den danske Folkekirkes egen bekendelse… Eftersom Danmarks Grundlov § 4 siger, at den danske stat er forpligtet til ’at understøtte den evangelisk-lutherske kirke’ kan svaret på det første spørgsmål kun være dette ene: Staten skal ifølge grundloven ’understøtte kirken’; ikke dirigere, styre, belære eller retlede kirken! Ifølge Danmarks Grundlov har den verdslige stat intet åndeligt ansvar med hensyn til at lovgive med direkte (og påtrængende) henblik på kirkens forståelse af begrebet ’seksuel orientering’. De lovgivere, som handler i modstrid med denne bestemmelse, overtræder grundloven…


31-10-2013

AFSLØRENDE SÆTNING. Det er ikke så lidt, de nye ligestillingspolitikere forlanger, at staten skal sørge for. Først og fremmest fordrer de, at der ikke må finde nogen form for forskelsbehandling sted med henblik på folk med en særlig seksuel orientering. Dernæst kræver de, at politiet straks griber ind, hvis en sådan diskrimination finder sted – og afsluttende ønsker de ført til protokols, at det forbydes medborgere at gøre sig deres egne tanker om en sådan fremgangsmåde. Den afslørende sætning i princip nr. 2 lyder således: ”Forholdsregler af den art (f.eks. arrestationer) skal ikke anses (’shall not be deemed’) som værende diskriminerende (princip nr.2, stk.d., sidste linje). Dermed har de nye lovgivere taget højde for den ret naturlige indvending, at hvis folk ikke længere kan have deres personlige meninger (om f.eks. homoseksualitet) og ej heller tør tale med andre mennesker derom – ja, kan blive arresteret, hvis de offentligt giver udtryk derfor, da er og forbliver en sådan lovgivning i sig selv diskriminerende! At de nye ideologer fordrer, at der fra statens side bliver ’taget de nødvendige forholdsregler (’taken appropriate measures’) over for deres modstandere, er (hævder de) i sig selv ’IKKE diskriminerende…’ Ja, de forlanger, at denne opsigtsvækkende sætning bliver ført til protokols. – Umiddelbart forekommer det, som om forfatterne til de ’29 artikler’ er blevet slået med blindhed over for den ufrivillige afsløring, der faktisk lyser ud af deres egen erklæring. I samtlige 29 principper fordrer forfatterne ’ikke-forskelsbehandling’, ja, truer med al landsens ulykker, hvis ikke staten sørger for at sikre dem mod ’enhver form for diskrimination’ – men samtidig hævder de, at hvis de selv sender politiet på halsen af anderledes tænkende, da må dette ’ikke betragtes som diskriminerende’ (princip 2.f)


30-10-2013

NÅR PRÆSTEN ARRESTERES… Det engelske ord ’elimination’ er et stærkt udtryk. Det taler om at ’borteliminere’, ’fjerne’, ’bortskaffe’ – ja, ’udstøde’. Det er ordet, som det 2. af de 29 homo-principper anvender, når det henvender sig til staten og forlanger, at der ’gribes ind’ over for den særlige, kristne forkyndelse, der anvender Ny Testamentes sprogbrug og åbenlyst taler om familien med betegnelsen: ’far og mor’. Den slags undervisning skal ’udryddes’ hedder det… ”Staten skal på ret vis (’take all appropriate action’) og sørge for fjernelsen (’elimination’) af sådanne undervisnings- og uddannelsesprogrammer, som (ifølge homo-manifestet) ’indeholder fordomme eller diskriminerende holdninger, og som er forbundet med den idé (’related to the idea’), at den ene seksuelle orientering eller kønsidentitet (eller anden udtryk for kønsopfattelse) er mere eller mindre værd end den anden…’ (2. princip stk.f). Hvad der ligger i udtrykket ’gribe ind på ret vis’ (’take appropriate action’) er dybest set en foruroligende og faretruende advarsel; den omfatter ’indgreb’ over for en hvilken som helst kirkelig forkyndelse (gudstjeneste), søndagsskole, kristen ungdomslejr, som i prædikens indhold eller undervisningens formuleringer skulle komme til at nævne, at der i et hjem er ’en far og en mor’. Ja, hvis f.eks. præsten fra prædikestolen skulle omtale det skriftvers fra Bibelen (både Gamle og Ny Testamente), hvor Jesus med egne ord stiller spørgsmålet: ”Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og sin mor og holde sig til sin hustru?” – så skal politiet straks gribe ind. De ’skal (ved en kommende påbudt lov) sørge for ’fjernelsen’ (’elimination’) af den form for belæring…


29-10-2013

ET FORUNDERLIGT TEGN. Den søndag sendte Gud os et forunderligt tegn; en mærkelig og på en måde uforklarlig hændelse, der (som der står skrevet) må få os (og vore omgivelser) til at ’indse’, at det er ’Herrens Hånd’, der virker alt dette. Det er ’Israels Hellige’, der står bag de begivenheder, som finder sted. Hvad den søndag, den 27. oktober skete i Israels ørken (i den selvsamme time, hvor kirkeklokkerne kalder til søndagsgudstjeneste i Danmark) var følgende: ”Vor lille flok havde netop afsluttet den vanlige morgenandagt, da fire mænd stod uden for vor ørkenlejr. Det var tre jøder anført af en skriftlærd ’rabbi’. Den ene af mændene havde i hænderne en krukke med en slank, spæd spire af et cyprestræ. ”For tre år siden har vi besøgt dette sted,” forklarede de, ”og dengang fortalte Johny os ud fra Esajasbogen kapitel 63 om ’Messias, der kommer fra Bosra’. Det har vi aldrig glemt, og derfor har vi i dag besluttet at køre hertil for bl.a. at plante dette cyprestræ i jeres ørkenbase for dermed at opfylde Esajas-ordet, som siger, at når cyprestræet plantes i ødemarken, er det for, at alle skal indse, at det er ’Israels Hellige’, der står bag de begivenheder, som her finder sted. De fire jøder, som kom fra forskellige steder i Israel, havde på denne rejse som ’personligt kald og opgave’ at skulle rense 18 af ørkenens døende træer for parasitter. Tallet ’18’ betyder på hebraisk ’liv’. De kendte intet til vor aktuelle situation (om rettens fordring, at stedet skal være evakueret d. 9. feb. 2014) – men da de hørte derom, plantede de straks cyprestræet mellem tre palmer og erklærede: ”Om et år kommer vi tilbage og vander dette træ.” Derefter læste de Esajas 41:19-20. Da vi sammen havde sunget halleluja-sangen drog de videre på deres rejse…


28-10-2013

KAINS VEJ. Det fremgår af det menneskesyn, som fremlægges i homo-manifestets ’29 artikler’, at de mennesker, som er styret af en bestemt ’seksuel orientering’ er (som det hedder): ’født med disse anlæg (capacities)’ – og derfor ikke kan handle anderledes! Heri tager homo-ideologerne ifølge Skriften fejl. Det er sandt, at de – som alle andre mennesker – er ’født med syndige egenskaber’, men (ifølge apostlenes lære) behøver de ikke ’at følge dem’. Det såkaldt ’kønsneutrale menneske’ – står - som alle dets medmennesker – på korsveje, hvor det kan vælge. Ja, det kan faktisk følge dets værste instinkter – og dermed ’slå ind på Kains vej’. Om dette siger Skriften: ”De er slået ind på Kains vej” (Jud.11). Hvad vil det sige, at ’slå ind på Kains vej’? Dermed forstås for det første, at der findes en vej, som i Skriften nøje og advarende står udpeget som ’Kains vej’. De, som tager den retning i deres liv, passerer alle det ’vejskilt’, hvorpå der med store bogstaver står skrevet: ’Kains vej’. Ingen er tvunget til at bevæge sig ind i den mørke gyde, for der står skrevet, at de mennesker, som passerer vejskiltet (med fuldt overlæg) ’er slået ind på’ den brede, fortabelsens vej… - Kain var det første menneske, som blev født ind i denne verden. Fra sin far, Adam, havde han arvet nogle faretruende, destruktive egenskaber. Han kunne være stridbar, voldelig – ja, han havde mord i blikket. Bibelen fortæller, at han på et tidspunkt blev ’såre vild og gik med sænket hoved’. Beretningen fortsætter med følgende: ”Da sagde Herren til Kain: Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved?” Guds røst fortsætter (og hvad nu siges er yderst vigtigt at bemærke): ”Du ved, at når du handler vel, kan du løfte hovedet frit; men handler du ikke vel, så lurer synden ved døren; dens attrå (begær) står til dig, men du skal herske over den!” (1.Mose 4:6-7). Kain blev stillet over for en valgmulighed. Eftersom det nu drejer sig om, hvilket ’menneskesyn’ det danske folk skal styres efter, bør ingen kristne være passiv og tavs i denne sag.


27-10-2013

DE SYGE OG DE RASKE. Hvis nogen er ukendte med betydningen af ordet ’neologisme’ – så er det i dag yderst vigtigt at forstå netop det, der huserer bag denne mystiske betegnelse. ’Neologisme’ betyder en ’sproglig nydannelse’. Det vil sige opfindelsen af et helt nyt ord! Nyformuleringen af et udtryk, der betegner et begreb, som verden ikke tidligere har kendt noget til… - I 60’erne opererede en psykoanalytiker og homoseksuel aktivist, som hed Georg Weinberg. Han betragtes i dag som hovedmanden bag ’det nye ord’, som siden er blevet verdenskendt og nu grænseløst anvendes af videnskabsmænd, politikere og biskopper overalt i den daglige debat. Ordet bruges som en ’fællesbetegnelse’ for alle (uden undtagelse) der er modstandere af den homoseksuelle livsstil. Med dette ene ord karakteriseres alle disse som værende drevet af en neurotisk angst; ’de lider’ (hedder det) af ’homofobi’. En såkaldt ’fobi’ er den medicinske betegnelse for ’en sygelig frygt, der bør behandles terapeutisk’. Al slags ’overdreven rædsel for edderkopper’ eller ’skræk for lukkede rum’ er i familie med denne psykiske lidelse. Psykoanalytikeren Weinberg kaldte denne ’smitsomme sygdom’ (afstandstagen fra homoseksualitet) for homofobi. Det vil sige, at de danskere, der modsætter sig ’homo-manifestets’ 2. princip stk.a er ’mentalt utilregnelige’; de lider (i så tilfælde) af homofobi! Den omtalte homo-artikel nr. 2/a erklærer, at den danske stat f.eks. skal ændre sin grundlov (’by means of amendment’) for dermed at gennemtvinge, at der bliver skaffet plads i selve grundloven (’in the national constitution’) for homoseksualitet. Spørgsmålet er nu: Hvem er ’syge’, og hvem har det sunde syn på tingene. Dette spørgsmål bør besvares ved grundlovsstævnet på Pottemagerens Hus d. 22.-24. nov.


25-10-2013

DEN SEKSUELLE DRIFTS FORRANG. De menneskerettigheder, som gennem årene ved internationale konventioner er opnået, bliver i homo-manifestets 2. artikel (Yogyakarta-principperne) tolket således, at de alle fremover – uden undtagelse – bør indordne sig under den kendsgerning, at ’en hvilken som helst seksuel drift’ (alle slags seksuelle orienteringer) ’herefter står øverst på listen’. Beskyttelsen og befordringen af det homoseksuelle samfund har ifølge dette nye princip forret. Princippet er supremt og er herefter at betragte som den største menneskeret. Ingen og intet kommer på siden af dets ’menneskelige forrang’. Det 2. Yogyakarta-princip lyder (i sin ubegribelige selvhævdelse) sådan: ”Enhver har krav på at være ligestillet over for loven og har lige ret til lovens beskyttelse uden diskrimination af den nævnte art (d.v.s. på grund af ’seksuel orientering’ eller ’kønsidentitet’) uafhængig af, om denne berettigelse berører en anden menneskeret’ (2. princip). Det sidste (at den homoseksuelle berettigelse hæver sig over alle andre menneskerettigheder) giver mennesker, der er ansporet af en bestemt seksuel drift, forrang frem for alle andre menneskers rettigheder. Det vil kort og godt sige, at hvis en homoseksuel eller lesbisk person føler sig gået for nær af den anerkendte menneskeret, at enhver borger ud fra sin religiøse overbevisning kan tænke og tale, som hans samvittighed byder – så må denne konstitutionelle religionsfrihed vige for den påtale som f.eks. en landsforening af bøsser og lesbiske kunne rejse. I et sådant tilfælde vil den seksuelle drift altid få ret – og alle andre hidtidigt vundne menneskerettigheder må ydmygt og lydigt bøje sig for denne nye ordning. Dette forhold er i 2012 med totalitær magt blevet gennemført i Danmark – og de, som vil hindre denne udvikling i at fortsætte, bør tilmelde sig Grundlovsstævnet på Pottemagerens Hus d. 22.-24. november 2013.


24-10-2013

NØJE PLANLAGT STRATEGI. De, som har fået den opfattelse, at lovændringen om ægteskabet, der i 2012 blev gennemført i Danmark, (så at homovielser fremover kan finde sted i kirken) blot er en mindre ’politisk sag’, er galt afmarcheret! Det er en nøje planlagt global strategi, som bl.a. sigter på en dansk grundlovsændring. Dens krystalklare formål er i homo-manifestet formuleret sådan: ”Stater skal i deres nationale grundlove indarbejde ligestillingsprincipperne, funderet på seksuel orientering og kønsidentitet. (’De 29 principper’- princip nr.2) Dermed er det sagt! Ligestillingsideologien skal indskrives i Danmarks Grundlov. ”Dette skal,” (hedder det) ”gennemføres, selv hvor det fordrer en forfatningsændring (’by means of amendment). Den specielle, højt privilegerede og prioriterede status, som de seksuelle drifter indtager, ’skal’ fremover (efter homo-ideologernes forlangende) have deres plads i den danske grundlov! Selv hvor dette fordrer en direkte grundlovsændring bør fra nu af alle vegne ’den homoseksuelle ligestilling’ inkorporeres (if not yet incorporated) i alle nationale konstitutioner… - ”Det betyder, at mange stater skal genskrive (omskrive) deres grundlove,” (forklarer internationale kommentatorer) – og netop dette er det præcise formål med ligestillingsideologiens verdensvidde virksomhed. I stedet for den danske grundlovsparagraf (§ 4), der erklærer, at en specifik kristen lære er det lovfæstende fundament for nationalkirkens bekendelse, erklærer nu Gender-manifestet, at de politiske ’ligestillingsprincipper’ skal indføres som kirkens grundvold; det er Yogyakarta-princippernes præcist formulerede program, at en mangesporet seksuel drift skal udgøre den danske, kristne menigheds hjørnesten. Overfor denne udfordring bør ingen ærlig Kristi efterfølger i Danmark være tavs.


23-10-2013

STIFTENDE GENERALFORSAMLING. Forfatterne til ’de 29 principper’ har selv defineret, hvad der skal forstås ved begrebet ’seksuel orientering’. ”Dette skal forstås,” (hedder det) ”som den enkelte persons anlæg (’capacity’) til (at rumme) en dybtfølt seksuel tiltrækken til… f.eks. en person af samme køn’.” Ordet ’capacity’ er i denne forbindelse afgørende: Det betyder oprindeligt ’evnen til at rumme’… Spørgsmålet er nu, hvorvidt denne ’medfødte evne til at rumme’ en speciel seksuel drift automatisk og i sig selv kan indordnes som en menneskeret? ’Evnen til at rumme’ giver mulighed for anlæg af højst forskellig art – ja, der gives medfødte ’rumindhold’ og menneskelige kapaciteter, der er direkte onde og skadelige for omverdenen. Sådanne samfundsfarlige, medfødte anlæg har ingen ret til statens eller lovgiverens beskyttelse. Tværtimod gives tilfælde, hvor omverdenen absolut og ved lov må værne sig mod de mest nedrige, medfødte egenskaber. Der eksisterer såkaldt ’medfødte seksuelle orienteringer’ f.eks. pædofil (seksuel tiltrækken til børn), der ikke har og aldrig bør få nogen berettigelse i sig selv. Det menneske, som har tendens til et sådant ekstremt, ondt ’rumindhold’, bør (om muligt) hjælpes og beskyttes – men den såkaldte medfødte ’capacity’ kan aldrig noget sted eller på noget tidspunkt gøre fordring på at blive anerkendt som en menneskeret. Det er på dette punkt, at den danske lovgivning om kirkelige homovielser i bogstaveligste forstand er ’løbet af sporet’ (er blevet ’afsporet’) – og det er bl.a. om denne sag, at der nu kaldes til stiftende generalforsamling i den dertil oprettede forening: ’Med lov skal land bygges’. De danske troende, som fatter, at ’den lovløse’ (2.Thess.2:1-7) ikke et øjeblik vil anerkende denne gamle, historiske sætnings (’Med lov skal land bygges’) berettigelse, bør straks melde sig til Grundlovsstævnet den 22.-24. november på Pottemagerens Hus…


22-10-2013

HISTORISK UDFORDRING. Danmark står ved indgangen af 2014 over for den historiske udfordring, om landet og befolkningen, kirken, dronningen og folketinget fremover skal styres af en af verdenshistoriens mørkeste ideologier! – 2014 bliver derfor året, hvor de troende alle vegne bør samle sig for at stride for den paragraf i Danmarks Grundlov, der åbent og uden omsvøb byder den danske stat at støtte, værne og befordre det kristne livssyn. Ingen bør i denne time være i tvivl om, hvad det er for dunkle kræfter, som her er på spil. De nye politikeres (og regeringens ministre) lægger ikke skjul på, at de nøje har studeret og læst og derfor nu helhjertet følger indholdet af det sex-politiske manifest, der internationalt går under navnet ’De 29 Yogyakarta Principper’. Disse ’homo-principper’ blev i 2007 (efter en konference d. 6.-7. november 2006 i Yogyakarta i Indonesien) af et selvoprettet panel af 29 såkaldte ’internationale eksperter’ fremlagt som ’den nye menneskerets-lovgivning’ og ’den anerkendte videnskabelige forståelse af de to begreber: ’Seksuel orientering og kønsidentitet’. Forfatterne af disse principper erklærer, at stater alle vegne fra nu af i deres lovgivning skal følge dette mønster – og den danske regering og de danske politikere har i stor stil givet til kende, at de er og vil forblive at være disciple af denne lære. Lovgivningen i Danmark vil i 2014 støt og sikkert arbejde hen mod det mål, at den 4. paragraf i Danmarks Grundlov skal ændres – ja, den skjulte hensigt vil komme til syne, at denne paragraf ikke kun skal ændres, men at den i paragraffen omtalte kristne lære skal erstattes med indholdet af den politiske ’ligestillingsideologi’. De, som vil være med i denne kamp om Danmarks Grundlov, bør indstille sig på at deltage i Grundlovsstævnet og den stiftende generalforsamling på Pottemagernes Hus d. 22. – 24. november 2013.


21-10-2013

EN INDBYDELSE. Da jeg forleden befandt mig på min vante ørkenvandring (hvor jeg med stav, hat og hund bevæger mig ud til ’tolvpalmeoasen’) var jeg overvældet af tunge tanker. Jeg havde svært ved at kunne se nogen udvej af den situation, som vor danske ørkenkonvoj er bragt i. Ørkenbasens beboere (og dermed i første omgang mig selv) er ved den afsluttende retssag sluppet helskindet fra de voldsomme bødekrav (9 millioner kr.), som anklagemyndigheden havde i baghånden, og er ved Guds nåde og dommerens venlige holdning kun blevet idømt ’en symbolsk dom’ (med en bøde på kr.1500). Tilbage står den barske kendsgerning, at vor ørkenbase fortsat skal være ryddet d. 9. februar (som den nu seneste deadline) samt at hvis den danske konvoj fremover (under sit ophold og eventuelle bevægelser i Israel) befinder sig på et område, hvor den ikke har opnået ’en legal tilladelse’, så skal den betale 70.000 shekel (100.000 kr.) i bøde, og Johny Noer vil personligt blive anbragt bag lås og slå. Efter at have undersøgt forskellige muligheder, står vi som pilgrimkonvoj stadig over for ’lukkede døre’, og nedtællingen er atter begyndt. Fra forskelligt hold mærker jeg en (absolut forståelig) opgivende holdning… så det var med et bebyrdet sind og en sukkende bøn, at jeg den dag (ved solnedgang) gik ud i min ørken! Netop som jeg var ved at dreje ind på ’Tolvpalmeoasen’, havde jeg en åndelig oplevelse, som jeg bagefter kun kan beskrive således: ”Herren mødte mig og indbød mig til at komme ind i Hans hvile.” Samtidig med dette faldt en uforklarlig lettelse over mig, og jeg blev fyldt med en ny glæde og et nyt håb… som ikke siden har forladt mig.


20-10-2013

’LYSTAVLEN’. Som dagene går, og dørene langsomt men sikkert og hermetisk lukkes foran den danske pilgrimkonvoj, melder tanken sig, om Den opstandne Herre i denne afsluttende tid vil tillade, at konvojen atter får ’et blivende sted’. Hermed mener jeg ’en base’, hvorudfra en videre rejsende tjeneste i Israel kunne udøves? – Den ørkenbase, hvor konvojen har været stationeret i 12 år er i dette tidsrum blevet omdannet til en oase. (Ja, det siges i Arava, at der næppe findes et så smukt, beplantet område som det, danskerne i disse tolv år har opholdt sig på). – Imidlertid lurer den lumske fare i baggrunden (vil jeg hævde), at ’et nyt sted’ snart ville blive ’pløjet og harvet’ og gjort lige så blomstrende frugtbart som det første. Hertil vil nogen indvende: ”Kan det kaldes en ’lumsk fare’? Noget sådant måtte dog betragtes som et smukt vidnesbyrd!” Mit svar er: ”Korrekt! Det er et fornemt vidnesbyrd – men spørgsmålet er, om det er denne opgave (’ørkenen skal blomstre’… Es.35:1), hvortil Herren har kaldet pilgrimkonvojen. – Ja, spørgsmålet er, om det endog er ’det humanitære arbejde’ (de mere end 1000 unge, som er blevet berørte af den sociale indsats, som danskerne i denne tolvårsperiode har øvet). Jesu sidste ord lyder sådan: ”Gå ud i al verden og prædik evangeliet for hele skabningen” (Mark.16:15)… og videre hedder det: ”Og de drog ud og prædikede alle vegne, og Herren virkede med og stadfæstede ordet ved de tegn, som fulgte med” (v.20). Hvordan dette ord kan virkeliggøres i Israel, forbliver et åbent spørgsmål – men ordene: ’De drog ud… alle vegne’ er begyndt at vise sig på lystavlen…


18-10-2013

KAN ISRAEL STOLE PÅ IRAN? Da Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, for få uger siden talte ved FN’s ’General Assembly’ i New York, henviste han indledningsvis til Bibelens berømte beretning om den persiske kong Kyros, der for 2500 år siden satte et punktum for jødernes uforglemmeligt smertelige ’babyloniske fangenskab’. ”Kyros udstedte dengang det berømte dekret,” (fortsatte Netanyahu sin tale i FN) ”at jøderne skulle vende hjem til deres eget land for dér at bygge Herrens tempel.” Netanyahu tilføjede: ”Med denne i Bibelen nedskrevne begivenhed begyndte et historisk venskab mellem Persien (det nuværende Iran) og Israel. Kan dette venskab fortsætte? – Derefter gik Israels premierminister over til (i sin FN-tale) detaljeret at forklare, hvorfor man ikke i dag kunne stole på, at dette tusindårige venskab kunne holde. ”Irans nuværende præsident, Hassan Rouhani, var chef for Irans sikkerhedstjeneste fra 1989 til 2003 (14 år), hed det i FN-talen – og i den tid myrdede Irans bødler 85 mennesker i det jødiske center i Buenos Aires. Rouhani har siden forsikret verden om, at Iran med hensyn til sit atomprogram ’aldrig har løjet eller stukket noget under bordet’. I 2002 blev Iran imidlertid grebet på fersk gerning ved dets hemmelige ’centrifuge-aktivitet’ i Natanz.” Netanyahu sluttede: ”I 2006 gennemførte Nordkorea sine første ’atomsprængninger’. Den dag, Iran gør det samme, vil eksplosionerne være at sammenligne med 50 nordkoreanske bomber… Iran fortsætter imidlertid med at prædike, at ’Israel skal tilintetgøres’. Over for en sådan åbenlys trussel, må Israel forsvare sig selv! Den dag, Israel tvinges til at gøre dette på egen hånd, forsvarer det ikke kun sig selv – men mange andre…”


16-10-2013

ONDSKABENS ÅNDEMAGTER. Da vi på vor seneste rejse til Beersheva havde afsluttet vort udmattende besøg i regeringskontorerne (for dér at søge at sikre pilgrimkonvojens fremtid i Israel) besluttede vi (Gisèle og jeg) at købe en ’pizza-schnitzel’ i den underste etage af et større forretningscenter. Medens vi i det travle ’fastfood område’ spiste vor pizza-skive, hørte vi pludselig en foruroligende støj i etagen over os. Larmen voksede og blandedes med høje skrig og råb – og pludselig så vi en hob af voldsomt kæmpende mennesker bevæge sig ned mod os på centerets rulletrappe. Slagsmålet var farligt og hensynsløst – og vi kunne i et glimt fatte, at det var en flok unge beduiner, som var i kamp med stedets ordensvagter. Som den brutalt kæmpende flok nærmede sig os, forsøgte vi at undslippe gennem en dør, der førte ud til parkeringspladsen. Gisèle var nået frem dertil, da en af voldsmændene styrede mod den samme udgang. Han skubbede hensynsløst til Gisèle og sparkede med et voldsomt spring døren op, hvorefter han forsvandt ud i det fri. Da jeg nåede frem, kom vi begge ud af samme dør, hvorigennem endnu en voldsmand fulgte efter os og (idet han passerede) skubbede os til side. Da vi endelig nåede frem til vor bil, var vi begge chokerede. Vi takker Gud for Hans bevarelse – og aner måske, at der på en eller anden måde ’var bud efter os’. Netop i disse dage fornemmer vi, at ’for os står kampen ikke mod kød og blod men mod ondskabens åndemagter i himmelrummet’ (Ef.6:12).


15-10-2013

’DET FYRSTELIGE SLOT’. Da vi mandag i vor søgen efter et lille stykke jord i Det Hellige Land, hvorpå vi kan placere vor forviste pilgrimkonvoj, ankom til ’det fyrstelige slot’ (regeringsbygningen i Beersheva), hvor den slags sager afgøres, stod vi efter mange forhandlinger (med informationskontoret) til sidst foran et lille bureau, hvor en embedsmand ved navn ’Chaim’ præsiderede. Han hilste venligt på os og fortalte, at han havde været til stede ved de forhandlinger, som vi allerede i 2005 havde indledt (med den fransktalende ledelse) i samme bygning. Da Chaim havde læst det hebraisk-sprogede udskrift af den dom, der for få dage siden blev fældet d. 9. oktober i retsbygningen (der ligger lige over for ’regeringsslottet’) rystede han betænkeligt på hovedet. ”Jeg ser,” sagde han, ”at dommeren har givet jer fire måneder til at finde et nyt opholdssted. Dette er fysisk og administrativt umuligt! Noget sådant kan simpelthen ikke lade sig gøre i Israel!” – ”Netop dette er én af grundene til, at vi er kommet her,” forklarede jeg og tilføjede: ”Nogle ørkenbønder omkring os har tilbudt, at vi kan ’opmagasinere’ vort materiel på deres marker i Arava. Er dette tilladt?” (”Jeg tillader mig at spørge,” føjede jeg til, ”fordi jeg i tilfælde af en ulovlig ’parkering’ af den danske pilgrimkonvoj øjeblikkeligt vil blive fængslet samt idømt en bøde på 70.000 shekel (100.000 kr.).” Embedsmanden nikkede og mit andragende blev skrevet ned. ”Herudover,” fortsatte jeg, ”anmoder vi om et møde med chefen for denne afdeling af ’Minhal’ (det styre, som administrerer al jord i Israel), ”for at søge hjælp til at finde et nyt grundstykke.” Hertil rystede Chaim på hovedet. ”I den sag får I sikkert ingen hjælp,” sagde han. ”Men jeg afleverer jeres anmodning til chefen…”


14-10-2013

UNDVIGELSESMANØVRER. Den 20. april 2013 skrev jeg til justitsministeriet og fortalte, at vi var 50 danske, som ’overvejede at rejse en retssag mod regeringen’. I den forbindelse bad jeg høfligt om ’aktindsigt’ i forbindelse med nogle indtil nu ukendte dokumenter, der har at gøre med det lovforslag, der betegnes med kodenummeret ’L 105’. Den betegnelse bruges, når der er tale om det præcise lovforslag, som social- og integrationsminister, Karen Hækkerup, fremsatte d. 14. marts 2012, og som ministeren selv beskriver som ’loven, der drejer sig om ægteskab mellem to personer af samme køn’. De ukendte dokumenter, som jeg her taler om, har at gøre med, at et sådant lovforslag nødvendigvis skal (som det hedder) ’undergå en lovteknisk revision i justitsministeriets lovafdeling’. Det vil sige, at juristerne i justitsministeriet skal nærlæse det forslag, som Karen Hækkerup fremsætter – og de skal især undersøge, om lovforslaget på en eller anden måde støder an mod grundloven. (Det er, hvad fagfolkene og de juridiske eksperter betegner med det ’lidt vanskeligt forståelige udtryk: ’Lovteknisk Revision’. Efter at jeg d. 7. okt. skrev til social- og integrationsministeriet om at få lov til at se lidt nærmere på den korrespondance, fik jeg svar allerede fire dage efter (d. 11. okt.) at man ’ikke er i besiddelse af alle sagens akter, hvoraf nogle skal indhentes eksternt’ – samt at man først vil undersøge, om man i det hele taget skal besvare mine spørgsmål. (’undtagelse af oplysninger fra aktindsigt’). Alle disse undvigelsesmanøvrer fortæller mig, at der er et eller andet forhold man vil dække over eller skjule. Hvorfor har socialministeren ikke omtalt homolovens stilling til grundloven? Det er jo netop dette forhold, som de 50 danske nu vil have besked om.


13-10-2013

’DEN BUREAUKRATISKE REJSE’. Som Gisèle og jeg nu i de kommende uger bevæger os ind i Israels bureaukratiske labyrint, er vi os bevidste, at det ikke er menneskers velvilje, vi nu søger at opnå. Nej, det er den retfærdige ordning, som hviler på en Guds bestemmelse. Om dette siger Skriften: ”Mange søger en fyrstes gunst. Mands ret er dog fra Herren” (Ordspr. 29:26). Det er dybest set (og ofte gennem historien bevist, og det er) nyttesløst at søge myndighedernes velvilje. Hvis et menneske har en Gudgiven ret i dets høflige og officielle anmodninger (og dermed søger at fremme Herrens sag), så vil Den Almægtige tage sig af hans anliggende. Det vil med andre ord sige, at de troende alle vegne først og fremmest bør være overbevist om, om det i sandhed er en retfærdig sag, de strider for. Hvis dette er tilfældet, behøver de aldrig at vandre nogen verdslig omvej ved først at skulle søge at gøre indtryk på dem, der har magt og indflydelse – nej, Gud selv strider for al retfærdighed, og Han vil med sikkerhed understøtte og befordre ethvert forhold, som er sandt, ret og retfærdigt, og dermed søger at fremme Hans Riges sag. ”En mands ret er dog fra Herren,” hedder det (som nævnt ovenfor). Grundsproget antyder hermed, at de gudfrygtige ikke skal være så optaget af (den hebraiske betegnelse): ’Herskernes ansigtsudtryk’; det hele afhænger af Den Eviges anerkendelse… Hvis den omtalte sag har fået – ikke blot et venligt smil fra Herren, men – er en ubrydelig del af Guds evige forudlagte plan, så kan den kun lykkes; dette er vort håb for den færd, som vi nu kalder ’den bureaukratiske rejse’, og den har vi allerede gjort os vore erfaringer med. Om dette vil jeg fortælle i den daglige tekst: ’Kampen for Ordet’.


11-10-2013

’FRA LANDSBY TIL LANDSBY’. Allerede for mere end et år siden men med en påtrængende styrke har et skriftord fra Ny Testamente bevæget mig. Det lyder sådan: ”Når de forfølger jer i en by, så flygt til den næste. Sandelig siger Jeg jer: I når ikke til ende med Israels byer, før Menneskesønnen kommer” (Matt.10:23). Guds Ånd fremmer denne fremaddrivende bevægelse over hele kloden. Menneskesønnens komme skal forberedes – og det kan kun ske ved, at budskabet om Kristi genkomst forkyndes fra by til by, landsby til landsby, gade til gade, hus til hus. Tiden, hvor Herrens dyrekøbte menighed forbliver i en dødens og søvnens dvale, er forbi – og hvis ikke de troende villigt kommer op af starthullerne, vil Herren tillade, at de bliver drevet af sted. Da vi i vor bil d. 9. oktober var undervejs til retssalen i Beersheva, foregik en udsædvanlig samtale mellem mig og Herrens Ånd. For mig var det, som om Herren sagde: ”Jeg vil sørge for, at I får en ’fast base’ på betingelse af, at I ikke etablerer jer men adlyder det ord, der siger: ’I den følgende tid gik Han fra landsby til landsby og Han prædikede og forkyndte evangeliet om Guds Rige” (Luk.8:1). Det vil sige, at samtidig med, at vi nu søger efter det bedst egnede udfaldssted, hvor de store, tunge køretøjer kan udgøre ’den hjemlige base’, skal pilgrimkonvojen have en mobil afdeling, der atter begiver sig ud på landevejene. Jeg forestiller mig en rejsende gruppe, som med en let-opstillelig musicalscene og en flok velindrettede beduintelte rejser fra by til by. Et omrejsende ’cirkus’ (om man vil), hvor professionelt opførte musicals med et dybt bibelsk indhold besøger byer og landsbyer i Israel. Om dette forunderlige emne vil jeg i efterfølgende breve berette videre, thi det brænder på mit hjerte.


10-10-2013

ROSENDE ANERKENDELSE. Domsafsigelsen over den danske Pilgrim Convoy, onsdag d. 9. oktober 2012, blev en ’symbolsk dom’. Udtrykket står klart understreget i den hebraiske udskrift af kendelsen. Da den israelske dommer afsagde dommen, overvejede han nøje hvert eneste ord, som på stedet blev nedskrevet af rettens sekretær. Det blev til næsten to siders (A-4 format) rosende anerkendelse af det arbejde, som den danske base i de sidste tolv år har udøvet på det stykke ørkenjord, hvor pilgrimkonvojen har været beliggende. ”Vi er os bevidst,” hedder det i kendelsen, ”at danskerne ikke har opholdt sig på det stykke jord for egen vindings skyld, og vi nærer den største respekt for den fredsgerning, som her er blevet udøvet. Dette er grunden til, at vi i dette enestående tilfælde ikke vil fælde nogen dom, der kan bringe denne smukke indsats i et dårligt lys. I stedet for at dømmes skulle danskerne faktisk belønnes. Imidlertid fordrer loven, at anvendelsen af det ørkenområde, (som – på trods af deres anstrengelser - ikke har kunnet opnå den nødvendige legalitet), kan straffes med et beløb på 1.400 shekel per dag i 12 år (mere end 6 millioner shekel). Retten ansætter imidlertid straffen til at være det symbolske beløb på shekel 1000.” – ”Samtidig,” hedder det i dommens kendelse, ”giver vi danskerne fire måneder til at finde en anden bosættelse. Hvis de inden tre måneder kan fremlægge gyldige dokumenter, der beviser, at de har fundet et andet udgangspunkt for deres værdifulde gerning, giver retten dem yderligere adgang til at få udvidet det tidsrum, hvori de kan blive boende på det sted, deres konvoj nu er stationeret.” Efter denne usædvanlige dom gik Gisèle og jeg op på administrationskontoret og betalte (med lettede hjerter) den symbolske bøde…


09-10-2013

’LAD BLOT GUD FÅ SIN VEJ’. For en lille menneskealder siden sad jeg i den tomme garderobe, som førte ind til Merkurteatrets store sal. Aftenens evangeliske møde skulle til at begynde, og salen var pakket med mennesker, der forventningsfuldt ventede på aftenens forkyndelse. Jeg var (som ung prædikant) til stede for at skulle fungere som tolk for aftenens taler, den britiske evangelist, Dennis Clark. Han stak mig inden mødet et stykke papir med den engelsksprogede tekst på et lille kor. Han nynnede kort melodien for mig og sagde: ”Kan du hurtigt oversætte dette lille kor til dansk, så vil jeg søge at få forsamlingen til at synge det.” Der var kun få minutter til mødets begyndelse, men inden vi gik ind på platformen, der vendte ud mod den fyldte teatersal, gav jeg ham papiret tilbage med den danske tekst: ”Lad blot Gud får Sin vej; Han har planer med dig! Kærlighed strømmer ned, som en flod fuld af fred. Lad blot Gud – lad blot Gud få Sin vej!” – Netop i de timer, der fører op til retssagen i Beersheva, på denne onsdag, d. 9. oktober kl. 11:00, har dette gamle kor lydt i mit hjerte. Ingen har på forhånd kunnet sige, hvad udfaldet af retssagen vil blive – men sandheden bag denne lille verselinje står som en overskrift over en hvilken som helst beslutning, som Herren i disse timer vil tillade bliver taget i denne sag. Det bliver (ifølge sædvane) sent, inden vi slipper fra domhuset. Derfor vil dommerens kendelse først kunne bringes her på hjemmesiden i morgen.


08-10-2013

STENANSIGTER. Arava-komiteen har i aftes efter et bevæget møde afsagt den endelige dom over den danske pilgrimkonvoj: ”Der er ikke længere plads til den, og den skal forlade den ørkenoase, som den har beplantet i 12 år. Repræsentanter fra den danske ørkenoase var indbudt til at udtale sig. De måtte i én time vente uden for forhandlingslokalet, hvorefter de fik anledning til i en halv snes minutter at forklare sig. Derefter blev sagen atter (under en voldsom drøftelse) i en time bag lukkede døre. En telefonopringning til den danske ørkenlejr gav besked om mødets udfald. I de ti minutter, som blev stillet til rådighed for pilgrimkonvojens indbyggere til at gøre rede for deres situation, fik Benjamin og Lee forklaret, at hvis denne forsamling (på godt 20 komite-medlemmer) ikke kunne sig god for det projekt om erhvervelse af land, som her var fremlagt, ville Beersheva-dommeren onsdag d. 9. okt. kl. 11:00 udstede en evakueringsordre. ’Stenansigterne’ omkring de fremmødte danskere talte deres eget sprog – og en time senere lød svaret: ”Rejs bort!” Hertil siger Jesus: ”Når de forfølger jer i én by, så flygt til den næste. Sandelig siger Jeg jer: I når ikke til ende med Israels byer, før menneskesønnen kommer” (Matt.10:23). Hvorledes dette klare bibelord i den foreliggende situation skal administreres, er vanskelig at sige. Men én ting er sikkert: På et tidspunkt vil en sådan bevægelse (fra by til by) blive foretaget i Israel. Når det sker, er Herrens komme nær… For mig selv er det et ord, som meget optager mine tanker…


07-10-2013

DEN FASTE TELTBOLIG. Det er med håb i vore hjerter, at vi her fra ’danskelejren’ i Israel stiller i Arava-komiteens møde kl. 16:30 (israelsk tid). Her (i regionalcenteret i Sappir) vil vi atter blive konfronteret med de to muligheder: 1) Enten skal den danske ørkenbase evakueres – 2) eller også vil den blive givet en sidste mulighed for at kunne erhverve land. For nogen tid siden modtog jeg i den forbindelse et opmuntrende ord fra trofaste, bedende venner i Danmark. Det lyder således: ”Se på Zion, byen for vore højtider; dine øjne skal se Jerusalem, en tryg by, et telt (tabernakel), som ikke skal tages ned; ikke én af dens teltpløkker skal nogensinde blive fjernet, heller ikke skal nogen af dens reb briste…” (Es.33:20 sammensat efter forskellige oversættelser). – I denne svære tid, hvor mørkets fyrste overalt rejser sig, er det vigtigt for Herrens disciple at holde blikket ufravendt rettet mod ét fast punkt. Thi der er stadig noget i denne foranderlige verden og omtumlede eksistens, som står fast. Og ikke kun det – men på grund af Guds evige forjættelser er også disse ’faste punkter’ urokkelige og urørlige i både tid og evighed. Dette gælder først og fremmest Zion – altså Jerusalem, der er så herligt omtalt i Guds Ord, at der ikke kan herske nogen tvivl om, at det er et udvalgt sted. ”Derfor,” erklærer profeten Esajas, ”skal de troende ikke slippe ’det fast forankrede’ af syne. Nu vil nogen spørge: ”Kan et telt være ’fast funderet’? Det har jo ingen cementerede grundvolde!” Hertil svarer profeten med følgende udsagn: ”Guds telt (tabernaklet) skal ikke tages ned! Fremmede hænder skal ikke skære teltsnorene over for den teltbolig, hvori Herren selv dvæler…”


06-10-2013

’MED LOV SKAL LAND BYGGES’. Det er sandt, hvad en venlig deltager af Moses Hansens ’Varme Linje’ forleden gav udtryk for, at der i nogen tid har været tavshed omkring den opgave, som ’de 50’ har påtaget sig: nemlig at bringe tre af regeringens ministre for retten. Imidlertid har jeg i dette forhold ikke ligget på den lade side. Det har stået mig (og andre) klart, at vi først og fremmest bør søge at samle alle, der er engageret i dette forhold, til en såkaldt ’stiftende generalforsamling’ i den allerede (i London) navngivne forening ’Med lov skal land bygges’. Det vil sikkert tjene formålet bedst, at der gennem et sådant ’legeme’ bliver ’samling på tropperne’ – idet vort formål derigennem tydeligere kan afklares og defineres. Eftersom den retssag, vi har på hjerte at føre, har som hovedsigte at ’værne om Danmarks Grundlovs 4. paragraf’, - bør dette høje formål tydeligt forklares og formuleres, ligesom sagens videre forløb utvivlsomt fordrer, at ’de 50’ (og flere med dem) derigennem (tydeligt og personligt) bør give udtryk for, at de er parate til i fællesskab og enighed at tage skridt, der kan føre sagen i mål. Der er stadig lidt usikkerhed om, hvor og hvornår en sådan stiftende generalforsamling kan finde sted. Meget er for tiden afhængig af, hvornår jeg personligt finder det muligt at rejse til Danmark, og hvor i landet denne samling kan finde sted. Nogle kirkelige lokaler ville være bedst egnede, og det ville være gavnligt, om der med en sådan generalforsamling kunne finde et stævne sted, hvor Guds Ord i den forbindelse kunne forkyndes. December har været nævnt – og det ville ikke være dårligt at kunne træde ind i det nye år med et solidt grundlag for, at denne alvorlige sag kan gennemføres…


04-10-2013

PAVENS CHOKBØLGER. Pave Francis har sendt chokbølger gennem samtlige verdslige medier og den verdensvidde katolske kirke. I et interview med en jesuit-redaktør erklærede han (for et par uger siden), at ’kærligheden måtte være det vigtigste’. Han ville således fremover ikke prioritere ’moralske spørgsmål’. Interviewet, der blev offentliggjort den sidste torsdag i september d.å. i 16 jesuit-publikationer over hele verden, indeholder udtalelser som: ”Kirken er blevet som ’besat’ af spørgsmålet om homoseksualitet og abort.” Den nye paves stilling (han blev indsat i marts d.å.) er i kollisionskurs med de to tidligere pavers indflydelse gennem de sidste 35 år. ”Jeg betragter kirken som et felthospital efter slaget,” forklarer den 76-årige pave. ”Det kan ikke nytte, at vi er optaget af patientens kolesteroltal eller niveauet af hans blodsukker! Vi må behandle hans sår!” Billedet er blevet modtaget med skepsis af den konservative del af kirken, som allerede er begyndt at erklære sin skuffelse over den tilfældige sammenligning vedrørende kirkens holdning til de to vægtige moralske fordringer. Allerede i juli lod paven et par bemærkninger falde i flyet fra Rom til Rio de Janeiro, hvor verdens ungdomsdage blev afholdt. ”Hvem er jeg, at jeg skal dømme?” udtalte paven, da talen faldt på spørgsmålet om homoseksualitet.


03-10-2013

TROENS HVILE. Lad mig få lov at fortælle om den forunderlige og hjertestyrkende troens hvile, som den danske ørkenlejr har oplevet i de seneste uger, hvor påviselige mørke kræfter har haft travlt med at få den fjernet fra Israelskortet. – Der har i de forløbne uger været travlhed på ørkenbasen. Den mere end 30 år gamle skolevogn er ikke blot blevet renoveret – men er blevet totalt ombygget! Ib Strandberg – en kær, gammel ven – afsatte i midten af september seks uger af sin tid til at rejse fra sin trygge og smukke bolig på Frederiksberg for at hjælpe min søn, Benjamin, (der til stadighed med sin kone, Lee, bor i ørkenlejren i Israel) med at gennemføre det omfattende byggeri. Midlerne til at bygge og indrette tre smukke værelser i den gamle skolevogn er blevet skænket af Gisèle, (der på det sidste har fået en ’lille indtægt’ fra salget af sin bog ’Dugdråber’). – Billeder af den omfattende og vellykkede indsats vil om få dage (når hele projektet står færdigt) blive sat på hjemmesiden. Det bemærkelsesværdige ved hele dette projekt er imidlertid, at det har fundet sted i netop de uger og dage, hvor det nu endeligt og afsluttende skal afgøres, om den danske pilgrimlejr kan forblive på sin ørkenoase i Israel. Medens denne daglige trussel om ’øjeblikkelig evakuering’ har hængt over hovederne på ørkenlejrens beboere, er arbejdet støt og stille og uanfægtet skredet frem. En troens hvile har hersket i den anspændte situation. Guds nærhed har været altoverskyggende… og om få dage står værket færdigt og fuldført.


02-10-2013

DEN NØDVENDIGE FORKLARING. De begivenheder, som nu i hast skal feje ind over jorden, bør ikke være ukendte (eller nogen form for ’tågetale’) for de troende. Det hedder jo hos profeten Amos således: ”Nej, den Herre Herren gør intet uden at have åbenbaret Sin hemmelighed for Sine tjenere, profeterne” (3:7). Yderligere siger de ældste skrifter således om Herren Jesus: ”Da Han lod urdybets kilder strømme… var Jeg ved Hans side som Hans fortrolige… (Ordspr.8:28, 30)… også i dag er det (således er det min faste overbevisning) et evigt ønske hos Den Almægtige, at Han ved Sin side kan finde sådanne mænd og kvinder, som Han med al god ret kan kalde sine ’fortrolige’. ”Hvem står i Herrens råd,” lyder det hos profeten Jeremias, der fortsætter: ”Hvem lytter til Hans ord og hører efter?” (23:18) – (Det er i den forbindelse trist, at de moderne oversættere atter har givet sig selv mandat til (når der her er tale om ’Herrens råd’) at slette det yderst nødvendige adjektiv. Profeten taler nemlig ikke kun om ’Herrens råd’, men om ’Herrens fortrolige råd’ – og det er det sidste (det daglige, fortrolige samvær) som den opstandne Herre i denne afsluttende time søger med Sine efterfølgere. – Det er altså ikke tilstrækkeligt for vore dages forkyndere blot ’at henvise’ til de begivenheder, der til hudløshed beskrives i tv-avisens daglige udsendelser. Hvad det nu drejer sig om, er nøje at forklare, hvad Herrens ord siger om disse begivenheder. Tiden er inde til, at Guds hemmeligheder åbenbares…


01-10-2013

TILLID TIL GUDS UNDERE. En kær broder ringede forleden til mig. I samtalens løb, udbrød han (og medens han talte, fornemmede jeg, at Herrens Ånd var over ham): ”Gud er stærk! Du har endnu ikke fattet, hvor overmåde stærk Han er. Intet er umuligt for Ham.” Selvom det er et ord, som jeg tidligere har hørt, og der tilsyneladende ikke er noget nyt i dette udbrud, så har jeg siden været klar over, at vi (som Guds tjenere) står over for begivenheder, hvor Den Evige og Almægtige atter vil bevidne sin ufattelige styrke. Jeg tænker i den forbindelse på den retssag, som jeg med et halvt hundrede danske troende vil rejse mod tre af regeringens ministre (… og jeg har en særlig ’februar 2014 aktion’ i tanke, som har at gøre med det globale homo-netværk, der i denne time planlægger at highjacke vinterolympiaden i Rusland). På rette tidspunkt vil jeg nærmere underrette alle, der har engageret sig i disse forhold – men i skrivende stund (som man siger) kan jeg kun henvise til den tro på Guds mægtige undere, som Skriften vidner om… det samme gælder de guddommelige indgreb, der om få dage (d. 7. oktober og d. 9. oktober) er nødvendige for vor forbliven på vor ørkenbase i Israel…


30-09-2013

NAVNET JESUS. Det er med en vis uro og smerte, at jeg her på min ørkenbase i flere timer har måttet tilbagevise nogle gode, europæiske kristnes påstand om, at jeg som hedningekristen ’ikke længere skulle tale om min frelser med ordene ’Jesus Kristus fra Nazaret’ – men at jeg ’skulle anvende den hebraiske benævnelse ’Jeshua Ha’Mashiach’. ”Ved at gøre dette,” forklarede de, ”så vil du vinde Herrens behag (thi det er jo Herrens ’rigtige’ jødiske navn) – og du vil også vinde gunst hos jøderne, thi de hører, at du anvender ’den hebraiske benævnelse’ for Messias! – Ingen af disse argumenter kan jeg godtage! For det første har jeg gennem årene oplevet, at den danske udtale af Jesu-navnet har været rigeligt bekræftet af Helligånden, thi i det navn (talt og forkyndt ikke kun på dansk men med solid Københavner-dialekt) er mennesker blevet frelst, syge blevet helbredt, og onde ånder er skrigende faret ud af stakkels plagede og besatte mennesker. For det andet mener jeg (under mit snart tyveårige ophold i Israel) at have observeret, at ingen kan ’snyde jøderne’ med nogen som helst form for ’efterligning’ eller ’forsøg på’ at ville optræde som ’hebræere’. Tværtimod at ’vinde deres gunst’ (som det hedder) vinder vi dermed deres foragt. ”Her kommer det nemlig ikke an på at være jøde eller græker… mand og kvinde…” (Gal.3:28-29). Thi ligesom manden ikke (for at vinde Guds velbehag) bliver kvinde, og kvinden ikke bliver mand, således bliver ej heller jøden en hedning eller den troende fra nationerne en jøde!


29-09-2013

ULVENE VENTER I MØRKET. Irans præsident, Hassan Rouhani, har i FN fremsat denne september-konferences mest snedige forslag. Idet han tog udgangspunkt i de topaktuelle drøftelser om Syriens kemiske våbenarsenal, drejede han pludselig sit sigte mod Israel, idet han foreslog, at der ’skulle oprettes en atomfri zone i Mellemøsten’. Hans tale vakte gehør, idet det netop var en del af FN-samlingens agenda, at Iran øjeblikkeligt bør standse sit forsøg på at fremstille atomvåben. Uden direkte at nævne Israel eller ’den zionistiske stat’ var det åbenbart, at han med dette forslag ville afvæbne Jerusalem ved at søge at få FN-eksperterne til at besøge den hebraiske stat i stedet for at ransage Irans atomkraftstationer. Det er bemærkelsesværdigt, at den turbanklædte, iranske præsident åbnede den tale, der handlede om ’Mellemøstens atomfri zone’ med ordene: ’I Guds navn’. Imidlertid er han næppe klar over, at Israels Gud (vor Herre Jesu Kristi Fader) gennem en af sine mest agtede og velkendte profeter, Ezekiel, omtaler et endetidssyn, hvor det ser ud til, at den sørgelige dag oprinder, hvor Israels folk lader sig besnære til at tro på en fred, som kun er en illusion; ulvene venter snerrende i mørket – og den dag portene til by og land står åbne, angriber de i blodtørstige flokke, som ikke sparer nogen eller noget…


27-09-2013

KRIG MOD DE HELLIGE. Det løber mig koldt ned ad ryggen ved at læse den artikel, som NBC’s senior-skribent, Tony Dokoupil, har offentliggjort i USA med titlen: ”The rainbow belongs to God’ (Regnbuen tilhører Gud). Journalisten er dukket op hos min ven, pastor dr. Scott Lively i Springfield, Mass. Under en maske af, at ’ville skrive objektivt’ og ’ud fra de bedste motiver’… ”men da jeg læste artiklen,” forklarer Scott i et nyhedsbrev (’Defend the Family’) ”må jeg sige, at jeg ikke kunne drømme om at komme med sådanne udtalelser – ja, at jeg aldrig så meget som har tænkt i de baner.” – Efter at have læst artiklen, som handler om Scotts initiativ med henblik på at imødegå Gay-aktivisternes planer om (under regnbueflaget) at ’highjacke’ Winter Olympiaden i Rusland i februar 2014 – aner det mig, at noget lignende på et eller andet tidspunkt vil overgå mig selv og andre, som i denne sag er Scotts meningsfæller. Beske, smædefulde artikler venter forude, og det bliver vanskeligt at forsvare sig mod de onde penne, der vil blive flittigt brugt for at forsvare den homoseksuelle livsstil. Det står mig imidlertid klart (samtidig med at de truende skyer ved en sådan artikel viser sig i horisonten) at (som den norske King James-oversættelse præciserer) de troendes hjerter bør være ’standhaftige’. Det vil sige, at vi i denne for vort land og folk så afgørende time ikke skal lade os forlede til at vige for det bibelske standpunkt, at samliv mellem par af samme køn er og forbliver synd. Scott siger i sit nyhedsbrev, at netop denne holdning vil føre til ’krig mod de hellige’ (Åb.13:6)… og deri tror jeg, at han har ret!


26-09-2013

’KONGENS HJERTE’. Ved det sidste 17. september-retsmøde i Beersheva præciserede dommeren overfor den danske beboelse i Zins ørken i Israel, at hvis de ikke inden tre uger havde fundet en anden plads (hvor deres oase kunne placeres) – så ville hele ørkenbasen blive evakueret! Af samme grund har jeg i de efterfølgende dage (i mine bønner) holdt fast ved salmistens ord ’lys bryder frem i mørket’ (Salme 112:3). – Indtil for et par døgn siden har der ikke været noget lysglimt at spore – men forleden aften blev (af en lokal bonde) et møde arrangeret for os hos regionens borgmester. Det fandt sted i borgmesterens private hjem – og midt under denne sene aftensamtale, så jeg pludselig for mine øjne opfyldt et skriftord, der står nedfældet i Ordsprogenes Bog. Det lyder sådan: ”Som en bæk er kongens hjerte i Herrens hånd; Han leder den hen, hvor Han vil…” (21:1). – Uden påviselig grund og tilsyneladende uden at en sådan tanke tidligere var opstået i borgmesterens hjerte, blev han ’ledet’ i den retning, at han (til vor forbløffelse) begyndte at tale om et bestemt udpeget jordstykke, der for et par måneder siden skånselsløst blev strøget af agendaen. ”Det jordstykke må være løsningen,” erklærede han pludseligt. På stedet blev det nu aftalt, at vi i den henseende skal møde Arava-komiteen d. 7. oktober. To dage senere (d. 9. oktober kl. 11:00) skal vi atter stå foran dommeren i Beersheva. Hvis vi da kan lægge de allerede udfærdigede tegninger over dette jordstykke (med Arava-komiteens blå stempel) på bordet… vil ’et lys stige op i mørket’…


25-09-2013

’FORLIGS-TALEN’. Med en vis betagelse følger millioner af tv-seere den storslåede ’optræden’, som i disse timer finder sted i FN. De lytter til (og tv-værterne kommenterer). Irans præsidents tilsyneladende ’forligs-fyldte’ tale – og de betragter interesseret billederne af den store skare, som protesterer udenfor konferencens afspærringer. ”Vi tror ikke på et ord af hans tale,” råber demonstranterne. ”Han har blod på hænderne! Hans tale er endnu et politisk forsøg på at føre verden bag lyset!” – Billederne fra FN fortsætter med at vise Amerikas præsident, der taler om, at ’det er godt at en supermagt til tider tør optræde som hele jordens politimand’ – og at USA fra nu af hovedsageligt vil være optaget af ’den israelsk-arabiske konflikt’: ”Den har varet længe nok,” erklærer han, ”og for den må der nu sættes en stopper!” – Som ’jordens konger’ således i disse timer samles for at skabe ’en fredelig fremtid’, forudsiger apostelen (i sit endetidssyn på Patmos) følgende: ”Og jeg så dyret og jordens konger og deres hære samlede for at føre krig mod Ham, som red på hesten, og mod Hans hær” (Åb.19:19). De, der i dag samles for at ’tale om fred’ (og deres strøm af ord har ingen ende) vil på et tidspunkt ’samles for at føre krig’ (v.19). Krigens mål er ’rytteren på hesten’, som er Jesus Kristus, og ’mod Hans hær’. Denne hær er allerede ved at blive mobiliseret… og Han, som er ’kongernes konge’ (Åb.19:16) kalder i dag Sine bedste stridsmænd til indsats.


24-09-2013

SNEDIG FREMGANGSMÅDE. Da nogle danske ministre i 2012 fremsendte forslag til en lov, som på det dybeste havde at gøre med kirkens bekendelse, havde det en altafgørende betydning for folketingets holdning at vide, om det omtalte forslag gik ud på en ’almindelig lov’ eller om det var et forslag, der berørte Danmarks Grundlov. Det fremgår nemlig af folketingets forretningsorden (ffo) § 16, stk. 1, ’at forslag, der indeholder forandringer i eller tillæg til grundloven i deres titel skal være betegnet som et grundlovsforslag’. I ligestillings- og kirkeminister Manu Sareens tilfælde var lovforslaget, som i dybeste forstand havde at gøre med kirkens bekendelse (imod al givet forordning) IKKE angivet med nogen henvisning til grundloven! (Det har i pressens omtale været antydet, at dette forhold ikke var ’en tilfældig forglemmelse’ – men i virkeligheden en på forhånd nøje udtænkt strategi). Kirkeministeren ønskede ikke, at lovforslagets stilling til grundloven skulle omtales; han har på forhånd anet, at han dermed ville bevæge sig ind i et minefelt, som kunne sprænge hele hans skjulte anliggende i luften. Derfor har han på dette område arbejdet fordægtigt. Er forslagsstilleren (i dette tilfælde de tre hovedansvarlige ministre) ikke af den opfattelse, at forslaget indebærer en forandring af grundloven, burde folketingets formand på stedet kunne gennemskue den snedige fremgangsmåde, og straks sørge for, at spørgsmålet forelægges folketinget, der uden forudgående forhandling tager stilling til, om forslaget af den grund bør afvises… (sml. ffo § 16, stk. 3). Dette er ikke sket, af hvilken grund en sag bør rejses mod de ansvarlige ministre…


23-09-2013

ET OKKULT RITUAL. Allerede i 1907 hejste Jörg Lanz von Liebenfels, en tidligere cisterciensermunk hagekorsbanneret over sit slot i Østrig (Nich. Goodrick – Clarke: ’The occult roots of Nazism ’, New York ’92, side 109). – Lanz blev ekskommuniceret fra Den katolske Kirke på grund af sine homoseksuelle aktiviteter. Efter dette brud med kirken grundlagde Jörg Lanz en ny orden, som han kaldte Ordo Novi Templi (Det nye Tempelsorden), som var en sammenblanding af okkultisme og voldelig antisemitisme. Dette fremgår af værket: ’Der Mann, der Hitler die Ideen gab’ (manden, som gav Hitler ideerne… Wilh. Daim, 1952). Den østrigske psykolog kaldte i denne bog Lanz for ’Nationalsocialismens sande fader…’ – Den homo-okkulte religiøsitet kan næppe lades ude af betragtning i et samfund og en kirke, som officielt udformer og praktiserer et religiøst ritual, der med sigte på specielle homovielser skal udføres foran kirkens alter. Ved det første danske ’katedral-homobryllup’, som lørdag d. 11. august fandt sted i Århus Domkirke, indledte biskop Kjeld Holm det nye vielsesritual med ordene: ”Oh Gud, udstræk din kærlighedshimmel over os!” Som det var tilfældet, da 30 svenske præster ved en homo-parade i Stockholm marcherede under ordene: ’Gud er kærlighed’, er en sådan sætning sikkert bygget på 1. Johs. 4:16 – men undlader at efterkomme formaningen (i samme kapitels indledning): ”Prøv om ånderne er fra Gud” (1.Johs.4:1) – med henvisning til ’antikrists ånd, som allerede nu er i verden’ (v.3). Derfor er det denne antikristelig ånd, som huserer i det nye ritual.


22-09-2013

EN DYSTER BAGGRUND. Det er en historisk kendsgerning, at én af de ledende nazi-skikkelser i årene efter Versailles-traktaten (28. juni 1919), Kaptajn Ernst Röhm, interesserede sig ’for unge drenge og besøgte den homo-bar i München, som blev kaldt ’Bratwurstglöckl’. Röhm var en stor, tung mand, professionel soldat siden 1906 og leder af en socialistisk organisation, der blev kaldt ’jernnæven’. Han blev medstifter af det ’Nationalsocialistiske Deutsche Arbeiterpartei’ (nazi). Röhm blev siden øverstkommanderende for de frygtede SA ’Brunskjorter’. ’SA’ står for ’Sturmabteilung’ (stormtropperne, hvis mest kendte terrorværk var krystalnatten d. 9. november 1938). Med denne person i forgrunden vil det med stort bevismateriale kunne dokumenteres, at der var en betydelig gruppe af homoseksuelle mænd bag Nazi-partiets stiftere. Mange ritualer, symboler og filosofier har deres oprindelse i den tids homoseksuelle skikkelser. Den kendte ’hitlerhilsen’ med den løftede arm var et ritual hos spejderbevægelsen, ’Vandrefuglene’, hvis første leder blev kaldt ’føreren’ (der Führer). Denne gruppe blev startet sidst i 1800-tallet af en flok homoseksuelle teenagere. (H.W. Koch: ’The Hitler Youth’, 1922-45, New York, 1976). Hans Blüher, en homoseksuel nazi-filosof og et fremstående medlem af ’vandrefugl’ bevægelsen, skabte opsigt i 1912 ved at publicere skriftet: ’Den tyske vandrefugl-bevægelse som et erotisk fænomen’. Ifølge Frank Rectors bog, ’The nazi extermination of homosexuals’ (New York 1981) blev denne bevægelse også kaldt ’Homojugend’ (side 391 og 52). Det er af betydning at kende denne dystre baggrund for den ideologi, der førte Tyskland og den halve verden i en afgrund af ødelæggelse.


20-09-2013

MED NAVNS NÆVNELSE. Ikke kun er den kristne bevægelse ’evangelisk’ nævnt som en fundamental livsindstilling og en religiøs trosretning i den fjerde paragraf i Danmarks Grundlov – men også navnet på en af Europas største reformatorer står indskrevet i grundlovens tekst. Martin Luther (1483-1556), der betragtes som en af de førende skikkelser i den protestantiske reformation, står omtalt i den nævnte danske grundlovsartikel som en autoritet, som ingen nutidig politiker eller gejstlig leder kan komme uden om! Grundlovsteksten siger klart og tydeligt, at staten skal understøtte den evangelisk-lutherske kirke. Dermed er alt sagt om det evangeliske, reformerte livssyn og om den nøje beskrevne trosretning, som er blevet forkyndt af Martin Luther. Dette vil faktisk sige, at når Luther i fortalen til sin katekismus, der som sagt er optaget som et officielt bekendelsesskrift for den danske folkekirke, så giver Luthers ord ekko i grundloven, når han udbryder: ”Oh, I biskopper, hvordan vil I forsvare det over for Kristus, at I så skammeligt har ladet folket i stikken uden et øjeblik at varetage jeres embede? Gid alverdens ulykke ikke må ramme jer! I ivrer for jeres menneskelove, medens I slet ikke spørger efter, om folket kan Fadervor, Troen, De Ti Bud eller overhovedet noget af Guds ord! Ak og vé over jeres hoved til evig tid!”


19-09-2013

’ENGLANDS JA…’ Er netop vendt hjem fra London, hvor jeg (sammen med Erik Damm fra Fyn) var indbudt til at møde den britiske højesteretssagfører Andrea Minichiello Williams i de fornemme kontorer af Christian Legal Centre i Londons midt (www.christianconcern.com). Hun er nyligt vendt tilbage fra en rejse til Australien, der var sponsoreret af Sydneys ærkebiskop, hvor den britiske organisation ’Christian Concern’ blev beskrevet som ’en global leder’ (a global leader) i kampen for religiøs frihed. Med ’forsigtig interesse’ lyttede hun til vor forklaring om den voksende interesse, der er i Danmark med hensyn til at rejse en retssag mod de tre ministre, Helle Thorning-Schmidt, Karen Hækkerup og Manu Sareen, for at have overtrådt Danmarks Grundlovs fjerde paragraf ved indførelsen af den lov, der med et slag ændrede den tidligere (kristent funderede) ægteskabslov for at give plads for kirkelige vielser af par af samme køn. Ved et senere møde i ’the white house’ i Bournemouth, Dorset (to timers kørsel fra London) stod hun op – efter at jeg ud fra Den Hellige Skrift nøje havde forklaret vort ærinde – og erklærede, at den britiske organisation var parat til med råd og dåd at støtte det danske initiativ! – ’Christian Concern’ i UK er en frontorganisation, der forsvarer de kristnes frihed til alle vegne åbent at kunne forkynde Bibelen som Guds Ord! At de danske kristnes kamp for disse legale frihedsrettigheder nu er kommet på agendaen af de kristne ’legale centre’ i London er en stor sejr, der bør betragtes som et vidnesbyrd om, at vor september 2013-rejse til England er lykkedes!


18-09-2013

EN HÅRD RETSSAG. Det var som himmel og jord stod i ét i den retssal i Beersheva, hvor vi i otte timer i går måtte vente på, at dommeren tog fat på vor sag! På et tidspunkt var retssalen fyldt af en halv snes hvidskjortede, sortklædte sagførere, som hver for sig kæmpede for at komme til. Da vi stod næst på listen blev en mand med jernlænker om fødderne af to betjente ført fra fængslet frem for dommeren, og da en anden person ikke kunne betale den høje bøde, blev han af domhusets sikkerhedsfolk ført direkte i arresten. Vor fremstilling blev afbrudt ved, at dommeren bad vor sagfører om uden for retssalen at forhandle med os, om vi ikke ville have dommen forkyndt på stedet, eller om vi ville vente endnu tre uger. Da vi som de sidste på listen erklærede, at vi var åbne for begge muligheder sagde dommeren åbent og ligefremt, at vi burde vælge den korte frist, som endnu var tilbage. ”Ellers,” forklarede han (medens anklageren lyttede derpå) vil det blive krævet af mig, at jeg skal dømme jer til at forlade jeres ørkenbase med det samme.” Sagen afhænger altså af, om vi d. 9. oktober kl. 11:00 har en løsning for vor konvojs videre skæbne. Dette vil vi i de kommende uger være travlt beskæftigede med; det fordres også af os, at vi ikke kun har en plan ’A’ (Guds indgreb, så at vi bliver på stedet) – men at vi har en plan ’B’. (Hvad gør vi, hvor tager vi hen, og hvad sker med materiellet, de mange beboelsesvogne, hvis vi bliver drevet bort fra den nuværende oase i Arava?) Tak for al god forbøn.


17-09-2013

OVERRASKENDE VENDING. Atter en uberegnelig dag i retten i Beersheva! Alle vidner var mødt op. Sagføreren, der skulle forsvare vor sag, og anklageren, der skulle erklære os skyldige, hilste på hinanden. Strategien var atter blevet lagt (en time før retsmødet), hvor alle de tilsagte deltagere var til stede. Da flokken endelig var samlet i den store forhal uden for retslokalet, og dørene var ved at blive åbnet, blev jeg kaldt til side af vor jødiske advokat. Han var tydeligt chokeret. Han åbnede sin dokumentmappe og fremtog tilsigelsen, der tydelig med anført dato og klokkeslæt beviste, at vi alle var mødt op på rette tid og sted. ”Vore navne er imidlertid ikke slået op ved retslokalets indgang,” sagde han (åbenlyst rystet). ”Jeg har henvendt mig i sekretariatet,” fortsatte han, ”som ikke fatter, hvad her er sket…” – Resultatet af denne overraskende vending blev en fælles beslutning om, at vi godtog en udsættelse af retsmødet, som nu er fastlagt til d. 17.9. (i dag). Hvad der skjuler sig bag denne usædvanlige hændelse er vanskeligt at forstå – men én ting er sikkert: Det er ikke en tilfældighed; her anes ’det uransagelige’ og ’usporlige’, som er Ny Testamentes forklaring, når det drejer sig om Guds førelse og hemmelige råd.


10-09-2013

(Tysk bekendelsesskrift om homo nr.2) – ’GRUELIGE LASTERS HØJDEPUNKT’. Hvad den danske oversættelse af Confessio Augustana mildt omtaler som ’præsternes dårlige eksempel’ (art 23, stk.1) – forklarer den tyske tekst mere indgående! Her hedder det: ”Deres gruelige laster har nået et højdepunkt (… ’sie sind mit solchen gräulichen Lastern aufs Höchste gekommen’… stk.2) Det tyske udtryk ‚Gräuel’ forekommer, hvor den danske bibeloversættelse om homoseksualitet anvender betegnelsen: ‚vederstyggelighed’. At den tyske version af CA bruger netop denne betegnelse (’gruelig’) forklares til dels i den efterfølgende sætning (der ligeledes er udeladt i den danske tekst) hvori det om ’den store, hæslige forargelse (’viel hässliches, großes Ärgernis) forklares, at det her drejer sig om både ægteskabsbrud og ’anden form for utugt’. Hvad denne ’anderledes utugt’ (’andre Unzucht’) består i, beskrives bl.a. ved angivelsen af de dybe samvittighedskvaler, som de omtalte præster befinder sig i (hvis de fortsat skal leve under det katolske cølibatløfte). ”De føler sig drevet og bevæget ud af den største samvittighedsnød” (gedrungen und bewegt aus hoher Not ihres Gewissens) Hvorfor denne sætning er strøget af den danske tekst finder sin forklaring i den følgende CA-sætning. (Dette vil jeg gøre rede for i ’Kampen for Ordet’)…


09-09-2013

(Ny inkvisition nr.1) – TOLERANCENS SMERTEGRÆNSE. Grækenland indfører nu en lovgivning mod såkaldte ’hadforbrydelser’. Strafferammen for at ’ytre sig negativt’ om forskellige grupper i samfundet ligger i Grækenland mellem tre måneders og seks års fængsel eller en bøde på 150.000 kr.… ’Heil-Hitler’-tegnet (udtryk for racisme) og ’homophobiske’ udtalelser, står øverst på listen…Indenfor den nærmeste fremtid vil det vise sig, hvorvidt der hersker en såkaldt ’tolerancens smertegrænse’ i Europa. Dagen nærmer sig, hvor det ikke længere vil kunne tåles, at nogen overhovedet siger sin mening. Fangenettene (for ’de forvildede modstandere’ af homovielser) er allerede lagt ud, og ’fuglefangerens snare’ er udspændt i det skjulte (Salme 94:3; 124:7; Jer.5:26-31). ’Absolut magt’, som tilstræbes af visse nutidige og livsfarlige EU-ideologier, kan etableres ved, at der er andre opfattelser, som bliver udelukket. Den verdslige og religiøs-økonomiske elite vil aldrig kunne gennemføre sine enhedstanker, uden at visse såkaldt ’sygelige’ individer forsvinder fra jordens overflade; det nye Europa har (som inkvisitionens Spanien), ikke plads til ’anderledes troende’; den slags ’religiøs fanatisme’ er og forbliver i Bruxelles og Strasbourg uønskede elementer. – ’Kætterne’ vil imidlertid ikke (for en tid) være dem, der stilfærdigt og tilbagetrukkent har en anden mening. Nej, det bliver dem, som udtaler den! Det bliver ytringsfriheden, som først står for skud: Dens ’smertegrænse’ er nu med trussel om fængselsstraf fastlagt…


08-09-2013

(Tysk bekendelsesskrift om homo nr.1) – DE USAGTE, DET UNÆVNELIGE. ”Der har været offentlig klage over de dårlige eksempler på de præster, der ikke levede afholdende” (art.23:1). Sådan lyder den danske oversættelse af den latinske tekst til Den Augsburgske Bekendelses artikel om ’Præsters ægteskab’ (side 94-95, Folkekirkens Bekendelse 2011). Den tyske tekst fremtræder imidlertid med en hel anden voldsomhed! Den lyder sådan: ”Der har hos alle og enhver i den ganske verden (høj og lav) været en stor og mægtig klage (eine große, mächtige Klage) over ’den enorme utugt’ og ’det vilde væsen og liv’ (wildes Wesen und Leben), som de præster, der ikke formåede at leve i kyskhed, har bedrevet… ja, de er i deres utugt nået til ’det mest ekstreme’ hvad angår ’deres vederstyggelige laster’.” – Ikke et ord af denne lange og udførlige beskrivelse er medtaget i den danske oversættelse (som stort set følger den latinske tekst). Spørgsmålet er, hvorfor den tyske tekst så detaljeret har beskrevet den utugt, som herskede blandt de katolske gejstlige i middelalderen. Har den tyske tekst et skjult budskab til vor tid? Foregår unævnelige ting i kirkens egne rækker, så at man (når der tales om kirkens bekendelsesskrifter) så vidt som muligt undgår at sætte ord på de rædsler, der finder sted. I det følgende (’Kampen om Ordet’) vil jeg forsøge at ’oversætte’ det ’uoversættelige’. Jeg vil prøve at gengive, hvad der hidtil har været ’overset’ og ’usagt’ i den danske version af denne del af folkekirkens bekendelsesskrifter.


06-09-2013

(Den lovløse lov nr.3) – MISTÆNKSOM STILHED. Det er mere end bemærkelsesværdigt, at der i 12.03.12-’bemærkninger til lovforslag’ (om homovielser i kirken) i den omhyggelige 10 punkts-opremsning af ’konsekvenser’, som denne nye lov kan medføre, hersker en øredøvende tavshed med henblik på forslagets stilling over for grundloven. Medens miljømæssige konsekvenser er omtalt og forholdet til EU-retten behørigt nævnt – og alle slags ’hørte myndigheder og organisationer’ omhyggeligt opført på listen, så er den vigtigste part i denne opremsning ikke nævnt med et ord! Lovens forhold til grundloven er omgivet af en betænkelig mistanke og stilhed. – Den 10. feb. 2012 gjorde den tidligere kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech, i en åbenhjertig udtalelse til Kristeligt Dagblad opmærksom på dette usædvanlige og for regeringen uheldige forhold. Hun erklærede: ”En regering har pligt til i et lovforslag at gøre rede for de spørgsmål, som grundloven rejser. Det er ikke sket i udkastet til lov om ægteskab for homoseksuelle i kirken.” Den tidligere kirkeminister sluttede: ”Det er en eklatant fejl, som justitsministeriets lovafdeling bør belære regeringen om” (’Prisgivet’ side 57). Justitsministeriet bør nu tilspørges, om det har forklaret regeringen denne sag, og kirkeministeriet samt social- og integrationsministeriet bør anmodes om aktindsigt i dette forhold – ja, statsministeriet bør modtage en henvendelse, hvorvidt der er foretaget noget med hensyn til denne afgørende hændelse. Er det med føje, at regeringens minister har undladt at opfylde denne forpligtelse?


05-09-2013

(Den lovløse lov nr.2) – ER DER PLADS TIL DENNE LOV? I den gennemførte lov ’om ægteskabs indgåelse’, som blev fremsat i Folketinget d. 14. marts 2012, vedrørende (som det hedder): ’ægteskab mellem to personer af samme køn’ (j.nr.2011-800-00014, soc. og integral. min) ophæves (som lyn fra en klar himmel) den tidligere ægteskabslov, der tydeligt og klart erklærer, at ’ægteskab finder sted mellem to personer af forskelligt køn’ (mand-kvinde). Dette sker, for at give plads til denne ene sætning: ”… og mellem to personer af samme køn’ (homoseksuelle og lesbiske). Spørgsmålet er nu: Er der plads til denne markante tilføjelse i dansk lovgivning, når (som det hedder i regeringsgrundlaget) hovedsageligt sigter på at ’fjerne forbuddet mod vielser af homoseksuelle i folkekirken’? – I en mindretals udtalelse i den kirkeministerielle komites rapport, der kom på gaden d. 15. sept. 2010 hedder det: ”Der er ikke plads i kirkens eget grundlag til kirkelig markering af et registreret partnerskab” (Bilag 1. side 55). Hvis denne ’mindretalsudtalelse’, der er ’gemt bort’ i et afsides bilag i den nu halvglemte rapport, kan komme til orde, så siger den faktisk, at hvis der ikke ’er plads til homovielser i kirkens eget grundlag’ – så er der heller ikke plads til kirkelige homovielser i Grundloven.


04-09-2013

GUD’S SVAR: VÆKKELSE! Med henblik på Guds svar på den mellemøstlige brand og nationernes ”fjerne ligegyldighed” ( Zak. 1:15) er det min overbevisning, at en kommende åndelig vækkelse i Mellemøsten banker på døren. Om dette siger Skriften: ” Jeg Herren, har kaldet dig i retfærdighed og grebet dig fast om hånd; Jeg vogter dig og gør dig til folkepagt, til hedningelys for at åbne de blinde øjne og at føre de fangne fra fængslet, fra fangehullet mørkets gæster…” (Es.42:6-8). – At Gud ”kalder i retfærdighed” betyder, at der er ingen, som kan anklage Ham for Hans udvælgelse og særlige udpegning af bestemte personer i dagens Europa. Kaldelsen er allerede forudbestemt før de mænd og kvinder, som Herren i denne time lægger Sin hånd på, bliver kaldet (Rom.8:29-30 og Gal.1:15-16). Dem, Gud har kaldet til den nuværende store opgave, slipper Han ikke af syne! At ”Han griber disse udvalgte fast om hånd” betyder, at disse personer ikke – selv i deres inderligste oprør – kan rive sig løs! – ”fæster jeg bo, hvor havet ender” udbryder salmisten, ”da vil Din hånd også lede mig dér!” (Sal.139:10). Guds formål med Hans personlige kaldelse i denne åbenlyst afgørende fase af verdenshistorien har dybest set at gøre med den evige ”folkepagt”, som Gud har sluttet med Israel (og Hans planer med hver enkelt af nationerne…..Jer.31:31-33). For at kunne gennemføre denne gerning må Herren understøtte den med en mægtig befrielsestjeneste. – Som jeg på daglig basis vandrer ud i ørkenen i Israel for at bede, udtaler jeg altid den samme bøn for Herrens åsyn. Jeg siger: ”Så siger den Herre Herren: Ånd kom fra de fire verdenshjørner og blæs på alle disse dræbte, at de må blive levende” – ” Da jeg profeterede” (fortsætter Ezekiel) kom Ånden i dem, og de blev levende og rejste sig på deres fødder, en såre, såre stor hær!” (Ez.37:9-10, Matt.24:14).


03-09-2013

SOM DET GIK PRÆSTEN MÅ DET GÅ BISPEN. Hvis sognepræsten Thorkild Grossbøll (i seks uger) blev fritaget fra tjeneste d. 3. juni 2003 på grund af sin opfattelse af kirkens trosbekendelse, så burde Københavns biskop totalt afsættes på grund af sin vejledning af statens minister i en lignende sag. Lad mig forklare: ”Med skærpet opmærksomhed bør de troende i Danmark iagttage, hvorledes Københavns biskop i sit februar 2012-notat til kirkens minister nedvurderer kirkens bekendelse til kun at være et historisk vidnesbyrd om, hvordan man så på tingene under reformationstiden, samt at bekendelsesskrifterne ikke kan have nogen særlig betydning for nutidens mennesker. Dette syn skinner klart igennem, når biskoppen til ministeren (i sit 2012-notat) giver følgende vejledning: ”Vor teologiske tradition lever med en høj bevidsthed om, at et bekendelsesskrift har en historisk karakter.” Hvad dette betyder, forklarer hovedstadens biskop med følgende: ”Dette medfører, at fortolkningen af bekendelsesskriftet fordrer såvel en afklaring af nutidens problemstilling som en viden om reformationstidens situation…” Der synes ikke at være nogen forskel på Københavner bispens embedssvar til ministeren, og så de famøse udtalelser, som i 2003-2005 førte til den såkaldte Grossbøll-sag. Om dette skriver jeg yderligere i ’Kampen for Ordet’.


02-09-2013

ET GODT TEGN. Situationen er bemærkelsesværdig! På mine slidte 12-voltsbatterier, der giver strøm til min 12-volts tv-skærm, kan jeg her i min ørken i 42 graders varme følge den endnu hedere debat om Syrien i det britiske underhus i London. Jeg forventede, at det (som jeg her vil omtale) ville ske! På et tidspunkt var der et lille, halvskallet parlamentsmedlem på venstre side i salen, der rejste sig, og efter de sædvanlige høflighedsfraser sagde: ”Hvad der sker i Syrien er for intet at regne mod den giftige gas, som Israel bruger mod palæstinenserne i Gaza!” Vedkommende blev afbrudt af premierministeren, der bad husets medlemmer om at holde sig til dagens emne: ’Asads giftangreb på Syriens borgere’. – Afbrydelsen er imidlertid karakteristisk og vil i de kommende dage og timer med usvigelig sikkerhed blive gentaget: Selvom Israel af al magt søger at holde sig uden for denne konflikt, vil der være stærke, manipulerende kræfter i Mellemøsten og den arabiske verden, der vil søge at give jøderne skylden for denne ulykke. Dette skal de troende i nationerne og Israels folk imidlertid tage som et godt tegn. Når det sker, er timen inde (’den fastsatte tid’) til, at Israels Gud vil vise velvilje mod Sit folk. I gamle oversættelser er ordet ’nåde’ blevet brugt, og det er ikke forkert. I denne situation, hvor den halve verden viser sin uvilje mod Israel, er det imidlertid særlig godt at høre, at ’Israels Gud vil vise velvilje mod Jerusalem’. Den bibelske sandhed bag dette påviser jeg i ’Kampen for Ordet’.


01-09-2013

DEN SIDSTE MØNSTRING. Blandt alle de mange røster, som i de internationale medier – højtråbende – giver deres meninger og intentioner til kende med hensyn til et kommende ’allieret angreb’ på Syrien, høres Israels stemme med den samme erklæring, som har lydt fra Jerusalem i hele denne konflikt: ”Vi har intet at gøre med borgerkrigen i Syrien – men hvis vi bliver angrebet, vil vi give svar på tiltale” (Netanyahu). – Imidlertid forbliver det en bibelsk uomstødelig kendsgerning, at selvom Israel ikke har noget ønske om – eller nogen politisk interesse i at blive trukket ind i dette (hovedsageligt amerikanske) stormløb mod Damaskus, så nærmer den skæbnesvangre dag sig, hvor de samme allierede kræfter, som i dag søges samlet mod Syrien, vil angribe og invadere Israel! ”Når lang tid er gået,” erklærer profeten Ezekiel (for 2500 år siden) ”så skal du mønstres!” Den israelskfjende, som profeten taler til, er en (detaljeret omtalt) ’sammensat skare’, der (ifølge den profetiske forudsigelse) ’skal rykke frem mod et land, hvis indbyggere er blevet samlet fra mange folkeslag: Israel’ (Ez.38:8). Hvad nu sker i den mellemøstlige region i forbindelse med en målrettet militær indsats kun få kilometer nord for Israels grænse, vil gentage sig! Et lige så målrettet angreb vil på et tidspunkt finde sted mod Israel. ”Du skal trække op som et uvejr,” forudsiger profeten… ”du og alle dine tropper og de mange folkeslag sammen med dig (v.9)… og da vil ingen kunne slippe fra jernkrogen; de vil blive tvunget ind i denne ’sidste’ konflikt…


30-08-2013

’EN MONSTER-STORM’. ’Det zionistiske regime (Israel) er et åbent sår på Islams legeme og bør forsvinde’. Dette er mediernes gengivelse af Irans nye præsident, Hassan Rohanis offentlige deklaration på det statslige tv fredag d. 2. august 2013. – I sin fulde tekst har præsidenten proklameret følgende: ”Under alle omstændigheder eksisterer under besættelsens sorte skygge et åbent sår (fransk: ’cicatrice’) på Palæstinas hellige jord. Det er en syg plet i vort kære Kuds (Jerusalem) – midt i vor region og midt i det islamiske verdenslegeme” (Le Monde 5. aug. Side 2). Næsten øjeblikkelig er en rettelse af præsident-udtalelsen dukket op på de engelsksprogede, officielle tv-kanaler. Israel reagerede imidlertid med det samme. ”Det er Rohanis sande ansigt,” hed det. Den udgående præsident, Mahmoud Ahmadinejad, erklærede: ”En monsterstorm vil snart feje ind over Israel og vil omstyrte det zionistiske regime…”


29-08-2013

LOVENS INTERNATIONALE SAMMENHÆNG. Flere af grundlovens bestemmelser genfindes i andre staters forfatninger, og deres eksistens i den danske forfatning må ses som et led i den aktuelle internationale politiske udvikling. Denne sammenhæng er særdeles nødvendig at inddrage til forståelse af, hvilken betydning Danmarks holdning til f.eks. loven om kirkelige homovielser kan få for den højaktuelle, globale lovgivning på dette punkt. Forarbejderne til den danske lov om kirkelige vielser af par af samme køn er på den anden side oprørende beskedne, og princippets nærmere betydning vil kun kunne forstås under inddragelse af internationalt materiale. Ej heller har grundlovsfædrene været tavse med hensyn til Danmarks Grundlovs internationale sammenhæng. Den oprindelige grundlov 1849 er levende optaget af ideologien bag de borgerlige revolutioner i den første del af forrige århundrede – og det vil være på sin plads at sætte lup på den ideologi, som hersker bag den seksuelle revolution, der i dag gør sig gældende i andre lande.


28-08-2013

DE TRE VEJVISERE. Christian V’s Danske Lov af 15. april 1683 gør det klart, at Bibelen og Den Augsburgske Bekendelse er grundlaget for den evangelisk-lutherske kirkes bekendelse. Det samme gør sig gældende for Norske Lov af 15. april 1687. Begge lovbøger er med deres tydelige henvisning til Bibelen som eneste rettesnor for kirkens bekendelse resultater af de reformbestræbelser, der herskede i dobbeltmonarkiet Danmark-Norge. Danske Lov og Norske Lov hæver sig som monumenter, hvad der i legislativ henseende blev formået under den tidligere enevælde – og definitionen på hvad evangelisk-luthersk betyder, står ved både Danske og Norske Lov stadig fast. Det er (hvad angår landets nationale kirke) Den Hellige Skrift og Den Augsburgske Bekendelse samt Luthers lille katekismus. Samstillingen af disse tre lovbefæstede vejvisere gør det let at finde ud af, hvor korsvejene skærer hinanden. Bibelens lære er uden forskelsbehandling for alle. Den Augsburgske Bekendelse er for de lærde og Luthers katekismus er for børn. Ingen politiker eller dommer, ingen statsmand eller magthaver, ingen skrivelysten skribent eller simpel bladsmører behøver at være i tvivl, hvor vejen går. Korsvejens tre skilte er tydelige, og afmærkningerne ikke at tage fejl af.


27-08-2013

DEN KRISTNE BEKENDELSE. Grundlovens tekst er i dette tilfælde kort, uændret og derfor svær at ændre. Den siger i sin 4. paragraf, at ’staten skal understøtte folkekirken, som er den evangelisk-lutherske kirke’. Et gennemgående problem, hvis nogen skulle driste sig til at ville prøve at pille ved denne enkle, krystalklare formulering (en såkaldt ’forfatningsmæssig analyse’) er, hvilken metode og teori, man i så tilfælde vil anvende for at ’lave om’ på denne tekst. Det bliver svært, for det fremgår med al ønskelig tydelighed, at den danske stat grundlovsmæssigt har forpligtet sig selv til i gode som onde tider at ville fastholde det kristne livssyn. Danmarks livsfundament er en kristen lære. Nationens stadige og fortsat gældende forfatningsret hviler på denne klippe, og disse få men stærke linjer i den danske grundlovstekst er absolut bestemmende for, hvorledes den aktuelt-konkrete situation og konflikt om kirkelige homovielser skal forvaltes. Som et dirigerende fyrtårn kaster denne kortfattede, myndige grundlovstekst sine vejledende lyskegler ind over alle de synspunkter, der i denne sag forsøger at komme til orde. Ligegyldig hvilken lovfortolkning, der lægges for dagen, forbliver den angivne sejlrute den samme: havneindløbet er kun ét: Den kristne bekendelse!


26-08-2013

USA OG SYRIEN. At USA bereder sig til en eventuel militær indsats i Syrien lyder ildevarslende. Pentagon har meddelt, at den amerikanske marine vil forsyne middelhavsflåden med en fjerde destroyer, der ifølge Tv-stationen CNN skal være klar til at blive engageret i præcise missilangreb, der allerede er udpeget på Syriens landkort. I den forløbne weekend skal samtaler i Det Hvide Hus have fundet sted, og afgørelser være blevet truffet med henblik på et eventuelt militært angreb på Syrien. – Anledningen er de giftgas-operationer, som enten Asad-regeringen eller oprørene i den forløbne uge har foretaget mod civilbefolkningen. Om sådanne gasangreb har US-præsident Obama for få måneder siden tydeligt udtalt, at ”anvendelsen af kemiske våben” for Amerika ville være at overskride den røde linje. – Vestens ledere bør imidlertid i den forbindelse være på det rene med, at alle Islams konger er gode ”skakspillere”; ingen ved, hvad de tænker – men de er altid (selv i de mest indbyrdes-sekteriske stridigheder) 4-5 træk forud for deres modspillere. Asad ved, at Rusland og Kina venter i baglandet. De har skakbrikker til deres rådighed, som endnu ikke er anvendt – og når de først rykker frem på brættet, vil mellemøstsituationen kunne ændre sig i løbet af ”no time”… Oprørene ved, at de vil blive givet hjælp fra udlandet, hvis kemiske våben beviseligt er anvendt mod dem. Hvem har anvendt den giftige nervegas? Hele verden venter på svaret.


25-08-2013

’JØDISK-KRISTENT BRYLLUP’. Yizak (Isak) er ”Israels bedste rabbi med hensyn til at skulle medvirke i det jødisk-kristne bryllup, der skal finde sted den første september 2013 i Tel-Aviv. Jeg mødte ham en torsdag aften på en strømlinet café i et kæmpecenter i Tel-Avivs midte. Det var svært at finde en parkeringsplads blandt de tusinde parkerede, skinnende, splinternye, supermoderne biler, for centret er et yndlings-udflugtssted for den travle storby, inden sabbatten sætter ind. Yizak og jeg skulle nu i fællesskab udarbejde den jødisk-kristne ceremoni, der skal smede min yngste datter, Stephanie, i hymens lænker med Tzlil Katin, som er hendes kommende ægtemand; de to unge har mødt hinanden for otte år siden i Moshav Iddan, som er det jødiske bosted, der ligger kun fem kilometer fra vor ørkenlejr... og nu skal brylluppet stå! – Yizak er en gråhåret, spil-levende, folkelig rabbi – dynamisk og fuld af glæde og latter. Hans sorte mappe er fyldt med hebraiske bryllupstekster, som han nu skulle sammenlignes med min anglikanske version af ”The Marriage Service” fra ”The Alternative Service Book 1980”. Allerede ved de første linjer, som jeg (efter traditionen) skal udtale: ”Marriage is given that husband and wife shall be living faithfully together in need and in plenty, in sorrow and joy”, var han overlykkelig. ”Det er det samme, som står skrevet i min bog” strålede han... og sådan sad vi i de følgende to timer og planlagde den jødisk-kristne bryllupsceremoni.


23-08-2013

UFORANDERLIG. Ved fortolkningen af den fjerde paragraf i den danske grundlov kan man ikke gå ud fra de lidt tågede principper om ’forfatningens enhed’. Disse er de samme som teologernes påstand om, at man ikke kan hæfte sig ved enkelte bibelvers men må træffe afgørelser ud fra en såkaldt forståelse af ’summen af evangeliet’. Den fjerde paragraf er en sådan enkel og ligefrem forfatningstekst, som ikke kan udvandes ved én eller anden ’historisk opfattelse’ eller en forklaring om, at den kun kan ’være gældende’ set ud fra den tid, hvor den blev formuleret. Teksten siger klart og tydeligt, at staten skal ’understøtte’ den evangelisk-lutherske lære ’som sådan’. Denne lære er bygget på en så uforanderlig tekst som de bibelske skrifter – og det vil være at opfatte som en ubestridelig og samvittighedsløs omgåen af grundlovsfædrenes hensigt med at indføre denne fjerde paragraf i den danske konstitution, hvis nogen forsøger at gøre denne forfatningstekst tidsbestemt. Den er lige så aktuel i dagens Danmark, som da den blev formuleret i 1849.


22-08-2013

UGERNINGEN. Den gældende danske grundlov er dateret 5. juni 1953. Men dette er kun dagen for den seneste revision af Danmarks forfatning. Mange af den nu gældende grundlovs bestemmelser går tilbage til den første grundlov 1849, mens andre bestemmelser er indført ved senere revision 1866, 1915, 1920 og 1953. Gennem alle disse ændringer er der én væsentlig paragraf, som er blevet stående. Ingen har pillet ved den, og ingen har forsøgt at ændre dens indhold. Det er grundlovens paragraf 4, som betoner, at staten har påtaget sig den store opgave at ville understøtte den kristne lære i Danmark. Denne paragraf er nu kommet under beskydning. Ikke ved et direkte ændringsforslag men ved, at en regering gennem en modstridende lovgivning har overtrådt dens bestemmelse. De, som har udført denne ugerning venter nu på, om nogen vil gøre indvendinger. Alle høje råb eller skarpe skrifter vil de lytte til med et hånligt smil. Der skal stærkere våben til end hvad, der hviskes i krogene af kirkens våbenhus. Om dette forhold skriver jeg i dag yderligere under ’Kampen for Ordet’, der peger på ’Domstolen’…


21-08-2013

ONDE LOVE. Danmarks Riges gode, gamle grundlov indeholder en nøje regulering af, hvordan politikerne skal forholde sig til al anden lov. Den siger faktisk, hvordan de folkevalgte ’skal opføre sig’ på Christiansborg. De kan ikke bare (som lovgivere) skalte og valte med borgernes liv og færden, sådan som de finder det for godt. Grundloven har sat en uoverskridelig grænse for deres opførsel og deres ’forslag’. Folketinget er ikke et cirkus, hvor løssluppenheden og tøjlesløsheden tør husere, men nationens værdige og fornemme regeringspalæ, hvor modne mænd og kvinder søger at fremme det, som er til landets og borgernes bedste! Derfor hedder det: ”Når det går de retfærdige godt, fryder byen sig, når de uretfærdige går til grunde, er der jubel” (Ordspr.11:10). Det (her omtalte) afsnit fortsætter: ”Retskafnes velsignelse får byen til at blomstre, uretfærdiges ord river den ned” (v.11). Netop dette sidste synes at være tilfældet med de politikere, om hvilke Skriften siger: ”Ve dem, der giver onde love og udsteder uretfærdige forordninger.” Disse bør i denne time stilles til regnskab. Deres virke er destruktiv…


20-08-2013

Uskadt Tilbage Det har været en lang rejse i Europa. Som jeg endelig kører ind i vor ørkenbase, har jeg – som jeg plejer – Jakobs firetusindårige bøn og taksigelse i tanke. Han udbryder: ”Hvis Gud er med mig og vogter mig på den vej, jeg skal vandre, og giver mig brød at spise og klæder at iføre mig, og hvis jeg kommer uskadt tilbage, så skal Herren være min Gud” (1. Mos. 28:20-21). –Det sidste er ikke uden betydning. Så ofte, Gisèle og jeg er rejst af sted, må vi bekende, at det er et mirakel, at vi (som patriarken Jakob beder): ”Er blevet ført uskadt tilbage”. De mange tilbagelagte mil på de stærkt trafikerede motorveje, flyrejserne fra og til Israel… Ja (som apostlen udtrykker det): ”-i fare på floder, i fare blandt røvere, i fare fra mit eget folk, i fare i byer, i fare i ørkenen, i fare på havet, i fare blandt falske brødre” (2. kor 11:26)… overalt lurer dødsfarer og dødsfælder, og Gud Herren har i sin nåde bragt os helskindet hjem til vor ørkenlejr. –Tidsmæssigt har det været en kort rejse på kun én måned, men vi nåede at dække vor sommerkonference i Bayern i Tyskland, vor velsignede familieuge med børn og børnebørn (i alt 43) på Fyn – samt den årlige rejse til Bretagne i Frankrig, hvor vi opholdt os én lille uge hos familien i den ”glemte og gemte” landsby Quéré, som er Gisèles fødested. –Dermed tak til Gud, at vi fandt alt uskadt og bevaret på ørkenbasen, hvor Benjamin og Lee samt Naphtali og Isabella (der er på besøg) ventede os…


19-08-2013

”Guds Svar: - Vækkelse!” Med henblik på Guds svar på den mellemøstlige brand og de ikke-jødiske nationers ”fjerne ligegyldighed” (Zak. 1:15) er det min overbevisning, at en kommende åndelig vækkelse banker på døren! Om dette siger Skriften: -”Jeg Herren, har kaldet dig i retfærdighed og grebet dig fast om hånd; Jeg vogter dig og gør dig til folkepagt, til hedningelys for at åbne de blinde øjne og føre de fangne fra fængslet, fra fangehullet mørkets gæster…! (Es. 42:6-8). – At Gud ”kalder i retfærdighed” betyder, at der er ingen, som kan anklage Ham for Hans udvælgelse og særlige udpegning af bestemte personer i dagens Europa og den store, vide verden. Kaldelsen er allerede forudbestemt, før de mænd og kvinder, som Herren i denne time lægger sin hånd på, bliver udtaget (Rom. 8:29-30, Gal. 1:15.16). Dem, Gud har kaldet til den nuværende, store opgave, slipper Han ikke af syne! At ”Han griber dem fast om hånd” betyder, at disse personer ikke – selv i deres inderligste modvillighed og oprør – kan rive sig løs! – ”Fæster jeg bo, hvor havet ender,” udbryder salmisten, ”da vil Din hånd og lede mig dér!” (Sal. 139:10). Guds formål med hans personlige kaldelse i denne åbenlyst afgørende fase af verdenshistorien har at gøre med den evige ”folkepagt”, som Gud har sluttet med Israel (og hans planer med hver enkel af nationerne) … (Jer. 31:31-33). For at kunne gennemføre denne gerning, må Herren understøtte den med en mægtig befrielsestjeneste. – Som jeg dagligt vandrer ud i ørkenen i Israel for at bede, udtaler jeg altid den samme bøn for Herrens åsyn. Jeg siger: ”Så siger den Herre, Herren: ”Ånd, kom fra de fire verdenshjørner og blæs på alle disse dræbte, at de må blive levende!” – ”Da jeg profeterede”, fortæller Ezekiel, ”kom Ånden i dem, og de blev levende og rejste sig på deres fødder, en såre, såre, stor hær!” (Ez. 37:9-10). – Jeg tror, at denne bøn om Guds kraftige medvirken er blevet hørt, og at Guds levendegørende Ånd herefter vil stadfæste denne ny pagts tjeneste med de medfølgende tegn…


18-08-2013

”Hvor langt vil det gå?” Sådan som ”Egyptens forstand står stille” (Es. 19:3) – Sådan er der mange, der (efter det seneste døgns begivenheder i Egypten) tager sig til hovedet og spørger: ”Hvor langt vil dette gå?” Hertil har Bibelen et forunderligt svar. Alt, hvad der sker i Israel og de omboende stater må afsluttende indordne sig under Guds suveræne frelsesplan i Kristus (Emmanuel). Om dette siger skriften: - ”så lader Herren flodens vande, de vældige, store, oversvømme dem, assyrerkongen og al hans herlighed; over alle sine breder skal den gå, trænge ud over alle sine diger, styrte ind i Juda, skylde over, vælte frem, nå til halsen; og dens udbredte vinger skal fylde dit land, så vidt det når – Emmanuel!” (Es. 8:7-8). –”Det arabiske forår” har forvandlet sig til en mørk, truende, muslimsk flod, der nu atter med sine sorte vande sprænger digerne til Libanon og Syrien – og ”går over sine bredder” og styrter ind over Yemen og det nordafrikanske kontinent. Til sidst (og her ønsker vi at lægge hånden på profetens mund for at hindre ham i at sige mere) erklærer Esajas: ”Dens udbredte vinger” (den store, antisemitiske, antikristelige rovfugl der personificeres i assyrerkongen) skal fylde dit land.” Esajas slutter: ”Så vidt det når…” (hvorefter han udbryder): ”Emmanuel!” – Hvad dette betyder, kan – så vidt jeg ser – kun indebære følgende: flodens snavsede og blodige strømme vil fra nu af trænge ind over alt, men der er en grænse (”så vidt det når”) – thi Israels Gud og menighedens hovede, Jesus Kristus, har en frelsesplan, der ligger skjult i en top-secret endetidsrapport med titlen: ”Emmanuel!”


16-08-2013

”Rystelser” Gårdsdagens dødstal fra urolighederne i Egypten var 235. Den seneste melding i dag er 345, hvilket vil sige, at på et døgn har mere end et hundrede egyptere mistet livet. Ikke kun Kairo har i nattens løb været oplyst af flammer, men også Alexandria. Over hele landet, som er i undtagelsestilstand, brænder huse, biler og rygende barrikader. Egyptens borgerkrig banker på døren. - samtidig har i Jerusalem i den dybeste hemmelighed forhandlinger fundet sted mellem israelske og palestinænsiske deltagere. De har varet fem timer, men ingen aner, hvad man er nået frem til. Forud for disse hemmelige forhandlinger satte Israel 26 palestinænsiske fanger fri. Medens alt dette sker i mellemøsten, raser en tyfon med 200 km i timen ind over Kina. Det anes, at Hebræerbrevets forudsigelse: ”Endnu en gang vil jeg ryste ikke bare jorden men også himlen” (12:25) er ved at gå i opfyldelse. Den 11. salme i Bibelen taler om, at ”grundvoldene bliver ødelagt” (v.3)... hvilket hentyder til, at det ikke kun er de materrielle ting, som styrter i grus, men de åndelige og lovmæssigt opførte samfundssøjler vil vælte omkuld. - Salmisten spørger i den forbindelse, ”hvad den retfærdige (i en sådan situation) kan gøre?”(v.3). Dette vil jeg i en række kommende breve forsøge at besvare – og vil da især søge at klargøre, hvad det betyder for et land, hvis dets grundlove undergraves... hvilket i denne bedrøvelige time er tilfældet for Danmarks vedkommende.


05-07-2013

DYB UOVERENSSTEMMELSE. Ved en søndagsgudstjeneste i Skovlænge-Gurreby på Lolland i 1953 sad biskop Halfdan Høgsbro og lyttede eftertænksomt til præstens prædiken: Han var på et såkaldt ’visitatsbesøg’ og havde sin ’hemmelige’ visitatsbog med sig. Eftertiden har været interesseret i, hvad biskoppen den søndag skrev. Sognepræsten, Paul Kalmeyer, prædikede over lignelsen om den barmhjertige samaritan. ”En god prædiken,” noterede biskoppen og tilføjede: ”livlig og meget etisk betonet…” Det sidste kom bispen til at beskæftige sig mere med! Det med ’det etiske’ (det moralske) har nemlig sin egen afgørende plads i evangelierne, og da Kalmeyer tre år senere (i julen 1956) forærede biskoppen sit skrift ’En bog om religion og moral’ – fik det bispen til at løfte hovedet. Præsten måtte have ’sine egne moralske forestillinger’, men hvis kirkens bekendelse blev trådt for nær – så måtte Lollandsbiskoppen gribe ind. – Dette er, hvad der fik Biskop Høgsbro til at gribe til handling! Efter Kalmeyers opfattelse var Jesu egen forkyndelse om ’moralske forfald’ ubetinget forpligtende. Anderledes med Paulus; ham behøvede man ikke at tage så alvorligt (mente præsten) – og dette fik kirkens hyrde til at gå til angreb! Han stillede på stedet præsten til regnskab med hovedartiklen i Den Augsburgske Bekendelse. ”Præsten har fjernet sig (så langt) fra det centralt lutherske, at han befinder sig i dyb uoverensstemmelse med kirkens bekendelse,” skrev han… og netop denne karakteristik er præcis og rammende vedrørende Københavnerbispens aktuelle holdning til det antikristelige, politiske triumvirat, som i juli 2012 gennemførte loven om kirkelige homovielser…


04-07-2013

FORØRELSENS FALDGRUBE. De, der i nattens timer ’zappede’ fra tv-station til tv-station for at finde ud af, hvad der egentlig skete efter kl. 17:00 (som var deadline for militærets indgreb) i Egypten, endte i den store forvirring. Nogen sagde et og andre noget andet, og kommentatorerne var langtfra enige. I hele dette brogede kaos er Guds vej og de åndeliges bedømmelse enkel. Om dette siger Skriften: ”De krogede veje skal rettes ud, de ujævne gøres jævne – og alle mennesker se Guds Frelse…” (Luk.3:5). Det er vanskeligt for menigmand at finde ud af, hvad der sker i Egypten – og hvis det er svært for den jævne borger, kan det blive endnu sværere for ’eksperterne’, der foregiver at have en forklaring på det hele. Set fra Skriften synsvinkel er det næppe de komplicerede, politiske forhold og udredninger, som kan bringe lys over Egyptens nærmeste fremtid; der findes imidlertid nogle ledestjerner i Guds ord, som på hele den jordiske vandring kan redde de troende alle vegne fra at falde i forførelsens, fortabelsens og forvirringens faldgruber. Disse ledestjerner lyser aldrig over menneskenes snedige og lumske krogveje; ej heller kaster de så meget som en tælleprås af forklarende skær over det højtravende og indviklede. Ledestjernernes lys gør vejen jævn og lige og har kun dette ene strålende mål: ”Gud vil, at alle mennesker skal frelses”. (Derfor hedder det: ”Herren vil, at ingen skal gå fortabt, men at alle mennesker skal nå til omvendelse” – 2.Pet.3:9). I Egypten er de mest blodtørstige, religiøse djævlekræfter på spil. Dæmonerne lurer bag både politiske og religiøse bevægelser. Men Gud Herren er ikke tavs og Hans Ånd virker også. Den retter det krogede ud, gør det uforståelige jævnt og enkelt og sigter udelukkende på tusinde sjæles frelse!


 

03-07-2013

DE SIDSTE TIMER. De militære chefer i Egypten har udsendt en erklæring med overskriften: ’De sidste timer’. De udløber i dag, onsdag kl. 17:00 – hvilket vil sige, at de, som læser disse linjer (for adskilliges vedkommende) allerede har passeret deadline. I nat er 16 blevet dræbt og andre 200 såret (ved sammenstød ved Kairos universitet). Hvad vil ske i Egypten? Skriften siger: ”Herren skal slå egypterne, slå – men også helbrede. Så skal de vende om til Herren! (Es.19:22). Om dette siger Skriften yderligere: ”Faraos vismænd er dumme; de giver tåbelige råd. Lad dem fortælle og kundgøre, hvad Herren har besluttet mod Egypten” (Es.19:11-12). Der skal noget til at kalde præsidentens eksperter og rådgivere for ’dumme’. Men det gør profeten Esajas, når han med Herrens ord taler om den korsvej, som Egypten på et eller andet tidspunkt vil befinde sig på. Efter at profeten har erklæret, at de egyptiske ’security advisers’ har givet ’tåbelige råd’ (gl.overs.: ’så dumt et råd’) – fortsætter han med at vende opmærksomheden mod det gode råd. Han siger: ”Lad dem fortælle og kundgøre, hvad Herren har besluttet mod Egypten!” (v.12) Spørger vi da om, hvad det kan være for en beslutning, som Israels Gud vil føre ud i livet, så står den nedskrevet sort på hvidt i samme tekstafsnit: 1) Fem byer i Egypten skal tale hebraisk (v.18) – 2) der skal rejses et alter for Israels Gud midt i Egypten (v.19) – 3) Der skal rejses en stenstøtte for Herren Israels Gud ved grænsen (v.19) – 4) Egypterne skal lære Herren at kende (v.21).


02-07-2013

FRA SANS OG SAMLING. De væbnede styrker i Egypten har givet landets præsident, Morsi, en 48-timers deadline til at forlade regeringspaladset og udskrive valg. Det muslimske broderskab (der er stridens æble) erklærer, at en general (Abdel Fattah al-Sisi) forbereder et kup. Islamisternes hovedkvarter i Kairo er brændt ned til grunden, og et voldeligt oprør lurer om næste hjørne. Morsi har ringet til Obama. Flere ministre har forladt hans regering… Om alt dette siger Skriften: ”Jeg hidser egypterne op mod hinanden, de skal kæmpe bror mod bror, mand mod mand, by mod by… egypterne går fra sans og samling; Jeg forstyrrer deres planer… Jeg udleverer egypterne til en hård herre!” (Es.19:2-4)… dersom det er dette ’deprimerende’ skriftord, der står foran sin opfyldelse, da er der intet håb for, at egypterne slipper for en borgerkrig. Hvis tiden er inde til, at Egypten, ’skal udleveres til en hård hersker’ (v.4), der er syv gange værre end nogen tidligere Farao – så vil Kairos gader snart ligne Syriens ruinhob! Da vil ’broder kæmpe mod broder og by mod by’. Landet vil være splittet og delt, og borgerkrigens sortsværtede hærværk vil ikke skåne noget eller nogen. Hvis det, som sker i disse timer, ikke blot er politisk uenighed eller religiøse fraktioner, der strider om magten – men det er Israels Gud, der ’hidser egypterne mod hinanden’ (v.2) – så er Jerusalems sydlige nabo prisgivet.


01-07-2013

TOTAL CIVIL ULYDIGHED. Spionage-anklagerne mod den amerikanske efterretningstjeneste NSA spreder sig som en præriebrand. Ambassaderne i Washington for Grækenland, Frankrig og Italien har været udsat for ’tæt US-overvågning’. Også FN har haft kabler og hemmelige mikrofoner installeret – og både det tyske ugemagasin ’Der Spiegel’ og den britiske avis, ’The Guardian’, kan fortælle, at de ligger inde med dokumenter, som de har fra den flygtende Edward Snowden. Det ser ud til, at det ikke kun er amerikanske telefonoplysninger, der har fundet sted – men millioner af tyske telefonsamtaler, E-mails og Sms’er er blevet opsnappet… Tyske politikere har gjort sig til talsmand for, at Snowden skulle have asyl i Tyskland. ”Han har gjort Europa en stor tjeneste,” udtaler fraktionschef Jürgen Trittin til ARD-morgenmagasinet. Samtidig har den egyptiske opposition Tamarod afleveret et ultimatum til præsident Morsi, at hvis han ikke inden i morgen, tirsdag, kl. 17:00 er trådt tilbage og har åbnet muligheden for frie valg, vil han komme til at opleve ’den totale civile ulydighed’. Hvad dette indebærer ved ingen… En million egyptere var på gaden i går og i dag. I Kairo er seks mennesker blevet dræbt og 200 såret.


30-06-2013

’GILDING’. Kirken har i lang tid haft travlt med at svare på spørgsmål, som folk ikke stiller. Prædikanter, præster, provster og professorer udbreder sig om emner, som de arme kirkegængere ikke kan bruge til noget. Den ubønhørlige og barske hverdag fodrer unge og gamle (især de unge) med nye ord og forståelser, der ligger milevidt fra kirkens forkyndelse. Det er i en sådan sammenhæng, at det ældgamle ord ’gilding’ atter kommer frem på skærmen. Jesus brugte det ord. Hvad betyder det? Jesus forklarer: ”Der er gildinger, som er født således fra moders liv, og der er gildinger, som er gildede af mennesker; og der er gildinger, som har gildet sig selv for himmelrigets skyd. Den, som kan fatte det, han fatte det!” (Matt.19:12). Det er ikke almindeligt, at der ud fra Ny Testamente undervises om betydningen af dette ældgamle udtryk: ’gilding’. Det, som der normalt er (og altid må forblive) det velsignede tema i belæringen af evangelierne, har (lykkeligvis) at gøre med den forunderlige frelse og forløsning, som er i Herren Jesus Kristus – ja, dette emne (Kristi forsonerværk) er og bør altid være ’hovedsagen’ i den kristne menigheds forkyndelse. (Det hedder jo sådan i Hebræerbrevet: ”Hovedsagen i det, der her siges, er, at vi har en sådan ypperstepræst, som sidder på højre side af Den Højestes trone… 8:1). Imidlertid fordrer tiden og vranglærernes pågående angreb på Kristi menighed, at der (i disse ulvetider) også bringes ting og sager på bane, som de troende normalt ikke taler om. Dette gælder ikke mindst i de forhold (de seksuelle relationer), som overalt og netop nu gør sig gældende. Her bør især apostelens formaning være ledetråd: ”Intet råddent ord må udgå af jeres mund, kun et godt ord til nødvendig opbyggelse” (Ef.4:29). Et sådant ’godt ord’ er ordet ’gilding’. Det er ’godt’, fordi Jesus har taget det i sin mund, af hvilken grund også vi kan undersøge dets indhold. Dette ords betydning vil jeg i det følgende søge at forklare under temaet: ’Kampen for Ordet’.


28-06-2013

HAR REDUCERET TROSBEKENDELSENS INDHOLD. Københavns biskop har i sit februar-notat 2012 til statens minister tydeligt ’reduceret trosbekendelsens indhold’. Bispen skriver til ministeren: ”Jeg finder det relevant at nævne, at vi i vores teologiske tradition lever med en høj bevidsthed om, at et bekendelsesskrift har en historisk karakter, hvilket medfører, at fortolkningen af bekendelsesskriftet fordrer såvel en afklaring af nutidens problemstilling som en viden om reformationstidens situation” (bispenotat af 21. feb. 2012, Kbh.) – Når bispen i sit notat forklarer, at han ’finder det relevant at nævne’ – betyder det, at dette (sagen om kirkelige homovielser) for ham er ’det gunstige øjeblik’ til at understrege, at kirkens bekendelsesskrifter kan man ikke ’bare sådan tage for gode varer’. For ret at kunne tolke dem, skal man nemlig tage historiens briller på – og så i øvrigt lade sig lede af de problemer som nutiden byder på… - Imidlertid var dette synspunkt ikke det gældende, i den såkaldte ’Arboe Rasmussen sag’ (1911-1916) hvor en sognepræst ved Viborg, fik rettens ord den 25. juni 1908 med på vejen; de lød sådan: ”Præstens artikler (i Protestantisk Tidende) ”hylder og er virksom for at udbrede en lære, der på fundamentale punkter står i strid med folkekirkens” (Højesteretsdom, ugeskrift for retsvæsen (Uf.R.1908, side 803f.) Det vil sige, at retten på det tidspunkt ikke lod sig lede af ’historiske betragtninger’ eller ’nutidstolkninger’. Da sagen først rullede, drejede den sig udelukkende om præstens egentlige forståelse af trosbekendelsen, særlig kristologien – ja (uanset sagens udfald) stod sognepræsten for Skibsted og Lyngby menigheder i 1908 under anklage for at ’reducere trosbekendelsens indhold’. Dette er den påstand, som i dag bør anvendes mod både ministre og bisper.


27-06-2013

DØDEDANSEN. Det mest bemærkelsesværdige syn i den festrus, som i går, onsdag, fejede ind over Amerika, var en dansende flok på 100 præster fra mange trosretninger, der samlede sig i San Francisco uden for Grace Cathedral på toppen af Nob Hill. De 100 gejstlige vajede med ’regnbue-flag’, som et udtryk for deres begejstring over, at Højesteretten i USA havde gennemtrumfet en bestemmelse om (federal ruling), at samtlige stater i Amerika nu skal bane vej for vielser af par af samme køn… - Store skarer samlede sig især i New Yorker-baren, Stonewall Inn’, der betragtes som stedet, hvor bevægelsen for homo-rettigheder startede d. 28. juni 1969. Over hele USA og i alle medier blev der festet og kysset med den nye hilsen: ’Happy Pride Day’ eller ’Happy Gay Day’. Stemningen (endog på CNN-kanalen) var som en beruselse. Det hele virkede som en grum opfyldelse af profet-ordet, hvori Herren taler og siger: ”Tag dette bæger med Min vredes vin af Min hånd og giv alle de folk, Jeg sender dig til, at drikke deraf; de skal drikke og rave og rase…” (Jer.25:15-16). Det fremgår af denne tekst, at hvis ét af de folk, som Herren sender profeten til, ’vægrer sig ved at tage bægeret og drikke’ – så skal profeten tvinge dette folk til at tage bægeret med ordene: ”Drikke skal I!” (v.28) Feststemningen, der nu breder sig, er altså et profetisk tegn og påbud fra Herren; det er en ulykkesvanger fest! En dødedans. En djævlebetonet jubel!


26-06-2013

DEN MEDFØDTE SYND. Nøgleordet i de 29 artikler i Gender-manifestet, som er bag juli-loven 2012 om kirkelige homovielser i Danmark, er (som tidligere nævnt) begrebet ’seksuel orientering’. Om dette ord siger manifestet: ”Seksuel orientering skal forstås (is understood) som refererende til enhver persons anlæg for (capacity) at have dybtfølt hengivelse og seksuel tiltrækning til at (indlade sig i) intim seksuel forbindelse med et menneske af det andet køn, det samme køn eller med mere end ét køn.” Når der her i denne karakteristik tales om ’anlæg for’ (’capacity’ betyder: ’evnen til at rumme’) forskellige drifter og begæringer, så er dette helt i overensstemmelse med både kirkens bekendelse og Den Hellige Skrift, der faktisk erklærer, at mennesket er født med sådanne ’anlæg’. Den Augsburgske Bekendelse siger i den 2. artikel stk. 1-2 følgende: ”Ligeledes lærer vi, at siden Adams fald fødes alle mennesker… med synd; som fordømmer dem, der ikke genfødes ved dåb og Helligånd, og pådrager dem evig død.” Denne erklæring sigter ikke kun på menneskets ’seksuelle orientering’ men på hele den faldne menneskenatur. Apostelen konkluderer i sit brev til Rom med følgende klare fremstilling: ”Derfor: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede” (Rom.5:12). De mange, mange grave, som findes ud over den hele verden, er beviset (det uomstødelige) på, at denne lære er sand. Synd og dermed død er kommet ind i verden ved ét menneske. Kapaciteten til de mest grufulde handlinger ligger i alle mennesker siden det øjeblik, hvor de blev undfanget. Spørgsmålet er nu, hvorvidt en del af dette formørkede ’rumindhold’ skal ophøjes og statsbeskyttes – og hvis det sker, om der da ikke gennemføres en overtrædelse af kirkens bekendelse – og for Danmarks vedkommende af landets grundlov?


25-06-2013

DYRETS OVERVÅGNING. Den flygtende Edward Snowden er ikke nogen ’Herrens discipel’. Han er en borgerretsforkæmper og beskæftiger sig derfor kun med de jordiske forhold. Imidlertid er hans sag et underligt spejlbillede af systemets jagt på den enkelte. Sådan som det rent faktisk forholder sig med hensyn til Skriftens beretning om ’dyrets overvågning’. Derfor er historien om den 29-årige enlige oprører god at få forstand af. Også blandt de troende. De er nemlig dem, som ’Kejseren’ vil have fat på – og ’Nero’ er ved at forberede sin sidste udåd. Lad mig forklare: ”I mandagens daglige brev skrev jeg, at ’når solen går ned, vil Edward Snowden være ’borte med blæsten’. Amerikanerne siger, at han er i Moskva, og russerne siger, at ’det kender de ikke noget til’. Rygterne siger, at måske er han forblevet i lufthavnens transitområde, hvorefter han over Cuba rejser til Ecuador. Obama spørger: ”Hvor er han?” – Borgerne spørger: ”Har Snowden gjort ’noget godt’ eller har han gjort ’noget ondt’? Selv siger han, at han har afsløret, at det firma, han arbejdede for, (teleselskabet Verizon og Skype) via en retskendelse blev beordret af CIA til at udlevere data om millioner af amerikanske borgeres private telefonsamtaler – og at netop den sag for ham var ’dråben, der fik bægeret til at flyde over’. Obama siger, at FBI har forhindret 50 ’potentielle terrorangreb’ (bl.a. planer om at bombe børsen i New York) ved denne nye ’overvågningsmetode’. Snowden søger at afsløre hemmeligheder om USA – i dag, tirsdag, søger USA at afsløre hemmeligheden om Snowden. Hvor er han?


24-06-2013

AMERIKAS ’MOST WANTED MAN’. Manden, der afslørede den uhyggeligt nærgående og omfattende US-telefonaflytning, og som fortalte amerikanske og engelske aviser (Washington Post og The Guardian), at Amerikas efterretningsvæsen i øjeblikket havde travlt med ’at tømme’ Google, Facebook, Apple, Microsoft og Yahoo for borgernes mest intime data og oplysninger af personlig art, er forsvundet fra Hongkong, hvor han for nogle uger siden søgte asyl. Nyheden om Edward Snowdens pludselige forsvinden fra Hong Kong blev afsløret af den kinesiske avis, South China Morning Post. Det eneste, som avisen på det tidspunkt vidste, var, at Snowden var ombord på den russiske maskine, Aeroflot flight SU 213, med retning mod Moskva, og at han muligvis ville søge at komme videre derfra enten til Island eller Ecuador. Det er tydeligt, at han er på vild flugt fra amerikanerne, der har rejst en kriminel sag mod ham for at have ’lækket topsecret informations. Som denne mandag vejres bort på kalenderen, flyver Snowdens – historie ud over kloden - og snart er både den og Amerikas ’most wanted man’ som ’borte med blæsten’. Hans pas er blevet elimineret. Kineserne har smuglet ham ud af Hong Kong – og USA henvender sig i disse timer truende til de nationer, der synes at ville give ham asyl; Washington advarer dem mod en sådan handling. Aviserne fyldes derfor i disse døgn med historien om ’den ensomme flygtning’. Spørgsmålet vokser med dagens timer: Er Snowden en forræder? Eller er han ’ridderen, der kæmper mod dragen’ (som i dette tilfælde er ’Big Brother’, der holder nøje øje med dig?)


23-06-2013

OFRE FOR ET BEDRAG. Det er ikke tilstrækkeligt, at de, som har ansvar for landets styre, blot lytter til deres jurister, politikere og andre ’sagkyndige’, hvis de skal undgå at blive forført af en falsk ideologi. På et tidspunkt må de konfronteres med Guds ord. Hvis dette ikke sker, kan de ikke ’skelne mellem ondt og godt’ – og pludselig klapper fælden, og de er blevet ofre for et bedrag! Om dette siger Skriften: ”De styrende skal jo ikke skræmme dem, der gør det gode, men dem, der gør det onde” (Rom.13:3). Det vanskelige for ’de styrende’ i vor tid er, at det er svært for dem at finde ud af, hvad der er ’det gode’ og hvad der er ’det onde’ – ja, de befinder sig i den situation, at de faktisk (for en stor dels vedkommende) mener at gøre ’det gode’, medens de i virkeligheden er i fuld gang med at fremme ’det onde’. Ligeledes mener de at forfølge og lovgive mod ’de onde’, medens de egentlig efterstræber og jagter dem, der gør Guds gode gerning. Hvad er løsningen på denne konflikt? Hvorledes skal man få ’de styrende’ til at kunne skelne mellem ’godt og ondt’? Skriften siger, at det kun kan ske, hvis de hører Guds ord – og vel at mærke ikke bare ’begyndelsesgrundene’ men lidt mere ’fast føde’ (Hebr.5:11-14)...”så kan de skelne mellem godt og ondt” (v.14).


21-06-2013

SAGEN ATTER UDSAT. Det blev et overraskende forløb, da de danske repræsentanter for ørkenbasen i Israel torsdag d. 20. juni blev stillet for retten i Beersheva. Indenrigsministeriets advokat havde allerede siden årets begyndelse måttet opgive sin fordring om, at ’den danske lejr skulle evakueres d. 15. januar 2013 – og nu måtte han endnu en gang acceptere, at sagen atter blev udsat. – En time før retsmødet mødtes danskerne med deres advokat og de tilrejsende vidner, og den unge sagfører informerede om ’slagets gang’. Imidlertid blev hele denne ’planlagte strategi’ fejet af bordet, da repræsentanterne for den danske ørkenbase trådte ind i forhallen til retslokalet. Her blev de mødt af indenrigsministeriets repræsentant og hans advokat, der nu overraskende (i stedet for at være hårde modstandere) syntes at tage danskernes parti. De indbyrdes forhandlinger mellem sagførere, statens og regionens lokale embedsmænd greb fra det øjeblik om sig – og retsforhandlingen kunne ikke finde sted, før parterne – med én times forsinkelse – stillede i retssalen! Her fik de tilrejsende vidner anledning til at ’tale danskernes sag’. Hvis jeg var din far, hr. dommer,” erklærede Hagaj fra kunstnerlandsbyen, Ein Hod,” så ville jeg råde dig til at se på denne sag fra ’en hel anden synsvinkel’ end den, som der normalt dømmes efter i dette hus.” – ”Danskerne er lovlydige borgere,” forklarede bonden Ynon fra Iddan. ”De har kun ’forbrudt sig’ på ét punkt: De kan ikke flyve! Deres pilgrimkonvoj skal have jordforbindelse et eller andet sted i Israel…” Dommeren lyttede smilende og mildt og sørgede for, at alle vidneudsagn blev ført til protokol – hvorefter han udsatte sagen til d. 8. sept. 2013, kl. 10:00…


20-06-2013

FREMGANGSMÅDEN. Øjeblikket er kommet, hvor der i den alvorlige situation, som de styrende i Danmark har ført både samfund og kirke ind i, bør gribes til handling. Da det drejer sig om en så afgørende sag som en påstand om, at den danske regering ved indførelsen af en lov om homovielser i kirken, har overtrådt Danmarks grundlov, bør dette kunne påvises på en måde, så at der siden ikke kan herske tvivl om denne sag. Dette kan ske – tror jeg – ved at følge den fremgangsmåde, som jeg i det følgende vil gøre rede for. Det er indlysende at hævde, at loven, der i det danske folketing blev fremsat som forslag nr. L.106 d. 14. marts 2012 om ’ægteskab mellem to personer af samme køn’ (og som trådte i kraft d. 15. juli 2012) er udfærdiget under indflydelse af 29 principper, som i november 2006 blev nedfældet i den indonesiske by Yogyakarta af ’en gruppe repræsentanter fra forskellige ’non-govermental’ organisationer. På baggrund af to studier ’A Brief Commentary on the Yogyakarta Principles’ af jurist, dr. Jakob Cornides, specialist I International Ret ved Den Europæiske Kommission (apr.2009) og ‘Six Problems with the ‘Yogyakarta Principles’ af Piero A. Tozzi, J.D. (apr.2007) er det påtrængende at påstå, at den danske regering ved indførelsen af den omtalte lov, har ladet sig lede af de omtalte 29 principper – samt at det samme gør sig gældende m.h.t. formuleringen af den passus i regeringsgrundlaget, der siger: ”Regeringen vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken – uanset deres seksuelle orientering.” I det følgende vil jeg med bl.a. disse to internationale studier i hånden søge at stille skarpt på de punkter i både regeringsgrundlaget og den deraf følgende gennemførte lov for dermed at påstå, at en overtrædelse af Danmarks Grundlov har fundet sted.


19-06-2013

BEDRAGET AF ØNSKETÆNKNING. Den engelske avis ’Independant on Sunday’ bragte først nyheden, som nu bliver bearbejdet af samtlige statsmænd og internationale samlinger (inklusivt dem, som netop er afsluttet, ’G-8’, i Belfast, Nordirland). Nyheden indeholder to sektioner, som er indbyrdes forbundet med hinanden. Den første sektion beretter, at avisen sidder inde med oplysninger om, at Iran har taget en afgørende militær beslutning. Den erklærer, at Teheran vil sende en styrke på 4000 mand til Syrien, for at de dér kan komme præsident Bashar Asads tropper til hjælp i deres borgerkrigskamp mod ’oprørerne’. Den anden sektion af avisens alarmerende nyhed er, at Iran fra nu af (citat): ’vil være fuldt engageret i at bevare Asads regime’. Avisen meddeler, at den har disse oplysninger (som allerede for få dage siden nåede de internationale tv-kanaler) ’fra en pålidelig kilde’… Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, talte i den forbindelse indtrængende til Knessets kabinet i søndags. ”Med hensyn til valget i Iran bør alle være på vagt, at de ikke bedrager sig selv med en eller anden form for ønsketænkning. Kendsgerningen er, at Irans atomprogram ikke er styret af Irans nye præsident, Rowhani – men af landets øverste religiøse leder, Ali Khamenei. ”Iran har et ’præstestyre’,” erklærede Netanyahu og tilføjede: ”Det er ’the supreme spiritual leader’, der tager de sidste og afgørende beslutninger i denne sag…


18-06-2013

DET STORE SKAKBRÆT. Så nærmer dagen sig, hvor vi atter skal møde i retten i Beersheva. Da det igen er en skæringsdato, som (med henblik på særlig forbøn) hos vore venner i Danmark og andre steder bør mærkes af på kalenderen, vil jeg her (kort og godt) fortælle, hvorledes brikkerne står opmarcheret på det store skakbræt. Den 20. juni kl. 09:00 begynder retsforhandlingen i det mægtige, fornemme domhus i den gamle ørkenby, som ligger godt 100 km fra vor danske base i Arava-dalen. Det er en særlig retshandling, hvor vidner skal føres frem. Det vil sige, at anklageren skal bringe nogle mennesker ind, som kan fortælle dommeren, at den danske ørkenbase er en flok overtrædere, der ikke fortjener bedre, end at deres lejr straks bliver evakueret, og at retten gør bedst i, at vise dens beboere ud af landet… - Vor advokat derimod skal føre vidner frem, som kan fortælle retten, at vi er lovlydige udlændinge, der (på trods af deres ihærdige forsøg gennem 17 år) ikke – på grund af systemet – har kunnet finde fodfæste for deres liv og gerning i Israel. Hvad anklageren bringer med sig af folk, ved ingen på nuværende tidspunkt (men det kan, så vidt vi kan bedømme, kun være regeringsfolk, der taler samme sprog som anklageren). På vor side står Mr. Gil Slevin, en af Arava-komiteens stærke mænd, Mr. Ynon Offi, som er en respekteret bonde i Iddan, Mr. Hagaj Shamar, som er en gammel ven af familien og Mr. Tslil Katin, der er vor kommende svigersøn fra en gammel kibbutz-familie fra vor nabo-moshav. Om denne sammensætning vil jeg forklare nærmere…


17-06-2013

(Homo-manifest nr.1) – ET MANIFEST. Hvis i en politisk krisesituation, hvor der endog er fare for, at en krig kan bryde ud, en erklæring afleveres i fjendens hovedkvarter, vil et sådant dokument øjeblikkeligt blive gransket og undersøgt. Hvad er betingelserne for, at freden kan bevares? Hvilke fordringer gør sig gældende, for at der kan opnås et forlig? – Dette er, hvad er sket med henblik på den homo-erklæring, som ligger bag ’de 29 principper’. Den er et manifest. Hvert et ord – hver en stavelse må overvejes, og dokumentets egentlige hensigt hurtigt afsløres. Lad mig forklare: ”Når det i indledningen til ’de 29 artikler’ højtideligt anføres, at ’alle mennesker er født fri og med lige værdighed’ – og det om disse rettigheder tilføjes, at de er ’universelle, indbyrdes afhængige (interdependant) og indbyrdes forbundne (interrelated)’ – så søger man opmærksomt, hvad konklusionen af denne høje, præcise definition kan være. Den efterfølgende sætning forklarer også på stedet hensigterne (målsætningen) med denne fornemme og uimodsigelige indledning. Den omtaler straks den befolkningsgruppe, som de efterfølgende 29 principper sigter på at fremhæve, højagte og forsvare. Det hedder nemlig videre: ’Seksuel orientering og kønsidentitet’ er uadskilleligt forbundet (integral) med enhver persons værdighed og menneskelighed og må ikke udgøre basis for diskrimination eller nedgøren (abuse). Eftersom disse præcise formuleringer udgør de første linjer til det manifest, som er den drivende kraft og dybe motivering bag den danske 2012-lov om kirkeligt ægteskab af personer af samme køn, og den i denne sag bærende ideologi om ligestilling her har fået mund og mæle, bør den tekst, der udgør de 29 principper, nøje studeres.


16-06-2013

DEN SYDENDE GRYDE. ”Danmark vil sende soldater til Golanhøjderne ved Syrien som del af en fællesnordiske styrke under ledelse af FN” – lød det i den israelske avis, Ha’aretz, i sidste uge. Sker det, kommer de danske soldater ned i ’en kogende gryde’. Ifølge Ha’aretz er der derfor tale om at danskerne vil sende ’en robust styrke’. Hvad der menes med det ord, får man indtryk af ved at kaste et blik på situationens alvor. Den ser således ud: På denne søndag morgen, d. 16. juni 2013, (hvor Danmark overvejer at sende soldater til Golan) ses Egyptens præsident på de internationale tv-kanaler. ”Hizbollah!” råber han, ”gå ud af Syrien! I har intet at gøre der!” Samtidig anes i Iran forventninger om, at ’et nyt styre’ (efter valget) vil standse atomurets tikken… men det tror Washington ikke på. I Tyrkiet har Erdogan ryddet ’Gezi-Park’ i Istanbul, og vreden mod ham vokser time for time. Samtidig fortsætter Israel med at dundre på Ruslands dør: ”Giv ikke Asad S-300 missiler!” advarer de. ”I siger, at deres rækkevidde er 100 km – men vi ved, at de kan nå mere end 150 km ind i Israel. I siger, at I giver S-300 missiler til Syriens regering – men vi ved, at dette frygtelige våben kan falde i hænderne på hvem som helst.” Østrig har allerede for et par uger siden trukket sine ’fredssoldater’ hjem fra Golanhøjderne. UN-tropper fra andre lande er bange for at blive ’fanget i krydsilden’, hvis det først går løs. Mindst 100.000 syrere er blevet dræbt, og det synes åbenlyst, at Asad på det sidste har anvendt kemiske våben. Obama står med ryggen mod muren. ”Den dag Asad bruger gas, har han passeret den røde linje,” erklærede US-præsidenten allerede i april. Hvis danskerne kommer, skal de huske at tage gasmasker med!


14-06-2013

STYRET AF EN SÆRLIG DRIFT. Hvis de styrende i Danmark lader sig lede af de 29 Gender-principper, (der nu globalt iværksættes i internationale konventioner, love og forfatningsændringer, sociale institutioner og uddannelsesanstalter) – så er landet ikke længere ledet med forstand og ånd. I så tilfælde er nationen styret af de mest ’intensive, følelsesmæssige drifter’, der går under betegnelsen ’seksuel orientering’. Definitionen på dette begreb lyder sådan: ”Seksuel orientering betegner den menneskelige egenskab at finde sig selv følelsesmæssigt og intensivt seksuelt draget til personer, der har det samme køn eller et andet køn eller til mere end ét køn – og som føler lysten til at indlade sig i intime og seksuelle forbindelser med disse… (Præambel til YP-Gender dokument, 2007, side 11, anmerk.1 – overs.min). – Denne indledende paragraf til en 200-sider omfattende ’Activists guide’ til de 29 Y.P. Gender-principper, der i 2007 blev fremlagt i UN-bygningen i Geneve, og som myndigt henvender sig til ’alle stater’ på hele kloden, bringer for første gang en klar beskrivelse af, hvad der menes med den dunkle betegnelse: ’seksuel orientering’. Dette (for mange fremmede) udtryk omfatter en nøje beskrivelse af en særlig seksuel drift. Denne er for det første ’følelsesmæssigt intens’. Det vil sige, at den styrer og driver de mennesker, som ’finder denne egenskab’ hos sig. Driften kan være rettet mod et menneske af det andet køn (mand-kvinde) men kan (for det andet) også være rettet mod et menneske af samme køn (homoseksuel eller lesbisk) – ja, den kan (for det tredje) være rettet mod flere ’orienteringer’… og manifesterer sig som sådan ved, at de omtalte personer ’føler lyst til at indlade sig i seksuel forbindelse med hinanden’.


13-06-2013

SPILLETS VINDERE. Ifølge et udsagn af den såkaldte Hirschfeld-Eddy-Stiftung (www.hirschfeld-eddy-stiftung.de) der med støtte af det tyske udenrigsministerium og det tyske justitsministerium arbejder globalt for gennemførelsen af bl.a. ’homoseksuelle menneskerettigheder’, står Danmark som nummer 3 på listen over de nationer, der forsøger at virkeliggøre de såkaldte ’Yogyakarta-principper’. De øvrige otte nationer, der bør ’præmieres’ for deres indsats på dette menneskerettigheds-område er Argentina, Brasilien, Holland, Norge, Sverige, Svejts, Den tjekkiske Republik og Uruguay… Nu vil adskillige danske spørge: ”Yogyakarta-principper? Hvad er det for noget? Svaret er enkelt: Det er 29 principper, som søges gennemført i alle nationers lovgivning for at bane vej for Gender-ideologien – og hvis nogen stadig spørger, hvad det er for en ideologi, er svaret: Det er den ligestillingsideologi, som i Danmark har ført til loven om homovielser i kirken… og hvis Danmark herefter kan gennemføre flere sådanne love, kan det fra tredjepladsen rykke op på første pladsen. De 29 ’Yogyakarta-principper’ er nøgledokumentet til forståelsen af, at Danmark er en brik i et stort globalt spil. Vinderne i dette spil vil afsluttende forfølge de kristne…


12-06-2013

GIGANTERNE REJSER SIG. Israel har erklæret, at den dag Iran har 250 km ’bombeklar’ uranium, er dagen, hvor Israel ’griber ind’… ”De har nu 190 kg,” erklærede Israels efterretningsminister Yuval Steinitz i mandags. Det er ifølge ministeren et spørgsmål om uger, hvornår Teheran overskrider ’den røde linje’. Det er i denne anspændte atmosfære, at giganterne pludselig rejser sig i det sønderbombede Syrien. Lad mig forklare: ”Det ser i verdenspressen ud som om Ruslands præsident, Vladimir Putin, fremstår som en af klodens mægtigste magthavere. Siden maj har han været besøgt af en parade af internationale ’politiske stormænd’, der i en jævn strøm er kommet flyvende til Moskva med et eneste formål: At få Putin til at holde fingrene fra Syrien! – Situationen er imidlertid nu blevet skærpet ved, at det russiske stats-TV, søndag d. 2. juni, sendte et 12-minutters program, der som en dyster reportage fortalte, at ’Washington arbejdede sammen med El Quaeda for at sprede kaos i den muslimske verden – for derefter at ville vende sig mod Rusland og Kina’! – Det er ikke i nyere tid sket, at et russisk tv-program, som nøje (og i hver eneste detalje er overvåget af Moskva) anklager USA for at ’samarbejde med terrorister’ for at erobre den hele verden… Det er toner, man skal helt tilbage til ’den kolde krigs dage’ for at kunne genkende… Dette i forbindelse med, at Rusland har stående klar til afsendelse et frygteligt batteri af S-300 missiler, der skal hjælpe Syriens Asad til at nedkæmpe oprørerne. Giganterne rejser sig truende mod hinanden i det borgerkrigshærgede Syrien.


11-06-2013

FORUROLIGENDE FORMANING. Det er en foruroligende formaning, som Jesus udtaler, da Han i Sin store tale på bjerget (Kristus-Manifestet) erklærer: ”Ikke enhver, som siger Herre, Herre! til Mig, skal komme ind i Himmeriget, men kun den, der gør Min himmelske Faders vilje!” Jesus fortsætter med at forklare, at mange på den dag, hvor regnskabet gøres op, vil have ét hundrede og sytten undskyldninger – men Han vil afvise dem alle med ordene: ”Bort fra Mig, I som begår lovbrud!” (Matt.7:21-23) Om dette forhold siger apostelen: ”Også jer har Han gjort levende, jer, der var døde i jeres overtrædelser og synder, som I vandrede i, da I lod jer bestemme af denne verdens tidsalder og af ham, som hersker over luftens rige, den ånd, der stadig virker i ulydighedens børn” (Ef.2:1-2). Hvad det drejer sig om i denne for vort land og vore menigheder så afgørende time, er kun dette ene: Hvad lader vi os bestemme af? Det vil sige, hvem har de dirigerende tøjler for, i hvilken retning vi bevæger os? Hvem er Herre i vore liv? – Jesus omtalte med smerte dette forhold. ”Hvorfor kalder I Mig Herre, Herre, når I ikke gør, hvad Jeg siger?” spørger Han (Luk.6:46) – I disse troendes bønner nævnes nemlig ordet ’Herre’ dag efter dag, og præsterne løfter overalt i liturgisk andagt deres hænder mod himlen og siger: ”Herre, Herre!” (Es.1:15) – ja, mange er de vidnesbyrd, hvori Jesus fromt benævnes med ordet ’Herre’ – ”men hvorfor gør I det,” spørger Jesus, ”når I alligevel kun gør, hvad I selv vil, og det i virkeligheden er helt andre dominerende forhold, der styrer jeres liv? De, som lader sig bestemme (Ef.2:2) af denne verdens tidsalder og dybest set hører med den flok af ’vantro troende’, som Jesus kalder: ’ulydighedens børn’, skal ophøre med at kalde Jesus ’Herre’. Det er løgn, og de mener det ikke; det bevises ved, at det i virkeligheden er tidsånden, der bestemmer deres færd!


10-06-2013

DATA-BIBLIOTEKET I WIEN. De danske EU-borgere, som fremover vil tage aktivt del i den modstandsbevægelse, som er ved at dannes med henblik på indførelsen af loven om kirkelige homovielser, har allerede deres navne og data indført i ’protokollerne’ i Wien. Her blev i 2007 et EU-kontor åbnet, som siden på årlig basis har haft et budget på 150 millioner kroner. Kontoret, der bærer det uskyldige navn ’Grundrechtagentur’ (Fundamental Rights Agency, FRA) har 80 medarbejdere, der arbejder dag og nat på at indsamle oplysninger over folk, der er modstandere af bl.a. homovielser. Det såkaldte ’Europäisches Institut für Gender Equality (EIGE) blev (ligeledes for seks år siden) oprettet i Litauens hovedstad, Vilnius, og er atter i 2013 blevet tilstedt et budget på ligeved 400 millioner kroner for på alle tilgængelige måder at kunne bekæmpe de EU-borgere, der overtræder de nu indførte love, der forbyder folk at vise ringeagt (diskriminere) mennesker med en såkaldt anden ’seksuel orientering’ http://www.eige.europa.eu Ifølge EU-kontorets egen definition med hensyn til dets opgave skal det ikke blot ’bekæmpe’ modstanderne af kirkelige vielser af par af samme køn – men det skal også (citat): ’sensibilisere borgerne for ligestillingsideen… ikke kun på arbejdspladsen men også i privatlivet’. Ifølge instituttets direktør, Virginia Langebakke, skal denne gren af EU-virksomheden (citat): ’Indsamlede belastende data’ (’Sammeln belastbarer Daten) for dermed at opbygge et omfangsrigt (umfangreiche) Online-bibliotek, samt befordre ligestillingsaspekter indenfor det politiske liv.


09-06-2013

’GUDS ÆRE’? Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen førte an, da følgende erklæring blev nedfældet i 2010-kirkeministerrapporten under afsnittet ’Indgåelse af partnerskab i kirken’. ”Vi mener, at to af samme køn, der frit forpligter sig til at leve med hinanden i kærlighed og trofasthed i et forhold, der omfatter hele deres tilværelse, har lov til at gøre dette i tillid til, at Gud lægger sin vilje til deres, så samlivet kan blive til redskab for Guds vilje og Gud til ære…” (2.2.3 side 9). Denne teologisk-prægede fremstilling, der centralt taler om ’tillid til Gud’, ’Guds vilje’ og ’Guds ære’, har som baggrund, at homoseksuelle par lever (citat): et forhold, der omfatter hele deres tilværelse’. Det vil sige, at udgangspunktet for denne officielle erklæring er, at de to homoseksuelle mænd eller de to lesbiske kvinder er sammen ’dag og nat’, ja, at de med hinanden ’deler bord og seng’ – og dermed (som både Gamle og Ny Testamente betegner det) er ’blevet ét kød (1.Mose 2:24; Matt.19:5; 1.Kor.6:16; Ef.5:31). Når dette (’et forhold, der omfatter hele deres tilværelse’) er tilfældet, har det samkønnede par ifølge den givne kirkeministerielle rapport (citat): ’lov til at gøre dette…’ ja, de kan gøre det (citat): ’i tillid til, at det der Guds vilje’, og at deres homoseksuelle samliv fremover vil være (citat): ’Gud til ære’… ’”Dertil lærer kirkens bekendelse, at (citat): ’siden Adams fald fødes alle mennesker, som er forplantet på naturlig måde, med synd… samt at denne arvede sygdom eller last er virkelig synd’ (CA artikel 2. stk.1-2). – (Den tyske oversættelse siger: ”Seuche und Erbsünde ist wahrhaft Sünde.”) ’Den unaturlige utugt’ (Rom.1:27) er ligeledes i Skriften betegnet ’som virkelig synd’. Ved at fortsætte at leve deri kan ingen dermed udføre Guds vilje eller ’leve til Guds ære’. Københavns biskop bringer sig med denne teologi uden for kirkens bekendelse…


07-06-2013

ENDESTATIONEN. Da Tyrkiets premierminister Erdogan var borgmester i Istanbul, holdt han ved en lejlighed en tale, hvori han sammenlignede demokratiet med en sporvogn. ”Når man når frem til endestationen,” sagde han, ”er det tid at stå af.” Erdogans ’endestation’ synes (frem for alt andet) at være hans fjendskab mod Israel. Som så mange andre statsledere vil han ved voldsomme gadeoptøjer opleve, at ’sporvognen’ kører ikke længere… Lad mig forklare: ”Den tyrkiske premierminister Erdogan er ikke nogen ven af Israel, hvilket siden 2002 ikke syntes at have gjort ham mindre populær i den tyrkiske befolkning. Tre valg i stræk har hans ’retfærdigheds- og fremgangsparti’ vundet indtil 50 % af stemmerne. ’Minoriteterne’ tager han imidlertid ikke højtideligt. I det 16. århundrede slagtede en sultan, Selim d. I., 40.000 ’aleviser’ (navnet på en minoritetsgruppe) - men Erdogan opkaldte på trods af dette en ny Bosporus-bro i Istanbul efter massakrernes leder. En fjerdedel af Tyrkiets 75 millioner har svært ved at tilgive Erdogan denne udfordring. – Samtidig har Tyrkiet vanskeligheder med at betale sin udenlandsgæld. Tyrkerne skuler til, at Erdogan og hans elite ’lever flot’. Pressefriheden står på nul (Tyrkisk CNN viser ’køkken- og madopskrifter’, medens politiet kæmper med demonstranterne i Istanbul)… og midt i hele dette drama søger Erdogan at vinde de arabiske staters velvilje ved at køre hårdt frem mod Israel. Det sidste slipper han ikke billigt fra…


06-06-2013

DEN STØRSTE PRØVE. Som Kristi efterfølgere på denne jord er én af de største prøver, som vi kan udsættes for, den ’at måtte vente’… - Om de første patriarker, Abraham, Isak og Jakob hedder det jo, at de ’ventede på en stad med faste grundvolde’ – ja, ’de døde alle uden at have set Guds forunderlige løfte opfyldt’ (Hebr.11:13), men ’de hilste det i det fjerne og bekendte, at ’de var fremmede og udlændinge på jorden…’ Om dette siger Skriften yderligere: ”I tro bosatte Abraham sig i det forjættede land som i et fremmed land og boede i telte med Isak og Jakob, medarvingerne til den samme forjættelse, thi han ventede på staden med de faste grundvolde, hvis begynder og skaber er Gud” (Hebr.11:9¬-10). – ’Det forjættede land’ er en anden bibelsk betegnelse for ’løftets land’. Det vil sige det land, som Gud (med løftet hånd) havde lovet, at Abraham skulle få i eje (1.Mose 17:8). Ja, han skulle få det ’i evigt eje’… (v.8). Nu fortælles det i Ny Testamente, at da Abraham endelig nåede frem til stedet, så bosatte han sig ikke i landet som var det (ifølge det guddommelige løfte) ’hans retmæssige ejendom’ – nej, han måtte fra første færd bøje sig under de barske betingelser, som de jordiske forhold bød ham: Han bosatte sig derfor ’som i et fremmed land’. Det betød, at han ikke kunne få fast grund under fødderne (i det land, som efter Guds løfte var hans) – men at han måtte ’bo i telte ligesom hans søn og sønnesøn, Isak og Jakob, der havde fået den samme herlige forjættelse af Abrahams Gud. Kraften til dagligt at kunne leve denne udlændighedstilværelse fik Abraham, fordi ’han ventede på staden’, hvori han ville få fast ejendom.


05-06-2013

DET HVIDE FLAG ER HEJST. I midten af maj varslede en lukningstruet kirke i København ligestillings- og kirkeminister Manu Sareen med, at de ville hive ham i retten, hvis han gjorde alvor med at ville lukke deres kirke. Mandag d. 3. juni viger ministeren fra sin i alle medier offentliggjorte beslutning. Han har nu bedt statsminister Helle Thorning-Schmidt om ’at blive fritaget for dette ansvar’. Statsministeren har (ved at se nærmere på sagen) måttet give ham ret – og har overladt kirkelukningen til kulturminister Marianne Jelved. Indtil videre bliver det hende, der (om det bliver muligt) skal dreje nøglen om i de 14 kirker, som ligestillingsministeren ville have solgt. Sagen er af stor principiel betydning! Den arrogante tone fra Holmens Kanal nr. 21 har ændret sig. For første gang hejses nu det hvide flag over kirkeministerens residens. Ministeriets jurister har undersøgt spørgsmålet – og har måttet trække i land. ”Ministeren frygter nu, at der kan rejses spørgsmål om hans habilitet i sagen,” hedder det.. og det ser ud til, at samtlige ansvarlige i hele dette projekt har god grund til at frygte; de har nemlig haft i sinde at foretage sig mere end at sælge en snes af hovedstadens kirker. De lurer fortsat med planer om at undergrave hele den danske kirkes kristne fundament. Krigen er med denne sejr blevet åbent erklæret! Ikke ved et par læserbreve eller nogle oprørte artikler. Nej, den kommende kamp er blevet åbnet ved, at den rette slagmark endeligt er blevet udpeget: Retssalen! Stævningen! ”Jeg ønsker ikke at løbe risikoen,” udtaler den forskrækkede kirkeminister. ”Jeg har bedt om at blive fritaget…” Nuvel! Måske ministeren kan løbe fra ansvaret med hensyn til ’kirkens bygninger’. Men det kan han ikke, når det drejer sig om kirkens lære… Halvtreds danske vil (om Gud vil, og vi lever) om kort tid stævne ham og to af hans ministerkolleger for brud på Danmarks grundlov…


04-06-2013

SITUATIONEN TILSPIDSER SIG. Vi behøver ikke (her på vor ørkenbase) hele tiden at skulle erindre os selv om, at vi jo lever under ’andre forhold’ end derhjemme. Om ikke andet skulle minde os om denne ’undertiden uudholdelige – kendsgerning, skal klimaet nok få os til at se realiteterne i øjnene. Varmen er i denne tid ikke til ’at bære’… (og vi kommer der ofte det – for nordboer – ukendte begreb i hu: ’at bære dagens hede’… Matt.20:12)… ja, vi ser dagligt frem til opfyldelsen af det velsignede løfte: ”Hverken solen eller nogen anden hede skal plage dem” (Åb.7:16). – Med hensyn til den sære betegnelse: ’nogen anden hede’, er det for os i denne kogende gryde (250 meter under vandoverfladen i ’Zins skrækkelige ørken’… 4.Mose 20:1-5) nærliggende, at komme på den tanke, at der her kunne være tale om det forfærdelige fænomen, som blandt ørkenfolket kaldes ’Rhamzin’. Det er den brændende hede vind, der undertiden blæser fra ødemarkens indre. Hvor den kommer frem, kryber mennesker og dyr i skjul. – Dette er de ekstreme klimatiske forhold. Hertil (altså stadig med henblik på forståelsen af, at vi ikke lever på de hjemlige breddegrader), er så de ’ekstreme, politiske forhold’. Jeg tænker her ikke på den storpolitiske situation, som enhver, der følger med i den mellemøstlige konflikt, indser, er af en hel anden art og størrelse, end hvad der sker i den danske ’andedam’. Herude på de store vidder bevæger sig i denne afgørende time gigantiske skygger fra Syrien, hvor Europa fra nu af leverer våben til den ene part (oprørerne) og Rusland til den anden (Asad-regimet). Nej, jeg henviser med disse linjer til de lokal-politiske forhold, der tilspidser sig, og som jeg derfor i en anden sektion (Kampen for Ordet) nærmere vil redegøre for…


03-06-2013

HIMMELPLADS TIL SALG. En vildfaren amerikansk jøde ved navn Ari Mendel har på den kendte internet ’handelsplatform’ Ebay sat en vare til salg, som de færreste har hørt om. Han ville sælge sin plads i himlen! Hans første udbudte auktionspris var 99 cent. Imidlertid steg budene hurtigt, indtil de nåede 100.000 dollar – så greb Ebay-direktionen ind. ”’En plads i himlen’ er ikke en ’substantiel vare’,” erklærede den. ”Den kan ikke længere optages i kataloget…” – ”Jeg er på et tidspunkt kommet galt af sted med mit liv,” forklarede Ari Mendel – ”men indtil mit 20. år har jeg (som ivrig ortodoks jeshiva-student) levet strengt efter alle bud og regler. Som mere ’verdslig jøde’ lever jeg i dag en tilværelse, hvor jeg ikke ’tjener fremmede guder’ og forsøger på bedste vis at hjælpe andre mennesker. Også fremover lover jeg at ville leve ’et ordentligt liv’ – og er derfor sikker på, at jeg vil gøre mig fortjent til en plads i himlen! Den vil jeg nu sælge for højeste bud…” Den ortodoks-jødiske website ’Kikarhashabat’ har berettet om tilbuddet, der indbefattede en af Ari Mendel underskreven kontrakt. En læserinde af ’Israel Heute’ (ved navn Dorothea Wandke) skriver; ”Jeg må tænke på Esau, der solgte sin førstefødselsret for en skål linser!” – Denne beretning omtales i Ny Testamente, der nådeløst erklærer, at da Esau senere ’ønskede at arve velsignelsen, blev han vraget – og skønt han med tårer søgte at omvende sig, fik han ingen mulighed for det…” (Hebr.12:16-17).


02-06-2013

BISPENS JA TIL FRANSK HOMOBRYLLUP. Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, har allerede i 2010 (septemberrapporten) erklæret, at den homovielse, som onsdag blev gennemført i Frankrig, har hans fulde velsignelse. ”Kirken skylder et sådant par, at der (endog) ved en gudstjeneste bedes for og lyses Guds velsignelse over deres liv med hinanden.” Han tilføjede: ”Jeg ser ingen teologisk hindring for, at denne retsgyldige handling foregår i kirken” (2.2.3 ’indgåelse af partnerskab i kirken’). Hvis biskoppen onsdag overværede det franske homobryllup på tv (France 24) har han velvilligt smilende kunne opleve følgende ceremoni: De to mænd gik op ad midtergangen med hinanden i hånden. De var begge klædt i sort – den ene bærende slips (som ’den ’mandlige part’) og den anden bærende butterfly (som ’den kvindelige part’). Autins mor bar et skilt, hvorpå der stod: ’Stolt af at have en homoseksuel søn’. Rådhussalen i Montpellier, kendt som Frankrigs ’homoby’, fyldtes med tonerne af Nat King Coles L.O.V.E – og da de to mænd under tårer gav hinanden ringe, var det til musikken af Frank Sinatras ’Love and marriage go together like a horse and a carriage’ (Brylluppet fandt sted efter voldsomme gadedemonstrationer (293 arrestationer) og 172 timers hed debat i parlamentet. De to mænd, Vincent Autin (40) og Bruno Boileau (30) blev det første homoseksuelle bryllupspar i Frankrig). – Den socialistiske borgmester, Hélène Mandroux talte om ’den historiske dag’ og understregede, at ’hendes præsident holdt sine valgløfter’. 500 gæster overværede ceremonien. 130 journalister fra den halve verden var til stede. Efter at have sagt ja til hinanden, kyssede de to mænd (under bragende bifald) hinanden – og den ene (Boileau) talte fra balkonen til skaren: ”Efter den megen had, er det nu tid at tale om kærlighed,” forkyndte han. Til pressen sagde han: ”Vi vil nu adoptere børn…”


31-05-2013

UANSVARLIGHED. Det er forbundet med den dybeste, åndelige uansvarlighed at ’vige tilbage’, når antikrist tydeligt dukker op i horisonten! ”Nu kommer han snart,” udbryder Hebræerbrevets forfatter (der klart og uden skygge af tvivl) henviser til ’den overmodige, som er uden retskaffenhed’… Ez.12:23; Hebr.10:37; 2.Pet.3:9… og Hab.2:3-5). Ny Testamente fortsætter: Når han (tyrannen) kommer, må min retfærdige under ingen omstændigheder ’vige tilbage’. Gør han det, har Min sjæl ikke behag i ham!” – Til dem, der forfærdes (ved at høre denne alvorlige advarsel) siger Herren: ”Men vi hører ikke til dem, der viger tilbage og fortabes…” (Hebr.10:37-39). Lad mig forklare: Langsomt er det ved at gå op for folk i almindelighed og de troende i særdeleshed, at den nye, danske lov om indførelse af homobryllupper i kirken ikke kun er et afsides og parentetisk emne, om hvilket en ubetydelig sekt af fanatiske kristne har en ’ekstrem negativ opfattelse’. Som den massive, antikristelige indflydelse breder sig, indser med forfærdelse flere og flere, at både samfund og kirke med denne militante udvikling stikker i en dybere kulturel, social og religiøs krise, end man hidtil har forestillet sig. Det er (i disse timer) som om ’et skæl’ er ved at falde fra øjnene af mange (Ap.G.9:18). Af den grund er det nu mere end nogensinde påtrængende, at de, som er ’blevet seende’ samler sig for at afsløre, hvorledes en offentlig, stærkt befordret strategi med alle til rådighed stående midler søger at indføre en hel ny og farlig ideologi i samfund og kirke. Under benævnelsen ’Gender Mainstreaming’ cementeres (som et strømlinet EU-projekt) et helt nyt fundament for, hvad det vil sige ’at være menneske’ – ja, en påtrængende, regeringsfremmet ’frihedsbevægelse’, der skal virkeliggøre det nye ’kønsneutrale menneske’, manifesteres nu globalt, europæisk og nationalt over det ganske land og rige.


30-05-2013

SYRIENS KEMISKE VÅBEN. Situationen i Syrien anspændes time for time. Hassan Nasrallah, Hizbollah-lederen i Libanon, erklærede lørdag, at hans væbnede mænd ’ville give sejr til Syriens Asad’. Samtidig søger syriske web-aktivister at lamme vandforsyningerne i Haifa. Syriske regeringstropper anvender i disse timer kemiske våben… en rapport i det franske dagblad ’Le Monde’ lyder sådan: ”Et angreb med kemiske våben synes i begyndelsen at foregå i al ubemærkethed. Det er ikke synligt og kan næsten ikke spores. I det øjeblik, at de syriske oprørere opdager, at de slås mod kemiske våben, er det for sent! Omar Haidar, chefen for den syriske frihedsbrigade, fortæller, hvordan ’en pepsi-flaske pludselig falder til jorden! Der er ingen lugt, ingen røg, ingen eksplosion – men da viser sig pludselig de foruroligende symptomer: Mændene begynder at hoste. Deres øjne brænder, deres syn formindskes – åndedrætsbesværligheder, opkastninger, enkelte falder bevidstløse om.” Sådan lyder den omtalte rapport i det franske dagblad ’Le Monde’, hvis reporter har opholdt sig i flere dage i Jobar-distriktet – en af forstæderne til Damaskus. Rapporten fortsætter: ’Dr. Hassan O’ fra et Damaskus-hospital forklarer: ”De folk, der bliver bragt ind, har svært ved at få vejret. Deres pupiller er sammenpressede. De kan hverken høre eller tale – hvis vi ikke får dem under hurtig behandling, dør de…”


29-05-2013

GULE JØDESTJERNER. Danmarks udenrigsminister, Villy Søvndal, har forhåbentlig fået besked om reaktionerne i den israelske presse, da Tysklands grønne parti, ’Die Grünen’, afleverede sit seneste lovforslag. Det var nemlig som en tro kopi af den sag, som vor danske minister rejste, da han (for få måneder siden) ønskede gennemført, at israelske produkter fra Vestbredden blev boykottet… Israels presse kommenterede ikke selv det nyligt fremsatte tyske forslag (om at følge i danskernes fodspor). Den refererede kun, hvordan de øvrige tyske partiledere reagerede...”et uhyggeligt fortidshad dukker op på overfladen,” erklærede Angela Merkels kabinet. ”De Grønne har ikke læst deres historiebøger,” udtalte CDU’s talsmand. ”Dette forslag er som en gentagelse af Hitlers ’Kauf nicht bei Juden-politik,” kommenterer tyske eksperter i antisemitisme. ”Tyskerne er nu begyndt at sætte gule jødestjerner på israelske varer,” hedder det hos socialdemokraterne. Dr. Martin Kloke, som er en gammel kender af venstre-partiernes antisemitisme, konkluderede: ”De Grønne har ført denne kampagne siden 1983, hvor de opfordrede til boykot af israelske varer på en kalender, der bar overskriften: ’Israel – en morderbande’. – Det er folk af den art, som vor danske udenrigsminister udveksler ideer med…


28-05-2013

US-SPEJDERE BRYDER GAMMEL ED. Den amerikanske spejderbevægelse har måttet ændre en bestemmelse i sin formålsparagraf. Den 22-årige klausul lød sådan: ”Spejderbevægelsen er et ungdomsprogram, og en hvilken som helst seksuel handling, hvad enten den er heteroseksuel eller homoseksuel, som udføres af unge i spejderalderen, er i modstrid med spejderlivets fordring på sømmelighed.” Et råd på 1400 medlemmer af bevægelsens nationale ledelse omstøtte d. 23. maj 2013 denne formålsparagraf med et flertal på 60 % (af de afgivne stemmer). Dermed er dørene åbne for homoseksuelle spejdere. Indtil videre gælder forbuddet dog stadig spejderlederne – ”men det er kun et spørgsmål om tid,” udtalte en talsmand for spejder-homo-rettigheder, Rich Ferraro. Præsidenten for sydstatsbaptisterne, Frank Page, erklærede: Det er en bedrøvelig dag. Homoseksuel praksis er i uoverensstemmelse med 1911-spejdereden og spejderloven.” Spejderbevægelsen i USA blev grundlagt i 1910 og har 2.6 millioner medlemmer. Den nye bestemmelse træder i kraft d. 1. januar 2014. Størstedelen af nationens 100.000 spejdertroppe (70 %) er knyttet til et kirkeligt arbejde. Den historiske beslutning blev taget efter mange måneders debat. US-præsident Obama har været en stærk fortaler for denne beslutnings gennemførelse.


27-05-2013

’GENDER MAINSTREAMING’. Udtrykket er stadig dunkelt og uforståelig for de fleste. ’Hansen’ i den danske kolonihave, hvor han flager med Dannebrog, når vejret tillader det, aner intet om den lurende fare. Han fatter ikke et ord af det hele, når folk begynder at forklare, at netop denne (fremmede) betegnelse er farlig – både for ham selv, hans familie og hans Dannebrog. Det sære udtryk har imidlertid, så vidt han kan se, ikke noget med hans hverdag at gøre – og selv kan han ikke bruge det til noget. ”Hva’ er det for no’et, ’Gender Mainstreaming’? spørger han (og selv udtalen kludrer han i). ”Jaså, det kommer fra EU! Nå ja, så kan jeg bedre forstå, at jeg ikke kan forstå det…” Gender Mainstreaming er en ideologi, der om ikke længe vil blive hverdagskost for Hansen i kolonihaven. Selvom han aldrig vil få helt forklaret, hvad ordet betyder, så har han allerede mødt den anmassende filosofi, der ringes i mørket bag den sære formulering. Han slipper ikke, ’Hansen’ i kolonihaven! Om han vil det eller ej, skal han nok komme på skolebænken. Han vil fra nu af blive fodret med den nye lære. Ja, han vil ikke kunne åbne dagens avis eller se tv-avisen uden at få klar besked om, hvad det drejer sig om. Hansen vil lære at forstå, hvad ’Gender Mainstreaming’ betyder…Gender Mainstreaming er den ’queer theory’, der hævder, at det mandlige køn og det kvindelige køn kun eksisterer i fantasien, og at grænserne mellem disse to kategorier er vilkårlige og dermed kan opløses. Eller sagt på en anden måde: Der findes ifølge den teori et utal af køn – alt efter hvad den enkelte selv vælger og personligt føler sig draget imod.


26-05-2013

OPRØRENDE TYSK BROCHURE. Det er ikke en tilfældighed, at vor sommerkonference 11.-18. juli 2013 finder sted i Tyskland. Her udfolder kampen sig i disse dage stærkest, når det drejer sig om de troendes voksende forståelse af, hvad der ligger bag konferencens tema: ’Lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed’. – Efter at det tyske regeringsorgan (Bundeszentrale) for ’sund familievejledning’ er blevet tvunget til at tage en provokerende brochure af programmet, har det ikke manglet på protester og indsigelser fra brochurens udgivere. Det viser sig med ét, at nationen er fyldt med pædagoger, der hellere end gerne ville have dette ’statsstemplede’, gratis materiale ind i landets børnehaver; de havde på det tidspunkt allerede uddelt 650.000 eksemplarer (til forældre, børneinstitutioner og rådgivningsklinikker) – og hævdede nu, da der ikke længere kunne fremskaffes frie eksemplarer, at netop denne brochure ’skal vi lege doktor’ var (som det hedder): ’videnskabeligt sikret’. Imidlertid er den omtalte brochure (hvis tyske titel er: Körper, Liebe, Doktorspiele) stødt på den helt konkrete modstand, mod et tysk ’Familieministerium, der tillader, at anseelige summer betales for et propagandamateriale, der (citat): ’opmuntrer forældre til at stimulere både deres egne og børnenes kønsorganer’ (gennem disse nye lege…) – (Auf dem Weg zum neuen Menschen JF-27/07). Kampen blev vundet, og brochuren inddraget! – Konferencen i Bayern er (set i dette lys) rigtigt beliggende og har det rette tema…


24-05-2013

DEN FOLKELIGE ACCEPT. Spørgsmålet ved en retssag mod de tre ministre bør aldrig udvikle sig til at blive en trist opfølgelse af, hvad Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen i 2010-rapporten har givet udtryk for – nemlig at (citat): ’folkekirken bør være lydhør over for den folkekirkelige accept af samliv mellem to personer af samme køn’ og (citat): ’der er registrerede partnere, som ønsker, at der ved en kirkelig handling bedes for og lyses Guds velsignelse over deres liv med hinanden’ (2.2.2. kirkelig velsignelse af partnerskab, side 8). – Sådanne to argumenter bør i denne sag absolut ikke have betydning for et for regeringen positivt udfald. Sagen drejer sig nemlig om en specifik grundlovsparagraf samt kirkens tydeligt formulerede bekendelse – og altså ikke om, hvad flertallet mener, eller hvad de homoseksuelle par ønsker. Den kirke, der (som biskoppen siger) ’bør være lydhør overfor’ og dermed ’bygger på den folkelige accept’, kan ifølge Bibelen og Jesu lære i Ny Testamente ikke være Kristi kirke – og de, der foreslår eller på anden måde er ’medløbere’ af en sådan ordning, kan ikke være Kristi tjenere. Med hensyn til ’flertallets kirke’ bør Jesu advarende ord tages i betragtning. Han siger: ”Gå ind ad den snævre port; for vid er den port og bred den vej, der fører til fortabelsen, og der er mange, der går ind ad den. Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej, der fører til livet, og der er få, som finder den” (Matt.7:13-14).


23-05-2013

LAD DEN RETFÆRDIGE BLIVE VED… Endnu en bedrøvelig mail har jeg modtaget, hvori en skattet og nødvendig medarbejder meddeler, at vedkommende forlader sin post. ”Jeg kan ikke være med til at føre retssag imod verden. Det er ikke Kristi Ånd!” hedder det. I den forbindelse bliver følgende skriftord anført: ”Lad den, som gør uret, blive ved med at gøre uret, og lad den urene blive ved med at leve i urenhed, og lad den retfærdige blive ved med at øve retfærdighed, og lad den hellige blive ved med at leve helligt” (Åb.22:11). – Dette ord kan helhjertet godtages, hvis denne ene sætning (i hele sin dybe dimension) bliver opfyldt: ”Lad den retfærdige blive ved med at øve retfærdighed” (v.11). I det tilfælde vil der nemlig blive rejst et solidt åndeligt bolværk mod uretten og urenheden. Spørgsmålet er nu: ”Hvad ligger der i at ’blive ved med at øve retfærdighed’? – Alle vil sikkert (med hånden på Bibelen) acceptere, at Johannes Døber ’øvede retfærdighed’, da han til tolderne formanende sagde: ”Opkræv ikke mere end det, der er foreskrevet jer!” Og til soldaterne: ”Lad være med at mishandle og udplyndre folk” (Luk.3:10-14) – men hvad med hans videregående budskab til (den verdslige myndighed), da Johannes sagde til kong Herodes: ”Du har ikke lov at have hende (hans brors kone… Matt.14:3-11). Var det ikke alt sammen ’at øve retfærdighed? Denne sidste ’retfærdighedshandling’ kom under alle omstændigheder til at koste Johannes Døber dyrt! ’Øvede Gud retfærdighed’, da han ’blandede sig’ i retssagen, hvor Pilatus sad på dommersædet? (Den nat havde dommerens hustru haft onde drømme. ”Hold dig fra denne retfærdige mand (Jesus) advarede hun… Matt.27:19).


22-05-2013

POLITIKER ELLER HYRDE? Når et såkaldt ’notat’ af Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen (dateret d. 21. feb. 2012) vejleder kirkens minister med følgende forklaring: ”Et bekendelsesskrift har en historisk karakter,” er spørgsmålet straks dette: Er denne vejledning et gejstligt og åndeligt funderet råd eller er og forbliver det udelukkende et politisk motiveret argument? Eller sagt med andre ord: Er biskoppen med dette ’notat’ tydeligvis forudindtaget af ministerens populære, politiske ideologi (om ’ligestilling’) eller optræder han her som Guds og kirkens tjener, der ene og alene taler på vegne af den sande evangelisk-lutherske lære? Eller sagt ligeud: Er det (med dette bispesvar) Danmarks ligestillingsministers politiske syner, som biskoppen betjener, eller er det pågældende ’notat’ udfærdiget som en sand og bibelsk begrundet kirkelig vejledning til landets kirkeminister? Spørgsmålet er relevant, idet ministerens regering ifølge sit nøje gennemtænkte, grundlæggende program med et tydeligt politisk sigte har anbragt begge disse poster (ligestillings- og kirkeministerembedet) under samme tag, - ja, forenet dem i samme person. At dette er sket efter en planlagt procedure, fremgår af regeringsgrundlaget af oktober 2011, der klart melder ud med ordene: ”Regeringen vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken – uanset deres seksuelle orientering.” Når biskoppen altså i sit ’notat’ taler om kirkens bekendelsesskrift som et dokument, der bør betragtes ud fra dets ’historiske karakter’, så går han åbenlyst ligestillingsministerens ærinde. Da er han i virkeligheden håndlanger for ministerens politiske strategi. Han fremstår med dette notat ikke som tjener for den kristne lære, han er sat til at vogte. Han er (i stedet for ’af hjertet at være lydig overfor den læreform, som han er blevet indført i’… Rom.6:16) blevet agent for et ideologisk system – og vel at mærke et system, der systematisk og bevidst søger at undergrave den kirke, for hvilken han har fået betroet hyrdeansvar.


21-05-2013

(Den lovløse lov nr.1) – VIL OMSTYRTE KIRKENS ORDNING. Det store og afgørende spørgsmål, som en dansk domstol bør tage stilling til, er dette: Kan en regering lovgive, så at ældgamle ordninger inden for kirken omstyrtes. Kan den i overensstemmelse med Grundlovens § 4 befale en kirkes medlemmer at synde? ”Regeringen vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken…” Denne ene sætning i det regeringsgrundlag, der blev lanceret i oktober 2011 under frihedssloganet ’Et Danmark, der står sammen’, blev udmøntet i et konkret lovforslag d. 14. marts 2012 under sloganet: ’Ægteskab mellem to personer af samme køn’ (Lovforslag nr. L.106). Regeringen meddeler her, at ’den har noget at give’ til en bestemt gruppe af borgere. Denne gruppe er defineret ved sit religiøse tilhørsforhold. De er alle medlemmer af statskirken – og disse medlemmer vil regeringen nu sørge for bliver givet en særlig demokratisk ret, som de ikke tidligere har haft. Regeringen lover dem derfor, at den vil stride for, at hindringer i den tidligere lovgivning ’vil blive fjernet’ med det ene overordnede formål, at et bestemt politisk syn på ’ligestilling’ kan indføres som en nationalt gældende lov for statskirken. Regeringens udtalte grundlag er, at den også fremover vil gennemføre love, der kan omstyrte de bestemmelser, der hidtil har rådet inden for kirkens rammer. Kan regeringen det? Ejer den verdslige myndighed denne autoritet? Har den nogensinde fået givet mandat dertil?


20-05-2013

VIL OMSTYRTE LANDETS KRISTNE FUNDAMENT. Uanset om folkekirken bør betragtes som et trossamfund eller ej, så er selve den kendsgerning, at statens minister påtrængende pålægger kirkens bisper at udarbejde et ritual, der er i åbenlys strid med statskirkens kristne lære og bekendelse (samt den efterfølgende indførelse af selve den lov, der medfører den pålagte anvendelse af dette ritual) en overtrædelse af Grundloven. Lad mig forklare: ”Allerede af regeringsgrundlaget af oktober 2011 fremgår det, at ministeren for ligestilling og kirke, Manu Sareen, er udset til at skulle fremsætte en lov, der har som hovedsigte, at undergrave Grundlovens fjerde paragraf, der forpligter de styrende i landet til at ’understøtte’ den kristne lære, der i loven betegnes som ’evangelisk-luthersk’. I lovforslagets bemærkninger hedder det: ”Regeringen vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken – uanset deres aktuelle orientering!” De to afgørende spørgsmål med hensyn til det tilsyneladende lovstridige i dette regeringsgrundlag samler sig om 1) Er det i overensstemmelse med statens forpligtelse til at støtte og befordre den kristne kirkes lære, at par af samme køn nu fremover kan blive gift i kirken – og 2) hvis dette viser sig ikke at være tilfældet, hvad er da fortsat det egentlige motiv bag regeringens lovgivning? Eller sagt på en anden måde: Er dette punkt ’om den seksuelle orientering’ styret af en massiv politisk ideologi, der udelukkende har til formål at omstyrte Danmarks Grundlovs kristne fundament for at erstatte det med en sekulær ligestillingsfilosofi?


19-05-2013

SITUATIONENS ALVOR. Denne gang ser situationen mere alvorlig ud end tidligere. Nu er det ikke længere de fjerne myndigheder i Jerusalem, som har taget beslutning om, at den danske pilgrimlejr i Zins ørken skal fjernes. Ej heller er det de lidt nærmere øvrigheder i Beersheva (100 km nordpå), som lægger planer om at ’evakuere’ (som det hedder) den danske ørkenbase i det sydlige Negev – nej, denne gang er det de lokale autoriteter, som er blevet enige om, at de (som de siger): ’skal beskytte landet’, så at det ikke ’bliver overtaget af de fremmede’. En femmandskomité, som repræsenterer det lokale Arava-styre, har med hensyn til ’danske-lejrens forbliven’ vendt tommelfingeren nedad’. Beslutningen har vakt en del harme blandt beboerne i de nærmeste kibbutzer og moshaver – men den synes at være urokkelig, og efter hvad der senest er blevet meddelt, vil stedets borgmester og en af hans nærmeste medarbejdere i morgen kl. 18:00 stille i vor danske ørkenbase for at give besked om dette forhold. Disse øvrighedspersoner er næppe klar over, hvad deres egen bibelske lov foreskriver dem – og det er ’uhørt’ og vil blive betragtet som ’en fornærmelse’, hvis ikke-jøder ville driste sig til at minde dem derom. Imidlertid lyder profeten Ezekiels ord sådan: ”I den stamme, hvor den fremmede bor som gæst, dér skal I give dem arvelod, siger Gud Herren…” (47:33).


17-05-2013

KONFERENCEN I TYSKLAND. Der er nu 50 tilmeldinger til vor konference fra d. 11.-18. juli Tyskland. Det er det præcise antal værelser, der er blevet stillet til vor rådighed på det smukke hotel Lindenhof – ikke langt fra byen Hersbruck i det sydlige Tyskland. Imidlertid er der indtil d. 29. maj stadig mulighed for at søge ind på det kristne, 4-stjernede hotel. Der kan endnu tilbydes tre enkeltværelser til 75 €; 2 dobbeltværelser til 55 € (per person); og 2 dobbeltværelser til 55 € (per person) for kost og logi. Konferencens emne, der vil blive omhyggeligt fremlagt med Guds Ord ved to møder om dagen (kl. 10:00 og kl. 20:00) er dette: ’Lovløshedens hemmelighed er allerede i virksomhed’. I lyset af den aktuelle udvikling i Danmark og Europa er der god grund til at søge indsigt i netop denne sag. Der vil samtidig blive rigelig anledning til i dagtimerne at opleve Bayerns betagende natur – ligesom besøget i den nærliggende købstad, Hersbruck (eller Nürnberg) bør indgå som en del af det individuelle program. Møderne vil blive oversat gennem et trådløst anlæg (fra dansk til tysk) for besøgende gæster. De, som stadig er interesserede i at deltage i denne konference, kan henvende sig på ret@noer.info og i øvrigt se billeder og søge oplysninger her på hjemmesiden. Moses Hansen arbejder på at arrangere en fællestransport til konferencen.


16-05-2013

MINISTRENES MODPART. Apostelen skriver i Ny Testamente: ”Er det da min sag at dømme dem, der står udenfor? Er det ikke dem, som er indenfor, I skal dømme. Dem udenfor skal Gud dømme, I skal udrydde den onde af jeres midte” (1.Kor.5:12-13). ”At dømme dem ’indenfor’ er et barskt fortagende!” erklærer apostelen (v.13). Derfor er det ikke vor sag at dømme dem, som er udenfor Kristi menighed. Dér vil nemlig på samme måde ’de onde blive udryddet’. Når dommen fældes indenfor menighedens rammer, kan det forfærdelige hænde, at den skyldige ’bliver overgivet til Satan’ (v.5). Den samme hårde medfart vil finde sted når de elendige udenfor menigheden dømmes… og det er derfor (ved Guds nåde) ikke vor sag at overlade en genstridig synder til sin ulykkelige skæbne; det må helt og holdent være Guds sag. – Imidlertid kan de troende (allerede her på jorden) stille myndighederne (dem udenfor) til regnskab ved at ’stævne’ deres ministre (ordet ’at stævne’ oversættes nemlig i den danske gengivelse af Jeremias med ’at stille til regnskab’). I kap. 49:19 spørger Herren: ”Hvem er min lige? Hvem kræver Mig til regnskab?” (egtl hebr..: Hvem vil have et møde med Mig? Tysk (citat): ”Wer will Mich zum Treffen stellen?” Der er altså ikke i første omgang (ved stævningen) tale om nogen domfældelse. Imidlertid har statens ministre ved dette ’møde’ en modpart. Denne modpart er i realiteten Danmarks Riges Grundlov. ’De halvtredsindstyve’, der rejser sagen, dømmer altså ikke de ministre, der stævnes; de nedlægger ved dette ’møde’ blot påstand om, at Grundloven er blevet overtrådt! Hvis ministrene under den efterfølgende retshandling kan ’blive enig’ med Grundloven og punkt for punkt bevise deres uskyld, går de fri! Hvis de derimod ikke opnår denne ’enighed’, ’overgives de til dommeren, og dommeren til fangevogteren, og de bliver idømt en straf… (Matt.5:25).


15-05-2013

TEMPELPLADSEN. Det er Tempelpladsen i Jerusalem, det drejer sig om. Om dette emne taler historien sit eget klare sprog! I året 1917 blev det jødiske folk i Balfour-erklæringen ’givet kontrol over de hellige steder’. Det vil sige, at ’det hellige bjerg’ var på jødiske hænder. Imidlertid lykkedes det Emir Faisal to år senere, i 1919, at få papir på, at ’de muslimske hellige steder var under muslimsk kontrol’. I 1922 fik det britiske mandat en accept på, at ’de hellige steder’ skulle være under international kontrol. 1947 var dette projekt hovedplanen, da en deling af Jerusalem kom på tale. To år senere råbte premierminister Ben Gurion en decemberdag i 1949 i Knesset, at det internationale samfund kunne ’glemme alt om deres kontrol over Jerusalem’. – ”FN rørte ikke en finger, da Israel blev invaderet af dets naboer i 1948,” erklærede han. I årene 1952-1967 forholdt den hele verden sig tavs med hensyn til Jordans totale brud på alle aftaler om ’fri adgang’ til de hellige steder. Da israelske soldater d. 27. juni 1967 ’overtog’ Tempelpladsen – blev der på stedet givet ’fri adgang’ for alle, ligesom der blev tilladt en særlig muslimsk administration af de steder, der var knyttet til Islam. I 1978 sagde US-præsident Jimmy Carter til Jordans kong Hussein: ”Jerusalem kan ikke deles!” I ’93 erklærede Oslo-aftalerne, at ’Jerusalem kunne deles’. I 1988 foreslog historikeren Walid Khalidi, at Østjerusalem kunne blive palæstinensernes hovedstad, og Vestjerusalem kunne blive jødernes hovedstad! I 2000 foreslog Clinton, at Tempelpladsen blev givet til palæstinenserne. ”Jøderne kan få Vestmuren!” sagde han…


14-05-2013

’DET ER HERREN’. I aftes, mandag d. 13. maj, skulle de to førende myndighedspersoner i Arava-komiteen have besøgt vor ørkenbase. Det drejer sig om borgmesteren Yael Blum og hans højre hånd, Mr. Gil Slevin. Allerede ved vor vanlige morgenandagt holdt vi dette vigtige møde frem for Herren i bøn – og vi modtog (på en usædvanlig måde) denne hilsen fra Guds Ord: ”Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil Han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på Ham, for Han har omsorg for jer…” (1.Pet.5:6-7). Mødet var vigtigt, fordi det skulle vise os, i hvilken lokalpolitisk retning vinden drejer med hensyn til vor fortsatte forbliven på den ørkenstrimmel, hvor vi med vor konvoj har været stationeret i tolv år. – Da tidspunktet for de to mænds ankomst var passeret, foretog vi en opringning og fik da den overraskende besked, at ’mødet var udsat til d. 20. maj’. Eftersom der er sket en del ’uregelmæssigheder’ i hele dette forløb, forholdt vi os blot stille i afventen og bøn til Gud. – Aftenen var stille og lun, og det var fra vor side derfor planlagt, at mødet skulle finde sted udendørs. Da pludselig – som et lyn fra en klar himmel ’ blev ørkenen hyllet i mørke. Og på netop det tidspunkt kl. 19:15 – hvor de to mænd skulle have indfundet sig, rasede en så voldsom tordenstorm gennem lejren, at vi aldrig har oplevet noget lignende. Da det var værst, og alt var dækket i et tykt tæppe af mulm og mørke, og torden og lynild jog gennem vor lille oase, måtte jeg skælvende hviske: ”Det er Herren…”


13-05-2013

DET SYVENDE SPØRGSMÅL. Seks ubehagelige spørgsmål venter Danmarks udenrigsminister i ’åbent samråd’, hvortil han er indkaldt af Dansk Folkepartis Søren Espersen i forbindelse med ministerens Palæstina-beslutning. De troende i landet har imidlertid et syvende spørgsmål, som næppe kan komme på tale i det politiske forum. Dette syvende spørgsmål er imidlertid det vigtigste… ja, Danmarks fremtidige skæbne afhænger af det svar, der kan gives derpå. Lad mig forklare: Kritikken hagler i disse dage ned over Danmarks udenrigsminister, Villy Søvndal, med hensyn til hans pludselige og dramatiske beslutning om at tildele ambassadør-status til den ikke-eksisterende stat, Palæstina. I den forbindelse vil udenrigsministeren blive indkaldt i et ’åbent samråd’ i udenrigsudvalget, hvor han bl.a. vil blive stillet følgende seks spørgsmål: 1) Er noget lignende nogensinde før sket i Danmarkshistorien? 2) Skal dronningen tvinges til at møde den nye ambassadør? 3) Hvorfor var udenrigsministeren tavs som graven omkring denne beslutning, da han dagen før i fire timer drøftede andre spørgsmål med udenrigspolitisk nævn? 4) Hvorfor blev Israels ambassadør ikke orienteret om denne dramatiske beslutning? 5) Har udenrigsministeren i dette afgørende spørgsmål rådført sig med USA? 6) Har udenrigsministeren andre sådanne ’ambassader’ i tanke? Til dette kan knyttes et syvende spørgsmål, som imidlertid næppe tør fremføres i ’åbent samråd’ – men som (i de troendes øjne) er det vigtigste af dem alle: Er udenrigsministeren klar over, at han i denne sag handler i modstrid (ikke blot med alle givne politiske spilleregler) men (i modstrid) med den åndelige kendsgerning, at Ny Testamente giver Israel ’et fortrin’ frem for alle andre nationer på jorden? Dette vil jeg i det følgende (i ’Kampen for Ordet’) forklare nærmere.


12-05-2013

TO SIDER AF SAMME SAG. Ingen kan med bestemthed sige, om det var en ’redaktionel tilfældighed’ eller om det var med forsæt, at den hebraiske, engelsksprogede avis, Jerusalem Post, forleden bragte de to nyheder lige ved siden af hinanden! De stod på samme side i avisen og kun adskilt af en enkelt 10cm avisspalte. Den ene nyhed var om Danmark og den anden fra byen Baku i Azerbaijan. Fra København blev det fortalt, at den danske udenrigsminister, Villy Søvndal, sammen med sin finske kollega, Ekki Tuomioja, havde besluttet at ’opgradere’ de palæstinensiske ’kontaktkontorer’ i deres respektive hovedstæder til formelt at indtage samme status som andre nationers officielle ambassader. I den anden artikel blev det berettet, hvorledes to azerbaijan-borgere var blevet idømt 12 år fængsel i Baku for at have forsøgt at sprænge den israelske ambassade i luften. De to terrorister havde forbindelse med Irans revolutionære garde. Om det er en tilfældighed, at disse avisnyheder offentliggøres i ’samme åndedræt’ ved ingen. Men det taler sit eget sprog og er tragisk afslørende med hensyn til den ’blåøjethed’, som Danmarks udenrigsminister atter beviser med henblik på den aktuelle konflikt i Mellemøsten…


10-05-2013

ALLE KRÆFTER BØR NU SAMLE SIG. Når Kristendemokraterne agter at føre en sag mod staten i anledning af loven om vielse af homoseksuelle i kirken, så gør de det hovedsageligt ud fra en politisk synsvinkel. Partiets landsformand, Stig Grenov, har sendt mig en venlig mail, hvori han oplyser om den grundidé, som Kristendemokraterne har for deres søgsmål. ”Vi mener,” skriver han, ”at ministeren (Manu Sareen) har overtrådt sin kompetence og blandet sig i folkekirkens indre anliggender. ” Landformanden tilføjer: ”Kristendemokraterne betragter folkekirken som et trossamfund, hvorfor loven er en trussel mod religions- og ytringsfriheden.” Landformand, Stig Grenov, forklarer videre, at KD har fået en advokat til at udarbejde ’et arbejdspapir’, hvorvidt det vil være muligt for KD at gennemføre en sådan retssag. Da det ikke vil være muligt for Kristendemokraterne ’som et politisk parti’ at rejse sagen, frigiver de nu ’arbejdspapiret’, så at det kan bruges af andre. ”Vi håber det må blive til gavn,” skriver landsformanden, da han slutter: ”Idet det kunne have din interesse, fremsender jeg arbejdet til dig. Du skal være hjertelig velkommen til at bruge og videregive arbejdet med angivelse af, at arbejdet er udført på initiativ af Kristendemokraterne og betalt af samme…” Idet jeg siger landsformanden, Stig Grenov, varmt tak for denne broderlige gestus, som kan blive til gavn for Guds Rige, ser jeg frem til, at alle kræfter nu samler sig om at afsløre og bekæmpe det overgreb, som her har fundet sted.


09-05-2013

DEN RØDE LINJE. Den israelske presse taler højt i disse timer om ’de røde linjer’. En højtstående israelsk general har erklæret, at han sidder inde med oplysninger om, at Syriens Asad har brugt kemiske våben (deriblandt Sarin gas) mod oprørstropperne. Hvis det er tilfældet, er det en overtrædelse af ’den røde linje’, som Obama aftegnede i august, da han erklærede: ”Hvis Asad bruger kemiske våben, ændres spillets regler.” Disse præsident-ord har kun kunnet forstås som en trussel: Den dag kemisk gas spreder sig i frontlinjerne, griber USA ind med militær invasion! Samtidig er en anden ’rød linje’ blevet trukket. Den er tegnet af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som har erklæret, at den dag, Iran har 250 kg bombebrugbar uranium, går israelske fly på vingerne! Iran har nu 170 kg – og de sidste 80 kg kan de have produceret inden årets udgang. Problemet er nu dette: Obama vil ikke dirigeres af Netanyahu med hensyn til Syriens kemiske våben – og Netanyahu vil ikke dirigeres af Obama med hensyn til Irans atombombe. Striden står derfor om dette ene: Hvem skal styre hvem? Om dette har Israel (efter min mening) kun ét at gøre. Det forklarer jeg i ’Kampen for Ordet’…


08-05-2013

’SKADELIG’ TERAPI? Den såkaldt ’videnskabelige’ livsanskuelse spreder overalt sit snærende netværk ind i alle domæner af den moderne europæers tilværelse. Det slynges nu med ’videnskabelig’ kyndighed ind over Guds kirke og søger dermed at få begrænset evangeliets indflydelse. Kristi soleklare budskab om ’omvendelse’, betegnes nu (med det komplicerede begreb): ’konversionsterapi’ – og en sådan behandlingsmetode erklæres ’skadelig’, hvis den anvendes af forældre og præster over for unge mennesker, der synes at være kommet på vildspor med deres tilværelse. Lad mig forklare: ”Et for den europæisk kristne menighed alarmerende lovforslag er i marts 2013 i Tyskland blevet fremsat af ’Bündnis 90/Die Grünen under betegnelsen 17:12849 af 20.03.2013. Lovforslaget lyder sådan: Tilbydelse og gennemføring af terapier, der har det mål at ændre mindreåriges seksuelle orientering, bliver straffet med bøde…” I en medfølgende presseerklæring (v. Volker Beck) bliver det gjort klart, at lovforslaget sigter på ’forældre og religiøse grupper’. Den ’terapi’, der i disse kredse betegnes med udtrykket ’konversionsterapi’ (omvendelsesterapi) regnes for at være skadelig, og teenageunge, der føler sig tiltrukket af det homoseksuelle miljø, bør fremover gennem denne lov ’beskyttes’ mod den ’skadelige’ påvirkning, der i så tilfælde kunne forekomme fra forældres og kirkens side. Kristne grupper i Tyskland aner faren bag dette forslag og har straks sat sig for at ville bekæmpe det under den fane, der bærer navnet: ’Terapi-frihed’. Disse grupper henviser bl.a. til Tysklands forfatning art 5, stk. 3 (om videnskabelig frihed) og artikel 12 stk. 1 (om professionel frihed).


07-05-2013

(Genoprettelsen af Riget for Israel nr.3) – BEHOVET FOR ÅNDELIG VÆKKELSE. Tallene er tørre! 68 % af de palæstinensere, som skal være med til at udgøre en ny stat i Mellemøsten, er tilhængere af ’selvmordsbombere’. Af de arabiske borgere i Israel har 62 % samme holdning! Altså i begge tilfælde mere end halvdelen af de palæstinensere, der i fremtiden skal udgøre en nabostat til Israel – eller de palæstinensere, som bor i landet – er af den overbevisning, at ’Israel IKKE har lov at eksistere’ samt at selvmordsangreb er nødvendige. – Kirkefaderen Augustin slipper ikke for at måtte tage ansvaret for, at hans kirkelig-religiøse fremstilling af ’Gudsherredømmet i denne onde verden’ forbindes med ’autoritet’. Han identificerer kirken med ’Guds Rige’, hvilket han på latin udtrykker med den famøse sætning: ”Ergo Ecclesia et nunc est regnum Christi.” (De Citate Dei XX, kap.IX). Dette (at kirken følgelig ’ergo’ – ER Guds Rige) er og forbliver Romerkirkens opfattelse – også på det politiske område! Dette syn præger imidlertid tilsyneladende og til en vis grad) mange moderne, kristnes holdning til Israel; de mener, at kirken intensivt skal blande sig i den organisatoriske, retslige og politiske udvikling omkring Jerusalem (som om dette kunne have en betydning af var nødvendigt for Guds Riges udbredelse i Israel). – Overfor denne politiske og samfundsmæssige (forholdsvis jordbundne og rationalistiske) holdning til vort slægtleds overvældende opgave med hensyn til Gudsrigets virke i Den Hebraiske Stat, står apostelen Peters pinseprædiken, hvori han med myndighed henviser til profeten Joel og citerer: ”Det skal ske i de sidste dage, siger Gud; Jeg vil udgyde af Min Ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge skal se syner, jeres gamle skal have drømme… Jeg gør undere oppe på himlen og sætter tegn nede på jorden. Blod og ild og kvælende røg. Solen forvandles til mørke, og månen til blod, før Herrens store og herlige dag kommer. Og enhver, som påkalder Herrens Navn, skal blive frelst… (Ap.G.2:17-21). Det er en sådan vækkelse, at der er brug for.


06-05-2013

(Genoprettelse af Riget for Israel nr.2) – INTET KAN HINDRE GUDS FRELSESPLAN. Med løftede øjenbryn lyttede mange israelske bosiddere (’settlers’) til Benjamin Netanyahus tale (for to år siden) i Washington i maj 2011. ”Ved en forhandling (vedrørende de kommende grænser for en palæstinensiske stat) vil nogle af de jødiske bosættelser falde UDEN FOR ISRAELS GRÆNSEBOMME,” erklærede premierministeren og tilføjede: ”Vi vil da vise os storsindede og generøse, når det drejer sig om størrelsen af en palæstinensisk stat.” Uanset hvorledes de politiske forhold udarter sig, så er der intet, der kan hindre Guds frelsesplan med hensyn til Jerusalem, at blive gennemført. Om dette skriver apostelen Lukas i sin beskrivelse af ’apostlenes gerninger: ”Og I skal være mine vidner både i Jerusalem og i hele Judæa og Samaria og lige indtil verdens ende” (Ap.G.1:8). – (Disse ord er forbundet med Jesu svar til disciplene, da de spurgte: ”Herre, er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?” …v.61) – Den væsentligste grund til, at Vestbredden (som omfatter Judæa og Samaria) burde undgå at komme under et palæstinensisk, muslimsk regime, er de døre, der i så tilfælde vil lukke sig endnu mere for evangeliet. (Sådan som araberne i dag ikke tåler nogen tilstedeværelse af nogen jøde på Tempelpladsen i Jerusalem – således vil en palæstinensisk stat aldrig kunne godtage nogen forkyndelse af evangeliet på en muslimsk domineret Vestbred). Imidlertid har Jesus tydeligt forudsagt, at Kristi disciple (som en sidste udbredelse af evangeliet) ’vil aflægge deres vidnesbyrd i Judæa og Samaria’ (Ap.G.1:8). Kan hænde, at netop disse egne vil være de sidste, som bliver nået med evangeliet, ’inden Menneskesønnens komme’ (Matt.10:23). Troskampen, der har at gøre med forståelsen af Gudsrigets synlige komme, har bevæget sig gennem slægter og århundreder – men aldrig så intensivt som nu, hvor det bibelske kerneland synes at blive revet ud af jødernes hænder. Hvad er det, der er ved at ske?


05-05-2013

(Genoprettelse af Riget for Israel nr.1) – PINSENS STORE BETYDNING. Gaderne i Østjerusalem var for et par år siden atter (i pinsen) fyldt med stenkast, tåregas og granateksplosioner. Det skete på den såkaldte ’Nakba-dag’, hvor palæstinenserne (i et antal af 400) demonstrerede, for at den del af Den Hellige Stad fremover kan blive overdraget som hovedstad for det palæstinensiske styre. 36 blev arresteret. Kirkefaderen, Augustin, præsenterer genoprettelsen af Gudsriget som en slags ’historisk-sociologisk storhed’. Han skelner mellem det latinske: ’Civitas Dei’ og ’civitas diaboli’ (Gudsstaten og djævlestaten). Han betragter i den forbindelse kirken som en ’kultisk-hierarkisk organisation’ (hvilket er både svært at udtale og svært at forstå, men Den katolske Kirke fremstår aktuelt som et tydeligt udtryk for dette syn på ’Rigets genoprettelse’). Selvom Augustin med hensyn til denne vision om ’Rigets genoprettelse’ støtter sig til Matt.13:38 (’Den gode sæd er rigets børn og ukrudtet er den ondes børn’) – så vil en sådan ’kirkelig Gudsstat’ ikke have skyggen af en chance for at finde fodfæste i dagens Israel. Det er ’noget andet’, der skal ske. Hvad er dette ’noget andet’? Hvad er det, der kan føre til Rigets genoprettelse og udbredelse? En del af svaret på dette spørgsmål ligger efter min mening skjult i APOSTELTJENESTENS STORE BETYDNING… Om dette forhold siger Ny Testamente bl.a.: ”Herre, du, som kender alles hjerter, vis os hvem af de to, du har udvalgt til at overtage den tjeneste og apostelgerning, som Judas har forladt…” (Ap.G.1:24-25). Disciplenes store spørgsmål i de 40 dage, hvor den korsfæstede og opstandne Herre gik lyslevende rundt iblandt dem (Ap.G.1:3) var dette ene: ”Er det nu, du vil genoprette Riget for Israel?” (v.6) Dette vil jeg i det følgende (under ’Kampen for Ordet’) nærmere belyse.


03-05-2013

ARNESTEDET. Når noget går galt, og konsekvenserne af forskellige handlinger viser sig, så har de fleste travlt med at skyde skylden på andre. Jesus gør op med denne virkelighedsflugt ved at betone, at roden til depression og had, vantro, utugt, løgn og utroskab ikke kan lægges over på andre. ”Dit eget hjerte er arnestedet for synd,” siger Jesus. Om dette siger Skriften: ”Det, som udgår fra hjertet, gør mennesket urent (Matt.15:20). De, som hævder, at det er deres omgivelser, som har gjort dem til det, de er, tager fejl. Jesus siger, at det er det, der udgår fra hjertet, som danner mennesket og skaber den sjæl og den ånd, som kommer til syne. De, som påstår, at de onde tanker skyldes andre mennesker, at ægteskabsbrud sker, fordi der har været dårlige indflydelser, at utugt forekommer, fordi der har været for store fristelser, at bespottelser er provokeret af en bestemt situation, bedømmer disse forhold forkert (v.18-19). Det, der gør mennesket urent, udgår fra hjertet.


02-05-2013

(Den banede vej nr.3) – DEN NYE ZIONISME. Den vej, som de troende nu skal vandre, er en vej, som de ikke har vandret før. Det er et landskab, de ikke kender. Kun ved åbenbarelse kan de finde vejen frem, og kun ved Åndens ledelse kan de undgå de farer, som lurer forude. – Så længe, de bliver på vejen, er der ingen fare – thi der kan intet vilddyr overfalde dem. Det er nemlig en vej, der fører direkte til Zion. Om dette siger Skriften: ”Ørken og hede skal fryde sig, ødemark juble og blomstre” (Es.35:1). Den trøst, som Israels folk vil opleve, er ’Herrens trøst’. Det hedder jo; ”Thi Herren trøster Zion, trøster alle dets tomter, Han gør dets ørk som Eden’ (Es.51:3). Hvad her er profetens anliggende er DEN NYE ZIONISME, som Hebræerbrevets forfatter omtaler med ordene: ”I er kommet til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem” (12:22). Den ørkenvej, der her fører til Zion (Es.35:10), er en ’ny og levende vej’ (Hebr.10:20), som er gennemstrømmet af den kilde, der udspringer fra Guds Stad (Åb.22:1-2).


01-05-2013

(Den banede vej nr.2) – SLID OG SLÆB LÆGGER INTET TIL. Den hemmelighed, som skjuler sig bag Salomons vise ordsprog, at det er ’Herrens velsignelse, der gør rig’ (samt tilføjelsen: ’Slid og slæb lægger intet til’… Ordspr.10:22) vil i en særlig grad gå i opfyldelse med henblik på beredelsen af Herrens vej i ørkenen. ”Han gør dets tomter som Eden, dets ødemark som Herrens Have” (Es.51:3). Om dette siger Skriften: ”LIBANONS HERLIGHED GIVES DEN, KARMELS OG SARONS PRAGT” (Es.35:1). – Den vej, som (bl.a. i vor ørkenbase) er begyndt ’at spire i ørkenen’, skal blive ’givet’ en særlig pragt. Den skal ved Guds indgreb blive lige så frodig som den frugtbare ’herlighed’, der er i Libanon og den florrige pragt, som hersker i Saron. Når der står skrevet, at denne brogede blomsterpragt og denne ’skov af træer’ bliver GIVET, da er det en særlig GAVE, som Herren skænker dette stykke jord, som Han har udset til at skulle være det sted, hvor en vej skal beredes for Jesu komme.


30-04-2013

(Den banede vej nr.1) – DER BLIVER EN BANET VEJ. Der står IKKE skrevet, at ’der bliver en vej’. Nej, der står skrevet, at ’der bliver en BANET vej’, hvilket betyder, at dette projekt IKKE falder fuldt færdigt ned fra himlen. Vejen skal ’banes’. Hindringer skal ryddes ad vejen. Strukturer skal beredes og anvendes – og alt, hvad der er som modstand og en ’spærre’ for denne hellige vej, skal fjernes. Det siges altså med eftertryk: ”DER BLIVER EN VEJ.” Det er hermed udenfor al tvivl og debat. Ingen modsigelser eller nogen fremmed lære, ingen menneskelige ængstelser eller vantros ’målestokke’ kan ændre virkeliggørelsen af dette projekt; en dag står vejen dér – JA, den er der allerede, thi der står skrevet: ”Alt spirer det, ser I det ikke: I ØDEMARKEN LÆGGER JEG EN VEJ” (Es.43:19). Hvad Gud allerede har givet navn, kan ingen dødelig hindre eller umuliggøre. Guds nidkærhed er bag dette store mål: Der bliver i ørkenen en banet vej. Den kaldes den hellige vej.


29-04-2013

ROMS LØGNAGTIGE HISTORIEFORFALSKNING. Den romerske kirke hævder, fordi det passer ind i dens program, at paven ’er apostelen Peters direkte efterfølger som biskop i Rom’. Ingen kan imidlertid med sikkerhed fastslå, at Peter nogen sinde har været i Rom ’ men det er aldeles usandsynligt, at Simon Peter i 25 år har beklædt den romerske bispestol. Imidlertid er det i den forbindelse af afgørende betydning, at Den Hellige Skrift erklærer, at Herren selv havde betroet Peter apostelembedet blandt jøderne, medens apostelembedet blandt hedningerne blev betroet Paulus. Om dette skriver Paulus: ”Gud har betroet mig evangeliet for uomskårne (hedninger) – og Han har givet Peter kraft til at være det blandt jøder” (Gal.2:7-8). – Hvorledes kan paven fortsat påstå, at apostelen Peter for 2000 år siden var biskop i Rom i 25 år, når Ny Testamente (og apostelen Paulus) tydelig og umiskendeligt forklarer, at ’Peter havde fået betroet evangeliet til jøderne” (i modsætning til dem, der af Den opstandne Herre fik besked om at gå til hedningerne… f.eks. i Rom)? – Ja, hvorledes tør den katolske kirke fortsat og fejlagtigt lære, at Peter i halvdelen af sin tjeneste for evangeliet befandt sig på bispestolen i Rom, når Ny Testamente erklærer, at ’Kristus gav Peter kraft til at være apostel blandt jøderne’? Dette er, hvad de, som tilhører den evangeliske tro, bør overveje, når deres ledere (som det senest er sket i Norge) vil kaste dem i armene på Roms løgnagtige historiefordrejning.


28-04-2013

KAN ALDRIG FORENES MED ROM. Min gode ven i Norge, Oddvar Berge, en af forkæmperne for Hans Nielsen Hauges vidnesbyrd, har i en mail d. 21. april anmodet mig om følgende: ”Vil du ikke gerne skrive noget om grænseskellene mellem den sande kirke og skøgekirken… altså den kirke, der sætter ’institutionen’ i centrum og ikke Kristi person…” Dette vil jeg søge at gøre i det følgende (idet jeg samtidig betoner, at Roms overtagelse af Hans Nielsen Hauges kirke i Bredtved v. Oslo, er et særligt overgreb, der overalt vækker forargelse…). Den evangeliske lutherske tro kan (hævder jeg) på intet tidspunkt eller noget sted tilslutte sig eller på nogen måde fremme den absolut falske lære, at ’den romerske biskop’ af Gud har fået betroet en overordnet stilling i Kristi kirke! Ej heller kan den evangeliske tro godtage, at paven er blevet tildelt guddommelig ret til at smykke sig med det navn, han antog i det syvende århundrede ’Papa’, Folkenes Fader’! Endelig må den tro, som endnu i dag overalt i verden bygger på reformatorernes frihedsskrifter, på det bestemteste afvise, at paven er (som han udgiver sig for at være) en direkte efterfølger af apostelen Peter, der af Rom til dags dato stadig betegnes som ’den klippe, hvorpå Herrens menighed hviler’. Denne dybt fejlagtige anskuelse har den katolske kirke i århundreder grundet på Jesu udsagn, som det står gengivet i Matt.16:18-19. I anledning af Peters klare af Helligånden inspirerede bekendelse (at Jesus er Messias, den levende Guds Søn) udbryder Jesus: ”Salig er du, Simon Jonas’ søn, for det har kød og blod ikke åbenbaret dig, men Min Fader i himlene, og Jeg siger dig, at du er Peter, og på den klippe vil Jeg bygge Min kirke, og dødsrigets porte skal ikke få magt over den!” Hvordan dette skal forstås, vil jeg i det følgende omhyggeligt forklare, for dermed (med Skriftens ord) at betone, at den menighedsopbyggelse – altså den aktuelle ’opbyggelse af Kristi Legeme’: ’ som over alt med fornyet kraft finder sted, aldrig kan forenes med Roms opfattelse af kirken. (Læs ’Kampen for Ordet’).


26-04-2013

EN BLODIG AFFÆRE. ”Den eneste måde, hvorpå Israel kan komme til at blomstre som en jødisk stat,” belærte USA’s Barack Obama Israels studenter under sit besøg i Jerusalem, ”er ved virkeliggørelsen af en uafhængig og levedygtig palæstinensisk stat!” Dermed har Obama slået en tyk streg over Israels oprindelige og egentlige håb, der ikke bygger på palæstinensernes goodwill men på at opnå Israels Guds behag. Obamas fremtidssyner dermed kunne ende som en blodig affære. Som der i disse dage atter arbejdes på forhandlinger om en to-statsløsning for Israel-palæstinenserkonflikten, bør ingen af de troende et øjeblik glemme, at hele denne sag drejer sig om, hvem der til syvende og sidst sidder tilbage med ’rettighederne over Tempelbjerget’! Det er i det lys, at Obamas marts-tale til en flok israelske studenter, skal iagttages. (Præsidenten valgte netop ved den lejlighed at tale på et universitet – og ikke i Knesset, hvor han (som tilhørere) ville have stået overfor nationalforsamlingens folkevalgte repræsentanter. Til de unge studenter sagde Obama: ”Som israelerne byggede en stat i deres hjemland, sådan har palæstinenserne ret til at være et frit folk i deres eget land.” Eftersom Obama anvender udtrykket ’deres hjemland’ om jøderne og Israel, er det hermed inkluderet, at Tempelpladsen, hvor både ’det første’ – og ’det andet tempel’ var beliggende, forsat bør være under Israels suverænitet! På det punkt vil USA’s præsident imidlertid under de kommende forhandlinger sikkert vise sit rette ansigt. Han vil (det vil hele verden få at se) af al magt søge at lade en ’deling af Jerusalem’ falde ud til palæstinensernes fordel – og netop på det punkt, der har at gøre med Tempelpladsen, står han i fare for at komme under den Gudsdom, som ligger i ordene: ”Da de kastede lod om Jerusalem, var du selv én af dem” (Obad. 11b).


25-04-2013

KRISTENNAVNETS STORE VÆRDI. Ny Testamente fortæller, at ’det var i Antiokia, at man første gang kaldte disciplene kristne (Ap.G.11:26). – Da Paulus på et tidspunkt talte overbevisende til den romerske Kong Agrippa, udbrød denne: ”Det er ligeved, at du overtaler mig til at blive en kristen” (Ap.G.26:28)… og apostelen Peter siger: ”Hvis nogen lider som en kristen, skal han ikke skamme sig, men gøre Gud ære ved det navn… (1.Pet.4:16)… uden at begribe, hvor værdsat kristennavnet er for Gud, har alverdens jøder læst derom i den forløbne sabbat. ”På den dag rejser Jeg Davids faldne hytte; Jeg tætter revnerne, rejser det, der er revet ned og genopbygger den som i fortidens dage, så at de kan tage hele Edom i besiddelse, og alle folk, som Mit navn er nævnt over, søger Herren, og Han vil gøre det” (Amos 9:11-12). Denne tekst, som er at finde i afslutningen af det sidste kapitel af profeten Amos, er som nævnt blevet læst i alverdens synagoger (som en del af ’tekstrækken’) i den næstsidste shabbat i april 2013. De forsamlede jøder har ikke anet, at denne samme tekst er nævnt (citeret) i Ny Testamente, hvor der fortælles om det første apostelmøde i Jerusalem. Her står det omtalt i den forståelse, at ’Gud vil sørge for at skaffe sig et folk af hedninger for Sit navn” (Ap.G.15:4). Når det er sket (’Derefter…v.16) ’vil Jeg vende tilbage’ (til Israel) for dér ’at genopbygge Davids faldne hytte’ (v.16). Der er ikke her tale om at genrejse ’Moses telt’ (tabernaklet) – men genrejsningen af ’Davids faldne hytte’. Hvad der menes med det begreb, fremgår tydeligt af den samlede tekst, som henviser til ’de folk, som Mit navn er nævnt over’. Ny Testamente kan da kun henvise til et navn, og det er Kristus. Og det folk, som bærer dette navn, er de kristne.


24-04-2013

DEN PERSONLIGE OPGAVE. Det viser sig at blive af stadig voksende betydning, at de troende (endeligt) fatter, at ’Kristi kirke’ ikke blot bør opfattes (som det er tilfældet for talrige ’kirkegængere’) som ’en bygning med klokketårn’ opført af døde sten. ”Nej,” siger apostelen, ”ligesom vi har ét legeme, men mange lemmer, alle med forskellige opgaver, således er vi alle ét legeme i Kristus og hver især hinandens lemmer” (Rom.12:4-5). – Om dette emne fortsætter Ny Testamente med følgende erklæring: ”Hovedsagen i det, der her siges, er, at vi har en sådan ypperstepræst, som sidder på højre side af Den Højestes trone i himlene og gør tjeneste ved Helligdommen, det sande Åbenbaringstelt, som Herren selv og ikke noget menneske har rejst” (Hebr.8:1-2). Tidsånden (som er ’den ånd, der hersker over luftens rige, og som stadig virker i ulydighedens børn… Ef.2:1-2) arbejder uafbrudt døgnet rundt på at aflede de troende fra det, som (med henblik på forståelsen af begrebet ’Kristi kirke)’ er ’hovedsagen’. Overalt er han (herskeren over luftens rige’…v.2) ’virksom’ i sine ustandselige forsøg på at bringe Kristi sande efterfølgere ind på et eller andet sidespor, der (som ’kirke’ betragtet) ender blindt! – Af den grund er det af overordentlig betydning, at Herrens folk ustandseligt holder sig ’hovedsagen’ for øje; mere end nogensinde bør de kunne ’skønne, hvad der er det væsentlige’ (Fil.1:10) – hvilket her angives så tydeligt, at det næppe er til at gå fejl af. Når det nemlig anføres, at ’vor ypperstepræst’ gør tjeneste ved ’det sande åbenbaringstelt’ (v.2) – vil det dermed sige, at der eksisterer ’jordiske gudstjenesteformer’, der enten afviger helt fra… eller i bedste fald kun er ’en skygge eller en fattig efterligning af den himmelske helligdom’ (v.5)… og det er her (tror jeg) at det udfordrende spørgsmål om ’legemets lemmers forskellige opgaver’ kommer ind i billedet. Hvad er din personlige opgave?


23-04-2013

LEGEMETS DIMENSION. Fra de hebraiske tekster går en udfordrende og lige linje ind i Ny Testamente, der lægger op til, hvad den samlede Skrift her har at berette om menighedens tilstand: ”nemlig, at et legeme af troende i de sidste dage vil rejse sig for med tro og overgivelse at stå den mest snedige og lumske forførelse imod. Hvad her tales om er vor tids største udfordring; den angår adskillige af menighedens magelige mænd, der i denne time sidder passive og uengagerede, medens de i deres foretrukne velfærd og på behørig afstand betragter situationens alvor. Om dette siger Skriften: ”I bogrullen er der skrevet om Mig – Jeg ønsker at gøre Din vilje, Gud, Din lov er i Mit indre” (Salme 40:8-9). Den samme sætning, som her (med påtrængende aktualitet) står nedfældet i Den gamle Pagt, findes gentaget (næsten ordret) i Ny Testamente. Her er ordlyden følgende: ”Et legeme beredte Du mig” (Hebr.10:5) – ”Da siger Jeg: Se Jeg er kommet, i bogrullen er der skrevet om Mig, for at gøre Din vilje, Gud!” (v.7). Forskellen på de to udsagn (ordene fra Salmernes Bog og dem fra Hebræerbrevet) er kun ’de fire små ord’: ”Se, Jeg er kommet!” Disse (tilsyneladende) ’ubetydelige’ tilføjede stavelser indeholder imidlertid et univers af bibelsk opfyldelse! I det første tilfælde (det gammeltestamentlige udsagn) anføres løftet om Ham, som ’Bogrullen’ (Bibelen) omtaler; det står nævnt som en ’endnu ikke opfyldt forjættelse’ (”Jeg ønsker at gøre Din vilje, Gud”) – men i det andet tilfælde (det nytestamentlige udsagn) hedder det yderligere: ”Se, Jeg er kommet for at gøre Din vilje, Gud.” Det sidste gør det klart, at alle forudsætninger for, at Guds vilje nu kan gennemføres, er til stede! Derfor tilføjer Hebræerbrevet denne triumferende kendsgerning: ”ET LEGEME HAR DU BEREDT MIG” (Hebr.10:5). ’Dette legeme’ er naturligvis først og fremmest Jesu eget legeme, der blev givet hen for vore synder’ (v.10) – men disse ord om ’legemet’ indeholder endnu en yderst udfordrende dimension, som jeg i en anden af dagens tekster (Kampen for Ordet) vil forklare yderligere.


22-04-2013

’KRISTI LIDELSES ÆRE’ SKÆNDES. Det har vakt opsigt blandt Hauge-venner i Skandinavien, at Oslos biskop tillader, at ’Kristi Lidelses ære’ bespottes, når det katolske messeoffer d. 1. maj 2013 ’fejres’ på Hauge-alteret i Bredtved kirke! Norges kirkes vigtigste bekendelsesskrift erklærer, at dette (ikke blot er Kristi ære, som forhånes, men det) er (som Den Augsburgske Bekendelse udtrykker det): ’Kristi Lidelses ære’, som skændes! Om dette forhold siger Confessio Augustana artikel 24. stk. 24-27 følgende: ”Vedrørende disse meninger (om Herrens måltid) har vore protestantiske prædikanter påmindet om, at de (katolske præsters messeoffer) afviger fra de Hellige Skrifter og krænker Kristi lidelses ære. Thi Kristi lidelse var offer for alle synder, sådan som der står skrevet i Brevet til Hebræerne: ”Vi er helliggjorte ved Kristi Legemes offer én gang for alle.” Ligeledes: ”Med ét eneste offer har Han for bestandig fuldkommet de helliggjorte” (Hebr.10:10 og 14)… - Hvis Den Augsburgske Bekendelse i denne 24. artikel klart og utvetydigt erklærer, at det katolske messeoffer (hvor præsten ’ofrer Kristi legeme’ så ofte, han forretter nadveren) er ’en afvigelse fra Skriften’ – ja, ’en krænkelse af Kristi lidelses ære’, så har den norske statsbiskop, som fra 1. maj i år tillader denne såkaldt ’kirkelige handling’ at finde sted på Hauge-kirkens alter, bragt sig selv uden for kirkens bekendelse! I stedet for, som det er ham påbudt, at ’værne Kristi ære’, har han åbnet døren for, at en så formastelig ugerning øves, at ’Kristi lidelses ære’ atter trædes i støvet af den kirke, som reformatorerne med livet som indsats, kæmpede imod.


21-04-2013

ER DEN AFGØRELSE RIGTIG? Torsdag morgen d. 18. april fik vi telefonisk besked om, at vor sag med hensyn til at erhverve et lille stykke ørkenland i Israel var afgjort. En lokal komité på fem mænd havde vendt tommelfingeren nedad. Vor ansøgning var (på det lokale niveau) afslået! Medens vi med tungt hjerte måtte erkende, at med dette syntes hele vort Arava-projekt som ’tabt på gulvet’, - fik vi gennem en lokal bonde pludselig besked om, at netop den torsdag aften var bl.a. tre af Israels top-ministre (under ledelse af Victor Lieberman) til stede ved et møde kun få kilometer fra vor ørkenlejr. Arrangementet var en såkaldt ’åben dag’, hvor de stedlige folk kunne stille spørgsmål til ministrene. Benjamin sagde straks: ”Lad os tage til det møde, far, og spørge ministrene, om denne afgørelse virkelig kan være rigtig!” Som sagt så gjort. Vi stillede ved mødet kl. 18:00. – Der var ca. 200 mennesker til stede – og de stirrede alle på os, som var vi fremmede beboere fra månen. Da der blev givet anledning til at stille spørgsmål, bad jeg om ordet. Lidt modvilligt blev jeg af den stedlige borgmester overladt en mikrofon. På podiet sad de tre ministre – og i de følgende minutter fik jeg afleveret en forklaring på vor situation. Medens jeg talte, var der så stille i salen, at man kunne høre en knappenål falde til jorden. Da jeg var færdig, blev jeg overrasket over at høre, at forsamlingen klappede. Runden af spørgsmål og ministersvar fortsattes – og da pludselig henvendte den tidligere og sikkert kommende udenrigsminister, Victor Lieberman, sig til mig med ordene: ”Vi værdsætter jeres arbejde, men den jungle af bureaukrati, som omgiver os, gør det vanskeligt for mig at give noget øjeblikkeligt svar på jeres henvendelse – men hvis I har medbragt dokumenter, vil vi undersøge sagen og se, om vi kan finde en løsning …” – Efter mødet afleverede vi de omtalte dokumenter til ministeren…


19-04-2013

JØDERNES KONGE. Mange er de, som har fundet lægende trøst i det ord, som står nedskrevet i Hebræerbrevets det trettende kapitel: ”Jesus Kristus er den samme i går og i dag og til evig tid’ (v.8). I dag har netop dette skriftord fået ny betydning. Jesus blev født som ’Jødernes Konge’, og Han døde som ’Jødernes Konge’. Tiden er nu inde, hvor hele verden vil få at se og mærke, at denne høje og fornemme titel er Hans for al evighed. Om dette siger Skriften blandt andet: ”Se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set Hans stjerne gå op, og vi er kommet for at tilbede Ham” (Matt.2:1-2). – Samtidig med, at der i Israel har været tusinder af unge jøder, som i deres søgen er rejst til østen for om muligt dér at finde et svar på deres inderste og skjulte længsel – så er der gået en bemærkelsesværdig bevægelse i modsat retning. Fra nationerne er tusinder af kristne – i stadig større antal – kommet til Jerusalem. Blandt folkeslagene er (indenfor de seneste tiår) en lysende stjerne dukket op på hedningernes natmørke himmel, og fra ’de fremmede’ kommer nu mange og bevidner, at de har forstået, at Jesus er jødernes konge. Sådan har det ikke været hidtil. Førhen er hedningerne kommet til Israel i deres egen Gudgivne forståelse af, at Kristus er den kristne menigheds hoved – og adskillige er (i dyb taknemlighed) kommet, fordi de har fundet Jesus som deres personlige frelser. Hvad nu sker, er imidlertid som en ny åbenbarelse! Ja, som en morgenstjerne og nyt lys! De, som i dag indfinder sig i Jerusalem, udbryder: ”Vi er kommet for at tilbede jødernes konge!”


18-04-2013

RETTEN BLEV SAT OG BØGERNE ÅBNET. Den mest afgørende retssag, som nogensinde har fundet sted, er utvivlsomt det forhør, som i nogle sene aftentimer for 2000 år siden fandt sted i ypperstepræstens gård i Jerusalem; her blev Jesus fra Nazaret ført frem for det store, jødiske råd. Da Han under forhøret blev stillet det direkte spørgsmål, om ’Han var Messias, Guds Søn’, kan Hans svar forekomme mange at være ’overåndeligt’. Han henviste nemlig til en anden retssag, som profeten Daniel fem hundrede år forinden i Babylon havde set i et natligt drømmesyn. Denne (tilsyneladende irrationelle) henvisning til Bibelen kostede Jesus livet! På stedet blev han dømt til døden! (Matt.26:66) Hans sidste ord til ypperstepræsten lød imidlertid sådan: ”Jeg siger Jer: Herefter skal I se Menneskesønnen sidde ved Den Almægtiges højre hånd og komme på himlens skyer!” (Matt.26:64) Samtlige 71 mænd, som sad i dette jødiske råd, kendte det præcise sted fra Bibelen, som Jesus henviste til. De vidste, at det var hentet fra profeten Daniels mægtige endetidssyn, hvor han forudsigende taler om, at ’troner blev stillet frem, og en gammel af dage tog sæde… retten blev sat, og bøgerne blev åbnet…” (Dan.7:9-10). –”I nattesynerne så jeg dette,” fortæller Daniel, ”med himlens skyer, kom En, der så ud som en menneskesøn… herredømme, ære og kongerige blev givet Ham… Hans kongerige skal ikke gå til grunde! (v.13-14) – Ingen, den sene aften i ypperstepræstens gård, kunne ane, at den stedlige retssag, som her fandt sted, havde sin egen overordnede betydning. De vidste ikke, at den kendelse, som den dag blev afsagt, blev selve optakten til en hel række altafgørende begivenheder. Kunne noget lignende være en Guds forordning for den retssag, som nu bør finde sted i vort eget land? Har den sit eget formål? Vil den i virkeligheden (hvilket udfald den end får) udløse en kædereaktion, der har at gøre med Guds fortsatte handlen med vor faldne nation?


17-04-2013

BOSTON-BOMBEN. Ved en særlig ceremoni i Israels præsidentpalæ i Jerusalem, hvor præsident Simon Peres var vært for udenlandske diplomater i forbindelse med afslutningen på Israels uafhængighedsdag, sendte Peres en særlig hilsen til det amerikanske folk med henblik på bombeattentatet i Boston i USA. De seneste nyheder om de 3 dræbte og 174 sårede ved terrorhandlingen i Boston har gjort dybt indtryk på de mange i Israel, som netop i disse dage har dvælet ved de smertelige minder om de mange tusinde ofre, der er faldet i de 65 år, den hebraiske stat har kæmpet for at overleve. Beretningerne om den 8-årige pige, den 21-årige unge mand og den 19-årige kvindelige student fra Kina (som alle mistede livet ved Boston-bombingen) er blevet fulgt med medfølelse i Israel – og reporterne om de ti tilfælde af ben, som skulle amputeres, er som en tragisk gentagelse af de smertelige følger af lignende attentater i Israel. – Profeten Esajas ser med længsel frem mod den dag, hvor ’kappen, der er sølet i blod, skal brændes” (Es.9:4) – og han knytter dette udsagn sammen med den (for mange i Israel) så vanskelige forudsigelse: ”For et barn er født os, en søn er os givet!” (v.5) Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, deltager sammen med mere end 100 udenlandske statsmænd i Margarethe Thatchers begravelse i London. Her vil han have samtaler med diplomater og ministre fra lande, som er engagerede i kampen mod terror.


16-04-2013

ÅNDELIG HUNGER. I de bevægende år, siden jeg i 1995 landede med min pilgrimkonvoj i Israel, har store omvæltninger fundet sted i Det hellige Land; den politiske og militær-strategiske situation iblandt de fjendtlige stater, som profeten Zakarias kalder ’de omboende folk’ (12:2) har ændret sig totalt. Billedet som den gamle jødiske seer maler sine tilhørere for øje, er rammende. Det er, som om ’et berusende bæger’ (v.2) pludseligt (og for den øvrige verden tilsyneladende uventet) blev rakt til den ene af Israels nabostater efter den anden (af de folkeslag, som den gamle, danske oversættelse omtaler som dem, der ’bor trindt om’). I visse tilfælde synes den profetiske forudsigelse med overraskende nøjagtighed at være gået i opfyldelse; Gud ’slog dem med vanvid, sindssyge og blindhed’ (v.4). – Imidlertid er det min opfattelse, at det samme bæger (i samme tidsrum) blev rakt til en helt ny generation af det jødiske folk. Med tungt hjerte har jeg måttet observere, at en lignende form for ’galskab’ bredte sig – ikke som en politisk eller social bevægelse men som en slags uudslukkelig ’åndelig tørst’. Ikke mindst den omtalte, yngre generation har forgæves – og for den enkeltes vedkommende med desperat iver – forsøgt at slukke den. Disse år har (sådan som jeg har observeret det) været som en opfyldelse af profeten Amos’ ord, når han udbryder: ”Der skal komme dage, siger Gud Herren, da Jeg sender hunger over hele landet, ikke hunger efter brød eller tørst efter vand men efter at høre Herrens Ord. De skal flakke om fra hav til hav og fra nord til øst skal de strejfe rundt og søge efter Herrens Ord, men de finder det ikke. På hin dag skal de smukke unge piger og de unge mænd afkræftes af tørst…” (Amos 8:11-13). Dette er den nøjagtige, påtrængende og ulykkelige situation i Israel i dag! Hvorledes kan den afhjælpes? Hvad vil Israels Gud gøre? Det vil jeg i det følgende (og i dagens tekster) forsøge at besvare…


15-04-2013

DØDSSPIRALEN. Efter at kirken i Danmark i 2012 har været stillet overfor den af staten påtvungne lov (over det ganske rige og uden undtagelse) at skulle åbne dørene for ægtevielser af homoseksuelle og lesbiske, og efter at den herefter massivt er blevet udfordret med (som en ny doktrin) at skulle acceptere den seneste politiske ideologi om ’Det kønsneutrale menneske’ – så ruller udviklingen nu videre, og den kristne menighed skal herefter overalt indstille sig på at skulle godtage læren om den såkaldte ’kønsidentitet’… Hermed menes (ifølge den lidt komplicerede lovtekst, som den 14. november 2012 i Folketinget er blevet fremsat af fire personer af det danske politiske parti, Enhedslisten) følgende (citat): ”Transpersoner (er borgere), som er født med et andet biologisk køn, end det, de lever og identificerer sig i overensstemmelse med.” Denne lidt vanskelig tilgængelige redegørelse betyder simpelthen, at kirken på længere sigt (med hensyn til håndspålæggelse og udtalte velsignelser) yderligere skal åbne dørene for nye par, hvis køn ikke længere er genetisk bestemt af kønskromosomerne men af (citat): ’dets omgivelser’ – ja, af ’egne fantasier, idealer og følelsesbindinger’; den kirkelige ægtevielse af homoseksuelle var således kun ’et første skridt på vejen’; nu melder en ny kategori af personer sig. Det går under betegnelsen: ’kønsidentitet’. – Kirken vil med denne nye lovgivning blive stillet overfor (i højere grad end før) at skulle glemme Bibelens ord om, at ’Gud skabte mennesket i Sit billede; i Guds billede skabte Han det, som mand og kvinde skabte han dem’ (1.Mose 1:27). Det nye menneske, som lovgiverne skal lovgive for, er (ifølge den seneste samfundslære) hverken mand eller kvinde. Spørgsmålet er altså ikke længere, om et sådant menneske er muligt. ”Det er ikke en seksuel minoritet,” hedder det i lovforslagets bemærkninger. ’Kønsidentiteten’ omfatter så mange, at de nu må dækkes ind under nye lovbestemmelser – og hermed vil kirkens lære atter blive prøvet. Kan præster vie og velsigne homoseksuelle og lesbiske par, må denne ’nye kategori’ kunne tages med i købet! Har man sagt ’A’ må man også kunne sige ’B’. En underlig humanistisk, ’menneskeretlig’ dødsspiral er ved at sluse Danmarks kirke ned i afgrunden. I et øjeblik ser det ud, som om Dødsrigets porte er ved at få overhånd…


14-04-2013

EN GUDLØS DOKTRIN. De danske politikere, som i 2012 i statskirken indførte deres egen gudløse doktrin om ’det kønsneutrale menneske’, lader ikke vente på sig! På det tidspunkt, hvor deres politiske ideologi med hensyn til et nyt menneskesyn, som skulle indføres i kirken, blev ophøjet til lov, lovede den nye lovs foregangsmænd, at de snart ville komme igen med sager af samme skuffe! I bemærkningerne til det lovforslag om kirkelige homovielser, som de lagde på bordet d. 14. marts 2012, fremsatte de følgende ildevarslende erklæring: ”Vi vil i øvrigt undersøge yderligere tiltag i retning af en kønsneutral ægteskabslovgivning” (lovforslag nr. L106). Det vil sige, at kirken i Danmark ikke er færdig med initiativer, der går ’i retning af’ kønsneutrale vielser foran alteret! Det ministerområde, som er ansvarlig for disse ’yderligere tiltag’ er Manu Sareens ministerium for ligestilling og kirke. Hvad der for tiden udklækkes af nye planer bag den store ’sorte port’ ved Holmens Kanal nr.21 i København kan for alle landets troende få de alvorligste følger. De borgere, som tilhører den kristne menighed i Danmark bør derfor alle og alle vegne iagttage situationens alvor samt være parate til at skride til handling – ”thi,” siger Jesus, ”der kommer en nat, hvor ingen kan arbejde” (Johs.9:4). At bringe tre af regeringens (vedr. denne sag) hovedansvarlige ministre for retten er – så vidt jeg har begrebet det – ikke noget menneskepåfund. Dette forehavende hører med til den indsats, som Jesus benævner med ordene: ”De gerninger, som Han, der har sendt mig, vil have gjort!” (Johs.9:4) Om disse forudbestemte gerninger hedder det, at de skal udføres ’så længe det er dag’… thi der kommer en nat…


12-04-2013

HAUGES ALTER SKÆNDES. Den 24. april 2013 skal Den Katolske Kirke i Norge ’fejre messe’ i Bredtved kirke i Grorudalen ved Oslo. Den planlagte kirkelige handling finder sted i anledning af, at katolikkerne ’overtager’ den smukt beliggende kirkebygning. Denne særlige katolske messe har imidlertid vakt international opsigt, idet Bredtved kirke er knyttet til den kendte Haugianervækkelse, der i året 1796 startede med, at den 25-årige Hans Nielsen Hauge – medens han arbejdede på marken (ifølge sin egen forklaring) hørte en røst, der kaldte ham til at blive ’en bibelkristen’, der åbent og dristigt stod frem som vejviser til Jesus for andre mennesker…” – Alteret i Bredtved kirke er opført af store sten, der blev hentet fra Hans Nielsen Hauges gård, (som nu er brudt ned). Det har vakt international harme hos evangeliske kristne, der står den norske vækkelsesprædikants forkyndelse nær, at den katolske messe d. 24. april skal ’fejres’ på det alter, der er bygget ud af Haugegårdens sten. ”Overdragelsen af netop denne kirke til katolikkerne er det rene tyveri og vandalisering,” lød det på et forbitret bestyrelsesmøde blandt ’Haugevenner’ d. 1. april. ”Det er for katolikkernes vedkommende et åbenlyst brud på Bibelens 9. bud, som siger: ”Du må ikke begære din næstes ejendom!” Da Hans Nielsen Hauge året efter sin åndelige oplevelse begyndte sine vækkelsesrejser i Norge, kunne han ikke drømme om, at en katolsk messe (hvis religiøse indhold er stik imod hans forkyndelse) skulle udføres på sten fra murene i hans fædrenegård. Konventikkelplakaten af 1741 var en lov, som forbød de norske bønder at samle sig. Hauge blev fængslet fra 1804 til 1811 for åbenlyst at stå op mod statskirkens religiøse overgreb – af samme art, som de nu finder sted, når alteret i Hauge-kirken d. 24. april anvendes til katolsk messe…


11-04-2013

STATEN FORPLIGTET PÅ DEN KRISTNE TRO. 2012-regeringsgrundlagets ’overordnede formål’ med hensyn til en ændring af ægteskabslovgivningen i Danmark er, at (citat): ”Regeringen vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken – uanset deres seksuelle orientering.” ORDLYDEN af denne allerførste grundlovsparagraf ’vedrørende religion og kirke’ (som magtfuldt står nedfældet i G.R. Sp.1533f, 2175 i forbindelse med den grundlovsgivende Rigsforsamling, der trådte sammen d. 23. okt. 1848, og hvor den daværende justitsminister Bardenfleth allerede dagen efter på regeringens vegne oplæste grundlovsudkastet) lyder i al sin afklarede og stadig gældende korthed sådan: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.” – Denne 1848-paragraf er UDEN ÆNDRINGER blevet overført til den seneste grundlov af 5. juni 1953 og står ’som sådan’ (og altså som en vedværende bestemmelse) stadig ved magt! Det vil sige, at Danmarks Riges Grundlov umiskendeligt forpligter staten til at understøtte ’den evangelisk-lutherske grundbetragtning af hele kristendommens indhold’ (prof.dr.theol. Alfred Jørgensen, Bekendelsesskrift hist. 1937, side 1). – Dette vil i den aktuelle situation sige, at intet senere dansk lovudkast, som angår kirken, på nogen måde tør driste sig til at vige fra denne bestemmelses dybe og konstitutionelle betydning! Aldrig må der – så længe denne ophøjede grundlovsbestemmelse står ved magt – indsnige sig noget politisk eller religiøst initiativ, der ikke til punkt og prikke opfylder denne absolutte og lovbefæstede fordring (nemlig at ’vedkende sig den fælleskirkelige opfattelse af Skriftens hovedsandheder’… prof.dr.theol. Alfred Jørgensen, ibid.). Spørgsmålet er derfor følgende: Opfylder 2012-regeringsgrundlagets ’slogan’ om kirkelige homovielser dette krav? Hvis ikke, er det grundlovsstridigt og dets iværksættere bør indstævnes for en domstol!


10-04-2013

EN VELMENT KORREKTION. Undertiden modtager jeg mails, som jeg finder rigtigst ikke kun at besvare personligt – men (fordi deres indhold er relevant, og mit svar måske kunne have en mere general betydning) tillader jeg mig at besvare her på hjemmesiden. Dette er tilfældet med en mail, som jeg har modtaget fra en god ven, der skriver, at han ’i mangt og meget – gennem 40 år – er enig i mine grundholdninger, men, men, men’ – og så kommer han til sagen, der ligger ham på hjerte. Han omtaler to forhold, som jeg her vil søge at besvare. ”Når du overhovedet drager nazismen ind i dine breve,” skriver han, ”er du efter min mening for langt ude.” Han fortsætter: ”I dine breve skriver du, at de danske regeringsmedlemmer er ’åndsfattige’. Det er en unødvendig, stærk beskyldning at rette mod nogle mennesker, som man vil i dialog med. For øvrigt siger Jesus i Bjergprædikenen: Salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres.” I mit svar til denne gode ven (der tjener som ældstebroder i en menighed, jeg ofte besøger) lægger jeg mig især det Skriftord på sinde, der lyder sådan: ”Vennehånds hug er ærlig ment, avindsmands kys er mange” (Ordspr.27:6). Vor nye oversættelse siger, at irettesættelser af den art er ’velmente’ i modsætning til ’en fjendes kys, som er falske’. Af den grund vejer jeg mine ord på en guldvægt, når jeg besvarer min vens velmente korrektion. Jeg beder ham ikke tage mig det ilde op, at jeg i denne sag ikke deler hans synspunkter. Det vil jeg (under rubrikken ’Kampen for Ordet’ og dagens tavle) forsøge at forklare.


09-04-2013

EN FARLIG SYRISK OPRØRSHÆR. De fleste af de større oprørsgrupper i Syrien har deres krigeriske rødder i Islams opfordringer til Jihad (hellig krig) samt deres dybe foragt for vestlig kultur. I denne fundamentalistiske had-holdning bakkes de op af muslimer fra en lang række nabostater. Det brogede billede af oprørere mod Asad-regimet giver i disse timer USA og andre vestmagter hovedpine. Alle er nemlig klar over, at enhver hjælpeaktion kan give bagslag; de våben, som lægges i oprørernes hænder, kan om kort tid blive anvendt mod dem, der har givet dem. – Et af vestens største problemer er, at i en kaotisk fase efter Asads fald, kan de mest farlige oprørselementer få fingre i den syriske regerings våbenarsenaler – hvilket betyder (og dette kan få samtlige vestlige observatører til at holde vejret): De muslimske oprørere kan få fat i Asads kemiske våben. Hvad angår den voksende oprørshær drejer det sig ikke om en lille håndfuld islamister, der pludselig kan stille sig på bagbenene. Den største oprørsgruppe, der er støttet af Saudi Arabien, har ikke mindre end 37.000 mand under sine grønne faner. En anden gruppe på 13.000 mand er støttet af Kuwait og Golfstaterne. Og en tredje styrke på 15.000 mand er dirigeret af Qatar. Irak har bevæbnet 6000 mand – og den frie syriske oprørshær råder over 50.000 mand. Dette billede flimrer i disse dage for vestens øjne; de øjner med ét en nyopstået arabisk-islamisk fare, som de i kampens hede ikke har taget højde for: En dødsensfarlig oprørsflok, der – hvis den når frem til Asads kemiske våben – udgør en ny magtfaktor i Mellemøsten.


08-04-2013

DET NYE MENNESKE. Jeg har spekuleret på, hvorledes ligestillingsideologiens ’nye menneske’ ser ud? Det har jo fået sit helt særlige navn og må alene af den grund eksistere og vandre lyslevende rundt iblandt alle os andre, der stadig (tilsyneladende til ’skam og skændsel’) tilhører Guds egentlige og oprindelige skabning. – Det nye menneske kaldes (officielt og med anerkendt benævnelse) ’det kønsneutrale menneske’. Det vil sige, at det ikke – som alle andre Guds skabninger (både i menneske- og dyreverdenen) – har noget køn! Det nye menneske er hverken mand eller kvinde og er (det er blevet os fortalt) fra fødselen hverken en dreng eller en pige. Hvordan mon dette sære forhold udarter sig i ’det nye menneskes’ biologiske fremtoning? Kan jordmoderen virkelig ikke efter fødselen meddelen faderen: ”Det blev en dreng!” eller ”det blev en pige.” Denne forskel kan nemlig ikke – ifølge ligestillingspædagogerne – afklares i barnets første år. Det vil sige, at ej heller ’det kønsneutrale barn’ vil være i stand til at kunne skønne eller gætte sig til, om det er en dreng eller en pige; dette kan nemlig ikke længere (sådan som det er tilfældet med os andre dødelige) kunne iagttages ud fra legemets opbygning. Mit spørgsmål er derfor (i al enfoldighed): Hvordan mon det nye, kønsneutrale menneske ser ud? Sidenhen (sådan har jeg forstået det) er der i børnehaven ingen, der længere om det kønsneutrale barn bør driste sig til at sige: ’han’ eller ’hun’; der er nemlig ingen andre, der skal ’bestemme’ barnets køn! Det skal barnet selv finde ud af – og det må ikke lade sig lede af andre menneskers meninger eller af dets egne ydre, legemlige former, for disse ’eksisterer’ ikke længere… - Af den grund er jeg nysgerrig. Som voksen kan det nye menneskes køn ikke længere bestemmes ud fra dets identitetspapirer eller pas. Rubrikkerne om personens køn er for altid slettet? Jeg spørger derfor mig selv: Hvordan ser det nye menneske ud?


07-04-2013

ET MÆRKELIGT PROFETISK TEGN. Det er en afgjort sag, at så længe Tyrkiets premierminister Erdogan sidder på magten i Istanbul, bliver der ikke nogen varig og oprigtig fred mellem Israel og den farlige nabo mod nord. Erdogan er og forbliver en svoren fjende af Israel; han har i sin embedstid til fulde bevist denne Israel-fjendtlige holdning, og der er intet tegn på, at han nu pludselig skulle skifte holdning over for Jerusalem! Hans stilling til den israelsk-palæstinensiske konflikt er mere end ’udtalt’. Imidlertid er det næppe politisk klogt af Israel, hvis det forbliver i et fortsat voksende og udpræget anspændt forhold til Tyrkiet. I den sag står for meget på spil og alene af den grund synes der at ligge en skjult visdom i Netanyahus (overraskende) ’undskyldning’ over for Tyrkiet (med hensyn til den militært-dramatiske udvikling af tyrkiske skibes forsøg på at bryde Gaza-blokaden). Dette har bl.a. ført til en opsigtsvækkende ’profetisk udvikling’ med hensyn til 500 tyrkiske lastbiler, der nu på ugentlig basis dundrer ind over den israelske grænse mellem Haifa og Jordan. Historien er følgende: De tungt ladede, enorme lastvognstog har i lang tid ikke kunnet bane sig nogen sikker vej til Golfen; Irak var usikkert, Syrien endnu mere usikkert, Sinaj – en dødsfælde (alt sammen et bevis på den uro, der som en mur omgiver Israel til alle sider) – den eneste, tilbageblevne ’sikre rute’ i Mellemøsten er vejen gennem Israel og Jordan. Et privat-jordansk firma har straks øjnet denne fordel – og israelerne har (med henblik på at give det anspændte forhold til tyrkerne endnu et skub i den fredelige retning) sagt ja! Derfor tromler tyrkiske lastbiler i denne time over Haifa til Jordan… et mærkeligt forspil til de 2500 år gamle profetier, der detaljeret forudsiger, at HER skal der banes en højvej mellem Israel og regionens mest israelsk-fjendtlige nationer (Es.19:23-24).


05-04-2013

STATENS UFRAVIGELIGE FORPLIGTELSE. At der allerede fra det i 2012 angivne regeringsgrundlag har været tale om at indføre en politisk ligestillingsideologi i den kristne kirke i Danmark, fremgår med al ønskelig tydelighed af de bemærkninger, som følger med lovudkastet om kirkelige, homofile vielser, og som åbenlyst kommenterer lovgivernes egentlige og (som det hedder): ’overordnede formål’. Heri hedder det nemlig: ”Af regeringsgrundlaget: ”Et Danmark, der står sammen” fremgår følgende: ”Regeringen vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken – uanset deres seksuelle orientering.” – Det drejer sig altså her (som et ’overordnet formål’) om at få sneget et politisk regeringsgrundlag ind i Guds kirke! Bemærkningen til lovforslaget indrømmer i sin kontante formulering, at regeringsgrundlagets politiske slogan: ’Et Danmark, der står sammen’ fremover skal udgøre selve fundamentet for et væsentligt punkt i kirkens lære! Det grundlag, som Herren Jesus har lagt for Sin kirke, skal dermed fjernes, for at give plads for en ekstrem politisk ligestillingsdoktrin. Den ’klippe’, som Ny Testamente med Jesu egne ord angiver som kirkens absolut eneste bæredygtige grundvold, og som ifølge Skriften er og forbliver den af Gud givne åbenbarelse (Matt.16:15-20), er hermed blevet vraget for at en politisk ide kan tage pladsen. At en sådan lov er grundlovsstridig, er imidlertid uden for al tvivl! Danmarks Grundlov § 4 både erklærer og påviser statens ufravigelige forpligtelse til at understøtte en specifik kristen lære, der vedkender sig en gennem slægterne af millioner af troende anerkendt opfattelse af Skriftens hovedsandheder. Denne absolutte statsforpligtelse er med den 15. juni 2012 givne lov blevet trådt under fode – og de lovgivere, der har gjort sig skyldig i denne for nationen dybt uansvarlige handling, bør stilles til regnskab herfor…


04-04-2013

LOVGIVERNE BØR HER VÆRE PÅ VAGT. I den historiske ændring af den danske lov ’om ægteskabsindgåelse’, som den 14. marts 2012 blev fremsat af social- og integrationsminister Karen Hækkerup, lyder lovændringen sådan: ”Loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn” (lovforslag nr. L106. §1). Intet i verden forekommer imidlertid mere naturligt og selvfølgeligt end den højtideligt omtalte ’nødvendige ændring’, som dette lovforslag indledes med. Det hedder jo (og er blevet fremsat af ministeren i den dybeste alvor): ”LOVEN FINDER ANVENDELSE PÅ ÆGTESKAB MELLEM TO PERSONER AF FORSKELLIGT KØN”. Det vil sige, at det som den indledende og absolut FØRSTE paragraf i den ’forestående ændring’ præciserer, er at denne lov ’finder anvendelse’, når det drejer sig om ægteskabet mellem en mand og en kvinde! – Dybest set behøves en sådan NØJE PRÆCISERING (af de to personer i et ægteskab) aldrig at skulle omtales, thi om dette forhold (ægteskabsindgåelse mellem en mand og en kvinde) eksisterer ingen tidligere lov eller givne bestemmelser. Ifølge den menneskelige natur og alt, hvad mennesket ved besked om, fordres der intet særligt ændringsforslag om, at to personer af forskelligt køn kan gifte sig med hinanden. Gennem tusinde slægter – ja, siden skabelsens begyndelse har anvendelsen af en hvilken som helst bestemmelse om ’ægteskabsindgåelse’ ALTID og UDELUKKENDE drejet sig om mænd, der gifter sig med kvinder og kvinder, der gifter sig med mænd. Derfor forekommer dette lovforslag (fra sine første linjer) betænkeligt! Hvad er det, som her er ved at ske? ’Det selvfølgelige’ omtales ved ministerens fremlæggelse som noget specielt, og det normale som noget usædvanligt! ”Loven finder anvendelse,” hedder det, ”på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn.” Ved en sådan indledning bør enhver ærlig lovgiver være på vagt. Er det en ny politisk ideologi, som her melder sig?


03-04-2013

IDEOLOGIENS OVERORDNEDE FORMÅL. ”Det overordnede formål med lovforslaget er at give personer af samme køn mulighed for at indgå ægteskab VED EN KIRKELIG HANDLING.” … sådan lyder den indledende ’bemærkning’ til lovforslaget om ’ændring af lov om ægteskabs indgåelse’, der blev ophøjet til lov i juni 2012. Mere klart kan det ikke siges! Loven har et overordnet sigte – nemlig at trænge ind i Kristi kirkes allerhelligste kamre for der at skabe en politisk inspireret ligestillingsorden, der er i direkte strid med både Bibelen og kirkens øvrige bekendelsesskrifter. Lovforslaget taler direkte om, at der stilles skarpt på ’en kirkelig handling’. Det tilføjer, at ’den kirkelige handling’ skal ’træde i stedet for hvad omtales som det forhold, ’der i dag alene kunne indgå registreret partnerskab ved en borgerlig handling’… hvilket (sort på hvidt) vil sige, at den politiske ligestillingsideologi vil have ’den borgerlige handling’ (som i dette tilfælde er i modstrid med kirkens lære) helliget i en sådan grad, at den kan foretages foran kirkens alter. Hvis i dag kirkens medarbejdere, menighedsråd eller jævne medlemmer modsætter sig, at det, som denne lov kalder ’en kirkelig handling’, skal udføres i den lokale sognekirke, så skal politiet tilkaldes. Kirkeministeren har i et cirkulære tydeligt erklæret, at ’den kirkelige handling skal gennemføres’. Lovforslagets indledende bemærkning lader tydeligt forstå, at ’den borgerlige handling’ nu overalt og uden undtagelse skal ligestilles med og dermed antages som ’en kirkelig handling’. De af landets troende, som ikke KAN eller VIL godtage, at ’den borgerlige handling’ (som efter deres overbevisning og samvittighed er i uforsonlig uoverensstemmelse med kirkens grundlovsbefæstede lære) godtages som en ’kirkelig handling’, må fra nu af bøje sig for ministeriets tvang eller (som det er tilfældet) i tusindvis forlade kirken…


02-04-2013

MIDDELALDER-HAD. Den situation, som for tiden (i halvmørket) udvikler sig i Europa, ligner i høj grad de forhold, som herskede i Spanien i perioden 1478 til 1502, hvor den smukke men hjertehårde Isabella af Castile og den kyniske, suveræne Ferdinand af Aragon sammen traf tre grusomme beslutninger, der fik en afgørende betydning for trosfriheden på den Iberiske Halvø. – De tre grusomme beslutninger bestod i, at de to herskere fik overtalt paven til at iværksætte den langvarige og dødbringende inkvisition; de udviste jøderne, og de tvang muslimerne i det ganske kongerige til at omvende sig til katolicismen. Hele denne trefoldige beslutningsproces havde et formål: Gennemførelsen af en ny ’troens enhed’. Ved tvang og lov og forfølgelse kunne fremover kun én religion opretholdes i Spanien. Alle, der havde en anden tro eller en anden religiøs overbevisning kunne herefter ikke længere tåles i riget; de, som ikke på stedet kunne indordne sig under de nye love og religiøse bestemmelser, blev pålagt strenge straffe – i de fleste tilfælde dødsstraf! Med ét viste det sig, at den tolerance, der tilsyneladende havde hersket i 1500-tallet i Spanien og Portugal kun var et ydre skin. Bag den tidligere ’overbærende imødekommenhed’ lurede et ondt og afgrundsdybt fjendskab, der utvivlsomt har at gøre med to modstridende livsholdninger: Kødet og Ånden. ”De to ligger nemlig i strid med hinanden,” (Gal.5:17) siger apostelen. Dette manifesterede sig i middelalderens Europa – og vil med samme ondsindethed åbenlyst vise sig på det europæiske kontinent i dag…


01-04-2013

RESERVEHJULET. Med tak til Gud for Hans nådige bevarelse, ønsker jeg at fortælle følgende fra vor rejse til Danmark. Vi befandt os allerede på vor hjemrejse, og – medens vi endnu var i Danmark - undervejs med vor fransk-registrerede, aldrende Renault Trafic-minibus på autobanen uden for Kolding, skete det, som bare ikke måtte ske: Pludselig eksploderede vort helt nye venstre fordæk. Gisèle, der kørte bilen, havde svært ved at holde køretøjet på midterbanen, og endnu vanskeligere ved at manøvrere den slingrende bus ind på nødsporet. Imidlertid lykkedes det at undgå kollisioner med de hastigt forbikørende lastvognstog – og vi nåede i løbet af få sekunder helskindet ind til siden. Her takkede vi Gud for Hans frelsende hjælp og gjorde derefter klar til ’at skifte dæk’. Da opdagede vi til vor forskrækkelse, at vi (blandt det nødvendige værktøj) manglede en krydsnøgle! Gode venner af familien bragte os (efter et par telefonopringninger) en sådan nøgle – men heller ikke den passede til de gamle, rustne bolte. Vi blev derefter af vore venner bragt til en forhandler i Kolding, hvor vi fik fat i den rette krydsnøgle. Med fire timers forsinkelse satte vi efter endt hjulsskiftning kursen mod Nürnberg i Tyskland, hvor vi var ventet. Herren lyttede til vore bønner, og de 900 km var i de følgende timer som ’ryddede’ foran os. Det havde ikke været muligt for os (umiddelbart efter uheldet) at finde den lidt sjældne dækstørrelse i Danmark – og da vort fly (fra Frankfurt) ikke lod vente på sig, var der tilbage kun én mulighed: At køre på reservehjulet – og det holdt… ved Guds store nåde!


25-03-2013

HÅNLATTEREN. Hele sagen med Israels holdning til Irans atomprogram er atter fremme på avisernes forsider! Den hebraiske stats overlevelseskamp, som åbenlyst fremhæves som en stærkere drivkraft (med hensyn til at tilintetgøre Irans muligheder for at skaffe sig atomvåben) end alle andre folkeslags motiveringer – er også i disse dage det store samtaleemne på Christiansborg! I den forbindelse vil det blandt de danske politikere være klogt at skrive sig Bibelens advarsel bag øret: ”Pas på hånlatteren.” – Ryst ikke på hovedet af Israels kamp for retten til at eksistere!” Om dette siger Skriften: ”Også du skal blive til latter! For var Israel ikke til latter for dig? Blev han grebet blandt tyve, siden du ryster på hovedet, hver gang, du taler om ham?” (Jer. 48:27) ’De slipper ikke godt fra det’, de af vestens og østens veltalende statsmænd og politikere, der ustandseligt gør sig store på Israels vegne. Det gælder ikke mindst de uansvarligt styrende i Danmark! Tre spørgsmål stiller Herren dem i dette advarende skriftord. Han spørger: 1) Havde du under forhandlingen kun en hånlatter tilovers for Mit folk Israel? 2) Er det fordi, du har grebet Jerusalem på fersk gerning i en forbrydelse, siden du tillader dig overfor medierne at spotte Mit land? 3) Hvad giver dig ret til opgivende og med løftede hænder ’at ryste på hovedet’ hver gang jøderne (i private samtaler og i den offentlige debat) kommer på tale? – Disse tre nærgående spørgsmål stilles ikke mindst til Danmark udenrigsminister (og alle hans åndsfattige regeringskolleger) i disse dage, hvor Israels navn under øget opmærksomhed dukker op på skærmen. De, som i denne sag om Irans atomprogram vover at udtale så meget som én spottende bemærkning vedrørende Israels overlevelseskamp, gør bedst i at holde sig for munden og tie; ”hvis du slår en hånlatter op,” advarer Herren – ”så ’skal også du blive til latter’!”


24-03-2013

DEN SKJULTE AGENDA. Med ikke mindre end en eksplosiv afsløring fik regeringen i sin tid afleveret nyheden om, at den - hvis den kom til magten – ville sætte en ny regerings kirkeminister på den påtrængende opgave at få udarbejdet en kirkeforfatning. ”Kirken skal selv bestemme, hvor mange sogne, der skal være i landet,” erklærer de røde ræve. Det lyder fromt, men bag dette ’uskyldige formål’ lurede det aktuelle salg af 16 af hovedstadens kirker! Det var den samme ’røde blok’, som erklærede, at de ved en overtagelse af regeringsmagten straks ville ændre ægteskabsloven for at bane vej for homovielser i kirken. Dette er, hvad man kalder: ’En skjult agenda’. Om sådanne ’skjulte manøvrer’, siger Skriften: ”På den dag, da Gud ved Jesus Kristus, sådan som jeg har forkyndt i mit evangelium, vil dømme det, der skjuler sig i menneskene…” (Rom.2:16-17). Der er meget, der ’skjuler sig i menneskene’. Motiver og manipulationer, der aldrig viser sig på overfladen! Herodes (i N.T.) var en sådan politisk personlighed, der arbejdede ud fra en skjult agenda. ”Lad mig vide, når I har fundet barnet,” sagde han til vismændene, der kom til Betlehem – og så tilføjede han snedigt: ”for at også jeg kan komme og tilbede det!” (Matt.2:8). Det sidste var en løgn! Herodes ville ikke ’tilbede’ – han ville DRÆBE, og få uger efter var Betlehem-massakren en realitet… Apostelen erklærer, at han klart og tydeligt har forkyndt, at ’der kommer en dag’, hvor ’alt det skjulte’ vil blive åbenbaret! På den dag nytter ingen bortforklaringer, ingen undskyldninger! Sammen med Herodes’ kæmpeløgn vil alle andre lignende løgne blive afdækket. De, som i deres løgnelevned ikke tager højde for dommens realitet, vil forfærdes. Om de tror det eller ej, vil de på den dag møde Gud som deres dommer…


22-03-2013

GUDS RÅB. Min fornemmelse er sikkert ikke hen i vejret; der er adskillige, som er af den opfattelse, at jeg i mine daglige breve er blevet for ensidig. ”Kan han ikke skrive om noget andet?” siger de; ”han bliver ved med at slå på den samme tromme og synes at gentage sig selv ved hele tiden at beskæftige sig med de samme emner…” Denne reaktion er forståelig – og undertiden kunne jeg selv ønske, at det var anderledes. Imidlertid er det ikke mig, der er chefredaktør for disse daglige meldinger. Jeg har kun fået som opgave at passe min afsides ørkenpost – og får (mener jeg selv) dagligt besked fra den ansvarlige chefredaktør, hvorledes den aktuelle overskrift lyder. Som f.eks. i dag, hvor meldingen lyder: ”Råb ud over byen, at jeg har opdaget deres ondskab” (Jonas 1:1). – Der kommer nemlig en tid, hvor synden og de onde hensigter ikke længere kan skjules. En tid lang kan de ansvarlige narre folk, og bedrageriet kan (som kalkede grave) tildækkes! I det ydre kan det hele komme til at se så nydeligt og fordrageligt ud. Men bag kulisserne foregår der ting og sager, som de medvirkende vil gøre alt for at det ikke kommer offentligheden for øre. Imidlertid kan ondskaben ikke begraves; de skjulte, nedrige handlinger ejer nemlig i sig den egenskab, at de langsomt stiger opad; den dag må komme, hvor de skal præsenteres for Gud. Derfor hedder det her: ”Deres ondskab er steget op for Mit ansigt” (på dansk: ’Jeg har opdaget den’… Jonas 1:2) og i selv samme øjeblik taler Gud. Dermed går kædereaktionen i gang. Profeten Amos forklarer: ”Løven brøler, hvem frygter da ikke? Gud Herren taler, hvem profeterer da ikke? (3:8) – og da må enhver Guds mand råbe ud over land og rige, at dets ondskab er stor…” Det nytter ikke, at nogen siger, at han skal råbe noget andet… for råbet er ikke hans eget; det er Guds.


21-03-2013

SAND RETFÆRDIGHED. Der findes tilsyneladende gode, fromme og velansete kirkegængere, som om søndagen ’glæder sig over’ præstens fornemme, evangeliske prædiken om ’den retfærdighed, der opnås ved tro’. Men hvis disse velklædte, pæne menighedsmedlemmer ikke samtidig i deres inderste oprøres over, hvordan lovløsheden og tøjlesløsheden baner sig vej ind i kirken – ja, ’pines i deres retfærdige sjæl over’ den ugudelige færden, som nu erklæres ’tilladelig’, så er deres såkaldte ’retfærdighed’ at sammenligne med en dynge usle, snavsede pjalter. Om dette siger Skriften: ”Hør mig, I som stræber efter retfærdigheden, I, som søger Herren” (Es.51:1). – ”At stræbe efter retfærdigheden er ikke en sag, der med en overlegen håndbevægelse overlades til en flok politiske, ekstreme bevægelser; en sådan underlig ’stræben’ er ikke (som mange troende mener) et ’verdsligt forehavende’. Nej, her giver profeten disse retfærdighedsstræbende sjæle følgende karakteristik med på vejen: ”I, som søger Herren.” Han sætter altså et lighedstegn mellem de mennesker, der er (ikke mindre end lidenskabeligt optaget af at genoprette en retfærdig orden og et på alle måder retfærdigt system – og så de brændende sjæle, der af hele deres hjerte ’søger Herren’… Når Jesus siger: ”Salige er de, som HUNGRER OG TØRSTER efter retfærdigheden, thi de skal mættes” (Matt.5:6) – så henviser han (dybest set) til en mand som Abrahams slægtning, ’den retfærdige Lot’. Denne ’led under de tøjlesløse menneskers udsvævende liv’ (2.Pet.2:7) – ja, apostelen tilføjer: ’thi mens denne retfærdige mand boede iblandt dem, pintes han dag ud og dag ind i sin retfærdige sjæl ved de lovløse gerninger, han så og hørte’ (v.8). Efter sådanne ’retfærdige’ søger Guds Ånd i dag!


20-03-2013

DE SIDSTE DAGES HEMMELIGE HEBRÆERE. Den besynderlige beretning om den spanske inkvisitions såkaldte ’krypto-jøder’ optager i denne tid mine tanker og mit sind. Hvad blev der af disse forsvundne ’titusinder af jøder’, som på grund af Den katolske Kirkes ubarmhjertige forfølgelse i 1500-tallet (på flugt og i adspredelse) måtte skjule deres identitet? Hvilken af de tolv jødiske stammer tilhørte disse familier enkeltvis? Lever deres ’glemte’ efterkommere i dag – uden at vide, at de tilhører en betydelig slægt og værdifuld ’sæd’, som Israels Gud holder øjne med… i tusinde led? Om dette siger Skriften: ”Derpå kaldte Jakob sine sønner til sig og sagde: Saml jer, så vil jeg forkynde jer, hvad der skal hændes jer I DE SIDSTE DAGE…” (1.Mose 49:1). Det blev Jakobs sidste ord. Alle ’sine drenge’ havde han i dette øjeblik stående omkring sit dødsleje – og nu havde han et særligt ord at meddele hver eneste af dem. Nogle af de tolv fik ’et godt budskab’ – andre slap ikke fra denne ’regnskabets time’, uden at have fået et alvorsord med på vejen. Den gamle Jakob var som aldrig før klarsynet; han så med sine døende øjne længere end til sin egen samtid. Han talte under sine sidste åndedrag ikke kun til de tolv om den skæbne, der ville vederfares dem i dette liv – nej, Jakob skuede helt ind i vor tid og malede et mægtigt billede af disse tolv mænds særlige betydning ’i de sidste dage’. – Dette vil for de troende i vor tid sige, at Israels tolv stammers betydning IKKE er en afsluttet historie! Hvis Jakob så hver eneste af disse mænds navne knyttet til ’de sidste dages’ historie, så må disse tolv stammer eksistere under én eller anden form på jorden i dag! Derfor er Jakobs sidste ord om ’de forsvundne tolv stammer’ pludseligt blevet højaktuelle. Universet holder vejret: Hvilken hemmelig plan har Israels Gud med disse sidste dages hemmelige hebræere? For at svare på bl.a. dette spørgsmål anvender Gud ’tilsidesættelsen’…


19-03-2013

STRIDENS ÆBLE. Det store stridspunkt, som i den nærmeste fremtid vil få hjerterne til at bæve i Israel, er de hjemmevendende jøders holdning over for Judaismens nidkære søgen efter de Levitpræster, som (ifølge deres forståelse) skal tjene i det 3. tempel. Kampen vil da komme til at stå om forståelsen af afsnittet i Jeremias Bog, som omtaler ’Guds pagt med Levitpræsterne’ (33:18-22). Imidlertid er Hebræerbrevets tale klar med henblik på de messianske jøders holdning. Om dette siger Skriften: ”Ændres præstedømmet må jo nødvendigvis også loven ændres…” (Hebr.7:12). Der vil være nye selvbestaltede prædikanter, som i disse dage vil modtage de længselsfulde hebræere, der har levet i eksil, og som nu med bankende hjerter vender hjem til Israel med ordene: ”I skal blive Levitpræster i Tempel.” Dermed vil disse lovens forkyndere sige: ”Gud vil atter oprejse DET LEVITISKE PRÆSTEDØMME.” Dette vil de hævde, idet de henviser til Jer. 33:18. Imidlertid er Ny Testamente sønderdelende klar i denne sag! Brevet til Hebræerne siger: ”Ændres præstedømmet, må jo nødvendigvis også loven ÆNDRES! (7:12) Det vil med al tydelighed sige, at en ændring har fundet sted! Loven for præstetjenesten er ÆNDRET, og selve tjenesten for Herren ER BLEVET ANDERLEDES i Den nye Pagt. De ’tjenestegerninger’, som Den opstandne Herre giver til Sin menighed (bestående af jøder og hedninger) er bl.a. den femfoldige tjeneste, som ifølge Ef.4:11 kun kan udføres af apostle, profeter, evangelister, hyrder og lærere. ”Gud har givet mig til iblandt hedningerne at være en Kristi Jesu offertjener,” forklarer apostelen Paulus, ”for at gøre præstetjeneste for Guds evangelium, så at hebræerne må blive et Gudvelbehageligt offer, helliget ved Helligånden.”


18-03-2013

EN ’SLAGMARK’ KOMMER TIL LIVE. Forskellige betegnelser har set dagens lys med henblik på identifikationen af de mænd og kvinder, som Herrens livsånde (ifølge Skriften) vil blæse på i disse dage. De er gennem slægterne blevet kaldt Marranos, Anussim, Crypto-jøder, og nu: ’Hebræer af hebræere’ (Fil.3:5). Dette ord af den jødiske apostel, Paulus, får en ny betydning i disse dage. Herom taler profeten, Ezekiel, når han om sit syn af ’dødens dal’ siger: ”… og Han førte mig rundt omkring dem (de tørre ben) og se, de lå i store mængder ud over dalen, og se, de var aldeles tørre” (Ez.37:2). Som det skete med profeten – således sker det med de troende, som Herren kalder ind i denne kostbare gerning i dag. Israels Gud ’fører dem rundt’, så at Herrens tjenere og tjenerinder med egne øjne (og deres egen individuelle forståelse) kan begribe (og modtage den nødvendige indsigt) i det historiske og åndelige drama, som gennem tiderne har fundet sted med ’hele Israels Hus’ (gl.oversættelse: ’ALT Israels Hus’) – og som vil blive fuldendt i dag. – Ved et første blik er synet, som møder de af Guds tjenere, der i disse timer kaldes ind i denne opgave, den store forvirring. Det forekommer på stedet umuligt at finde hoved og hale i det kaos og blod og drab, som ligger væltet ind over denne dødens dal. Det eneste, som profeten kan notere sig, er, at knogler og kranier ligger spredt i dynger og ’i store mængder’ (v.2). Det drejer sig om en slagmark med millioner af faldne. Disse skal på et tidspunkt ’komme til live’ og ’blive en såre, såre stor hær’ (37:9, gl.overs.). Hvordan dette skal gå til vil verden blive øjenvidne til i de sidste dage. Det bliver en vækkelse af historiske, politiske, religiøse og globalt åndelige dimensioner. Begivenheder, som verden aldrig før har set magen.


17-03-2013

DE ER JO ISRAELITTER. Nogen siger, at jøderne slog sig ned i Spanien på Nebukadnesars tid. Andre, at de over hals og hoved kom flygtende efter Titus’ ødelæggelse af templet i år 70 – men det største bevis på jødernes tilstedeværelse i Spanien er den 49. kanon i koncilet i Elvire, som fandt sted mellem 300 og 301. Deri står følgende skrevet (sort på hvidt): Det bør pålægges landejendommenes herrer, at de IKKE tillader jøderne at velsigne frugterne, som Gud i Sin nåde skænker dem. Derved gør de VOR velsignelse til intet!” Senere hedder det i samme skrift: ”De præster og troende, som spiser sammen med jøderne skal udelukkes fra nadvermåltidet, indtil de ændrer holdning.” Disse gamle skrifter viser, hvorledes hadet og diskriminationen langsomt (og over flere generationer) installerede sig i Spanien. Om dette siger Skriften: ”Sandhed taler jeg i Kristus, jeg lyver ikke, min samvittighed vidner med mig i Helligånden, at jeg har en stor sorg og en uafladelig kummer i mit hjerte, thi jeg kunne ønske selv at være bandlyst fra Kristus, om det kunne gavne mine brødre, mine kødelige stammefrænder – DE ER JO ISRAELITTER!” (Rom.9:1-4). – Koncilet i Elvire delte ikke denne dybe sorg med kirkens apostel – og den videre udvikling i Spanien og Europa var ikke båret af den (af apostelen omtalte) største offervillighed – om det blot kunne gavne det folk, hvorom Paulus sagde: ”DE ER JO ISRAELITTER!” (v.4) Hvilken holdning finder Gud i dag, når Han søger efter kærligheden til Israel og det jødiske folk i Kristi kirke?


15-03-2013

INDISKE JØDER VENDER HJEM. Godt 275 jøder fra Indien forbereder sig på at ’vende hjem’ efter årtusinders ’eksil’. Den israelske regering har taget nye beslutninger om dette ’forladte fællesskab af jøder’. De ’glemte hebræere’ fra Indien betragtes i Israel som efterkommere af ’en af de tabte 10 stammer’ – og er allerede i 2005 blevet anerkendt som jøder (- men må på trods af dette gennemgå en slags ’omvendelsesproces’ for at opnå borgerskab i Israel). 230 lignende anmodninger blev afvist af daværende premierminister Ehud Olmert. Om en sådan ’genoprettelse’ siger Skriften: ”Medens de nu var samlede, spurgte de Ham og sagde: Herre er tiden nu kommet, da du vil genoprette Riget for Israel?” (Ap.G.1:5) Kun få har bemærket, at Jesus svarede på netop dette spørgsmål under de mest bemærkelsesværdige omstændigheder. ’Medens de nu var samlede’ henviser nemlig til den enestående periode på 40 dage (ligeved seks uger), hvor Jesus ’med mange beviser fremstillede sig som Den Levende’ (v.3). ”Efter Sine lidelser,” og Sin dokumenterede død på korset – tilbragte Jesus mange timer med de 11 mænd, der havde fulgt ham (thi Judas Iskariot – den 12. discipel – var både død og begravet). Han ’holdt måltid med dem og talte til dem om, hvad der hører Guds Rige til. Under disse samtaler (hvis lige ikke findes), blev Israels mest centrale emne bragt frem: ”Hvad med genoprettelsen af Israels Rige? Er det nu? Er øjeblikket kommet?” I Sit svar nævner Jesus ’vidnesbyrdet’, der skal nå ’til verdens ende’ – og spørgsmålet hænger derfor stadig i luften. Svaret synes at være undervejs… og har tilsyneladende at gøre med en særlig forudsagt ’tilbagevenden’ til Israel.


14-03-2013

DEN STORE GODTGØRELSE. Hvis den ’godtgørelse’, som Israels profeter taler om, når de forudsiger ’en ny hjemvenden’ af Israels spredte stammer, skal måles med den massive ødelæggelse, der fandt sted 700 år før Kristus, så er det en mægtig skare, der nu er på vej tilbage til Israel. Godtgørelsen er stor, fordi ødelæggelsen var overvældende. Israel kan vente millioner, der allerede fra de fire verdenshjørner er undervejs… Mange af Israels profeter har forudsagt denne genoprettelse af Jakobs hus. Profeten Joel udbryder: ”Jeg godtgør jer de år, da græshoppen, springeren, æderen og gnaveren hærgede, Min store hær, som Jeg sendte imod jer” (2:25). Den ulykkestid, som Herrens profet taler om, er den periode, ’hvor Herren blev voldsomt fortørnet over Israel og drev dem bort fra Sit åsyn, så der ikke blev andet end Judas stamme tilbage’ (2.Konge 17:18). Ved den lejlighed blev ti af Israels tolv stammer ført i fangenskab 700 år før Jesus Kristus. Et hundrede år senere (år 600 f.Kr.) blev også Judas stamme ført bort af Nebukadnesars mægtige babylonske hær (Jer.52:24-30). Ved den lejlighed nedbrændte kaldæerne Herrens tempel i Jerusalem (v.13). Af den grund må – så vidt jeg kan se – genoprettelsen af Israel have at gøre både med templets genrejsning og det bortførte stammers tilbagevenden til Israel. Dette sidste bliver ikke blot nogle ynkelige ’smårester’ af hjemvendende jøder – nej, det bliver en massiv immigration af millioner, der fra alle verdenshjørner vender hjem. – Hvem er de, der således atter ’vandrer op mod Jerusalem’?


13-03-2013

ELIAS-VÆKKELSEN. Gennem slægterne har der været mange forklaringer på, hvad det vil sige, når Jesus om Johannes udbryder, at ’Han er Elias’ (Matt.11:14). I denne tid, hvor de voldsomste terroraktiviteter søger at bemægtige sig Tempelbjerget i Jerusalem, er det på høje tid at nå til erkendelsen af, at Israels Gud forbereder den åndsudgydelse, der i Skriften betegnes som Elias-vækkelsen. Om den står der (om Johannes Døber) skrevet: ”Fra moders liv skal han være fyldt af Helligånden, og mange af Israels børn skal han omvende til Herren, deres Gud. Selv skal han gå foran Ham i Elias’ ånd og kraft for at vende fædrenes hjerter til børnene og de genstridige til retfærdigt sind, så han kan berede Herren et velskikket folk” (Luk.1:15-17). Når Jesus siger, at Johannes ’var Elias, som skulle komme’ (Matt.11:14) så indleder Han med at erklære: ”Hvis I vil tage imod det” – og slutter med at tilføje: ”Den, som har øren, han høre” (v.14-15). Det vil sige, at Jesu udsagn om, at ’Johannes var Elias’ bør forstås på den rette måde. Her forklares det, hvorledes denne sammenligning mellem Johannes og Elias skal forstås. Johannes var ikke en bogstavelig, legemlig åbenbarelse af Elias – men som det står skrevet i de ovennævnte vers, så var Johannes en Herrens udsending, der skulle ’gå foran Herren i Elias’ ånd og kraft’ (Luk.1:16). Det er en sådan kraftig beredelse, der kan forventes i Israel, inden Herrens komme.


12-03-2013

IKKE-JØDER VISES BARMHJERTIGHED. Er det om denne nye bølge af kommende immigranter i Israel, at profeten Hoseas taler, når han udbryder: ”Det folk, som ikke var Mit folk, vil Jeg kalde Mit folk, og hende, som ikke var den elskede, vil Jeg kalde ’den elskede’ – og det skal ske, at på det sted, hvor der blev sagt til dem: ”I er ikke Mit folk, dér skal de kaldes ’den levende Guds børn’ (Rom.9:25-26)? Svaret på dette nu højaktuelle spørgsmål gives af apostelen, når han i den skriftmæssige sammenhæng klart og tydeligt erklærer: ”Gud vil kundgøre Sin herligheds rigdom over BARMHJERTIGHEDENS KAR, som Han forud har beredt til herlighed (v.23). Han konkluderer: ”Og til at være sådanne kaldte Han også os IKKE ALENE DEM AF JØDISK ÆT, men tillige dem AF HEDENSK ÆT (v.24). Det vil sige: Ikke-jøder hører med til ’barmhjertighedens kar’ (v.23). Gud kalder i dag sådanne ’som IKKE er ’af jødisk æt’ (v.24). Disse er ikke ’skjulte jøder’; de ER og FORBLIVER af hedensk oprindelse…


11-03-2013

BRITISKE FORSTÅELSE AF KIRKENS STILLING. Fire hundrede parlamentsmedlemmer har i de første dage af februar 2013 i Underhuset i London afleveret deres jastemmer med hensyn til ægteskabsindgåelse af par af samme køn (175 var imod; lovforslaget blev således godtaget med et flertal på 225). ”Et vigtigt skridt fremad,” erklærede premierminister David Cameron og tilføjede: ”… et skridt, der vil styrke vort samfund!” (Et hundrede og seksogtredive konservative politikere stemte imod lovforslaget…). Hvad der i denne udvikling kan have en særlig interesse for Danmark, er, at den britiske regering i samme åndedræt foreslår ’en særlig lovbeskyttelse af kirken’, så at den ikke (under nogen omstændigheder og på noget fremtidigt tidspunkt) tvinges til at skulle foretage homovielser eller beordres til at skulle stille sine kirkebygninger til rådighed for en sådan ceremoni. Lovforslaget ejer den ejendommelige formulering, at Englands kirke og kirken i Wales ’would be banned in law’ (ved lov bør hindres i) at skulle kunne tilbyde vielser af den art. Den britiske kulturminister, Maria Miller, erklærede i den forbindelse, at Englands kirke og Den anglikanske Kirke i Wales havde tilkendegivet deres stærke modstand (’had stated their strong opposition) til ægtevielser af par af sammen køn. – Dette specifikke lovværn (’mod indtrængen i kirken’) er inkorporeret i lovforslaget for dermed at beskytte Englands kirke mod fremtidige lovkrav om, at den etablerede kirke ikke fortsat kan unddrage sig at ægtevie homoseksuelle par. ”Englands kirke er den etablerede (nationale) kirke i England” (præciseres det i lovforslagets kommentarer) ”og kirkens egen kanoniske lov er (inkorporeret) i landets civile lov. En af kirkens kanoniske tekster erklærer, at ’ægteskab i overensstemmelse med sin egen natur er forbindelsen mellem en mand og en kvinde’. – ”Og dette (kirkelige forbehold) skal forblive…” erklærer den britiske regering.


11-03-2013

’GENNEM ØRKENEN LÆGGER JEG VEJ! I pilgrimslejren oplever vi i disse dage, at de religiøse og politiske kræfter, som vil have os BORTVIST fra den golde ørkenstrimmel, som vi i tolv år har beplantet, ikke – på langt sigt – vil kunne opnå deres onde mål! Om den lille, danske oase, som er vokset op LIGE OVER FOR Bosra i Edom (Es.63:1-2)… og som er den spæde begyndelse på en ’banet vej’, der kaldes ’Herrens vej’, siger profeten: ”Se, nu skaber Jeg nyt, alt spirer det, SER I DET IKKE? Gennem ørkenen lægger Jeg vej…” (Es.43:19). Om dette siger Skriften: ”Dér bliver der en banet vej, Den hellige Vej skal den kaldes. Ingen uren færdes på den, den er valfartsvej for Hans folk” (Es.35:8). – De, som er af den fejlagtige formening, at det bør betragtes som ’en underordnet og periferisk sag’, at ’en vej skal banes’ i Judæas ørken, samt at den nødvendigvis SKAL ligge klar og parat, når Kristus (efter at have tilintetgjort alle jordens fjendtlige hære ved Bosra… Es.34:2) vandrer med de genløste mod Zion (Es.35:8) – så er det en både rosværdig og glimrende præcisering af stedets og den guddommelige befalings betydning! Den hebraiske tekst tillader nemlig ingen tøven eller nogen bortforklaringer. ”Der ER en vej og den ER banet,” (hedder det på grundsproget).


08-03-2013

’MERE END EN PROFET’. Ny Testamente omtaler den særlige gerning, som er forbundet med at ’bane Herrens vej’ (Es.35:8). Skriften beskriver den tjeneste, der (i rette time) skal opstå for at udføre dette særlige værk i Israels ørken, som en ’overjordisk indsats’. Israels Gud erklærer, at Han vil ’sende en engel’ til at bane denne vej. Ingen kødelig indsats – ja end ikke en Guds profet kan klare denne opgave. For at gennemføre dette værk behøves ’MERE end en profet’… Om dette siger Skriften: ”Ja, Jeg siger jer, ENDOG MERE END EN PROFET! Johannes er den, om hvem der står skrevet: Se, Jeg sender Min engel for Dit Åsyn, han skal bane din vej foran dig” (Matt.11:9-10). – Ofte har jeg undret mig over, hvad Jesus mener, når Han så klart og tydeligt omtaler den gerning, der (ifølge Hans EGET udsagn) er ’hævet over den profetiske tjeneste’. – ”Kan nogen tjeneste for Guds Rige (i en tid som denne) være ’MERE end ’den profetiske tjeneste’?” I dette enestående skriftafsnit svarer Jesus på dette spørgsmål. Han erklærer om Johannes, at ’han endog er MERE END EN PROFET’! Jesus tilføjer, at en sådan ’særlig’ beskrivelse KUN kan anvendes om de af Hans efterfølgere, der (med henblik på deres kaldelse og gerning) kommer ind i det forud beredte værk, som ALLEREDE står angivet i Skriften. ”Han er den,” (siger Jesus om Johannes) ”OM HVEM, DER STÅR SKREVET!” Den mand eller kvinde, som med sit liv og sin eksistens her på jorden kan være medvirkende til, at det profetiske ord ikke kun BLIVER UDTALT – men bliver OPFYLDT – er MERE END EN PROFET!


07-03-2013

KONGELOVEN ER GÆLDENDE. Uden omsvøb erklærer den gode, gamle danske kongelov, at det er den frie, protestantiske, evangelisk-lutherske grundbetragtning af, hvad der i dagens Danmark skal regnes for ’sand kristendom’, der bør være gældende overalt i riget. Dette er i dag mere vigtigt, end da loven for århundreder siden blev indført. Ikke mindst i en tid, hvor nationalkirkens åndelige ledere i ledtog med en flok ugudelige ministre forsøger at omstyrte selve grundpillerne i den kristne tro. Salmisten (David) stiller jo det direkte spørgsmål: ”Når selv grundpillerne styrter, hvad gør da den retfærdige?” (11:3) Den retssag, der derfor bør rejses mod de ansvarlige (bisper og ministre) som i juni 2012 i hast, og uden indbyrdes at være enige, gennemførte loven om kirkelige vielser af par af samme køn, drejer sig altså ikke blot om en isoleret overtrædelse af grundloven men om hele det åndelige sandhedsindhold, som reformatorerne med liv og lemmer som indsats for fem hundrede år siden sloges for. Hverken de moderne teologer eller landets mere eller mindre uvidende politikere bryder sig om, at den ældede lovbog tages ned fra hylden for at blive højtlæst i kirker og forsamlingshuse – ja, i parlamentssalen på Christiansborg! De kan ikke fordrage ’danskelovens’ tydelige definition af kirkens bekendelsesgrundlag, og vil derfor med næb og klør søge at erklære lovens gulnede blade for ugyldige. Dette må ikke lykkes dem. Her skal folk og kirke stå fast. Kongeloven gælder i dag!


06-03-2013

REJSEN TIL DANMARK. Dagen før vi rejser til Danmark, har vi d. 6. marts besøg af 80 medlemmer (og ledere) af den internationale bevægelse ’Christian Friends of Israel’. De bliver her på ørkenbasen i tre timer og ønsker bl.a. at lytte til vor forklaring med hensyn til vor situation og fremtid i Israel. Det er kommet dem for øre, at vi skulle have været evakueret d. 15. januar i år – men vi har nu gode nyheder at berette. Mandag d. 4. marts var vi indkaldt til et møde med repræsentanter for den lokale Arava-komite, der viste sig meget positiv over for vort projekt, som bl.a. omfatter overtagelsen af et stykke ørkenjord på to tdr. land. Det store besøg af denne særlige pro-Israelgruppe, (der er samlet fra den halve klode) indbefatter, at Benjamin og Mikaël d. 5. marts må fremstille fem solide træbænke, idet vi kun har siddepladser til halvdelen af gruppen. Efter dette besøg i vor ørken flyver vi (Gisèle og jeg) nogle timer senere til Frankfurt, hvor vi overnatter hos vor datter, Stephanie (som skal giftes i Israel 1. sept.). Herfra rejser vi med tog til Hersbruck ved Nürnberg. Dér har vi møder på Hotel Lindenhof – og den efterfølgende tirsdag i den evangeliske kirke i Heiligenstadt (i det bayriske Svejts). Herfra kører vi med en ældre minibus, (som vi har stående i en stald ved Lindenhof i Tyskland) til Vejle, hvor vi besøger Jonathan og ser vore to dejlige børnebørn, Gabriel og Emilia. Lørdag d. 16. marts ankommer vi til København, hvor vore derboende børn og børnebørn samles i stort tal. Søndag forkynder jeg Guds Ord i Blåkildekirken i Tåstrup ved gudstjenesten kl. 11:00. Det vil være godt ved den lejlighed at se nogle af vore venner øst for Storebælt…


05-03-2013

MINISTERENS OVERORDNEDE FORMÅL. Enkelte har med rette spurgt, hvilken andel social- og integrationsminister, Karen Hækkerup, har i sagen om indførelse af vielser af par af samme køn i kirken? ”Hvorfor skal også Karen Hækkerup bringes for retten?” spørger de. Hertil kan svares, at lovforslag nr. L.106 (offentliggjort i Folketingstidende 2011-12) til ’lov om ændring af lov om ægteskabsindgåelse og om ophævelse af lov om registreret partnerskab’ (som bærer den afslørende undertitel: ’Ægteskab mellem to personer af samme køn) – er d. 14. marts fremsat af Karen Hækkerup… Den første paragraf i socialministerens lovforslag siger klart og tydeligt: ”Loven finder anvendelse på ægteskab mellem to personer af forskelligt køn og mellem to personer af samme køn.” I ’bemærkninger til lovforslaget’ hedder det videre: ”Det overordnede formål med lovforslaget er at give personer af samme køn mulighed for at indgå ægteskab… ved en kirkelig handling” (1.1). Som baggrund for forslaget hedder det: ”Regeringen vil give alle medlemmer af den danske folkekirke mulighed for at blive gift i kirken – uanset deres seksuelle orientering. Regeringen vil derfor fjerne forbuddet mod vielser af homoseksuelle i folkekirken…” (1.2). Spørgsmålet er nu, om regeringen (med henblik på dens grundlovsforpligtelse overfor kirken) har hjemmel til at give nogen noget som helst, der har en så dyb og intern indflydelse i folkekirken, samt om regeringen har myndighed til at fjerne noget som helst forbud, der er sat som et værn for den kristne menigheds opfattelse af ægteskabet? Derfor bør Karen Hækkerup bringes for retten!


04-03-2013

’DANSKE LOV’ TALER STADIG. Christian 5’s Danske Lov blev i 1683 udstedt som en almindelig lovbog for Kongeriget Danmark. Lovens ærværdige hovedkilde er blandt andet Jyske Lov af 1558. Danske Lov er anset som et så fortrinligt lovarbejde, at nogle af dens bestemmelser stadig er gældende, ligesom der ofte henvises til dens almindelige, retningsgivende opfattelse. I lovens 2. Bog 1. kapitel hedder det: ”Den religion skal i kongens riger og lande alene tilstedes, som overenskommer med Den Hellige Bibels Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii symboler, og den uforandrede år et tusinde fem hundrede og tredive overgivne Augsburgske Bekendelse og Lutheri liden Catechismo.” Professor, dr.theol., Alfred Jørgensen (1874-1953), der i en lang årrække virkede som kirkelig medarbejder ved Berlinske Tidende (1898-1934) udgav på Gads Forlag i 1937 et mindre hefte (på 100 sider) med Den danske Folkekirkes Bekendelsesskrifter. I dette uanselige med brunt kartonpapir indbundne og simpelt forekommende værk (som jeg har anskaffet mig i en antikvarboghandel for 25 kr.) findes en rigdom af historiske oplysninger og yderst betydelige og (mener jeg) højaktuelle anmærkninger. Nogle af disse vil jeg her (og efterfølgende) kommentere med henblik på den retssag, som snarest bør rejses mod de tre ministre, der har forulempet Danmark Riges Grundlov ved d. 15. juni 2012 (ved en ny ægteskabslov) at indføre kirkelige homovielser i den danske kristne menighed. Den teologiske professor gør i sin indledning opmærksom på, at selvom (ved grundlovens vedtagelse) ’påbuddet’ (om den religion, der ’alene skulle tilstedes’) blev fjernet, så forbliver definitionen af ’det evangelisk-lutherske’ uændret. ”Udviklingen har ENDNU ikke ført menigheden ud over det kristne grundsyn,” skriver han.


03-03-2013

TOTAL PARLAMENTARISK KONTROL. Spørgsmålet vedrørende indførelsen af den nye ægteskabslov i kirkens egen forvaltning af den kirkelige vielse er dybest set en sag om en kommende, alt overvældende, ’parlamentarisk kontrol’! Til hvem er med denne lov overdraget både selve udøvelsen og dermed al slags videre beføjelse vedrørende tolkning såvel som administration af samtlige interne, kirkelige lærespørgsmål? Er det statens ministerielle embedsmænd, dens folkevalgte lovgivere eller kirkens egen gejstlige ledelse? I det pågældende tilfælde (om homovielser i kirken) synes det, som om der er sket en afgørende ændring (med hensyn til, om staten i det hele taget har den fornødne hjemmel til at kunne gennemføre en sådan homovielseslov) hen over hovedet på de af kirkens mænd, der med grundloven i hånden påberåber sig både ret og pligt til – ikke kun at gøre indsigelser ’ men til at håndhæve de både nedskrevne og hævdvundne rettigheder. I Danmark har der (så længe grundloven over det ganske rige har fungeret som rettesnor) eksisteret den ordning, at love vedrørende statskirken vedtages i Folketinget. Dette har imidlertid aldrig betydet, at Folketingets medlemmer på noget tidspunkt kunne tiltage sig den åndeligt magtfulde stilling at optræde som kirkens synode. I så tilfælde skulle Folketinget fremover som kirkens øverste forvaltningsorgan fortsat kunne udøve total parlamentarisk kontrol over kirkens forkyndelse, indsættelsen af kirkens præster samt den fulde forvaltning af kirkens lære. Det afgørende spørgsmål er nu, om alle disse forhold fremover skal bestemmes af kirken (ud fra Bibelen og kirkens bekendelsesskrifter) – eller om kontrollen er overgivet til et gudløst manifest af en politisk elite?


01-03-2013

ET BANNER REJSES. Grunden til, at jeg med henblik på min rundrejse i DK i denne måned (se: møder) har anvendt denne overskrift: ’Når der stødes i horn’ og ’Et banner rejses til kamp’, er den direkte krigserklæring, som regeringen har ladet lyde ved åbenlyst at overtræde det lovværn, som den kristne menighed i Danmark har med hensyn til statens grundlovsforpligtelse over for den kristne kirkes lære. Om denne sag kan der hverken skrives eller tales for meget. Lad mig forklare: Med henblik på den nye kønsneutrale ægteskabslov, der med sit erklærede overordnede formål (at indføre kirkelige vielser af par af samme køn) trådte i kraft d. 15. juni 2012, forbereder 50 danske borgere nu at anlægge sag mod tre af regerings ministre. – Regeringens ’nye opfattelse’ af grundlovens § 4 medfører så fundamentale forandringer i kirkens myndighedsområde, at styrelsen af den lokale menighed reelt har skiftet karakter! Ifølge f.eks. menighedsloven § 38 kan intet nyt ritual indføres i den lokale menighed (- ja, ikke et komma ændres i et tidligere ritual) uden at menighedsrådet har givet sit samtykke dertil. Dette afgørende forhold bygger på et grundlæggende begreb i den evangelisk-lutherske lære, der i 500 år har været betegnet som ’det almindelige præstedømme’. Dette reformatoriske syn på ’det jævne menighedsmedlems medansvar og myndighed ’har siden Martin Luthers dage stået i et skarpt modsætningsforhold til Den katolske Kirkes lære om præstens enerådighed’. Ved den nye ægteskabslovs forvaltning har regeringens kirkeminister udsendt bekendtgørelse om, at ’præsten er den eneste, der har ansvar og myndighed i teologiske spørgsmål’. Dermed kommer ministeren i et så afgørende modsætningsforhold til den specifikke lære, som staten i grundloven har forpligtet sig til at støtte. Han bliver et talerør for den doktrin fra Rom, som den evangelisk-lutherske kirke har bestridt, bestrider og altid vil bestride…


28-02-2013

KIRKENS STØRSTE FJENDE. Det er mildest talt ubegribeligt, at den danske biskop, Kjeld Holm, fra Århus, da han på samtlige biskoppers vegne d. 15. april 2010 i kirkeministeriet i København skulle erklære bispernes loyale medvirken (med hensyn til den nye ægteskabslovgivning)… at han ved den lejlighed turde tage betegnelsen ’det kønsneutrale ægteskab’ i sin mund. Dermed rakte han hånd til vor tids største bedrag! Ja, han stillede sig med dette gudsfjendske udtryk på antikrists side. Han blev håndlanger for kirkens største fjende. Herom siger Skriften: ”Der er gået mange bedragere ud i verden; det er dem, der ikke bekender, at Jesus er Kristus, kommet i kød. Det er bedrageren og antikrist…” (2.Johs.v.7). – Ifølge denne yderst direkte og forbløffende korte forklaring, kan der ikke herske tvivl om, at antikrist (til enhver tid kan) afsløres ved hans enkle og utvetydige bekendelse: ”Jesus, er IKKE Guds Messias, der på et tidspunkt i historien er blevet født som menneske.” Apostelen fastslår med enkle, klare ord, som enhver kan forstå, at ’antikrist er og forbliver en bedrager, samt at han – blandt alle verdens løgnere og bedragere – især benægter, at da tidens fylde kom, sendte Gud Sin Søn, født af en kvinde…” (Gal.4:4). – Det er dette sidste punkt, som den antikristelige ånd gennem alle slægter vedholdende og voldsomt vil gøre gældende: ’født af en kvinde’… og det er netop dette punkt, som er den inderste, onde kerne i det nye begreb, som nu er indført i kirken af den danske lovgivning: ’Det kønsneutrale ægteskab’. De, der befordrer dette ord, gør sig til ét med antikrist.


27-02-2013

GRUNDLOV MOD GRUNDLOV? En gruppe på 50 danske borgere vil i nær fremtid anlægge sag mod statsministeren, social- og integrationsministeren og kirke- og ligestillingsministeren med påstand om, at gennemførelsen af loven om kirkelige homovielser, som trådte i kraft d. 15. juni 2012 er i strid med grundloven. Sagsøgernes synspunkt er, at gennemførelsen er en overtrædelse af grundlovens 4. paragraf, der siger: ”Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.” Til støtte herfor vil sagsøgerne bl.a. gøre gældende, at den nye ægteskabslov medfører så væsentlige ændringer både med hensyn til statens beføjelser over for kirken og til kirkens forvaltning af den nye lov, der er i uforsonlig modstrid med kirkens egen grundlov (Confessio Augustana) at den nye bestemmelse reelt må anses for at være underminerende i stedet for (som er grundlovens forpligtelse over for lovgiverne) at være understøttende. Sagsøgerne henviser i den forbindelse bl.a. til grundlovens ordlyd, der fastslår, at staten ’skal understøtte’ en specielt defineret kristen lære (og ikke en verdslig, politisk ideologi). Uenigheden angår altså efter sagsøgernes opfattelse statens lovgivningskompetence i et så alment og væsentligt livsområde, som kirkens fundamentale holdning til ægteskabet og dermed forhold, som er af indgribende betydning for kirkens ansvar og holdning overfor den danske befolkning i særdeleshed og det (af samme årsag splittede) internationale kirkelegeme i almindelighed.


26-02-2013

ADVOKAT-AFSLAG. Endnu en henvendelse til en førende advokat i Danmark er for få dage siden blevet afvist med den bemærkning, at ’sagen om de tre ministres grundlovsbrud vedr. loven om kirkelige homovielser er tabt på forhånd’. – ”Grundlovens krænkelse har fundet sted” (hedder det i afslaget) – ”men en sådan sag vil på nuværende tidspunkt aldrig kunne vindes ved en dansk domstol…” Dertil gør jeg mig (i min daglige bibellæsning) følgende overvejelser: ”Brødre, jeg bruger et billede fra menneskelige forhold. Et menneskes testamente kan man dog ikke omstøde eller føje noget til, når det er retsgyldigt” (Gal.3:15). For at kunne forklare betydningen af det, der betragtes som grundlæggende og urokkeligt i menneskelivet, anvender apostelen den fundamentale sikkerhed, der er knyttet til ordlyden i et menneskes testamente. Han omtaler ikke blot den tydelige vilje og det absolutte formål, som den afdøde havde, da han forfattede det dokument, der skulle bringes ud i livet efter hans død – nej, apostelen henviser samtidig til testamentets ’retsgyldighed’. Han siger i den forbindelse ikke, at ’det ER retsgyldigt’ (som i gl. oversættelse) men ’når det FØRST er retsgyldigt (som i ny overs.) – hvilket vil sige ’når det først ER BLEVET GJORT retsgyldigt (tysk: gültiggemacht worden)… hvilken igen betoner, at dette dokument er blevet blåstemplet med hele den vægt, som ligger bag samfundets lovlige øvrighed. Dette er hvad man i det menneskelige samfund forstår ved Danmarks Riges Grundlov. ”Den kan (efter den er blevet ratificeret) ikke tilføjes så meget som en stavelse, og ikke så meget som et eneste ord kan omstødes! Dette er og forbliver de troendes holdning i den sag, som nu (med eller uden advokatshjælp) bør rejses mod tre ministre, der har overtrådt Danmark Riges Grundlov.


25-02-2013

PAVENS HOVEDPINE. Pave Benedikt 16 skrev historie, da han d. 11. feb. 2013 meddelte, at han ville trække sig som religiøst overhoved for Den katolske Kirke. Han bliver nemlig den første pave siden 1415, der forlader sin post inden sin død. Årsagen skulle være den 85-årige, tyske paves fremskredne alder, men ifølge den italienske avis, La Republica, skyldes afgangen en afpresningsskandale i Vatikanet, der knytter sig til et hemmeligt homo-netværk. Den britiske avis, The Guardian, skriver bl.a.: ”Pave Benedikt besluttede sig allerede midt i december til at forlade sin post, da han fik forelagt sagen om et såkaldt ’Vati-leak’, hvor ét tusinde dokumenter er blevet lækket fra pavens egne dokumenter. Rapporten, som øjensynligt forfærdede paven, var forfattet af tre kardinaler, der beskrev et hemmeligt netværk af homoseksuelle i Vatikanet. Dette hemmelige netværks eksistens er kommet nogen uden for Vatikanet for øre, og de skulle ifølge kardinalernes rapport have afpresset dets medlemmer. Vatikanets talsperson, Frederico Lombardi, har ikke ønsket ’at kommentere sagen’. Den 300 sider lange rapport er nu gemt bag lås og slå i Vatikanet – og bliver den kommende paves hovedpine. To afrikanske kardinaler er favoritter til at overtage pavestolen…


24-02-2013

ÅNDELIG SUVERÆNITETSAFGIVELSE. I 2008 rejste 34 danskere en retssag mod daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K). ’De 34’ påstod at da de to ministre på en mørk decemberdag i 2007 satte deres navn under det omstridte dokument, der betegnes som ’Lissabon-traktaten’, handlede de egenmægtigt på det danske folks vegne, og deres ministerunderskrifter er derfor i åbenlys strid med grundloven. Højesteret erklærede onsdag, at dette IKKE er tilfældet. – Lissabon-traktatens fornemste formål var (som det så underfundigt formuleres) ’at lette beslutningsprocessen i EU’. De to ministre gav med deres underskrifter EU-lovgiverne tilladelse til fremover at vedtage nye regler og bestemmelser ved (deres egen) flertalsafgørelse – og altså ikke (som tidligere) ’i enstemmighed, hvor alle lande skulle være enige’. ’De 34’’s advokat, Karen Dyekjær, udtaler med hensyn til Højesterets afvisning: ”… at Danmark har overladt lovgivningsmagt over en masse emner til EU er enormt vigtigt… det skaber bl.a. præcedens for fremtidige sager!” Hun tilføjer: ”Man hævder (ved højesteretsafgørelsen), at der her ikke er tale om suverænitetsafgivelse – men bagefter kommer politikere til at indrømme, at der rent faktisk er sket noget i den retning!” – I den retssag, som ’De Halvtredsindstyve’ nu rejser mod tre af regeringens ministre, er der på samme måde tale om en ’suverænitetsafgivelse’ og dermed en overtrædelse af grundloven. Lad mig forklare, hvad jeg mener med dette: ”Når Danmarks grundlovs fjerde paragraf erklærer, at den danske stat er (uomstødeligt) forpligtet til ’at understøtte den evangelisk-lutherske kirke’, kan der af samme paragraf udledes, at staten (om den vil det eller ej) må anerkende, at der i Danmark eksisterer en kirke, hvis ’læremæssige suverænitet’, den på ingen måde tør krænke. Ved at påbyde kirkens bisper at udfærdige et ritual, der i åbenlys modstrid med kirkens ’egen grundlov’ (Den Augsburgske Bekendelse) fratager staten kirken dens suveræne ret til (uden indblanding fra politikernes side) at afgøre et hvilket som helst lærespørgsmål. En fortsat godkendelse af denne lov vil skabe en uhyggelig præcedens.


22-02-2013

DANMARK I FORFATNINGSKRISE? 34 danske borgere har enigt og modigt kastet sig ind i en retsstrid med den danske regering; de er af den klare overbevisning, at to danske ministre brød grundloven den første dag i december 2009, da Danmark tiltrådte Lissabon-traktaten. Hvis disse 34 kunne tage et så voveligt skridt for et politisk-ideologisk standpunkt af denne verden – kan da ikke 50 af landets troende tage det samme skridt for Guds Rige? Lad mig her forklare, hvad jeg dermed har på hjerte: ”Det er utvivlsomt ’store hjul’, som søges sat i omdrejning, hvis det lykkes ’de halvtredsindstyve’ at rejse en sag om tre ministres grundlovsbrud i forbindelse med regeringens gennemførelse af loven om kirkelige homovielser. Onsdag d. 27. februar kl. 12:00 middag afsiger Højesteret i Danmark sin dom i den omtalte sag om grundlovsbrud – og denne bliver da øjeblikkelig lagt ud på følgende hjemmeside: www.domstol.dk/højesteret. - I dette tilfælde er det imidlertid ikke 50 men 34 borgere, som har sagsøgt regeringen, fordi de mener, at Danmarks Grundlov tydeligt foreskriver, at den danske befolkning skulle have været ’hørt’, da Danmark d. 1. dec. 2009 afgav en del af sin selvbestemmelsesret til EU ved at tiltræde Lissabon-traktaten. ”Når spørgsmålet nu endelig den sidste onsdag i februar 2013 bliver besvaret af Højesteret, er der tale om en historisk øjeblik, ” udtaler en af sagsøgernes advokater og tilføjer: ”Ja, der er tale om, at Danmark onsdag d. 27. feb. kan blive kastet ud i en forfatningskrise…” – De 34 har (uanset, hvilket udfald retssagen får) sammen foretaget et dristigt skridt. ’De Halvtredsindstyve’ vil så hurtigt som muligt gøre det samme og har herefter brug for al den hjælp og opbakning, som de kan få!


21-02-2013

IRANS BOMBE. Der er tydelige grunde til, at USA’s nye udenrigsminister, John Kerry, skærper tonen over for Iran. ”Ligesom det er totalt utilladeligt, at Nordkorea arbejder med ’et skjult atomprogram’ – sådan kan heller ikke Iran gå fri af vor overvågning,” erklærede han i onsdags. (Ifølge AP-Fox News tilføjede han: ”Dette er ikke tomme ord! USA er parat til at sætte handling bag ordene!”) Følgende tre bemærkelsesværdige begivenheder kan være bag Kerrys truende ordvalg: 1) Først nu er det ’dukket op til overfladen’, at Iran for et år siden har forhandlet med Kina om køb af 100.000 ringformede magneter. ”Det er et tydeligt tegn på, at Teheran er i fuld gang med at færdiggøre 50.000 nye centrifuger,” erklærer europæiske diplomater og tilføjer: ”Og dette er en femdobling af Irans kapacitet til at kunne fremstille en atombombe.” Washington Post skriver, at der foreligger FN-resolutioner, som forbyder eksport af sådanne materialer til Iran. 2) Samtidig med disse foruroligende nyheder beretter et iransk nyhedsbureau samt Wall Street Journal, at en ældre general fra Irans ’Revolutionary Guard’, Hassan Shateri, i tirsdags er blevet fundet i en blodpøl i Syrien. ”Han er blevet dræbt,” hedder det, ”af ukendte gerningsmænd.” (Shateri var øverstbefalende for ’the Quds Force’ og havde som opgave at skulle genopbygge Libanon efter 2006-krigen med Israel). 3) Ifølge New York Times er den internationale atomenergi-kommission samme tirsdag blevet nægtet adgang til områder i Iran, hvor (ifølge kommissionens direktør, Herman Nackaerts) ’bomben kan afprøves’… Alt dette kan ikke, som nogen mener, styres med Kristi Evangelium. Her kan kun lovens jernscepter holde de onde kræfter i skak…


20-02-2013

MOSKVA OG IRAN. Som jeg her på ’min varde’ (vagtpost: Es.21:8b. gl.overs.) holder øje med de daglige begivenheder, der (så vidt jeg kan se) sigter på Mellemøsten og Jerusalem, har jeg lagt mærke til nogle foruroligende bevægelser i Moskva og Hormusstrædet ved Iran. Disse fremlægger jeg her og kommenterer dem yderligere ud fra Skriften i dagens øvrige tekster. Det drejer sig om Ruslands voksende indflydelse i Iran, efter at USA har trukket sig ud af Irak. Jeg noterer mig følgende: ”Irans udenrigsminister Ali Akbar Salehi blev for en uge siden bragt til sit fornemme hotel i Moskvas centrum. De skinnende, sorte limousiner førte ham siden til regeringspaladserne (tæt ved klokketårnet fra 1600-tallet, der med sin forgyldte løgformede kuppel ringer (ildevarslende) med ikke mindre end 31 klokker…) Besøget fandt sted kun én uge efter, at Rusland og Iran højtideligt underskrev en indbyrdes sikkerhedstraktat. Samtidig med disse bemærkelsesværdige begivenheder ankom til Rusland en gruppe flot uniformerede officerer fra Irans islamiske ’Revolutionary Guard’. De bliver i Rusland til de første forårsdage i maj; de skal i de kommende uger undervises i, ’hvordan de med magt kan holde en oprørsk mængde i skak’ og er en del af de 500.000 (fem hundrede tusinde) mand, som russiske officerer skal specialtræne til at ’kunne klare borgerkrigslignende tilstande’… I samme februar-uge var Iran vært for en flåde af russiske krigsskibe, der (storstilet) aflagde ’høflighedsvisit’ i Bander Abbas i Hormusstrædet, der forbinder den Persiske Bugt med Omanbugten. Både den arabiske verden og Vesten ser med ængstelse på, at russiske flådeenheder nu befinder sig i det strategiske stræde…


19-02-2013

VENSKAB. I den beskrivelse af vort arbejde i Israel, som (i et pilotprojekt) skal fremlægges for Arava-komiteens medlemmer, fortæller vi, at det begreb og den gerning, som udføres under navnet: ’Desert Peace’, begyndte i 1997. På det tidspunkt drog vor familie (ved to anledninger og med to grupper af israelske unge) til Grækenland for i samarbejde med vor søn og svigerdatter, Phillip og Maria, at give disse teenagere en oplevelse, som de havde brug for, men som de ikke før havde haft mulighed for at opnå. – Grækenlandsrejserne blev organiseret sammen med Phillips svigerfar, Leif Kratz, der på det tidspunkt i den bibelske by, Korinth, havde stiftet den skandinaviske hjælpeorganisation, ’Barnets Ark’ (Childrens ark). Grupperne, der hver bestod af 20 unge mænd og unge piger (israelere og palæstinensere), blev i et par solrige uger bragt uden for det anspændte, krigs- og attentat-omtumlede mellemøstområde – og nød i fulde drag det frie, friske, græske ’klima’, som (i en atmosfære af fred og venskab) befordrede et helt nyt forhold mellem disse indbyrdes fjendske, etniske grupper. Det var på disse Grækenland-ekspeditioner, at synet og navnet ’Desert Peace’ blev født. I 2005 blev den israelsk-danske forening, ’Desert Peace’ registreret i Tel Aviv under betegnelsen ’Company no. 580446987. Det er denne gerning, som efterfølgende har udviklet sig til at gennemføre en række ørkenekspeditioner under foreningens formålsparagraf, der kun består af ét ord: ’VENSKAB’. Dette ord i stor stil lykkedes – og nu arbejder foreningen på at få tildelt et stykke land i Israels ørken, så at denne gode gerning kan udvides…


18-02-2013

EN RETSSAG KAN VINDES. På min kommende rejse gennem Danmark fra d. 14.3. – 24.3. 2013 vil et særligt møde finde sted i Frelsens Hærs lokaler i Klostergade 54, Århus, lørdag, d. 23. marts kl.15:00 og 19:00. – Alle, som mener at være berørt af 15. juni-loven om kirkelige vielser af homoseksuelle og lesbiske par bør (om muligt) være til stede ved den lejlighed. – Det bliver en plenar-samling, hvilket vil sige, at der vil finde mindre samlinger sted på Sjælland og Fyn, hvilket jeg vil give yderligere besked om. Om den eventuelt kommende retssag mod regeringen er der i en anden (men lignende) forbindelse indløbet følgende opmuntrende nyhed fra Tyskland: Under kodenummeret Az:13 0 9589/12 i den tyske landsdelret ’Nürnberg-Fürth’ har frikirkepræst Hansjürgen Kitzinger fra Nürnberg for få uger siden fået tilkendt retten til fortsat at betegne en film (der skulle indgå som undervisningsmateriale i de tyske skoler) som antisemitisk. Præsten hævder, at en såkaldt flygtningelejr i de palæstinensiske områder på Vestbredden i Israel i filmen sammenlignes med ’den nazistiske Warshauer-ghetto’, samt at et jødisk museum (i samme film) bliver beskyldt for at manipulere fremstillingen af Holocaust på en sådan måde, at Israel nu ’kan stjæle land fra palæstinenserne’. – ”Denne film befordrer den neonazistiske scene i Tyskland,” erklærer Nürnbergerpræsten. Filmen, hvis titel er: ’Wir weigern uns Feinde zu sein” (’Vi vægrer os mod at skulle være fjender’) blev d. 28. januar kl. 10:00 i 2013 i retssal nummer 255/II i domhuset i Nürnberg-Fürth, bragt til tavshed med hensyn til at ’vægre sig mod at blive kaldt antisemitiske’. - Resultatet er, at mediecentralen EMZ, Nürnberg, tager denne film ned fra hylderne – og at den foreløbig bliver stoppet ’som udlån til skolerne’. Frikirkepræsten konkluderer: ’Det kan nytte at tage et retsopgør med Guds Riges fjender…’


17-02-2013

BETYDNINGEN AF ’DET HELLIGE BJERG’. Da nitten arabiske muslimer d. 11. sept. 2001 ’hijack’ede’ flere amerikanske Boeing Jets og fløj dem ind i World Trade Centeret i New York, udtalte den daværende danske udenrigsminister, Mogens Lykketoft, kort efter i tv-programmet ’Profile’: ”Hvis vi ønsker at hindre den massive terror, må vi bringe en afslutning på den palæstinensiske konflikt.” Striden om Jerusalem kaster således sine skygger over alverdens afgørende begivenheder. Jødernes tempelplads får skyld for samtlige, globale ulykker… kun de kristne synes fortsat at være uvidende om betydningen af ’Det hellige Bjerg’. Om dette siger Skriften: ”Endnu mens jeg bad for Hans hellige bjerg, kom manden, Gabriel, som jeg tidligere havde set i et syn, flyvende hen til mig ved aftenofferets tid…” (Dan.9:20-21). Også i vor tid vil Gud give åbenbarelse vedrørende templet og dets ’betydning og tegn’ med henblik på den sidste tid. For Daniel skete det, mens han var i bøn – ja, mens han bad ’for det hellige bjerg’. – Denne holdning må have vakt Guds behag i en sådan grad, at Daniel af den himmelske budbringer kaldes for ’en højtelsket mand’ (v.23). – Denne ophøjede stilling i Guds øjne kan imidlertid en hvilken som helst af de troende rose sig med, idet de ved Guds nåde og troen på Kristus er blevet ’friet ud af mørkets magt og flyttet over i Guds elskede Søns rige’ (Kol.1:13). – Selvom dette forbliver en evig sandhed, er det stadig værd at bemærke, at da Daniel gik til sit tagværelse og med åbne vinduer vendt mod Jerusalem ’knælede og bad til Sin Gud’ (6:12) – da måtte Herren på en særlig måde tilsige ham Sin kærlighed. De, som (i deres åndelige afstumpethed) benægter, at der findes engle (med vinger), bør lytte til Daniels vidnesbyrd. ”Englen Gabriel kom flyvende hen til mig,” forklarer han (v.20)… og de, som har svært ved at indrette deres tid med ’bestemte bedetimer’, bør mærke sig Daniels forklaring: ”Det skete ved aftenofferetstid.”


15-02-2013

EN DYSTER FORUDSIGELSE. Det var ikke blot længselen efter at vende tilbage til deres oprindelige hjemland, der efter den 2. verdenskrigs dødslejre fik jøderne til (som nu) at kæmpe for at holde dørene åbne til tempelpladsen i Jerusalem; det var også den evige længsel, der ved Guds Ånd ’havde taget bolig’ i deres hjerter. Det var (som der står skrevet i Johannesevangeliets majestætiske indledning) ’Ordet, der blev kød og tog bolig iblandt dem, og de så nu en herlighed… fuld af nåde og sandhed’ (Johs.1:14). Ordene: ’næste år i Jerusalem’ virkede som voldsomme presseveer i de første dage af 1947 – og intet syntes at kunne standse denne længselsfulde skare, der (som ’en ny fødsel’) ville tilbage til landet og byen og den historiske plads, hvor jødernes tempel havde været rejst. – Britisk personel og britiske installationer i ’Palæstina’, der skulle administrere det britiske mandat til at styre landet, blev nu heftigt angrebet af derboende jødiske guerilla-grouper, mens en flåde af synkefærdige skuder (fyldt med jødiske flygtninge) søgte at bryde den britiske blokade. Den 19. feb. 1947 gav englænderne op! Englands udenrigsminister, Ernst Bevin, informerede Underhuset om, at man nu overdrog ansvaret for dette urolige hjørne af Mellemøsten til De Forenede Nationer. Den 31. august samme år anbefalede FN, at ’landet skulle deles mellem jøder og arabere’ – og Englands udenrigsminister Bevin afslørede ved den lejlighed sine inderste tanker. ”En dårlig handel” erklærede han, ”… at hjælpe zionisterne; vi kommer derved til at miste arabernes goodwill – ja, hele den muslimske verden vil blive optændt af raseri…!” Denne holdning fremtræder i disse timer som en dyster forudsigelse; det er præcis den danske regerings stilling i dag, og Danmarks udenrigsminister går med lignende udtalelser i sin (1 1951 afdøde) britiske kollegas fodspor.


14-02-2013

KRÆNKELSE AF TEMPELPLADSEN. I provokerende modstrid med den nedskrevne overenskomst, som den muslimske ’Waqf’ har sluttet med Israel, er selve ’den hellige sten’ på tempelpladsen i Jerusalem blevet krænket. ’Waqf’ er den muslimske vagt, som er ansvarlig for tempelpladsen, og ’den hellige sten’ er den såkaldte Even Hashetiya, som anses for at være selve grundstenen i jødernes tempel. Stenen ligger midt inde i Islams klippemoské, den gyldne ’Dome of the Rock’, og krænkelsen af stenen består i, at i midten af sommeren 2012 er omfattende byggestilladser blevet rejst over stenen, og snavsede byggeredskaber og byggeaffald har været placeret på stenen. Den israelske arkæolog, Eilat Mazzar, udtalte ifølge tidsskriftet ’Israel Today’ (www.israeltoday.co.il, sept. 2012): ”Vi har ingen indflydelse over, hvad der sker på tempelbjerget (hverken politiet eller The Israel Antiquities Authority) Den israelske sagfører, Aviad Visoly, som repræsenterer den aktivistgruppe, der strider for genrejsningen af Det tredje Tempel, udtaler: ”Den muslimske Waqf, Hamas og endog den iranske regering erklærer morgen, middag og aften, at alt, hvad der kunne henvise til jødernes tempel, bør tilintetgøres…” Ved at overgive Østjerusalem i muslimernes hænder, samarbejder endog den danske regering på, at denne onde hensigt virkeliggøres.


13-02-2013

’NÆSTE ÅR I JERUSALEM’. I tre hundrede år har seksogtyve imperier indtaget og hersket over Jerusalem! I dag søger et syvogtyvende ’ondt imperium’ at gøre det samme (men vil lide samme sørgelige skæbne som alle dets forgængere!) Midt i hele denne historiske og verdensomspændende kamp for at erobre ’Den Store Konges by’ har jøder alle vegne og gennem alle slægter i deres brændende bønner udtalt ordene: ”Næste år i Jerusalem!” Med dette råb har Guds adspredte jødiske folk kun haft én tanke: ”Lad Herrens Tempel blive genrejst!” Om dette har jeg følgende at sige: ”Ifølge Bibelen har Jerusalem tilhørt det jødiske folk siden Kong David. I året 1053 før Kristus drev David Jebusitterne på flugt, hvorefter han i Jerusalem regerede treogtredive år (et betegnende tal i betragtning af Jesu levetid på jorden). David selv var på et tidspunkt lidenskabeligt optaget af at ville bygge Herrens tempel. ”Jeg har et cedertræshus at bo i,” udbrød han, ”men Guds ark har plads i et telt” (2.Sam.7:2). – ”Samme nat (’Gudssvaret’ faldt prompte) kom Herrens ord til profeten Natan således: Gå hen og sig til Min tjener David: Skulle du bygge Mig et hus at bo i? Nej,… et hus vil Herren bygge dig… når dine dage er omme, og du hviler hos dine fædre, vil Jeg efter dig oprejse din sæd, som udgår af dit liv, og grundfæste hans kongedømme. Han skal bygge Mit navn et hus…” (v.5 og 12-13). Det blev således Davids søn, Salomo, som opførte Herrens tempel – men profetens ord til David havde et langt dybere perspektiv; den ’sæd’, der udgik fra David, bliver (som en særlig betegnelse for Kristus) i Ny Testamente kaldt for ’Davids Søn’; det er Ham, ’hvis kongetrone skal grundfæstes evindeligt” (v.13) – og det er for Ham og Ham alene, at Det tredje Tempel en dag skal rejses i Jerusalem. (Imidlertid er dette en længere historie, som fordrer en betydelig større forklaring, hvilken jeg fremover vil søge at give...


12-02-2013

DE TRE PUNKTER. I forbindelse med legaliseringen af homo-ægteskaber i England og Wales følger en redegørelse fra den engelske regering, som forklarer, hvorfor der er udfærdiget en særlig beskyttelseslov for Englands kirke. Denne omhandler følgende tre punkter: FOR DET FØRSTE udviser den engelske regering respekt for den kendsgerning, at ’kirkens egen kanoniske lov er en del af landets civile lovgivning’ (’The Canon Law of the Church is part of the law of the land’). – Dette forhold er det samme som i Danmark. I Danmarks grundlov præciserer den fjerde paragraf, at ’staten skal understøtte den evangelisk-lutherske kirke’… FOR DET ANDET har kirken på det alvorligste advaret parlamentet, idet kirken understreger, at hvis de folkevalgte ændrer definitionen af ægteskab (’if the Parliament changes the definition of marriage’) vil det dermed sætte et spørgsmålstegn ved ’den status og det virke, som de kanoniske skrifter frembringer (’call into question the effect of the canonical provisions’) der er og forbliver grundlæggende for kirkens lære om ægteskabet som værende mellem en mand og en kvinde… (that sets out the church’s doctrine of marriage between one man and one woman). – Netop denne advarsel og betoningen af dette lærespørgsmål er ikke af kirkens biskopper blevet foreholdt de danske lovgivere, hvilket har givet dem frit spil til gennemførelsen af loven om kirkelige homovielser. FOR DET TREDJE vil (erklærer den engelske kirkes ledere) det homofile ægteskab (hvis det indføres i kirken) føre til en opløsning af kirken (’lead to the disestablishment of the church). Hvis det homoseksuelle bryllup ikke begrænses til udelukkende at være en civil ordning (limited to civil ceremonies) må det absolut føre til, at kirkens ægteskabsforståelse bør udsættes for en nærmere undersøgelse (to be re-examined). – Dette sidste bør nu finde sted i Danmark ved en stævning af de ansvarlige ministre…


11-02-2013

BRITISKE FORSTÅELSE AF KIRKENS STILLING. Fire hundrede parlamentsmedlemmer har i de første dage af februar 2013 i Underhuset i London afleveret deres jastemmer med hensyn til ægteskabsindgåelse af par af samme køn (175 var imod; lovforslaget blev således godtaget med et flertal på 225). ”Et vigtigt skridt fremad,” erklærede premierminister David Cameron og tilføjede: ”… et skridt, der vil styrke vort samfund!” (Et hundrede og seksogtredive konservative politikere stemte imod lovforslaget…). Hvad der i denne udvikling kan have en særlig interesse for Danmark, er, at den britiske regering i samme åndedræt foreslår ’en særlig lovbeskyttelse af kirken’, så at den ikke (under nogen omstændigheder og på noget fremtidigt tidspunkt) tvinges til at skulle foretage homovielser eller beordres til at skulle stille sine kirkebygninger til rådighed for en sådan ceremoni. Lovforslaget ejer den ejendommelige formulering, at Englands kirke og kirken i Wales ’would be banned in law’ (ved lov bør hindres i) at skulle kunne tilbyde vielser af den art. Den britiske kulturminister, Maria Miller, erklærede i den forbindelse, at Englands kirke og Den anglikanske Kirke i Wales havde tilkendegivet deres stærke modstand (’had stated their strong opposition) til ægtevielser af par af sammen køn. – Dette specifikke lovværn (’mod indtrængen i kirken’) er inkorporeret i lovforslaget for dermed at beskytte Englands kirke mod fremtidige lovkrav om, at den etablerede kirke ikke fortsat kan unddrage sig at ægtevie homoseksuelle par. ”Englands kirke er den etablerede (nationale) kirke i England” (præciseres det i lovforslagets kommentarer) ”og kirkens egen kanoniske lov er (inkorporeret) i landets civile lov. En af kirkens kanoniske tekster erklærer, at ’ægteskab i overensstemmelse med sin egen natur er forbindelsen mellem en mand og en kvinde’. – ”Og dette (kirkelige forbehold) skal forblive…” erklærer den britiske regering.


10-02-2013

AFSLØRING. Israelske kampfly slog for en uge siden ned på forskellige mål midt inde i det borgerkrigshærgede Syrien. De efterlod en (præcist udpeget) militærkonvoj som rygende vrag på grænsen mellem Syrien og Libanon. Konvojen viste sig at være læsset med kemiske våben og langtrækkende russisk-byggede missiler. Samtidig tilintetgjorde de israelske ’fighterjet’ et videnskabeligt forsøgscenter i Jamarya, der ligger nordvest for Damaskus. Det er nu yderligere sivet ud, at USA har givet Israel ’grønt lys’ til at fortsætte disse præcise bombardementer. Samtidig er det overraskende kommet for en dag, at Iran havde 3000 (tretusinde) mand stationeret på det sønderbombede forsøgscenter – (og at nogle af disse iranske ’vagter’ er blevet dræbt og såret). New York Times har yderligere mandag offentliggjort top-secret US-’intelligence reports’, der mere end tydeligt bekræfter, at den totalt tilintetgjorte militærkonvoj var lastet (??) med bl.a. SA-17 russisk-byggede raketter, samt at det nu ødelagte forsøgscenter uddannede et større antal ingeniører i kemisk og biologisk krigsførelse. Den israelske presse svarer i disse timer med bitre kommentarer til Tyrkiets kritik af det israelske angreb. ”Vi ved, at I hemmeligt har stationeret 200.000 mand i den tyrkisk besatte del af Kypern, (kun få kilometer fra Israels kyster), og vi er opmærksomme på, hvorledes I med drab, vold og fængsel undertrykker pressen i jeres eget land,” hedder det (i de israelske medier). Den syriske opposition til Asad-regimet har i denne kampens hede afsløret sit grundlæggende ’muslimsk-broderskabs-fjendskab’ mod Israel. ”Hvis vi sad ved roret, ville vi over for Israel have besvaret dette angreb på syrisk territorium,” hedder det – og et fremtrædende medlem af koalitionen, Kamal Labwani tilføjer: ”Vi ville have befriet Golanhøjderne!” Om ’det principielle’ i disse afsløringer skriver jeg i dag under ’Kampen for Ordet’.


08-02-2013

ISDRONNINGENS SEGL. Et usædvanligt velbevaret lilla-gråt stensegl med egyptisk-føniske symboler på kongelig værdighed blev i begyndelsen af 1960’erne skænket til Israel Department of Antiquities. Det 1.25 tommer lange segl tilhørte en privat samling – og eksperterne har siden undersøgt det med en vis betagelse. ”Der er ingen tvivl om, at dette segl har tilhørt overklassen i 800-tallet (B.C.E.),” erklærer de – ”ja, det må have været et segl, der har tilhørt en konge eller en dronning. Stenseglet har indgraveret fire bogstaver (YZBL). De lærde er af den opfattelse, at disse bogstaver står for navnet ’Jezabel’… altså den onde dronning, der var gift med Israels konge, Akab (872-851 B.C.E.). – Imidlertid er to nye bogstaver ved forskningen dukket frem (i et beskadiget hjørne af stenseglet). Det er bogstaverne ’L’, der står for ordet l’melech, der betyder: ’Tilhører kongen’. Bogstaverne er knyttet til navnet, så der står faktisk: ’L’YZBL’, hvilket betyder: ’Tilhører (den kongelige… eller ’dronningen Jezabel). Dermed synes et budskab fra historiens dyb pludselig at være kommet frem i lyset. Arkæologerne henviser (med henblik på ’seglet’) til det skriftafsnit i 5. Mosebog, der siger: ”Har dette ikke været forvaret hos Mig, FORSEGLET i Mine gemmer (32:34). Betydningen bag dette budskab fra ’isdronningens’ segl vil jeg nærmere forklare under temaet ’Kampen for Ordet’.


07-02-2013

EN UTROLIG ’HAPPENING’. En bemærkelsesværdig videooptagelse (tilsyneladende optaget) fra US-præsident Barack Obamas bønnefrokost d. 21. januar 2013 i Washington, blev i de efterfølgende januardage verden over set af tusinder, som på nettet fulgte denne begivenhed i Amerika. Den jødiske rabbi-pastor, Jonathan Cahns, prædiken (tilsyneladende) forud for indsættelsesceremonien blev på den omtalte video gengivet i sin fulde længde – og prædikens indhold måtte (sådan forstod jeg det) have forskrækket både præsidenten og medlemmerne af den særlige indsættelseskomité, som i dagene forinden omhyggeligt havde eftersøgt en prædikant, der kunne varetage Billy Grahams værdige ’embede’. Efter at pastor Jonathan Cahn (under præsidentens segl) havde indledt sin forkyndelse med ’at lægge Amerikas synderegister på bordet’, citerede han bibelteksten fra Esajas 9:10, hvor der står skrevet: ”Teglsten faldt, vi bygger med kvadersten, morbærtræer blev fældet, vi får cedre i stedet.” Det syntes at skabe forøget uro, da den jødiske præst tilføjede, at ’selvom Gud skånselsløst havde ladet World Trade Centerets tvillingetårne falde i grus (Amos 3:6) – så byggede man nu blot det hele op igen uden for alvor at spørge, hvorfor denne tragedie havde fundet sted. – Videoen viste, at enkelte af de indbudte demonstrativt forlod den festligt opdækkede ’bønnefrokost’, da prædikanten frimodigt (sådan så det ud) pludselig vendte sig til præsidenten og udfordrende spurgte: ”Er Amerikas kommende præsident parat til om et øjeblik at lægge sin venstre hånd på Abraham Lincolns gamle Bibel, medens han med en løftet højre hånd aflægger ed på, at han aldrig vil lovgive imod Den Hellige Skrifts klare bud?” Imidlertid har det nu siden vist sig, at hele dette ’bønnefrokost-arrangement’ var opsat’ som ’et skuespil for folket’. – En slags ’happening’, hvor der blev afleveret et budskab (der efter min ringe mening var tydeligt salvet af Guds Ånd). Pastor Jonathan Cahn talte som sagt IKKE i Det Hvide Hus – men han talte, og (forekommer det mig) er mere retfærdig ved det, han gjord, end mange af hans kritikere er ved det, de ikke gør!


06-02-2013

SOM EN TROJANSK HEST. Fronterne er blevet mere end klart aftegnet i den voldsomme konfrontation mellem kirke og stat, som i Frankrig har fundet sted i de første uger af 2013. Sammenstødet mellem Den katolske Kirke og Frankrigs socialistiske parti har mere end noget andet bevist, at striden omkring de homofile vielser i virkeligheden er et opgør mellem borgernes kristne tro og et antikristeligt politisk parti. Pave Benedict signalerede således i Vatikanet fredag d. 1. jan. 2013, at han nu var parat til ’at alliere sig med andre trossamfund’ i kampen mod de kræfter, der (som han udtrykte det) ’truer med at nedbryde den kristne tros grundvolde ved simpelthen at ændre deres struktur’. Samtidig er Vatikanet gået i offensiven med hensyn til ’det homoseksuelle bryllup’, sådan som det nu introduceres overalt i USA og Europa. – Paven har fået uventet hjælp fra Frankrigs overrabbiner, Gilles Bernham. ”Overrabbinerens argumenter er dybt bevægende,” erklærede den 85-årige pave, da han i Rom talte (mellem de mægtige fresco-malerier) i ’Clementine Hallen’ i Vatikanets apostolske palads. ”De homoseksuelle aktivister er i færd med at bringe homovielsen ’som en trojansk hest’ ind på områder, hvor de kan nedbryde troens grundvolde ’indefra’,” erklærer overrabbineren. I en artikel i Daily Telegraph har ’the communities secretary’, Eric Pickles, givet udtryk for, at de kristne nu for alvor må sikre sig et solidt lovværn mod, at Den Europæiske Domstol for menneskerettigheder ikke (som det næste skridt) ’gennemtvinger en bestemmelse om, at samfund (og kirke) alle vegne SKAL vie homoseksuelle par…


05-02-2013

PROTEST MOD TRE FORHOLD. Det omstridte lovforslag om homovielser, som i de første dage af februar 2013 blev godtaget til videre behandling i det franske parlament, synes i øjeblikket ikke at have nogen jordisk chance for at kunne blive standset; initiativtageren François Hollandes socialistiske parti har flertallet i begge parlamentets huse, og alt tegner nu til, at lovforslaget vil blive ophøjet til lov i begyndelsen af 2014. – Men dette får ikke modstanderne til at sænke fanen! Der er i hvert fald tre forhold, som et anseeligt antal franskmænd IKKE kan forlige sig med. Jeg vil her nævne disse tre forhold for dermed at opmuntre danske borgere til at indtage samme kampiver for overalt og til det sidste at ’stride imod lovløshedens væsen’. 1) Det franske lovforslag fordrer, at ordene ’far’ og ’mor’ fjernes fra den eksisterende lovgivning. De to ord skal erstattes med ordet ’forældre’. Hertil siger Jesus: ”Har I ikke læst, at Skaberen fra begyndelsen skabte dem som mand og kvinde og sagde: Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru?” (Matt.19:4-5) – 2) Det franske lovforslag tillader, at homoseksuelle par adopterer børn. Det drejer sig i Frankrig om 300.000 børn, som i øjeblikket lever med homofile par. Hertil siger Jesus: ”Den, der forarger én af disse små (’et sådant barn’…v.4) ham var det bedre, om der var hængt en møllesten om hans hals, og han var sænket i havets dyb” (Matt.18:5). – 3) Det franske lovforslag går under sloganet: ”Ægteskabet for alle – et krav om lighed!” Hertil siger apostelen: Hver mand skal have sin egen hustru og hver kvinde sin egen mand…” (1.Kor.7:2). Dette tredje punkt er blevet heftigt imødegået af Frankrigs jødiske overrabbiner, Gilles Bernham. ”Man kan ikke bygge en lov på slogans,” erklærer han. (Den danske statsministers slogan var: ”Alle, som elsker hinanden, skal kunne blive gift i kirken.” Er der i dagens Danmark nogen modstand mod det?)


04-02-2013

800.000 PROTESTERER I FRANKRIG. I slutningen af januar 2013 er en bølge af protest vældet gennem Frankrig med henblik på præsident François Hollandes lovforslag vedrørende vielse af par af samme køn. I Paris samlede sig flere hundrede tusinde mennesker omkring Eiffel Tårnet med blå bannere, der bar billeder af en far og en mor og to børn. Mange af deltagerne kom med tog og bus fra Paris’ forstæder. Samtidig var der i det franske parlament betydelig modstand mod præsidentens lovforslag, som bl.a. indbefatter støtte til lesbiske pars adgang til kunstig befrugtning. Tolv nationer, som inkluderer Holland, Belgien, Portugal, Danmark, Sverige, Norge og Sydafrika, går nu ind for vielser af par af samme køn. Mere end 800.000 franskmænd fyldte den lange park, Champs de Mars, mellem Eiffel Tårnet og École Militaire med slogans, der erklærede: ”Alle født af en far og en mor,” og ”vi ønsker ikke din lov, François!” Præsident Holland kommenterede, at han måtte indse, at modstanden var ’betragtelig’ – men at han på trods af dette var indstillet på at gennemføre loven om homobryllupper. En underskriftsindsamling arrangeret af ’Association Loi 1901’ søger inden midten af februar at have samlet 500.000 underskrifter, hvilket i Frankrig er fordringen for, at en sag kan tages frem til fornyet behandling. (Dette initiativ er ikke uden interesse for Danmark, hvor der også gøres forsøg på at få den vedtagne lov fjernet…)


03-02-2013

EGYPTENS PRÆSIDENTS HAD-TALER. Senatorer fra Washington har forleden besøgt Egyptens præsident, Mohammed Morsi. I deres samtaler med præsidenten lagde de en række stærke udtalelser på bordet, som Morsi har anvendt i sine flammende taler (for et par år siden). ”Vi bør opdrage vore børn og børnebørn til at nære et uforsonligt had til zionister og jøder,” erklærede han i 2010. I en anden af disse (nu tilsyneladende ’glemte’) taler erklærede han: ”Jøderne er blodsugere og krigsmagere; de er direkte efterkommere af aber og svin.” – ”Vi har med disse dokumenterede udtalelser været yderst ’direkte’ med præsidenten,” erklærede den amerikanske senator, Kirsten Gillibrand, fra New York samt Arizona-senatoren, John McCain – ”Morsi søgte at bortforklare sine 2010-taler med, at (som han sagde): ”de er taget ud af deres sammenhæng.” Ifølge den tyske Spiegel-reporter, Dieter Bednarz, er de famøse udtalelser af den egyptiske præsident ægte. Reporteren citerer et tidligere medlem af Det muslimske Broderskab, Abdel-Jalik el-Sharnoubi, som i 13 år har ’været tæt på Morsi’. – ”Bag Morsis diplomatiske maske over for Israel skjuler sig et dybt og inderligt had til jøderne,” forklarer han (til Spiegel). Han tilføjer: ”Ingen bør i denne forbindelse glemme, at den anti-israelske retorik er en hjørnesten i det muslimske broderskabs ideologi.” Washington har for et par uger siden fordømt den egyptiske præsidents 2010-udtalelser.


01-02-2013

RETSSAGEN UDSAT. Da den danske pilgrimkonvojs unge sagfører, Joshua Pex, d. 15. januar højtideligt anmodede retten i Beersheva om at tilstede beboerne af ørkenbasen i Arava et halvt år til at bevise over for de israelske myndigheder, at de (også finansielt) var i stand til at kunne gennemføre det planlagte pilotprojekt i Zins ørken – blev det afvist! ”Det kan ikke lade sig gøre,” indvendte den indenrigsministerielle anklager. ”Danskerne kan ikke blive boende på deres base i så lang tid; den skal evakueres forinden!” – Den Messias-troende advokat, Joshua Pex, havde det (så vidt jeg kunne bedømme) også svært med at skulle fremsætte denne særlige anmodning. ”Set fra et juridisk synspunkt,” (indvendte han over for mig) ”kan det simpelthen IKKE lade sig gøre! Så mange måneders afventen vil anklagemyndigheden aldrig godtage. ” Da det næste retsmøde skulle fastsættes, foreslog dommeren (indledningsvist): ’den 6. marts (og mit hjerte sank, thi på denne dag har vi i vor ørkenlejr besøg af 80 ledere fra ’Christian Friends of Israel… og denne dato gav os kun kort tid til at forberede vore venner på bl.a. den økonomiske udfordring). ”Den dag kan jeg ikke møde,” erklærede anklageren (og jeg åndede lettet op). Derefter foreslog dommeren: ’Den 10. april’. – ”Den dag kan jeg heller ikke møde,” sagde anklageren beklagende (og jeg blev endnu mere lettet). ”Den 22. april,” fastsatte dommeren – og derved blev det! – Nu er der imidlertid indløbet en yderst opmuntrende melding fra vor advokat, at det næste retsmøde (af ’ukendte grunde’) er udsat til d. 20. juni… hvilket da giver os (næsten) det halve års forberedelser, som vi først anmodede om. ”Fra Herren er dette kommet, og det er underfuldt for vore øjne” (Matt.21:42).


31-01-2013

RÆK IKKE HÅND TIL FORBRYDERNE. Det er nu afklaret, at briterne (ved Guds nåde) får en ekstra chance med hensyn til deres samvittighedsholdning til Europa og den gudløse vej, som det europæiske fællesskab er slået ind på! Den britiske premierminister, David Cameron, har meddelt, at de britiske vælgere i 2015 kan afgøre, om de fortsat vil være medlem af EU. Dette kunne føre til, at også Danmark vil blive nødsaget til at styre mod en folkeafstemning om samme sag. Om dette særlige valg siger Skriften: ”Gør ikke fælles sag med den, der har uret… du må ikke følge mængden i, hvad der er ondt” (2.Mose 23:1-2)… den hebraiske tekst er (i dette skriftafsnit) mere streng; når den omtaler det begreb ’at gøre fælles sag med’, siger den: ”Du må ikke række hånd til forbrydere!” (v.1)… hvilket vil sige, at det ikke kun er i spørgsmål om (debat-emnet) ’ret eller uret’, at de troende skal holde sig fri – men det er især i sager, der har at gøre med ’det direkte forbryderiske’. – I sammenhængen (af teksten) sporer man klart den fare, der ligger i ’flertallets indflydelse’, og her gælder det samme princip. Der er ej heller her tale om at ’følge mængden’ i general forstand – nej, der er her tale om at følge mængden i ’den fælles forbrydelse’. – Historien taler i den forbindelse sit afslørende sprog. Vort eget slægtled har enten selv (på sin egen krop) oplevet – eller er nu i stand til at analysere ’det fælles forbryderiske og onde’ på nærmeste hold – ikke mindst når det drejer sig om at iagttage, hvorledes et helt folk kan lade sig forlede til at følge en håndfuld åbenlyse lovovertrædere.


30-01-2013

EN LØVE REJSTE SIG VED OBAMAS FROKOST. Jeg spørger mig selv, hvem der d. 21. januar har lukket den løve ind til den traditionelle ’bønnefrokost’, der var forbundet med den højtidelige indsættelse af US-præsident Barack Obama i Washington D.C. Med lys og lygte har de ærværdige og højt betalte medlemmer af indsættelseskomiteen i dagevis søgt efter ’en anden prædikant’ (end pastor Giglio, som først var udpeget til at skulle overtage Billy Grahams ’embede’: ’At bede for den indsatte præsident’. (Pastor Giglio kunne ikke bruges, fordi han for 20 år siden i en prædiken havde omtalt homoseksualitet som synd). Men den rabbi-pastor, som nu stod på prædikestolen, må have forskrækket det fornemme selskab mere end nogen anden. Jonathan Cahn lagde ikke fingrene imellem! Uden at blinke lagde han Amerikas både historiske og nuværende synderegister på bordet. Hans tekst var hentet fra Esajas 9:10, hvor der står skrevet: ”Teglsten faldt, vi bygger med kvadersten, morbærtræer blev fældet, vi får cedre i stedet.” Den jødiske præsts pointe var (og det må have gjort ondt på Obama og hans tilhængere) – at selvom Gud skånselsløst har ladet World Trade Centerets tvillingetårne falde i grus – så bygger man nu bare det hele op igen! Ingen spørger, HVORFOR det skete… og langt mindre er nogen interesseret i, om dette kunne være et guddommeligt kald til omvendelse! Højdepunktet i denne af Guds Ånd salvede indsættelsesprædiken var, da prædikanten frimodigt vendte sig til præsidenten og udfordrende spurgte: ”Er den kommende præsident parat til at lægge sin venstre hånd på Abraham Lincolns gamle bibel for med højre hånd at aflægge ed på, at han aldrig vil lovgive imod dens hellige bud?” Jonathan Cahn havde ikke afsluttet sit indtrængende budskab, før man så nogle af den fine frokosts gæster (for åben skærm) forlade det udvalgte selskab i protest…(Klik HER for at se talen).


29-01-2013

GIFTGAS. Mens den halve verden med bekymring iagttager, hvorledes ’stormagterne’ holder sig på behørig afstand af de to væsentligste faresignaler, som er hejst i Mellemøsten: 1) Irans atomprogram og 2) Syriens kemiske våbenarsenal – så har ingen glemt Obamas tilsyneladende ’faste holdning’ (før hans genvalg som US-præsident), at hvis Syrien anvendte kemiske våben, ’ville det øjeblikkeligt blive stillet til regnskab’. – Nu melder regnskabets time sig! Det ser ud til, at Assad under et angreb på den syriske by, Homs, den 23. december 2012 har brugt kemiske våben. Det Hvide Hus har fået billeder tilsendt af sårede, som havde ’alvorlige åndedrætsproblemer’. – ”En mystisk, kemisk agent har været anvendt,” hedder det i den medfølgende rapport. ”En ukendt form for dødbringende giftgas er blevet anvendt.” Ingen ved, om Obama har studeret disse billeder, men en amerikansk journalist ved navn Josh Rogin har på sin blog dokumenteret, at ’det syriske militær har anvendt kemiske våben mod egne landsmænd i december 2012’. Rapporten tilføjer, at tyrkerne har gjort den samme opdagelse. De omtaler en ’påtrængende sag om anvendelse af giftgas i Homs’. Den russiske udenrigsminister, Sergei Lavrov, meddeler, at ’Assads regering nu har koncentreret deres arsenaler af kemiske våben i to hemmelige lagre’. Israels premierminister Benjamin Netanyahu har udtalt, at Syriens oplagring af kemiske våben udgør en fare – ikke kun for Israel men for hele regionen. ”De 22 måneders borgerkrig med 60.000 dræbte beviser, at Assad ikke har samvittighedsproblemer. Han har giftgas – og vil være parat til at bruge det…”


28-01-2013

FORSIDESTOF. En usædvanlig information har fundet vej gennem mediernes jungle. Sidst er den blevet kolporteret af en journalist ved navn Elhanan Miller i ’Times of Israel’. En arabisk kilde, Asharg Al-Awsat meddeler, at de har fået nyheder fra franske journalister, og senest er den dukket op på ’Daily Alerts’ nyhedsbrev d. 22. jan. 2013. Den bemærkelsesværdige information meddeler, at i en fortrolig samtale mellem Syriens præsident Bashar Assad og den internationale udsending til Syrien, Lakhdar Brahimi, har sidstnævnte udtalt til Assad: ”Du forbliver ikke ved magten. Dine modstandere vil overtage styret – men det kan blive på bekostning af Damaskus’ udslettelse!” Hertil har Assad svaret: ”Jeg vinder denne krig… om det så bliver på ruinerne af Damaskus.” En af grundene til, at denne tilsyneladende ubetydelige ordveksling har banet sig vej gennem pressens infiltrerede netværk er – efter al sandsynlighed – dens bibelske betydning. Assads ord er et bemærkelsesværdigt ekko af den jødiske profet, Esajas’ udsagn, når han udbryder: ”Se, Damaskus går ud af byernes tal og bliver til sten og grus!” (17:1) … om dette kommenterer profeten Amos: ”Mon ulykke sker i en by, uden Herren står bag.” Han tilføjer: ”Den Herre, Herren gør intet, uden at have åbenbaret sin hemmelighed for sine tjenere, profeterne” (3:6-7). Jesus siger: ”Hvis disse tier, skal stenene råbe” (Luk.19:40). Jeg konkluderer: ”Hvis profeterne forholder sig tavse, så vil nyhedsmedierne råbe – og Assads erklæring om Damaskus’ udslettelse bliver pludselig forsidestof…


27-01-2013

DAMASKUS. Den atomfare, som i voksende grad ringer over Mellemøsten, drejer sig ifølge Skriften ikke så meget om Iran eller Israel. Med hensyn til en sådant nukleart-lammende slag retter profeternes blik sig hverken mod Teheran eller Jerusalem; da kommer kun én by frem på skærmen i de bibelske, profetiske syner: Damaskus! Om dette siger Skriften: ”Et udsagn om Damaskus går ud af byernes tal og bliver til sten og grus; dets stæder forlades for evigt og bliver hjordes eje; de lejrer sig uden at skræmmes” (Es.17:1-2). – Medierne vil i det kommende forår flyde over med henblik på atomfaren i Iran. Deres øjne vil være rettet mod Teheran, hvorfra de (indtil nu) stærkeste trusler mod Israel har lydt. Imidlertid bør ingen i dag være uvidende om de bibelske forudsigelse vedrørende den atomfare, der ruger som en tung sky over Syrien. Deres skarpe reporter-blik burde i højere grad være vendt mod Damaskus, thi om Syriens (nu dagligt bombede) hovedstad hedder det hos profeten Esajas: ”Den skal totalt forsvinde fra byernes tal!” Esajas fortsætter: ”Damaskus skal ende som en ruinhob,” og ikke en levende sjæl skal (efter denne forudsagte ødelæggelse) vove at slå sig ned i de øde tomter. Om dette præcise udsagn (thi profetens egen overskrift hedder: ’Et udsagn om Damaskus’) drejer indholdet sig IKKE KUN om Syriens hovedstad. Den nøjagtige oversættelse af denne højaktuelle tekst er (som i den seneste danske gengivelse): ’Aro’ers byer bliver forladt’ (v.2). Hvis det er byen ’Aro’er’ (som er nævnt i Josua 13:26) vil den angivne ødelæggelse strække sig helt ind i Gads stammes (Israels) område (v.24), og hvis betegnelsen henviser til ’Aram’, da er i hvert fald HELE Syrien ramt. Spørgsmålet er: Falder der en atombombe i Damaskus?


25-01-2013

BRODERNAVN. Da Barack Obama ved den store indsættelsesceremoni lagde sin hånd på Abraham Lincolns gamle, slidte Bibel og med løftet hånd svor på, at han ville lede USA ad den rette vej, måtte han i sin efterfølgende tale hurtigt trække sin hånd væk fra Bibelen. ”Vi vil stride for vore homoseksuelle brødre og søstre,” sagde han. Om dette siger Skriften: ”Men nu skriver jeg til jer, at I ikke skal have samkvem med nogen, som bærer brodernavn, og som dog er utugtig… far ikke vild… de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, som øver den… skal ikke arve Guds Rige” (1.Kor.5:11, 6:9-16). Brodernavnet betyder altså noget! At kalde et andet menneske for ’broder’ eller ’søster’ er ifølge Skriften et tegn på det åndelige fællesskab, som kun eksisterer i Kristi menighed. Derfor taler apostelen om det klare forhold, som de kristne bør have til ’den, som bærer brodernavn’. – ”Det må ikke,” erklærer han, ”være et menneske, som er utugtigt,” – ja, ”lader sig bruge til unaturlig utugt, eller er blandt dem, som lever i et sådant forhold” (1.Kor.6:9-16). Paulus gør det hermed klart, hvad han mener med dette udsagn. ”Jeg mener ikke utugtige her i verden,” understreger han og tilføjer: ”… for så måtte I jo forlade denne verden.” Han slutter: ”Det er nemlig ikke min sag at dømme dem, der står udenfor. Det er dem, som er indenfor, vi skal dømme!” (1.Kor.5:11-13)


24-01-2013

(’De Halvtredsindstyve’ nr.4) – BEKENDELSENS BETYDNING. ”En bekendelse er,” forklarer det danske ’Gads Bibelleksikon’, 1) ’en offentlig kundgørelse af et eksistentielt forpligtende forhold til en guddommelig instans’. Definitionen af begrebet ’bekendelse’ fortsætter: 2) ’Bekendelsen er altså udtryk for, at den bekendendes liv bestemmes af forhold til guddommen’. Leksikon-forklaringen slutter: 3) ’I en trosbekendelse bekræftes dette forhold; i en syndsbekendelse indrømmes, at man har forbrudt sig mod den’. Hertil tilføjes: 4) ’En trosbekendelses indhold er i regelen formet i korte, faste vendinger, der bestemmer den guddommelige instans’ væsen og handlen’ (side 76, Gad.94). Denne præcise karakteristik af Den evangelisk-lutherske kirkes bekendelsesskrifter må i dag stå sin prøve over for moderne teologer, der betragter både de bibelske og de gamle, reformerte bekendelsesskrifter ud fra et såkaldt ’historisk-kritisk’ synspunkt. Disse præster og professorer vil nemlig i en afgørende time hævde, at hverken Bibelen eller kirkens bekendelsesskrifter egner sig til lovtekster… og de vil dermed gøre deres indflydelse gældende over for landets verdslige regering og ministre ved at fortælle dem, at ’den slags gamle skrifter er modsigelsesfulde og slet ikke svarer til vort moderne verdensbillede’. Hertil vil ’De Halvtredsindstyve’ nu rejse sig og gentage det til alle tider gældende reformatoriske princip: ’Sola fide’ og ’sola scriptura’ (Troen alene og Skriften alene).


23-01-2013

(’De Halvtredsindstyve’ nr.3) – HAR INGEN PATENT PÅ SANDHEDEN? Eftersom det i dag er mere end åbenbart, at en splittet folkekirke IKKE er i stand til at levere en klar skelnen og klare kriterier for, hvad der med henblik på kirkelige homobryllupper er ’ret og falsk lære’, er behovet for en snarlig domstolsafgørelse i denne sag blevet tydelig. Modstanderne af kirkens bekendelsesskrifter og Bibelens klare udsagn vedr. dette forhold, vil nemlig fortsat hævde, at (som de siger): ’ingen har patent på sandheden’. Dette indebærer imidlertid, at ingen i så tilfælde tør udtale sig om ’falsk lære og hæresi’, hvilket da på stedet lukker munden på kirkens gamle reformatorer, der i 1500-tallet tog et historisk opgør med pavekirken. De lutherske teologer bør da ikke længere kalde sig ’lutherske’, for Luther fordømte på det voldsomste bl.a. afladslærens åbenlyse kætteri. – Derfor træder ’De Halvtredsindstyve’ nu i skranken for at tage det nødvendige opgør med bl.a. en splinterny ægteskabslovgivning, der med et slag har bragt en hel nationalkirke uden for alle tiders reformerte, fælleskirkelige opfattelse af f.eks. ægteskabets betydning.


22-01-2013

(’De Halvtredsindstyve’ nr.2) – INGEN VEJ UDENOM. Selvom det kan forekomme at være en vanskelig sag at ville bringe spørgsmålet om tro og kirkens bekendelse ind i det almene retssystem ved domstolene, så synes der i dette tilfælde (i forbindelse med loven om kirkelige vielser af par af samme køn) ikke længere at være nogen vej udenom! Nu må dommerne tale! Derfor har ’De Halvtredsindstyve’ i den første måned af 2013 rejst sig for at skabe et gennembrud for den langt større skare af troende i Danmark, der i den nærmeste fremtid vil søge at oprette det rette bagland for en sådan indsats. Stævningen af de tre ministre har bl.a. til formål (i en tid, hvor åbenlys diskrimination af bibeltro kristne lurer om hjørnet) at give de mange forfulgte og mistænkeliggjorte præster og almindelige menighedsmedlemmer maksimal retssikkerhed ved at kombinere en teologisk indsigt i konfliktens baggrund med domstolens retsgaranti. ’De Halvtredsindstyve’ vil komme deres brødre til hjælp. Påstanden mod de tre ministre er, at de (både gennemtænkt og groft) har svigtet deres ansvarsfulde forpligtelse over for Danmarks Riges Grundlov ved (gennem et i juni 2012 påtvunget ritual) at forulempe det internationalt anerkendte indhold af kirkens gamle symboler, som til dags dato står nøje defineret i Danske Lov og ved (bevidst og brutalt) at iværksætte en lovgivning i kirkelige forhold, der er i provokerende modstrid med (som kongeloven udtrykker det): ’Den Hellige Bibelske Skrift’! ’De Halvtredsindstyve’ fordrer nu på denne smertelige konflikt en løsning, som både teologisk og juridisk kan forsvares og legitimeres. Nu må lov og ret ske fyldest!


21-01-2013

(’De halvtredsindstyve’ nr.1) – HOVEDHJØRNESTENEN. Vi, ’de halvtredsindstyve’ stævner hermed de tre ministre, Manu Sareen, Karen Hækkerup og Helle Thorning-Schmidt for at være de tre hovedansvarlige iværksættere med hensyn til at overtræde den stadig gældende Danske Lov fra 1683, som (på trods af sit gamle sprogbrug) tydeligt erklærer følgende: ”Den Religion skal i Kongens riger og lande alene tilstedes, som overenskommer med den Hellige Bibelske Skrift samt de Apostolske, Nicæniske og Athanesi Symbolis tillige med den uforandrede år et tusinde fem hundrede og tredive overgivne Augsburgske Bekendelse og Luther i liden Catechismo.” 1) Overtrædelsen består grundlæggende i, at Danske Lov med sin klare tilkendegivelse af det fundament, som er Danmarks Riges Grundlovs hovedhjørnesten med hensyn til forståelsen af indholdet af den 4. grundlovsparagraf (der angiver statens forpligtelse over for Den evangelisk-lutherske lære) krænkes. 2) Overtrædelsen består yderligere i, at de tre ministre ved deres dybtgående ændring af bl.a. ægteskabsloven dermed distancerer sig fra Danske Lovs letforståelige definition af det bekendelsesgrundlag, hvorpå statskirken hviler; ”dermed,” hævder vi, ”smuldrer det bærende fundament, som hele det danske samfundsgrundlag er bygget på. Konklusion: Ved disse tre lovgiveres KONKRETE INDGREB i statskirkens (gennem Kongeloven tydeligt afstukne) lære, har de forbrudt sig mod statens grundlovsbefæstede forpligtelse til at ’understøtte’ kirken i at forkynde evangeliet på det evangelisk-lutherske sandhedsgrundlag.


20-01-2013

STRØGET AF LISTEN. ”Vi har ikke været opmærksomme på, at pastor Giglio har prædiket en sådan prædiken,” udtalte Addie Whisenant, præsidenten for Obamas indsættelseskomite, da hun forleden i Washington forklarede pressen, at Atlanta-præsten var STRØGET AF LISTEN som den af komiteen udvalgte kirkelige repræsentant, der skulle nedkalde Guds velsignelse over Obamas 2. periode. – ”Men henblik på, at pastor Giglio for godt 20 år siden i en prædiken har omtalte homoseksualitet som synd,” udtalte Addie Whisenant videre: ”så genspejler en sådan forkyndelse IKKE vor administrations ønske om ved denne lejlighed højtideligt at kunne ’fejre den styrke, der ligger i mangfoldigheden’.” Hun sluttede: ”Som vi nu omhyggeligt søger efter den rette person til at udtale velsignelsen, vil vi i højere grad sikre os, at det er en forkynder, der passer ind i den trosopfattelse, som er i harmoni med denne administrations åndelige vision, der FAVNER ALLE AMERIKANERE…” – Den nye mand (eller kvinde), som skal udtale indsættelsesceremoniens velsignelse, vil altså på forhånd blive spurgt, om han eller hun på noget tidspunkt har citeret Bibelens ord om homoseksualitet. Hvis dette er tilfældet, er vedkommende ikke længere inkluderet i Obamas vision, der FAVNER ALLE AMERIKANERE’. – Om dette siger Skriften: ”Den romerske guvernør, Felix, lod Paulus hente og hørte ham tale om troen på Kristus Jesus. Men da han prædikede om retfærdighed, afholdenhed og den kommende dom, blev Felix forfærdet og udbrød: Gå for denne gang, når jeg får tid, vil jeg lade dig kalde…” (Ap.G.24:24-25).


18-01-2013

’HOLD DIG I RO!’ Da jeg tirsdag efter retshandlingen i Beersheva var i færd med at forlade retssalen, skete noget bemærkelsesværdigt, som jeg her vil fortælle. Andre advokater var i retslokalet ved at indtage deres pladser, og den nye ’anklagede’ var på vej til ’anklageskranken’. Da kaldte dommeren pludselig på mig. Jeg vendte mig og han vinkede mig frem til dommerpodiet. ”Jeg vil blot sige dig,” sagde han med et stort varmt smil, ”at du ikke må glemme datoen for vort næste møde: Den 22. april kl. 10:30.” Jeg nikkede og sagde tak – og da jeg forlod domhuset, var det som om jeg af den venlige dommer havde fået et sidste opmuntrende håndtryk… Her til morgen lød dette ord (vedrørende vore modstandere) i mit hjerte: ”Tag dig i vare og hold dig i ro! Frygt ikke og lad ikke dit hjerte ængstes for disse to rygende brandstumper. De vil jage dig en skræk i livet – men det onde råd, de har lagt op mod dig, skal ikke lykkes! Er I ikke troende, bliver I ikke boende!.. Lad ikke hånt om Siloas sagte, rindende vand!” (Es.7:4-9, 8:6, sammenfattet) Der findes øjeblikke, hvor de troende ’skal holde sig i ro’. – Ja, de skal endog ’tage sig i vare’, at de (mere end noget andet) forholder sig absolut rolige. – De sammensvorne fjender (som på det tidspunkt, hvor Esajas meddeler Israels konge dette formanende ord) var mange – og de havde belejret Jerusalem. Herrens karakteristik af de truende fjendefyrster er imidlertid rammende: ’To rygende brandstumper’. Ufarlige! De udsender en masse alarmerende røgsignaler – men der er ingen virkelig brand bag deres hovne optræden; det er kun røgslør, der skal tjene til at skjule de elendige ’brandstumper’, som de vifter med. ”Nej,” siger Herren, ”deres nedrige planer skal ikke lykkes – men Herren vil fortsat føre sit folk frem i fred; de skal blot følge ’Siloas sagte, rindende vande’…


17-01-2013

EN ØRKENBASE AF PROFETISK BETYDNING. At det lokale råd (Arava komiteen) få timer efter den vellykkede retshandling i Beersheva (uofficielt) sendte bud til den danske ørkenbase, at man nu i februar 2013 vil ’haste danskernes ansøgning om et grundstykke igennem’, er et godt tegn! Det vil sige, at det danske flag (om alt går vel) på et tidspunkt ’kan hejses’ over en ørkenbase, der ifølge Skriften har en usædvanlig profetisk betydning. I midten af februar vil repræsentanter for ’den danske koloni’ af samme grund blive kaldt til et møde i de regionale kontorer i Sappir. Spørgsmålet vil her kun være ét: ”Har danskerne finansielle muligheder for at gennemføre det projekt, som (i form af en professionel pilotprojektering) med hebraisk tekst er afleveret til de lokale myndigheder i slutningen af 2012. I denne pilotprojektering (klik HER for at læse den engelske oversættelse) har den ansvarlige arkitekt, Mr. Ilan Ben Josef, Tel Aviv, anslået en tredjedel af den nødvendige sum, (som altså skal være til rådighed i midten af februar) til at være NIS 900.000 (hvilket er godt halvanden million kroner). En kristen forretningsmand i Tyskland har på stedet sat 50.000 NIS til rådighed – og hvis blot ti sådanne beløb kunne sikres inden mødet i februar, så ville vort andragende kunne tages alvorligt af de israelske myndigheder. Om den åndelige baggrund for dette forklarer jeg i ’Kampen for Ordet’ under overskriften: ’En strategisk forpost’.


16-01-2013

PILGRIMKONVOJEN FREDET I TRE MÅNEDER. Det var med lettede hjerter, at vi tirsdag d. 15. januar forlod retssalen i Beersheva. Der blev IKKE på stedet udstedt nogen evakueringsordre med henblik på den danske pilgrimkonvoj i Zins ørken – ja, der blev under retssagen som tændt en nyt håbets lys med hensyn til den vanskelige retshandlings videre forløb. En travl og betydningsfuld tid på godt tre måneder ligger nu foran os; en række vanskelige beslutninger skal fra nu af tages, og nogle dristige troens skridt gøres – men ved Gus nåde kan en ny, stabil periode åbne sig for det danske arbejde i Israel! Om alt dette vil jeg i det følgende give en nærmere redegørelse: Dommeren kom godt tyve minutter for sent til retten tirsdag morgen i Beersheva. Der havde før hans ankomst bredt sig en næsten hyggelig atmosfære i den stilstrenge, hvidkalkede retssal. En beduin med farvet hovedtørklæde og en ortodoks jøde med sort kippa skulle hver for sig stilles for retten efter os – men samtalen gik livligt, og jeg fik personlig en god og fortrolig snak med den hebraisk-engelske oversætter, som retten havde indkaldt, for at jeg kunne følge med i retshandlingen. – Da dommeren ankom, rejste alle sig respektfuldt, hvorefter retten straks blev sat. Vi var som sagt de første på listen, og vor unge sagfører, Joshua Pex, forklarede dommeren alle vore forskellige tiltag for at blive gjort legale. Dommeren lyttede opmærksomt – og sørgede ihærdigt for, at retssekretæren fik hele forsvarstalens ordlyd nedskrevet. Da anklageren skulle tale, lyttede vi forbavsede til, at statsadvokatens gammelkendte aggressivitet var forsvundet som dug for solen. Den snerrende ulv var blevet blid som et lam! Næsten spagfærdigt fik han med lav stemme erklæret, at ’evakueringsordren stod fast’. Da dommeren indså, at der dermed ikke kunne opnås noget forlig, fastsatte han til vor lettelse en ny dato til ’indkaldelse af vidner’. – Det blev d. 22. april 2013, kl. 10:30, hvilket betyder, at den danske lejr er fredet i endnu tre måneder. Hvad der skal ske i den periode forklarer jeg under temaet: ’Kampen for Ordet’ – thi det er netop, hvad sagen nu drejer sig om.


15-01-2013

’WAYFARING MEN’. Danske venner har stillet det relevante spørgsmål vedrørende den danske ørkenbase i Israel: Er det en ULOVLIG bosættelse? Hertil er svaret: ”Ja, set fra et juridisk synspunkt er den danske oase IKKE en lovlig bosættelse. Spørgsmålet vil herefter sikkert være dette: ”Afgør det da ikke hele sagen?” Hertil vil jeg svare: ”Nej, det afgør IKKE hele sagen! Dette svar kræver naturligvis en nærmere forklaring. Den vil jeg give her… Da vi for nøjagtig 12 år siden ankom til vor nuværende base i Arava, skulle vi på stedet underskrive et dokument, der advarede os om, at vi skulle forlade stedet inden 48 timer. ”Du skal også skrive under HER,” sagde den venlige politiofficer. ”Hvad skriver jeg under på HER,” spurgte jeg. ”Du skriver under på, at denne advarsel er blevet oversat for dig til arabisk!” – ”Til arabisk?” Jeg var uforstående. Politiofficeren forklarede: ”Det er fordi dette dokument almindeligvis anvendes over for beduiner… og I ligner den slags omstrejfende folk!” – Jeg skrev under, og siden har vi ikke modtaget nye henvendelser fra myndighederne. I tolv år har vi opbygget vor lille ørkenbase – og først for få måneder siden er evakueringsordren kommet på tale. Kanhænde, at der i Danmark vil være ’lovlydige borgere’, som vil indvende, at dette næppe er nogen forklaring! Til dem vil jeg sige: ”Den engelske King James oversættelse anvender et særligt udtryk med hensyn til folk som os; vi kaldes i Es.35:8 for ’Wayfaring men’. Det vil sige ’vejfarende folk’… og jeg vil efter i en menneskealder at have døjet under disse vilkår vove at påstå, at for os gælder andre regler og love end for dem, som har hus og hjem. Det vil jeg prøve at forklare lidt nærmere i den blok, som kaldes ’Kampen for Ordet’. Dér tror jeg nemlig at den redegørelse hører hjemme…


14-01-2013

TROENS KØBSDOKUMENT. I morgen, tirsdag, skal vi atter møde i retspalæet i Beersheva. Igen skal vi vandre op ad de fornemme marmortrapper, og sidde under den ophøjede dommerskranke. Anklageren skal endnu en gang aggressivt fordre, at den danske pilgrimlejr i ørkenen evakueres efter d. 15. jan., og forsvareren skal atter forklare vor uskyld. – Derefter skal dommeren tale – og hvad han siger, ved endnu ingen. Hvis nogen spørg mig, hvad jeg forventer, vil jeg svare med dette skriftord: ”Thi så siger Hærskarers Herre, Israels Gud: End skal der købes marker i dette land” (Jer.32:15). Historien bag dette skriftord er følgende: Den babylonske hær belejrede Jerusalem, og profeten Jeremias var arresteret, fordi han erklærede, at Nebukadnesar ville indtage byen. På samme tid var en yngre slægtning af Jeremias på vej for at spørge, om profeten ville købe en mark i det belejrede område. ”Du har forkøbsret,” sagde han til Jeremias. Profeten fortæller, at ved disse ord forstod han, at han skulle købe ’det belejrede jordstykke’. Han betalte derfor den aftalte sum, tog det forseglede dokument og lagde det i en lerkrukke, ’så at det kunne bevares for eftertiden’ (Jer.32:1-14). – Vor situation i Arava-ørkenen er meget lig den her beskrevne. Den jord, vi ligger på, er ’belejret’ af myndighederne, som nu insisterer på, at vi skal evakuere området efter d. 15. jan. Vi har imidlertid ansøgt om et stykke jord indenfor ’det belejrede område’, har betalt for en såkaldt ’pilotprojektering’ – og har i tro taget den stilling ind for Herren, at vi (ifølge Skriften: Ez.48:21-23) har en ’forkøbsret’ til dette område. – I morgen (15.01.) afgøres det i retten i Beersheva, om vort ’troens købsdokument’ kan accepteres…


13-01-2013

DE SIDSTE DAGES HEMMELIGE HEBRÆERE. Den besynderlige beretning om den spanske inkvisitions såkaldte ’krypto-jøder’ optager i denne tid mine tanker og mit sind. Hvad blev der af disse forsvundne ’titusinder af jøder’, som på grund af Den katolske Kirkes ubarmhjertige forfølgelse i 1500-tallet (på flugt og i adspredelse) måtte skjule deres identitet? Hvilken af de tolv jødiske stammer tilhørte disse familier enkeltvis? Lever deres ’glemte’ efterkommere i dag – uden at vide, at de tilhører en betydelig slægt og værdifuld ’sæd’, som Israels Gud holder øjne med… i tusinde led? Om dette siger Skriften: ”Derpå kaldte Jakob sine sønner til sig og sagde: Saml jer, så vil jeg forkynde jer, hvad der skal hændes jer I DE SIDSTE DAGE…” (1.Mose 49:1). Det blev Jakobs sidste ord. Alle ’sine drenge’ havde han i dette øjeblik stående omkring sit dødsleje – og nu havde han et særligt ord at meddele hver eneste af dem. Nogle af de tolv fik ’et godt budskab’ – andre slap ikke fra denne ’regnskabets time’, uden at have fået et alvorsord med på vejen. Den gamle Jakob var som aldrig før klarsynet; han så med sine døende øjne længere end til sin egen samtid. Han talte under sine sidste åndedrag ikke kun til de tolv om den skæbne, der ville vederfares dem i dette liv – nej, Jakob skuede helt ind i vor tid og malede et mægtigt billede af disse tolv mænds særlige betydning ’i de sidste dage’. – Dette vil for de troende i vor tid sige, at Israels tolv stammers betydning IKKE er en afsluttet historie! Hvis Jakob så hver eneste af disse mænds navne knyttet til ’de sidste dages’ historie, så må disse tolv stammer eksistere under én eller anden form på jorden i dag! Derfor er Jakobs sidste ord om ’de forsvundne tolv stammer’ pludseligt blevet højaktuelle. Universet holder vejret: Hvilken hemmelig plan har Israels Gud med disse sidste dages hemmelige hebræere? For at svare på bl.a. dette spørgsmål anvender Gud ’tilsidesættelsen’…


11-01-2013

KAMPÅNDEN. Jeg har modtaget en mail fra en kær ældre søster; hun er født i 1930 – men stiller sig nu (efter nogen tids overvejelse) blandt ’de halvtredsindstyve’, der ikke vil overgive sig til homoteologerne uden sværdslag! Denne tilmelding har på en særlig måde glædet mig; den fortæller mig, at kampånden nu rejser sig over alle former for relevante betænkeligheder. På fjendens frontlinje gør man sig nu parat til kamp. Om dette siger Skriften: ”Fat nu mod og vis jer som mænd, filistre, ellers ender I som trælle…” (1.Sam.4:9-11). – Dette var Israels fjenders holdning, da det afgørende slag om Guds ark skulle stå! Filistrenes ’modige indstilling’ bestemte i dette tilfælde udfaldet af kampen. 30.000 dræbte israelske stridsmænd lå efter slaget på slagmarken. Blandt disse var ypperstepræstens to sønner og pagtens ark var blevet bortført af fjenden… Det sirupssøde menneskesyn, som er i familie med hele den homofile samfundsidé, har i dagens Danmark bredt sig ind i alle slags menigheder – og dermed er kampånden mange steder forsvundet fra Guds Hus! Her tales ikke mere om at ’kæmpe for den tro, som én gang for alle er blevet overgivet til de hellige” (Jud.v.3)… og Jesu ord om ’at kæmpe for at komme ind gennem den smalle port’ (Luk.13:24) er som forstummet – ja, apostelens ord om ’at stride sammen med ham’ (Rom.15:30) høres ikke mere. Men fjenden ruster sig og er i den grad indstillet på at ville slås, at det kan blive skæbnesvangert for en passiv, blødsøden og forkælet menighed.


10-01-2013

GUD SAMLER FJENDERNE. Israel er i denne truende time ved at planlægge en ny kæmpemur, der skal beskytte landet mod de omboende, hadefulde fjender. Den ny mur skal – ifølge premierminister Netanyahu – bygges ved grænsen til Syrien. ”Den syriske hær har trukket sine tropper væk fra grænsen og ind i den blodige borgerkrig (60.000 dræbte). Globale jihad-elementer er i øjeblikket ved at rykke i stilling,” meddelte Netanyahu, der samtidig oplyste, at den 230 km lange mur mod Egypten nu (indenfor 2 år) er færdiggjort! (Med hensyn til den danske udenrigsministers kommende Israel-fjendtlige kommentarer henviser jeg til følgende skriftord): ”Jordens konger rejser sig, fyrsterne slår sig sammen mod Herren og mod Hans salvede” (Salme 2:1). Israel forbereder sig nu på at forsvare sig mod den ganske verden. Bibelens anden salme fremstiller med disse få linjer hele klodens oprør mod Zion. Alle lande og alle nationer vil til sidst samle sig mod Israel. Hvad de færreste gør sig klart, er Bibelens overraskende forklaring på dette afsluttende globale oprør. ”Det er Israels Gud, der selv står bag dette fjendtlige initiativ,” siger Skriften. Det er altså ikke i første omgang Satan og hans onde horder, som har gang i denne verdensomspændte jødefjendtlige plan; det er Herren (thi intet kan ske med hensyn til Jerusalem uden at Den Almægtige selv står bag!) Derfor hedder det sådan hos profeten Zakarias: ”Da samler JEG (siger Herren) alle folkeslag til krig mod Jerusalem!” (14:2)… hvilket altså vil sige, at når et lands ministre f.eks. (i den siddende danske regering) bliver enige om igen at stille sig på Israels fjenders side, så er det i virkeligheden Jakobs Gud, der ved Sin Ånd (og med henblik på den kommende dom) skubber dem i den retning. Landets eneste og sidste redning er da at omvende sig og påkalde Herren, Israels Gud og Jesu Kristi Fader om at vise nåde…


09-01-2013

KÆTTERNE ATTER PÅ FREMMARCH. Den kætterske bevægelse, der blomstrede i den kristne menigheds første historie, og som fik fællesbetegnelsen ’arianismen’ – og som siden i den danske folkekirkes bekendelsesskrifter på det skarpeste fordømmes – er atter ved at stikke hovedet frem under homovielsens banner. Apostelen Johannes skriver om dette forhold i sit andet brev ’til den udvalgte frue og hendes børn… som vi elsker for den sandheds skyld, som bliver i os og vil være med os til evig tid” (v.1-2)… ”Mange forførere er draget ud i verden, og de bekender IKKE, at Jesus er Kristus, kommen i kødet” (v.7) – Om dette skriver apostelen mere udførligt følgende: ”Derpå kan I kende Guds Ånd: enhver ånd, der bekender, at Jesus er Kristus, kommen i kødet, er af Gud. Og enhver ånd, der ikke bekender Jesus, er ikke af Gud, men dette er Antikrists ånd…” (1.Johs.4:2-3). Ingen behøver altså at gå fejl med hensyn til hvem der taler ud af Guds Ånd og hvem, der snedigt forfører menneskene gennem Antikrists ånd. Imidlertid bør de troende i vore dage give nøje agt på, at det IKKE er tilstrækkeligt, at præster, provster og bisper, iklædt liturgiske farver, fromt fremsiger trosbekendelsens klare ord – nej, når de med foldede hænder bekender, at ’Jesus Kristus er kommet i kødet’ – drejer det sig nemlig udelukkende om, hvad de selv lægger i disse ord. Hvis de f.eks. om Herren Jesus Kristus har den fejlagtige opfattelse (som blev nidkært forkyndt af arianerne i det 4. århundrede efter Kristus), at ’Jesus IKKE i sandhed er Gud, men at Han er af det skabte (som på et tidspunkt IKKE eksisterede) så er deres pæne trosbekendelse hen i vejret – og hvis de oven i købet tillægger bekendelsens ord ’Kristus kommen i kødet’ den forvanskede betydning, at Jesus (i sin jordiske gerning) vandrede rundt og levede i samme synd og utugt som sine omgivelser’ – da er deres bekendelse en åbenlys manifestation af Antikrists ånd. Dette bør i denne time siges om de homoteologer, der i deres hjerteformørkelse har udarbejdet og nu over hele landet anvender et vielsesritual, som gør fordring på, at ’Jesus er kommen i kødet’ og derfor inkarnerer sig (og i handling gør sig til ét med) ritualets velsignelse af det urene, kødelige begær.


08-01-2013

EN LÆRESTRID AF DIMENSIONER. Det store og afgørende spørgsmål ved en eventuel kommende retssag mod de ministre, som (i ledtog med en del af kirkens biskopper) har gennemført loven om kirkelige vielser af homoseksuelle par, er dette end: ”Er det sandt, at Kristus ’inkarnerer sig’ i det kønsneutrale vielsesritual? En af oldkirkens betydeligste teologer, Athanasius den Store (295-373) mens at have været delagtig i affattelsen af den afgørende artikel i folkekirkens bekendelsesskrift, der benævnes som ’det athanasianske symbol’. Den nu så højaktuelle artikel lyder sådan: ”Kristus er én, ikke ved at guddommen har forvandlet sig til kød, men ved at menneskeligheden er optaget i Gud” (Athansianum stk.33). Denne trosartikel er ’et skud for boven’ rettet mod den allerede i 300-tallet efter Kristus kendte, kætterske lære, at ’Jesus gør sig til ét med synderen’ – sådan forstået, at Han velsigner menneskets synd – ja, selv bliver en del af den. Den mere end 1500 år gamle trosartikel er dermed i direkte modstrid med det i vort 21. århundrede indførte vielsesritual for par af samme køn, som erklærer, at Kristus ved et ritual kan indgå som en del af det homoseksuelle samliv. ”Dette er IKKE tilfældet,” forklarer bekendelsesskriftet, idet den pågældende artikel her anvender den ’negative argumentation’, der skal forstås således: ”Kristi enhed med synderen ligger IKKE i, at Han ’forvandles til kød’ (d.v.s. bliver lig med synderens kødelige begær) – men ved, at et forunderligt frelsesværk finder sted, idet ’menneskeligheden optages i Gud’ (sed adsumptione humanitatis in Deo). – ”For enhver, der vil frelses, er det frem for alt nødvendigt at fastholde denne tro,” erklærer skriftets første artikel og tilføjer: ”Den, som ikke bevarer den hel og ubrudt, vil uden tvivl gå fortabt” (stk.1-2).


07-01-2013

UENIGHEDENS RITUAL. Det har ikke været nogen hemmelighed, at indførelsen af et ritual i kirken for vielser af samme køn har foranlediget stor uenighed i bispekollegiet samt blandt kirkens præster og alle slags ’almindelige medlemmer’ i det danske folkekirkelige legeme. At lovgiverne i samarbejde med en del af bisperne har været i stand til – på trods af den kirkelige bekendelses tydelige og advarende ordlyd – at gennemføre indførelsen af et kirkeligt homo-ritual, uden at den nødvendige enhed er bag, er et lovbrud, som nu til stadighed bør efterjages og afsluttende straffes. – Om dette siger kirkens bekendelse: ”I overensstemmelse med de hellige fædre lærer vi alle enstemmigt, at man må bekende den ene og samme Søn, vor Herre Jesus Kristus” (Symbolum Chalcedonense, indledning). – For at et lærepunkt i Den evangelisk-lutherske kirke skal kunne godtages, må der således blandt kirkens ledende hyrder være opnået en konsens. Uden denne enstemmighed (’una voce omnes) kan ingen fælles bekendelse udtales. Bekendelsens enstemmige indhold skal nemlig i ethvert tilfælde være i den dybeste overensstemmelse med hele kirkens læremæssige ’hovedhjørnesten’: - nemlig, at Den Herre Jesus Kristus er og forbliver ’Den ene og samme Søn’… hvilket i artiklens sidste afsnit betones således:…”ikke delt og adskilt i to personer, men i den ene og samme enbårne Søn, Gud, vor Herre Jesus Kristus.” – Af denne bekendelsens ubrydelige sammenhæng fremgår det, at den Åndens samhørighed (som er absolut nødvendig, for at en ny lære kan indføres i kirken) må være til stede både blandt de troende og kirkens lederskab. Hvis dette ikke er tilfældet, kan et nyt lærepunkt ikke godtages – og indføres det på trods af denne klare betingelse, er det en overtrædelse af – og et direkte brud med kirkens bekendelsesskrifter…


06-01-2013

DEN HELLIGE VEJ. Det er ikke en sag, man kan forklare embedsmændene i deres små kontorer i administrationsbygningerne i Jerusalem! Hvis man dristede sig til at sige noget sådant, ville man blive betragtet som gal; ”han er gået fra forstanden,” ville de skrive i deres reporter. Derfor kan jeg ikke sige til dem, at den dag, de fjerner den danske ørkenoase ved Bosra i Edom, så forstyrrer de Guds plan. Jeg kan ikke sige: ”I er ved at hindre det guddommelige projekt, som profeterne omtaler med ordene: ”På sjakalernes tilholdssted vokser der rør og siv. Dér skal der være en banet vej, Den Hellige vej skal den hedde” (Es.35:7-8). – Gennem tiderne har de lærde udelukkende forstået dette (nu så højaktuelle) skriftord åndeligt. ”Gud vil gøre et værk i det dybeste og mest forbryderiske mørke,” har de forklaret; ”maffia-bossernes dystre opholdssteder vil blive gennemstrømmet af nye, forfriskende kildevæld med levende vand… og denne solide udlægning er ikke helt hen i vejret! Dette har været og vil altid være evangeliets barske vilkår: ’Af mørke skal lys stråle frem’ (2.Kor.4:6) ’og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det’ (Johs.1:5). – Imidlertid står netop dette skriftord over for en sidste og forherliget opfyldelse. Ørkenen, som (helt bogstaveligt) er ’sjakalernes virkelige opholdssted’ vil blive bevokset – og planter, der tydeligt beviser, at ’her er vand (rør og siv) vil skyde i vejret. Alt sammen med det ene og overordnede formål, som profeten formulerer med ordene: ”Dér skal være en banet vej, Den Hellige skal den hedde…” (v.8).


04-01-2013

ØRKENBLOMSTER OG MESSIAS-ÅBENBARELSE. Den egentlige baggrund for, at ekstreme religiøse magter i Jerusalem ønsker at standse et oaseprojekt i Negev, er den profetiske forjættelse, som er knyttet til Skriftens ord om, at ørkenen skal blomstre. ”Når ødemarken blomstrer som rosen,” siger profeten, ”så skal de blindes øjne åbnes.” Det vil sige, at ørkenens blomsterpragt er nøje forbundet med Messiasåbenbarelsen til det jødiske folk. ”Da åbnes de blindes øjne, de døves ører lukkes op” (Es.35:5)… i virkeligheden venter den hele verden på, at netop dette skriftord opfyldes! Det taler nemlig tydelig om den store åbenbarelse, som nu mere end noget andet venter det jødiske folk. I dette Esajas-ord skjuler sig det eneste gyldige svar på det altafgørende spørgsmål, der lurer bag alverdens nød og elendighed: Hvornår åbnes Israels Børns øjne for Messiashemmeligheden? Hvornår oplukkes det jødiske folks ører for den skjulte velsignelse, der ligger i navnet Jesus Kristus? Apostelen Paulus forklarer denne sag med følgende erklæring: ”Deres sind blev forhærdet, thi lige til den dag er det samme dække blevet ved at hvile over oplæsningen af den gamle pagt uden at blive taget bort; thi kun i Kristus bliver det fjernet.” Hvad vi her bør lægge mærke til er, at opfyldelsen af dette enestående løfte er nøje forbundet med, at ørkenen blomstrer; ”da skuer de Herrens herlighed,” erklærer profeten (Es.35:2) og tilføjer: ”Da ser de vor Guds Højhed” (som er i Kristus).


03-01-2013

RETSSAGEN. Det var et af den Arava-borgmesters første møde i det nye år. Han og hans ’højre hånd’, kommunalsekretæren, Mr. Gil Slevin, tog venligt imod os i de regionale kontorer i Sappir. Mødet var arrangeret af borgmesteren, Mr. Eyael, der ønskede en samtale med os vedrørende den truende ’deadline’, som retten i Beersheva har sat, at vor lille, danske ørkenbase skal være klar til at blive ’evakueret’ efter d. 15. januar 2013. – Mr. Gil Slevin satte den nye borgmester ind i situationens seneste udvikling – og det første spørgsmål, der derefter var på dagsordenen, var dette ene og aldeles afgørende: ”Hvor skal den danske konvoj flytte hen, når den efter al menneskelig forståelse (af anklagerens urokkelige krav) beordres væk fra den vildmarksoase, som den i de sidste 12 år så omhyggeligt har beplantet og vandet i ’Zins skrækkelige ørken’ (4.Mose 20:1+5). – Der herskede tavshed i nogle anspændte sekunder i det regionale borgmesterkontor; ingen vidste, hvad der (selv med den bedste vilje) kunne svares på dette spørgsmål, for ingen havde løsningen på dette problem. Mr. Gil Slevin og borgmesteren talte kort med hinanden på hebraisk og sagde derefter: ”Vi har ingen løsning på dette problem; vor kompetence i denne sag er begrænset af, at vi som lokal myndighed kun kan udstykke land til offentlige formål (skoler, sygehuse og kommunale institutioner). Herefter blev det nævnt, at den danske konvoj i yderste nødstilfælde kan blive tvunget til at forblive på basen med den mulige konsekvens, at ministeriet i Jerusalem efter d. 15. januar vil rejse en kriminel sag mod Johny Noer – og at afslutningen af denne domshandling (som kan vare et par år) da vil føre til den endelige afslutning vedrørende spørgsmålet om ’den danske kolonis’ tilstedeværelse i Israels ørken.


02-01-2013

HISTORIENS SIDSTE TRÆNGSEL. Ved vor morgenandagt dukkede pludselig en lille, ældre dame op. Hun kom fra den amerikanske koloni, ’Blossoming Rose’, som ligger kun få meter fra os. Hendes navn er Trudy Sherburne – og hendes øjne under det sølvgrå hår ejer ét usædvanligt skarpt og gennemtrængende blik. ”Min mand kom i USA fem år i fængsel på grund af en uretfærdig retssag,” sagde hun. ”Da han blev frikendt, vandt han sagen.” Så gav hun os ’som en hilsen fra Herren’ følgende skriftsted: ”Men Jeg har lutret dig, ikke som sølv, - i lidelsernes ovn har Jeg prøvet dig! For Min egen skyld handler Jeg, ellers vanæres Mit navn, og Min ære giver Jeg ikke til nogen anden…” (Es.48:10-11). Budskabet er ikke gerne godtaget i dag! Man hører kun lidt om det, som også profeten Daniel meddeler om den afsluttende tid, når han siger: ”De indsigtsfulde bliver ofre, for at de kan blive prøvet, lutret og renset, før endetiden kommer; for den kommer først til den fastsatte tid” (Dan.11:34-35). Det vil sige, at Den opstandne Herre med Sin Ånd virker overalt for at ’skaffe sig et folk’ (Ap.G.15:14), der er dannet og udrustet til med sejr at kunne vandre gennem historiens sidste trængselsdal. Hvem hører i dag om ’lidelsernes ovn’, hvor de troende smeltes sammen til ét legeme (indbefattet jøder og hedninger…Ef.2:26)? De, som grædende i dag spørger Herren, hvorfor Han tillod dette eller hint at ske vil få samme svar. ”For Min egen skyld handler Jeg,” siger Herren; ”Jeg samler nu den flok, som er indstillet på, at Mit hellige Navn ikke længere skal vanæres” (v.11).


01-01-2013

DJÆVELSK HAD. Israelsfjendtlige rørelser indenfor både regeringen, folk og kirke har i det forløbne år givet sig tydeligt til kende! I 2013 vil det ikke blive bedre. Disse mørke, antisemitiske kræfter er imidlertid uvidende om Ny Testamentes tydelige fordømmelse af deres ubibelske handlemåde. Paulus taler i Ny Testamente åbent om ’jødens fortrin’ – ’han fik som den første Guds Ord betroet’, forklarer han (Rom.3:2). Dette er den største årsag til det afgrundsdybe had, der også i det kommende år vil rejse sig imod ham: et djævelsk had mod Guds Ord… Om dette siger Skriften: ”Hvilket fortrin har jøden så, eller hvad gavner omskærelsen? Meget i alle måder! Først og fremmest, at de har fået Guds Ord betroet! Hvad så, når nogle af dem var troløse? Vil deres troløshed så ophave Guds trofasthed. Aldeles ikke” (Rom.3:1-3). Der findes desværre også i vort land mænd og kvinder i ledende poster indenfor regering og kirke, der tillader sig at behandle Israel og jøderne, som om dette land og dette folk ikke havde noget ’fortrin’ frem for andre nationer! Apostelen i Ny Testamente modsætter sig på det kraftigste en sådan tankegang. Han går i rette med de humanistiske strømninger, som frasiger jøderne den evige forret, som omskærelsen har givet dem. Den indebærer nemlig, at Israels børn først og fremmest ’har fået Guds Ord betroet’. De, som i dag drister sig til at indvende, at ’den opgave har jøderne løst meget dårligt’, bør (før de taler) gribe sig selv i deres egen barm. ”Deres (enkelte jøders) troløshed” (erklærer apostelen) ”ophæver ikke Guds trofasthed.” Og til dem, der fortsætter med deres foragt for Guds udvælgelse af Jerusalem, tilføjer apostelen: ”Aldeles ikke!”


Copyright © Johny Noer - www.noer.info. Alle rettigheder forbeholdes.
Senest opdateret: 31. december 2016 13:10:52.